Selvkørende sosu’er nærmer sig grønt lys

I begyndelsen af 2017 sender Vesthimmerlands Kommune og Fonden Autonomous de første førerløse hjemmeplejebiler på gaden. Herfra ligger vejen åben for både den totalt ’selvkørende kommune’ og etablering af en dansk bilproduktion. Men ikke alle er begejstrede, og så mangler der også lige et lovforslag.

Når geografien skriger udkant, og der er 14 kilometer til nærmeste motorvej, har man ikke tid til at vente på fremtiden. Så må man selv skabe den. Og fremtiden, det er selvkørende biler.

Sådan lyder ræsonnementet hos Vesthimmerlands Kommunes konservative borgmester, Knud Kristensen, der mere end blot tror på muligheden for, at minibusser med en rød knap som den eneste betjeningsmulighed allerede i 2017 begynder at afløse kommunens køretøjer.

”Det kommer til at ske,” siger han og fortsætter: ”Alting har et startpunkt, det gælder også de her biler, og vi har gode forudsætninger for, at det bliver her.”

Vesthimmerlands Kommune bruger sammenlagt op mod 55 fuldtidsstillinger om året alene på køretid, primært i hjemmeplejen. Den post udgør adskillige procent af kommunens samlede driftsbudget på 3,5 mia. kr.

Med indførelsen af de førerløse biler skal medarbejdere i den kommunale hjemmepleje i stedet anvende den tid, de hidtil har brugt bag rattet for at komme fra en borger til en anden, til at journalisere, notere eller på anden måde skabe værdi. Og det er dermed et besparelsespotentiale, der er til at tage og føle på i den lille nordjyske kommune med 37.500 indbyggere.

Muligheden for effektivisering var derfor også en drivende kraft, da kommunen i 2015 indgik samarbejde med professor på Aalborg Universitet Henrik Schärfe, der i 2012 blev verdenskendt for at fremstille en robotkopi af sig selv. I dag leder han den selvstændige erhvervsdrivende fond Autonomous, der har administration af teknologiske projekter i Vesthimmerland som formål og kommunen som sin største samarbejdspartner.

”Han har den viden og den teknologi, der skal til for at få de her biler til at være selvkørende. Han er også klar til at designe testområdet, og i det hele taget er vi klar,” siger Knud Kristensen med henvisning til Schärfes rolle.

Danmarks første niveau 5-biler

Kræver lovændring

Projektet har nu været i gang i godt halvandet år, og tidligere har Autonomous meldt ud, at man forventede selvkørende biler i indeværende år. Siden er der dog opstået forskellige barrierer, forklarer Henrik Schärfe.

Først og fremmest er de første seks biler – eller rettere minibuslignende køretøjer produceret i Berlin af amerikanske Local Motors – blevet en smule forsinkede, og dernæst er det blevet klart, at det kræver en lovændring at få lov at teste førerløse biler i blandet trafik.

”Men lovforslaget er på vej, og vi er overbeviste om, at det møder flertal,” siger Henrik Schärfe, der fortæller, at projektperioden primært har været brugt på at indgå internationale partnerskaber og i samarbejde med myndighederne skabe grundlaget for en testzone i Vesthimmerland.

Her skal bilerne afprøves i forskellige miljøer og funktioner, ligesom en app til brug for planlægning og bestilling af bilernes rute skal testes.

Næste skridt er bilerne, der inden længe ankommer til Nordjylland. Herefter forestår en testperiode, og til sidst har man, måske, en kommune, hvor alle chaufførstyrede biler parkeres ved indfaldsvejene.

”Teknologien fungerer, og bilerne findes,” siger Henrik Schärfe.

Han forklarer, at bilerne kører efter præcise digitale kort, som de styrer efter via gps. Dertil kommer en lysbaseret radar, kameraer osv., der holder øje med trafikken. På spørgsmålet om bilerne er kloge nok til at, ja, køre bil, svarer Henrik Schärfe:

”Tja, hvis vi definerer kunstig intelligens som noget, der ellers ville kræve menneskeligt indgreb, så er bilerne det. Men det er ikke selvbevidste enheder, der vil overtage verden. Den stiller sig selv spørgsmålet ’kan jeg køre fremad’, og kan den ikke det, så gør den det ikke.”

Han understreger, at bilerne selvfølgelig er programmeret til at overholde færdselsloven, og han slår samtidig fast, at ulykker ikke kan undgås.

”Der kan f.eks. opstå situationer, hvor bagvedkørende ikke holder tilpas afstand,” siger Henrik Schärfe og forklarer, at trafikuheld – desværre – er en del af virkeligheden, men at de selvkørende biler efter alt at dømme vil nedbringe risikoen markant.

Frivilligt for medarbejdere

Netop sikkerheden er dog en væsentlig anke blandt mange af dem, der allerede fra næste år får mulighed for at arbejde fra de selvkørende biler. Det fremgår af fagforbundet FOA’s facebookside, hvor en postet artikel om projektet i foråret fik 106 overvejende negative kommentarer med på vejen, heraf flere fra sosu-assistenter fra Vesthimmerland. Flere af kommentarerne var også kritiske, fordi plejepersonalets muligheder for at ’klare hjernen’ bag rattet mellem opgaverne dermed vil forsvinde.

”Det er selvfølgelig noget, vi tager meget alvorligt, og der er ingen tvivl om, at det vil kræve tilvænning. Det her er ikke noget, vi vil presse ned over hovedet på folk,” lyder det fra borgmester Knud Kristensen.

Han understreger, at det derfor også i første omgang bliver frivilligt for medarbejderne at deltage i projektet, ligesom sikkerheden selvfølgelig er højt prioriteret.

”Sikkerheden er jo blandt andet formålet med de test, der skal foretages, hvor jeg kan forestille mig, at der kommer til at være en operatør med i bilen,” siger borgmesteren.

Også Henrik Schärfe understreger vigtigheden af, at lokalbefolkningen er involveret. Ikke mindst fordi hans vision som nævnt rækker markant længere end til selvkørende sosu-assistenter. Både Knud Kristensen og Henrik Schärfe ser således en reel mulighed for, at Vesthimmerland Kommune inden for ganske få år bliver fuldstændig selvkørende.

”Vi skal lære at tænke på trafik på en anden måde, men nu handler det i første omgang om, hvordan vi kommer bedst muligt i gang,” siger Henrik Schärfe og fortsætter:

”Vi skal ud på vejene med bilerne, og så skal vi have biler nok til for alvor at høste fordelene ved flådedrift. Herefter skal hele kommunen være en autonom zone kun med selvkørende trafik.”

Derudover tror Henrik Schärfe på, at det i løbet af få år bliver muligt at etablere en decideret produktion af selvkørende biler i kommunen.

”Det ligger nogle år ude i fremtiden, men nu hvor vi har lavet de her partnerskaber, der gør, at de første biler kommer til Danmark, ser det rigtig godt ud. Og i den disruptive verden, vi lever i, er spillereglerne ikke, som de plejer at være,” siger han.

”Det bliver en bilproduktion, hvor mængden er begrænset, men hvor man hele tiden gør brug af den nyeste teknologi på området.”

Denne artikel er fra særtillægget "Når teknologien tager over, giver det plads til mennesket", hvor vi sætter fokus på, hvordan teknologien i højere grad kan blive til muligheder end til trusler. Du kan læse hele tillægget her.

Forrige artikel Årets mest læste Årets mest læste Næste artikel Demokratiet i Danmark: Mindre tryghed, mindre tillid og mere lukkethed Demokratiet i Danmark: Mindre tryghed, mindre tillid og mere lukkethed

Post-crash-økonomerne er ved at blive voksne

Post-crash-økonomerne er ved at blive voksne

I Storbritannien præger bevægelsen Rethinking Economics allerede erhvervsliv, styrelser, ministerier – og endda nationalbanken. De første studenteroprørere på økonomistudierne arbejder nu mange steder i samfundet og er i gang med at sætte deres præg på det.

Økonomisk Institut: Vi underviser allerede meget bredt

Økonomisk Institut: Vi underviser allerede meget bredt

De studerendes kritik af et for snævert pensum på økonomistudiet rammer forbi, siger institutleder på Økonomisk Institut ved Københavns Universitet. Tidligere overvismand ser Rethinking Economics som et svagt oprør uden meget klare alternativer.

Nu ruller den cirkulære økonomi

Nu ruller den cirkulære økonomi

Ny lovgivning fra både Folketinget og EU presser på for mere fokus på reparationer og genanvendelse af materialer. Produkter og forretningsmodeller, der bygger på de samme principper, vælter frem. Den cirkulære økonomi er en ide, hvis tid er kommet.

Vi bruger afsindigt meget plastik

Vi bruger afsindigt meget plastik

Pludselig hader vi plastik. På få år er der kommet langt større bevidsthed om, at vores plastikaffald havner i maven på fisk og fugle eller i gigantiske plastik-øer i verdenshavene. Alligevel vokser forbruget støt. Det arbejder politikere, erhvervsfolk og civilsamfundet på at ændre.

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Dansk Affaldsminimering sorterer, renser og tørrer plastik fra danske husholdninger på deres anlæg i Langå uden for Randers. Virksomheden giver plastikken nyt liv ved at smelte den om, så den kan sælges videre til producenter.

Brød bliver til øl bliver til brød

Brød bliver til øl bliver til brød

Det økologiske bageri Jalm&B har sammen med Carlsbergs bryggeri Jacobsen indgået en industriel symbiose, hvor de aftager hinandens restprodukter til at bage brød og brygge øl.

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Den danske virksomhed Enorm Biofactory vil dyrke larver til produktion af insektprotein, som vil kunne anvendes som tilskud i fødevarer og i fiskefoder. ”Vores mål er at komme så tæt som muligt på et nulspildsanlæg,” siger administrerende direktør Carsten Lind Pedersen

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Julie Rokkjær Birch er ny direktør på Kvindemuseet. Mandag Morgen har spurgt hende om, hvad hun har set, læst og lyttet til for nylig, og hendes anbefalinger byder på alt fra historie til science fiction og spiritualitet.

EU rører på sig som global stormagt

EU rører på sig som global stormagt

EU-landene aftvang før påske historiske handelspolitiske indrømmelser fra Kina. Det er kun det seneste eksempel på, at EU så småt begynder at træde i karakter som en global stormagt.

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

KOMMENTAR: Hvordan tager man som virksomhed verdensmålene til sig og bruger dem konkret i forretningsudviklingen? 13 danske virksomheder har fundet svarene gennem FN’s Udviklingsprogram SDG Accelerator. Lederen af programmet giver her et bud på, hvad andre kan lære af det.

Javel, fru statsminister

Javel, fru statsminister

ANALYSE: Mette Frederiksen vil ruske op i embedsværket, hvis hun vinder valget. Hun vil styrke Statsministeriet og tage stærkere politisk styring på prioriterede områder som børn. Men strategien er risikabel, og møgsager kan hobe sig op på hendes bord.

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Danmark oplever i disse år en gradvis privatisering af velfærden. Her kan du se andelen af private daginstitutioner, andelen af elever i private skoler og antallet af private plejeboliger i din kommune.

Politisk aristokrati A/S

Politisk aristokrati A/S

Den postpræsidentielle klubs p.t. største stjerne, Michelle Obama, sælger millioner af bøger og taler for fulde huse. Et fragmenteret mediebillede gør, at folk hungrer efter en koncentreret aften i selskab med fascinerende mennesker, mener dansk festival-direktør. Det er blevet en millionforretning for ekspolitikere og deres fruer.

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

ANALYSE: Frankrigs demokrati er lige så sygt som det britiske. Hverken i Paris eller London er parlamenterne i stand til at skabe folkelig konsensus om nødvendige politikker. Theresa Mays håndtering af Brexit vil sætte dybe spor i årtier. Præsident Macron overlever kun takket være Frankrigs autoritære system.

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. Antallet af børn i privatinstitutioner er tredoblet på få år. Danmark er på vej ind i en ny epoke, hvor den private velfærd vil fylde mere, forudser professor.

Over 30.000 børn bliver passet af private

Over 30.000 børn bliver passet af private

Private vuggestuer og børnehaver skyder frem over hele landet i disse år. Hver syvende daginstitution er i dag privat. I nogle kommuner er det op mod halvdelen. Eksperter forudser, at antallet vokser, i takt med at der skal oprettes op imod 6.000 flere pladser årligt.

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Hver syvende nye plejebolig i Danmark bygges for private penge og skal drives af private operatører. Det stigende antal ældre er også blevet et marked for millioninvesteringer i private velfærdstjenester. Borgmestre i en stor og en lille kommune hilser de nye byggerier velkommen.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Mandag Morgen har bedt Rasmus Kjeldahl om tre kulturanbefalinger. Med musik fra unge, upcoming bands, en bog om Europas tilstand og et teaterstykke om parforholdet er der lidt for enhver smag.

Storhedstid for departementschefer

Storhedstid for departementschefer

Hvis en departementschef kan få en for departementet vigtig sag med i et regeringsgrundlag, er det en næsten-garanti for, at en ny minister vil tage sagen videre. Derfor bruger topembedsmændene tiden lige op til et folketingsvalg på at gennemgå såvel skuffesager som organisation.

Tag et opgør med de anonyme donationer

Tag et opgør med de anonyme donationer

KOMMENTAR: Politikere modtager mere offentlig støtte end nogensinde, men alligevel føler flere partier sig berettigede til at skjule deres private donorer. Det er demokratisk betænkeligt.

Regnearksledelsen har fejlet

Regnearksledelsen har fejlet

KOMMENTAR: Problemerne i Skat er et symptom på mange års fejlbehæftet tænkning i den offentlige sektor, hvor regneark udarbejdet af konsulenthuse har fået lov at diktere alt for meget alt for længe. Der er brug for færre konsulenter og mere ledelse.

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

KOMMENTAR: Uddannelsesministeren har nedsat en kommission, der skal komme med udspil til en ny læreruddannelse. Men der er ikke en eneste ekspert med forstand på specialpædagogik med ved bordet. Et signal om, at ministeren overser et af folkeskolens grundlæggende problemer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Mandag Morgen har bedt Marie-Louise Boisen Lendal om tre kulturanbefalinger. Som direktør i den fødevarepolitiske tænketank Frej er hun dybt optaget af bæredygtighed, og det skinner igennem i anbefalingerne, der rummer tanker om kapitalisme, klimakamp og grøn virksomhedsledelse.

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

KOMMENTAR: En vej til at blive en bedre mødeleder er at evaluere sine egne møder på en systematisk måde, mener en af dem, der underviser kommende mødeledere. Det er i foreningen af teori og praksis, at guldet ligger.

Dampen er gået af privatiseringstoget

Dampen er gået af privatiseringstoget

Regeringen drømte for få år siden om at sælge el-, vand- og varmeværker for milliarder. Nu er privatiseringsbølgen bremset op i Danmark og mange andre steder i Europa. Det handler både om politik og økonomi.

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Forsyningssektoren skal gøres mindre afhængig af tilskud og mere båret af markedskræfter. Men regeringen har ikke som mål, at der skal sælges ud af sektorens aktiver, fastslår energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. "Jeg har som minister – og det gælder også regeringen – ingen planer om at blande mig i ejerskabet."

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Tænketanke, analyseinstitutter og interessenter på tværs af det politiske spektrum har de senere år bidraget til debatten om forsyningssektorens fremtid med argumenter for og imod involvering af private kræfter. Mandag Morgen kortlægger argumenterne fra et bredt felt af aktører.

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Næsten to ud af tre boliger bliver varmet op af fjernvarme. Det nærmer sig europæisk rekord. Nu opfordrer dansk topekspert til, at vi for alvor bruger fjernvarmen i den grønne omstilling. ”Det bliver dyrere at lade være,” siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Som ny bestyrelsesformand på Copenhagen Business School skal Torben Möger Pedersen i samarbejde med rektor Nikolaj Malchow-Møller forsøge at sikre universitetet en plads blandt verdens bedste erhvervsuniversiteter.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

INTERVIEW: Verden bliver rigere, sundere og mere sikker, hvis alle regeringer prioriterer ligestilling højere, mener Katja Iversen, leder af ngo'en Women Deliver. Hun skoser Danmark for at svigte ligestilling og for at have misset #MeToo-debatten.

Mødes I – eller holder I bare møder?

Mødes I – eller holder I bare møder?

KOMMENTAR: Møder er et nødvendigt, men ofte også udskældt element på mange arbejdspladser. Som leder er det din opgave at undgå, at subtile udelukkelsesmekanismer, alliancer og snævert fokus på egne agendaer blokerer for, at deltagerne kan samles om en fælles sag.