Selvkørende sosu’er nærmer sig grønt lys

I begyndelsen af 2017 sender Vesthimmerlands Kommune og Fonden Autonomous de første førerløse hjemmeplejebiler på gaden. Herfra ligger vejen åben for både den totalt ’selvkørende kommune’ og etablering af en dansk bilproduktion. Men ikke alle er begejstrede, og så mangler der også lige et lovforslag.

Når geografien skriger udkant, og der er 14 kilometer til nærmeste motorvej, har man ikke tid til at vente på fremtiden. Så må man selv skabe den. Og fremtiden, det er selvkørende biler.

Sådan lyder ræsonnementet hos Vesthimmerlands Kommunes konservative borgmester, Knud Kristensen, der mere end blot tror på muligheden for, at minibusser med en rød knap som den eneste betjeningsmulighed allerede i 2017 begynder at afløse kommunens køretøjer.

”Det kommer til at ske,” siger han og fortsætter: ”Alting har et startpunkt, det gælder også de her biler, og vi har gode forudsætninger for, at det bliver her.”

Vesthimmerlands Kommune bruger sammenlagt op mod 55 fuldtidsstillinger om året alene på køretid, primært i hjemmeplejen. Den post udgør adskillige procent af kommunens samlede driftsbudget på 3,5 mia. kr.

Med indførelsen af de førerløse biler skal medarbejdere i den kommunale hjemmepleje i stedet anvende den tid, de hidtil har brugt bag rattet for at komme fra en borger til en anden, til at journalisere, notere eller på anden måde skabe værdi. Og det er dermed et besparelsespotentiale, der er til at tage og føle på i den lille nordjyske kommune med 37.500 indbyggere.

Muligheden for effektivisering var derfor også en drivende kraft, da kommunen i 2015 indgik samarbejde med professor på Aalborg Universitet Henrik Schärfe, der i 2012 blev verdenskendt for at fremstille en robotkopi af sig selv. I dag leder han den selvstændige erhvervsdrivende fond Autonomous, der har administration af teknologiske projekter i Vesthimmerland som formål og kommunen som sin største samarbejdspartner.

”Han har den viden og den teknologi, der skal til for at få de her biler til at være selvkørende. Han er også klar til at designe testområdet, og i det hele taget er vi klar,” siger Knud Kristensen med henvisning til Schärfes rolle.

Danmarks første niveau 5-biler

Kræver lovændring

Projektet har nu været i gang i godt halvandet år, og tidligere har Autonomous meldt ud, at man forventede selvkørende biler i indeværende år. Siden er der dog opstået forskellige barrierer, forklarer Henrik Schärfe.

Først og fremmest er de første seks biler – eller rettere minibuslignende køretøjer produceret i Berlin af amerikanske Local Motors – blevet en smule forsinkede, og dernæst er det blevet klart, at det kræver en lovændring at få lov at teste førerløse biler i blandet trafik.

”Men lovforslaget er på vej, og vi er overbeviste om, at det møder flertal,” siger Henrik Schärfe, der fortæller, at projektperioden primært har været brugt på at indgå internationale partnerskaber og i samarbejde med myndighederne skabe grundlaget for en testzone i Vesthimmerland.

Her skal bilerne afprøves i forskellige miljøer og funktioner, ligesom en app til brug for planlægning og bestilling af bilernes rute skal testes.

Næste skridt er bilerne, der inden længe ankommer til Nordjylland. Herefter forestår en testperiode, og til sidst har man, måske, en kommune, hvor alle chaufførstyrede biler parkeres ved indfaldsvejene.

”Teknologien fungerer, og bilerne findes,” siger Henrik Schärfe.

Han forklarer, at bilerne kører efter præcise digitale kort, som de styrer efter via gps. Dertil kommer en lysbaseret radar, kameraer osv., der holder øje med trafikken. På spørgsmålet om bilerne er kloge nok til at, ja, køre bil, svarer Henrik Schärfe:

”Tja, hvis vi definerer kunstig intelligens som noget, der ellers ville kræve menneskeligt indgreb, så er bilerne det. Men det er ikke selvbevidste enheder, der vil overtage verden. Den stiller sig selv spørgsmålet ’kan jeg køre fremad’, og kan den ikke det, så gør den det ikke.”

Han understreger, at bilerne selvfølgelig er programmeret til at overholde færdselsloven, og han slår samtidig fast, at ulykker ikke kan undgås.

”Der kan f.eks. opstå situationer, hvor bagvedkørende ikke holder tilpas afstand,” siger Henrik Schärfe og forklarer, at trafikuheld – desværre – er en del af virkeligheden, men at de selvkørende biler efter alt at dømme vil nedbringe risikoen markant.

Frivilligt for medarbejdere

Netop sikkerheden er dog en væsentlig anke blandt mange af dem, der allerede fra næste år får mulighed for at arbejde fra de selvkørende biler. Det fremgår af fagforbundet FOA’s facebookside, hvor en postet artikel om projektet i foråret fik 106 overvejende negative kommentarer med på vejen, heraf flere fra sosu-assistenter fra Vesthimmerland. Flere af kommentarerne var også kritiske, fordi plejepersonalets muligheder for at ’klare hjernen’ bag rattet mellem opgaverne dermed vil forsvinde.

”Det er selvfølgelig noget, vi tager meget alvorligt, og der er ingen tvivl om, at det vil kræve tilvænning. Det her er ikke noget, vi vil presse ned over hovedet på folk,” lyder det fra borgmester Knud Kristensen.

Han understreger, at det derfor også i første omgang bliver frivilligt for medarbejderne at deltage i projektet, ligesom sikkerheden selvfølgelig er højt prioriteret.

”Sikkerheden er jo blandt andet formålet med de test, der skal foretages, hvor jeg kan forestille mig, at der kommer til at være en operatør med i bilen,” siger borgmesteren.

Også Henrik Schärfe understreger vigtigheden af, at lokalbefolkningen er involveret. Ikke mindst fordi hans vision som nævnt rækker markant længere end til selvkørende sosu-assistenter. Både Knud Kristensen og Henrik Schärfe ser således en reel mulighed for, at Vesthimmerland Kommune inden for ganske få år bliver fuldstændig selvkørende.

”Vi skal lære at tænke på trafik på en anden måde, men nu handler det i første omgang om, hvordan vi kommer bedst muligt i gang,” siger Henrik Schärfe og fortsætter:

”Vi skal ud på vejene med bilerne, og så skal vi have biler nok til for alvor at høste fordelene ved flådedrift. Herefter skal hele kommunen være en autonom zone kun med selvkørende trafik.”

Derudover tror Henrik Schärfe på, at det i løbet af få år bliver muligt at etablere en decideret produktion af selvkørende biler i kommunen.

”Det ligger nogle år ude i fremtiden, men nu hvor vi har lavet de her partnerskaber, der gør, at de første biler kommer til Danmark, ser det rigtig godt ud. Og i den disruptive verden, vi lever i, er spillereglerne ikke, som de plejer at være,” siger han.

”Det bliver en bilproduktion, hvor mængden er begrænset, men hvor man hele tiden gør brug af den nyeste teknologi på området.”

Denne artikel er fra særtillægget "Når teknologien tager over, giver det plads til mennesket", hvor vi sætter fokus på, hvordan teknologien i højere grad kan blive til muligheder end til trusler. Du kan læse hele tillægget her.

Forrige artikel Årets mest læste Årets mest læste Næste artikel Demokratiet i Danmark: Mindre tryghed, mindre tillid og mere lukkethed Demokratiet i Danmark: Mindre tryghed, mindre tillid og mere lukkethed

Hvad betyder det at være en modig leder?

Hvad betyder det at være en modig leder?

LEDELSE Mod er ikke en dyd i sig selv. Det er noget, vi kun kan vurdere værdien af, når det sættes i kontekst af en konkret udfordring. Blandt ledere antager modet typisk to forskellige former: mod til at udvise sårbarhed og mod til at tage autoriteten på sig, skriver erhvervspsykolog Lotte Lüscher.

Rikke Hvilshøj: Empati i enkeltsager kan ikke bruges til at styre et land

Rikke Hvilshøj: Empati i enkeltsager kan ikke bruges til at styre et land

LEDELSE I integrations- og udlændingedebatten får mennesker hurtigt prædikater som ’varmt hjerte’ eller ’følelseskold’. For ministre gælder oftest det sidste, således også for Rikke Hvilshøj, der blev kendt som isdronningen. Selv mener hun, at hun havde masser af empati med sig i jobbet, men balancen mellem empati og regler er vanskelig at formidle og ender hurtigt som to tungers tale.

Lederskabets største udfordring efter covid-19

Lederskabets største udfordring efter covid-19

LEDELSE At bedrive lederskab efter coronakrisen er at gribe muligheden for at skabe reelle forandringer. skriver Jim Hagemann Snabe i et indlæg, der har karakter af en programerklæring fra bestyrelsesformanden for Siemens og Maersk. I stedet for at genopbygge de virksomheder og de økonomier, vi havde før covid-19, bør vi træde et stort skridt ind i en bedre fremtid, mener Snabe. Mottoet er: Renewal, not return.

 Er der en rød linje for Kina?

Er der en rød linje for Kina?

KOMMENTAR Danmarks spionchef advarer mod at være naiv i forhold til Kina. Imens låner politikere pandaer til zoo. Nu må regeringen vove at tale åbent om, hvor grænsen går i forhold til at samarbejde med Kina.

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

GRØN OMSTILLING Landbruget er en af de helt store klimasyndere, og et CO2-neutralt landbrug kan virke som en fjern utopi. Tre aktører kommer her med deres bud på, hvordan Danmark kan leve op til målet om CO2-neutralitet i 2050.

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

GRØN OMSTILLING Oprindelige kulturer har ofte udviklet måder at leve på, som kan dække deres behov, samtidig med at de er med til at beskytte og holde balance i økosystemet omkring dem. Vi tænker på naturfolk som primitive, men reelt kan deres teknologi have været yderst sofistikeret, siger forfatteren til bogen ’Lo-tek’.

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

Klimaforandringerne kan blive særdeles kostbare for forsikringsbranchen. Derfor investerer de største forsikringsselskaber i stigende grad i aktiviteter, der gavner miljøet og nedsætter CO2-udslippet. I de seneste år er bæredygtighed blevet en vigtig del af forsikringsgiganternes forretning.

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

LEDELSE At skabe forretningsforbindelser i en coronatid kræver, at vi går online for at skabe relationerne og pleje dem. Det betyder også, at vi må droppe nogle af vores gamle strategier.

Mogens Jensen: Her er de fire største  benspænd for ligestillingen

Mogens Jensen: Her er de fire største benspænd for ligestillingen

POLITIK Ligestillingsminister Mogens Jensen har store planer for den kommende politiske sæson. Han vil presse virksomheder til at få flere kvinder i topledelsen. Mænd skal tage en større del af barselsorloven. Danmark skal have et mindre kønsopdelt uddannelsessystem. Og så skal LGBTI-personer have flere rettigheder.

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

POLITIK Om kort tid stiger pensionsalderen endnu engang. Og i takt med den højere pensionsalder stiger modløsheden blandt danskere, der ikke kan overskue flere år med fysisk og psykisk krævende arbejde. Landets største pensionsselskaber, forskere og Ældre Sagen opfordrer til et øget fokus på det gode og fleksible arbejdsliv. 

Det får seniorer til at blive længere i job

Det får seniorer til at blive længere i job

POLITIK Seniorerne har en ønskeseddel til landets politikere og virksomheder, hvis de skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Øverst på sedlen står ønsket om flere seniordage og længere ferie, godt socialt arbejdsmiljø og tillid til ledelsen. Det viser stor undersøgelse med 16.000 personer.

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

POLITIK Regeringen er på vej med kommission, der skal undersøge, om man kan forenkle reglerne for fleksibel tilbagetrækning, og om den nuværende stigning i pensionsalderen skal stoppe ved 70 år. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil samtidig investere mere i det sunde arbejdsliv.

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

ØKONOMI Sidste gang en økonomisk krise lammede verden, gemte de folkevalgte sig bag kølige teknokrater. Den hårdt tilkæmpede aftale fra EU-topmødet fortæller en ny historie. Mens centralbankernes værktøjskasse er ved at være tom, er selv tyskerne nu sluppet fri af spændetrøjen. Finanspolitikken er tilbage.  

Det lyksalige klimavalg

Det lyksalige klimavalg

KOMMENTAR Kan man købe sig lykkelig? Jeg tror det ikke, men jeg tror, at man ved at handle på noget godt kan opnå en fornemmelse af lykke. Den nye vare på hylden, som gør mig lykkelig, er den, som handler om et bedre klima. Produkter, som gør det nemt for forbrugeren at vælge klimarigtigt, som er produceret ansvarligt og lavet for at sætte positive aftryk.

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

LEDELSE Rygterne om strategiernes død i kølvandet på coronakrisen er stærkt overdrevne, men indholdet i det offentliges strategiske arbejde har ændret sig. Særligt fire nye spørgsmål melder sig.

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

POLITIK Sommerens store forlig i EU, der sender milliardstøtte til Sydeuropa, koster Danmark halvanden ’Arne-reform’ – 4,5 milliarder kroner – om året. Alligevel vil statsministeren have opbakning i Folketinget og erhvervslivet til sin europapolitiske kurs, der trods det højere EU-kontingent, bygger på stram finanspolitik og grøn realisme.

For stor til denne verden

For stor til denne verden

DIGITAL OMSTILLING Den amerikanske kongres kæmper om en mulig opsplitning af techgiganterne – men løsningen er ikke åbenbar.

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.