Selvkørende sosu’er nærmer sig grønt lys

I begyndelsen af 2017 sender Vesthimmerlands Kommune og Fonden Autonomous de første førerløse hjemmeplejebiler på gaden. Herfra ligger vejen åben for både den totalt ’selvkørende kommune’ og etablering af en dansk bilproduktion. Men ikke alle er begejstrede, og så mangler der også lige et lovforslag.

Når geografien skriger udkant, og der er 14 kilometer til nærmeste motorvej, har man ikke tid til at vente på fremtiden. Så må man selv skabe den. Og fremtiden, det er selvkørende biler.

Sådan lyder ræsonnementet hos Vesthimmerlands Kommunes konservative borgmester, Knud Kristensen, der mere end blot tror på muligheden for, at minibusser med en rød knap som den eneste betjeningsmulighed allerede i 2017 begynder at afløse kommunens køretøjer.

”Det kommer til at ske,” siger han og fortsætter: ”Alting har et startpunkt, det gælder også de her biler, og vi har gode forudsætninger for, at det bliver her.”

Vesthimmerlands Kommune bruger sammenlagt op mod 55 fuldtidsstillinger om året alene på køretid, primært i hjemmeplejen. Den post udgør adskillige procent af kommunens samlede driftsbudget på 3,5 mia. kr.

Med indførelsen af de førerløse biler skal medarbejdere i den kommunale hjemmepleje i stedet anvende den tid, de hidtil har brugt bag rattet for at komme fra en borger til en anden, til at journalisere, notere eller på anden måde skabe værdi. Og det er dermed et besparelsespotentiale, der er til at tage og føle på i den lille nordjyske kommune med 37.500 indbyggere.

Muligheden for effektivisering var derfor også en drivende kraft, da kommunen i 2015 indgik samarbejde med professor på Aalborg Universitet Henrik Schärfe, der i 2012 blev verdenskendt for at fremstille en robotkopi af sig selv. I dag leder han den selvstændige erhvervsdrivende fond Autonomous, der har administration af teknologiske projekter i Vesthimmerland som formål og kommunen som sin største samarbejdspartner.

”Han har den viden og den teknologi, der skal til for at få de her biler til at være selvkørende. Han er også klar til at designe testområdet, og i det hele taget er vi klar,” siger Knud Kristensen med henvisning til Schärfes rolle.

Danmarks første niveau 5-biler

Kræver lovændring

Projektet har nu været i gang i godt halvandet år, og tidligere har Autonomous meldt ud, at man forventede selvkørende biler i indeværende år. Siden er der dog opstået forskellige barrierer, forklarer Henrik Schärfe.

Først og fremmest er de første seks biler – eller rettere minibuslignende køretøjer produceret i Berlin af amerikanske Local Motors – blevet en smule forsinkede, og dernæst er det blevet klart, at det kræver en lovændring at få lov at teste førerløse biler i blandet trafik.

”Men lovforslaget er på vej, og vi er overbeviste om, at det møder flertal,” siger Henrik Schärfe, der fortæller, at projektperioden primært har været brugt på at indgå internationale partnerskaber og i samarbejde med myndighederne skabe grundlaget for en testzone i Vesthimmerland.

Her skal bilerne afprøves i forskellige miljøer og funktioner, ligesom en app til brug for planlægning og bestilling af bilernes rute skal testes.

Næste skridt er bilerne, der inden længe ankommer til Nordjylland. Herefter forestår en testperiode, og til sidst har man, måske, en kommune, hvor alle chaufførstyrede biler parkeres ved indfaldsvejene.

”Teknologien fungerer, og bilerne findes,” siger Henrik Schärfe.

Han forklarer, at bilerne kører efter præcise digitale kort, som de styrer efter via gps. Dertil kommer en lysbaseret radar, kameraer osv., der holder øje med trafikken. På spørgsmålet om bilerne er kloge nok til at, ja, køre bil, svarer Henrik Schärfe:

”Tja, hvis vi definerer kunstig intelligens som noget, der ellers ville kræve menneskeligt indgreb, så er bilerne det. Men det er ikke selvbevidste enheder, der vil overtage verden. Den stiller sig selv spørgsmålet ’kan jeg køre fremad’, og kan den ikke det, så gør den det ikke.”

Han understreger, at bilerne selvfølgelig er programmeret til at overholde færdselsloven, og han slår samtidig fast, at ulykker ikke kan undgås.

”Der kan f.eks. opstå situationer, hvor bagvedkørende ikke holder tilpas afstand,” siger Henrik Schärfe og forklarer, at trafikuheld – desværre – er en del af virkeligheden, men at de selvkørende biler efter alt at dømme vil nedbringe risikoen markant.

Frivilligt for medarbejdere

Netop sikkerheden er dog en væsentlig anke blandt mange af dem, der allerede fra næste år får mulighed for at arbejde fra de selvkørende biler. Det fremgår af fagforbundet FOA’s facebookside, hvor en postet artikel om projektet i foråret fik 106 overvejende negative kommentarer med på vejen, heraf flere fra sosu-assistenter fra Vesthimmerland. Flere af kommentarerne var også kritiske, fordi plejepersonalets muligheder for at ’klare hjernen’ bag rattet mellem opgaverne dermed vil forsvinde.

”Det er selvfølgelig noget, vi tager meget alvorligt, og der er ingen tvivl om, at det vil kræve tilvænning. Det her er ikke noget, vi vil presse ned over hovedet på folk,” lyder det fra borgmester Knud Kristensen.

Han understreger, at det derfor også i første omgang bliver frivilligt for medarbejderne at deltage i projektet, ligesom sikkerheden selvfølgelig er højt prioriteret.

”Sikkerheden er jo blandt andet formålet med de test, der skal foretages, hvor jeg kan forestille mig, at der kommer til at være en operatør med i bilen,” siger borgmesteren.

Også Henrik Schärfe understreger vigtigheden af, at lokalbefolkningen er involveret. Ikke mindst fordi hans vision som nævnt rækker markant længere end til selvkørende sosu-assistenter. Både Knud Kristensen og Henrik Schärfe ser således en reel mulighed for, at Vesthimmerland Kommune inden for ganske få år bliver fuldstændig selvkørende.

”Vi skal lære at tænke på trafik på en anden måde, men nu handler det i første omgang om, hvordan vi kommer bedst muligt i gang,” siger Henrik Schärfe og fortsætter:

”Vi skal ud på vejene med bilerne, og så skal vi have biler nok til for alvor at høste fordelene ved flådedrift. Herefter skal hele kommunen være en autonom zone kun med selvkørende trafik.”

Derudover tror Henrik Schärfe på, at det i løbet af få år bliver muligt at etablere en decideret produktion af selvkørende biler i kommunen.

”Det ligger nogle år ude i fremtiden, men nu hvor vi har lavet de her partnerskaber, der gør, at de første biler kommer til Danmark, ser det rigtig godt ud. Og i den disruptive verden, vi lever i, er spillereglerne ikke, som de plejer at være,” siger han.

”Det bliver en bilproduktion, hvor mængden er begrænset, men hvor man hele tiden gør brug af den nyeste teknologi på området.”

Denne artikel er fra særtillægget "Når teknologien tager over, giver det plads til mennesket", hvor vi sætter fokus på, hvordan teknologien i højere grad kan blive til muligheder end til trusler. Du kan læse hele tillægget her.

Forrige artikel Årets mest læste Årets mest læste Næste artikel Demokratiet i Danmark: Mindre tryghed, mindre tillid og mere lukkethed Demokratiet i Danmark: Mindre tryghed, mindre tillid og mere lukkethed
Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig britisk skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Selv om antallet af ældre stiger, er der nu på årsbasis skåret 6,4 millioner hjemmehjælpstimer væk siden 2008. På få år er udgifterne faldet med 6.000 kr. pr. ældre trods politikernes løfter om værdighedsmilliarder og bedre hjemmehjælp.

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Siden folketingsvalget i 2015 har sundhed fået 4 mio. kr., og gymnasierne mistet 1 mio. – hver dag. År for år bliver der afsat færre penge pr. elev i folkeskoler og gymnasier samt pr. studerende på universiteter og professionshøjskoler. Ingen ved dog, om det påvirker kvaliteten.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.