Selvkørende sosu’er nærmer sig grønt lys

I begyndelsen af 2017 sender Vesthimmerlands Kommune og Fonden Autonomous de første førerløse hjemmeplejebiler på gaden. Herfra ligger vejen åben for både den totalt ’selvkørende kommune’ og etablering af en dansk bilproduktion. Men ikke alle er begejstrede, og så mangler der også lige et lovforslag.

Når geografien skriger udkant, og der er 14 kilometer til nærmeste motorvej, har man ikke tid til at vente på fremtiden. Så må man selv skabe den. Og fremtiden, det er selvkørende biler.

Sådan lyder ræsonnementet hos Vesthimmerlands Kommunes konservative borgmester, Knud Kristensen, der mere end blot tror på muligheden for, at minibusser med en rød knap som den eneste betjeningsmulighed allerede i 2017 begynder at afløse kommunens køretøjer.

”Det kommer til at ske,” siger han og fortsætter: ”Alting har et startpunkt, det gælder også de her biler, og vi har gode forudsætninger for, at det bliver her.”

Vesthimmerlands Kommune bruger sammenlagt op mod 55 fuldtidsstillinger om året alene på køretid, primært i hjemmeplejen. Den post udgør adskillige procent af kommunens samlede driftsbudget på 3,5 mia. kr.

Med indførelsen af de førerløse biler skal medarbejdere i den kommunale hjemmepleje i stedet anvende den tid, de hidtil har brugt bag rattet for at komme fra en borger til en anden, til at journalisere, notere eller på anden måde skabe værdi. Og det er dermed et besparelsespotentiale, der er til at tage og føle på i den lille nordjyske kommune med 37.500 indbyggere.

Muligheden for effektivisering var derfor også en drivende kraft, da kommunen i 2015 indgik samarbejde med professor på Aalborg Universitet Henrik Schärfe, der i 2012 blev verdenskendt for at fremstille en robotkopi af sig selv. I dag leder han den selvstændige erhvervsdrivende fond Autonomous, der har administration af teknologiske projekter i Vesthimmerland som formål og kommunen som sin største samarbejdspartner.

”Han har den viden og den teknologi, der skal til for at få de her biler til at være selvkørende. Han er også klar til at designe testområdet, og i det hele taget er vi klar,” siger Knud Kristensen med henvisning til Schärfes rolle.

Danmarks første niveau 5-biler

Kræver lovændring

Projektet har nu været i gang i godt halvandet år, og tidligere har Autonomous meldt ud, at man forventede selvkørende biler i indeværende år. Siden er der dog opstået forskellige barrierer, forklarer Henrik Schärfe.

Først og fremmest er de første seks biler – eller rettere minibuslignende køretøjer produceret i Berlin af amerikanske Local Motors – blevet en smule forsinkede, og dernæst er det blevet klart, at det kræver en lovændring at få lov at teste førerløse biler i blandet trafik.

”Men lovforslaget er på vej, og vi er overbeviste om, at det møder flertal,” siger Henrik Schärfe, der fortæller, at projektperioden primært har været brugt på at indgå internationale partnerskaber og i samarbejde med myndighederne skabe grundlaget for en testzone i Vesthimmerland.

Her skal bilerne afprøves i forskellige miljøer og funktioner, ligesom en app til brug for planlægning og bestilling af bilernes rute skal testes.

Næste skridt er bilerne, der inden længe ankommer til Nordjylland. Herefter forestår en testperiode, og til sidst har man, måske, en kommune, hvor alle chaufførstyrede biler parkeres ved indfaldsvejene.

”Teknologien fungerer, og bilerne findes,” siger Henrik Schärfe.

Han forklarer, at bilerne kører efter præcise digitale kort, som de styrer efter via gps. Dertil kommer en lysbaseret radar, kameraer osv., der holder øje med trafikken. På spørgsmålet om bilerne er kloge nok til at, ja, køre bil, svarer Henrik Schärfe:

”Tja, hvis vi definerer kunstig intelligens som noget, der ellers ville kræve menneskeligt indgreb, så er bilerne det. Men det er ikke selvbevidste enheder, der vil overtage verden. Den stiller sig selv spørgsmålet ’kan jeg køre fremad’, og kan den ikke det, så gør den det ikke.”

Han understreger, at bilerne selvfølgelig er programmeret til at overholde færdselsloven, og han slår samtidig fast, at ulykker ikke kan undgås.

”Der kan f.eks. opstå situationer, hvor bagvedkørende ikke holder tilpas afstand,” siger Henrik Schärfe og forklarer, at trafikuheld – desværre – er en del af virkeligheden, men at de selvkørende biler efter alt at dømme vil nedbringe risikoen markant.

Frivilligt for medarbejdere

Netop sikkerheden er dog en væsentlig anke blandt mange af dem, der allerede fra næste år får mulighed for at arbejde fra de selvkørende biler. Det fremgår af fagforbundet FOA’s facebookside, hvor en postet artikel om projektet i foråret fik 106 overvejende negative kommentarer med på vejen, heraf flere fra sosu-assistenter fra Vesthimmerland. Flere af kommentarerne var også kritiske, fordi plejepersonalets muligheder for at ’klare hjernen’ bag rattet mellem opgaverne dermed vil forsvinde.

”Det er selvfølgelig noget, vi tager meget alvorligt, og der er ingen tvivl om, at det vil kræve tilvænning. Det her er ikke noget, vi vil presse ned over hovedet på folk,” lyder det fra borgmester Knud Kristensen.

Han understreger, at det derfor også i første omgang bliver frivilligt for medarbejderne at deltage i projektet, ligesom sikkerheden selvfølgelig er højt prioriteret.

”Sikkerheden er jo blandt andet formålet med de test, der skal foretages, hvor jeg kan forestille mig, at der kommer til at være en operatør med i bilen,” siger borgmesteren.

Også Henrik Schärfe understreger vigtigheden af, at lokalbefolkningen er involveret. Ikke mindst fordi hans vision som nævnt rækker markant længere end til selvkørende sosu-assistenter. Både Knud Kristensen og Henrik Schärfe ser således en reel mulighed for, at Vesthimmerland Kommune inden for ganske få år bliver fuldstændig selvkørende.

”Vi skal lære at tænke på trafik på en anden måde, men nu handler det i første omgang om, hvordan vi kommer bedst muligt i gang,” siger Henrik Schärfe og fortsætter:

”Vi skal ud på vejene med bilerne, og så skal vi have biler nok til for alvor at høste fordelene ved flådedrift. Herefter skal hele kommunen være en autonom zone kun med selvkørende trafik.”

Derudover tror Henrik Schärfe på, at det i løbet af få år bliver muligt at etablere en decideret produktion af selvkørende biler i kommunen.

”Det ligger nogle år ude i fremtiden, men nu hvor vi har lavet de her partnerskaber, der gør, at de første biler kommer til Danmark, ser det rigtig godt ud. Og i den disruptive verden, vi lever i, er spillereglerne ikke, som de plejer at være,” siger han.

”Det bliver en bilproduktion, hvor mængden er begrænset, men hvor man hele tiden gør brug af den nyeste teknologi på området.”

Denne artikel er fra særtillægget "Når teknologien tager over, giver det plads til mennesket", hvor vi sætter fokus på, hvordan teknologien i højere grad kan blive til muligheder end til trusler. Du kan læse hele tillægget her.

Forrige artikel Årets mest læste Årets mest læste Næste artikel Demokratiet i Danmark: Mindre tryghed, mindre tillid og mere lukkethed Demokratiet i Danmark: Mindre tryghed, mindre tillid og mere lukkethed

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge og migranter har skabt grobund for et nyt europæisk marked for multinationale virksomheder, kapitalfonde og private investorer, der omsætter milliarder på alt fra sikkerhed og drift af asylcentre til social- og sundhedsydelser.

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

De sociale tilbud og strukturer i samfundet skal konstant nytænkes for at følge med den teknologiske udvikling. Britiske Geoff Mulgan, der har et enestående indblik i, hvordan man skaber den nødvendige forandring, deler sine erfaringer i bogen ’Social innovation’.

Innovationens mentor

Innovationens mentor

Britiske Geoff Mulgan har i snart 20 år drevet arbejdet med offentlig innovation i Storbritannien. Han har ofte besøgt Danmark og også her skubbet til innovationsarbejdet. Det giver direktør for Dansk Design Center Christian Bason tre eksempler på.

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

INTERVIEW: Da Marie Stærke første gang blev borgmester, var hun blot 27 år gammel og den yngste kvindelige borgmester nogensinde. Nu er hun 40 år og en helt anden type leder. Fire år i opposition gav hende tid til at se indad, tænke sig om og til at øve sig i at være leder for den socialdemokratiske byrådsgruppe.

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Danmark får sit første behandlingsråd, som skal prioritere nye behandlinger. Resultatet kan blive et ja til nogle behandlinger og et nej til andre. Regionerne er snart klar med et nyt udspil og overhaler dermed S-regeringen. Det nye råd kommer til at få mindst lige så svære prioriteringsopgaver som Medicinrådet og kan måske danne international skole.

Klimadebat med flere nuancer af grøn

Klimadebat med flere nuancer af grøn

KOMMENTAR: Klimamål og handlingsplaner skal på plads på en afbalanceret og realistisk måde med respekt for vores danske samfundsmodel. Klogt af statsministeren og erhvervslivet at finde sammen om løsningerne.

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Hele Danmark er klar til den grønne omstilling, men det kommer til at koste penge og kræve store omlægninger af de incitamentsstrukturer, der får egeninteresse til at falde sammen med samfundets interesser. Det centrale spørgsmål er: Hvordan får Danmark sat mere fart på den grønne omstilling?

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods økonomisk fremgang i samfundet har udsatte unge sværere ved at klare sig. Mange kæmper med misbrug eller psykiske lidelser, og færre får en ungdomsuddannelse. Det har enorme menneskelige, sociale og økonomiske omkostninger. Derfor er et af de helt centrale politiske spørgsmål lige nu: Hvordan får man udsatte unge i job eller uddannelse?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Ti år efter finanskrisen er det, som om en række traditionelle økonomiske sammenhænge er sat ud af kraft. Lav vækst ser ud til at blive den nye normal. Men hvad betyder det for udviklingen i vores samfund? Og for de liv, vi lever? Mandag Morgen har talt med en række økonomer om udsigten til et lavvækstsamfund.

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

KOMMENTAR: I tre årtier har Mandag Morgen levet af at fortælle andre, hvordan de skulle omstille sig. Nu står vi selv midt i en stor omstilling, der skal sikre os 30 år mere som uundværligt værktøj for dem, der ikke møder op på arbejde for at passe et job, men som går forrest og arbejder for at forme fremtiden.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Han startede Mandag Morgen 6. november 1989, få dage før Muren faldt, og Europa forandrede sig. Erik Rasmussen mener stadig, at Mandag Morgen har en vigtig berettigelse som et begavet korrektiv til en mainstream nyhedsstrøm. Som det medie, der konstant overrasker og udfordrer og forbereder sine læsere bedst på forandringer. Og læsere hedder i øvrigt kunder i Erik Rasmussens univers.

Kommer du over eller under algoritmen?

Kommer du over eller under algoritmen?

Skal vi bestemme over maskinerne, eller kommer de til at bestemme over os? Fremtiden vil blive præget af stadig stærkere og mere intelligente computere. De vil aflaste og understøtte os, og de vil komme med gode råd og anbefalinger – men de vil også kunne styre og kontrollere os.

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

ANALYSE: Danmark og de øvrige nordiske lande er dygtige til at skabe gode rammer for det gode liv. Det inspirerer resten af verden, der nu måler på lykkeniveau fremfor udelukkende at se på økonomiske nøgletal. Men der er en risiko for, at vi i lykkerusen glemmer dem, der føler sig hægtet af, skriver Meik Wiking, direktør i Institut for Lykkeforskning.

De politiske brudflader rykker sig

De politiske brudflader rykker sig

ANALYSE: Det seneste folketingsvalg gav ganske vist fremgang til de etablerede partier. Men politikerne skal navigere i en politisk virkelighed, der er under hastig forandring, vurderer politisk kommentator og journalist Noa Redington.

Den sunde forvandling af dansk økonomi

Den sunde forvandling af dansk økonomi

ANALYSE: I løbet af tre årtier har dansk økonomi lagt systemfejl, arbejdsløshed og udlandsgæld bag sig, så den i dag fremstår sund og robust. Det er Danmarks evne til at vedtage større økonomiske reformer, der har gjort forskellen – og som forhåbentlig kan sikre en fornuftig kurs gennem de udfordringer, der viser sig forude, skriver økonom og professor Torben M. Andersen.

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

ANALYSE: I 1970'erne skabte oliekriserne grundlaget for en gennemgribende forandring, der skubbede olien ud af energiforsyningen. I dag bliver ambitionen om markante reduktioner af C02-udledningerne mødt med en lignende beslutsomhed og målrettethed, vurderer tidligere direktør i Dong Energy Anders Eldrup. 

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

KOMMENTAR: Toplederens betydning for virksomhedernes brand er stigende, og ledelsesopgaven meget mere sensitiv både indadtil og udadtil. Finansielle resultater er ikke længere nok.

Haves: Dygtige seniorer - Ønskes: Bedre ledere

Haves: Dygtige seniorer - Ønskes: Bedre ledere

Dårlig ledelse er suverænt det største problem i arbejdslivet. Det fortæller 128 seniorer om i ny bog. Her får new public management tørt på, og manglende respekt for faglighed udstilles. Indfør selvstyrende teams, og lyt til medarbejderne, lyder opfordringen fra de erfarne.

Hvorfor klapper alle ad Klopp?

Hvorfor klapper alle ad Klopp?

Liverpools manager, Jürgen Klopp, rider på en bølge af succes, og nu skeler mange ledere til den tyske træner, der vækker begejstring med sin begejstring. Han er livsglad, autentisk og ærlig, og det er noget, erhvervsledere kan lære af. Men tag ikke fejl. Klopp er ikke kun sit brede smil.

Hvad ledere kan lære af Moby Dick, Moses og Robinson Crusoe

Hvad ledere kan lære af Moby Dick, Moses og Robinson Crusoe

Find den gode stol frem, tag en af klassikerne ned fra hylden, og lad fortællingen illustrere en leders dilemmaer. ”God faglitteratur om ledelse blegner ved siden af fortællinger som Moby Dick,” siger Klaus Majgaard, der i mere end 20 år har arbejdet med offentlig styring og velfærdsudvikling

Energien flytter bjerge

Energien flytter bjerge

Bjergbestigning er ikke et ledelsesredskab for Lars Lyse, CEO i møbelkæden Bolia. Men det er en passion, der har gjort mere for den måde, han leder Bolia på vej mod milliardomsætning, end noget ledelseskursus, han nogensinde har været på. Ledelse handler om personen, siger han, ikke om lederen som figur.

Bliv fyret og bliv en bedre leder

Bliv fyret og bliv en bedre leder

Særligt to jobskifter har sat sit præg på, hvordan Marianne Dahl, vice president i Microsoft Western Europe, agerer som leder i dag. Begge gange har hun forladt en stilling uden at have en anden på hånden, og det gav hende tiden til at finde ud af, at ledelse ikke er en position. Det er en væremåde.

Ejerledere vækster når der kommer nyt blod i bestyrelsen

Ejerledere vækster når der kommer nyt blod i bestyrelsen

Lederne i familieejede firmaer får ofte stor gevinst ud af at invitere folk udefra ind i deres bestyrelser, viser ny forskning. Alt, alt for mange ledere med egen virksomhed lader sig nøje med rygklappende ‘tante-bestyrelser’, vurderer direktør.

Driver du GPS-ledelse?

Driver du GPS-ledelse?

På område efter område vil maskinerne blive smartere og mere kompetente, end vi selv er. Udfordringen bliver at bruge maskinen til at understøtte og hjælpe os til at gøre det, vi vil, bedre og hurtigere – og holde fast i, at det er os, der leder maskinerne, ikke omvendt.

Bag om undersøgelsen af vælgernes holdning til muslimske indvandrere

Bag om undersøgelsen af vælgernes holdning til muslimske indvandrere

I denne uge udkom Mandag Morgen med den sidste del af en stor vælgerundersøgelse – denne gang om vælgernes holdninger til udlændinge. Især én artikel har på sociale medier udløst mange spørgsmål til undersøgelsen. Vi har samlet de mest stillede spørgsmål og bedt professoren bag undersøgelsen, Jørgen Goul Andersen, svare på dem her.

Stram op – på dyrkningen af de danske værdier

Stram op – på dyrkningen af de danske værdier

KOMMENTAR: Kald det chokerende eller ej, at 28 procent af den danske befolkning ifølge en ny analyse vil sende muslimerne ud af landet. Man kan også kalde det et wakeupcall til os om at værdsætte og tro på vores egen kultur, religion og samfundsmodel. 

Hver fjerde dansker: Muslimer skal ud af Danmark

Hver fjerde dansker: Muslimer skal ud af Danmark

Et bemærkelsesværdigt stort antal danskere erklærer sig enige i det synspunkt, at muslimske indvandrere skal ud af Danmark. Næsten fire af ti danskere vil også sende indvandrere ud af landet, hvis ikke de har et arbejde. Den nye undersøgelse ryster førende eksperter og placerer en del af ansvaret hos den politiske elite. Unge og ældre ser også meget forskelligt på, hvad indvandringen betyder.

Set, læst og hørt: Lene Espersen

Set, læst og hørt: Lene Espersen

Lene Espersen har hørt et interview om overvågningskapitalisme, set humor, der rammer under bæltestedet, og læst en bog fuld af fakta.

Nudging er ikke en gratis omgang

Nudging er ikke en gratis omgang

KOMMENTAR: Med nudging – det berømte lille puf – kan vi skabe adfærdsforandringer til gavn for borgere og samfund uden forbud, regler eller økonomiske incitamenter. Men nudging kommer med en række både etiske og demokratiske udfordringer, og det stiller krav til dem, der nudger.

Pres på S: Røde vælgere vil hæve ydelserne til udlændinge

Pres på S: Røde vælgere vil hæve ydelserne til udlændinge

Regeringen er under stort pres fra vælgerne blandt sine støttepartier for at hæve den økonomiske hjælp til flygtninge og indvandrere. S-vælgerne er mere lunkne. Regeringen gjorde klogt i at parkere spørgsmålet i en kommission til efter valget, men nu venter et stort politisk slagsmål.

EU-toppen skærper tonen i debatten om asyl og migration

EU-toppen skærper tonen i debatten om asyl og migration

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, overrasker med skarpe ord i EU’s debat om asyl og migration. Mette Frederiksen kan glæde sig over, at hendes udlændingepolitiske linje nu har sejret i EU.