Set for nylig

Jeg havde for nylig den store fornøjelse at overvære den moderne danseforestilling ’Carrying a Dream’ på Det Kongelige Teaters Gamle Scene – helt sublimt. Forestillingen er inspireret af taler af en række af historiens mest inspirerende personer som for eksempel Harvey Milk, Eleanor Roosevelt og Malcolm X, der alle dedikerede deres liv til at kæmpe for lighed. Musikken var god, danserne helt utrolige, og så viste dansen sig at være en fabelagtig måde at gøre temaet kropsligt og vedkommende på. Vi har så meget at takke fortidens helte for, men den største tak, vi kan give dem, er at fortsætte deres arbejde. Kampen for lighed er langtfra slut.

Læst for nylig

Det mest rørende, jeg har læst længe, er ikke en roman eller en digtsamling, men Master Fatmans sidste interview i Børsen ("Mange siger, at vi kun lever en gang. Men det ved de jo ikke en skid om", red.). Det opsummerer helt perfekt, hvilken fantastisk person Morten Lindberg var. Han mindede alle, han mødte, om, hvad der er vigtigt her i livet, og hvad der er ligegyldigt. Som han selv fortæller i interviewet: "Når man kommer ind i et perfekt hjem, kan man ikke definere, hvad der mangler. Og så vælter man et glas biodynamisk birkesaft ned på egetræsbordet, og saften trænger ned i træets årer, og det slubrer det i sig, fordi det for en gangs skyld får noget andet end en hårdtopvredet lyserød klud."

Hørt for nylig

Hiphop har været min genre, siden jeg var helt ung. For nylig var jeg så på Loppen og opleve et af de tidlige 90’eres store hiphopnavne i form af Black Sheep. Black Sheep var en del af Native Tongues-kollektivet, som bestod af legender som A Tribe Called Quest, De La Soul og Mos Def. Det er i høj grad dem, vi kan takke for al urban musik siden da. Hiphop startede som en stemme fra gaden, en kultur, der gav undergrunden, som ellers sjældent bliver hørt, en mulighed for at udtrykke sig kunstnerisk. Det er en dagsorden, der stadig optager mig meget.