Set for nylig

Jeg har netop genset Matthew McConaugheys Oscartale fra 2014 (Best Actor), hvor han beskriver de tre ting, han behøver hver dag: 1) Noget at se op til (Gud). 2) Noget at se frem til (familien). 3) En at jagte – en helt, hvortil han introducerer sit ”moving target”: ham selv om 10 år. Han kommer aldrig i mål, for han vil altid stræbe efter at være den bedste version af sig selv.

Den formel har jeg grebet. Hver eneste dag tilstræber jeg at være den bedste version af mig selv. Med det, jeg kan. Og det, jeg ikke kan. Hvis jeg altid holder sigtet 10 år for øje, kan jeg også holde sigtet tilpas ambitiøst, og jeg minimerer samtidig risikoen for, at jeg ender der, hvor jeg spiller en rolle; hvor jeg prøver at gøre det, som andre ville havde gjort det. Den angrebsvinkel hjælper mig hver dag.

Hørt for nylig

Turboweekend. Jeg har mange yndlingskunstnere og lytter i sagens natur til meget musik. Musik er måske det mest universelle produkt og samtidig det mest unikke og forskelligartede. Syv milliarder mennesker har et forhold til musik. Og når vi giver slip og giver det tid, så er der jo bare noget musik, der kommer tættere på, helt igennem alle sanser og ind til knoglerne. Dét gør Silas Bjerregaards stemme og lydunivers ved mig. Og det flytter min sindstilstand. 

Læst for nylig

'The Personal Business Plan' af Stephen Bruyant-Langer. En bog, der har forandret og forankret mit arbejdsliv og dermed mit liv. Tesen er, at du bør angribe resten af dit arbejdsliv, som du i en virksomhed angriber et nyt forretningsområde. Her er det altid udgangspunktet, at der ligger en grundig forretningsplan klar først. Men det glemmer vi til gengæld ofte, når det handler om noget så vigtigt som vores hele arbejdsliv. Vi bruger effektivt 15-20 år på at arbejde. Så er det da tåbeligt, hvis vi bruger tiden på noget, som vi ikke får mental energi af, eller som i det mindste giver god mening.

Personligt er jeg i bevægelse væk fra nervøs energi og til afslappet parathed. Værdiskabelse handler ikke om at løbe hurtigere i hamsterhjulet, men om at løbe det rigtige løb. Og det løb skifter karakter hele livet. Lykkeligvis. For så bevarer vi relevansen.