Set for nylig

Jeg må nok erkende, at jeg er ret storforbruger af tv-serier. En lidt gammel, men dog genial serie, jeg er begyndt at se, er ’Penny Dreadful’ på HBO. Da jeg først hørte om serien, tænkte jeg, at den lød fuldstændig idiotisk, men den er faktisk ret fed. Det går ud på at tage alle de her skrækfigurer fra 1800-tallet og binde et univers sammen om dem. Først og fremmest er det bare godt tv. Men det spændende er, at serien også formår at formidle det store dilemma, der opstår i 1800-tallet: Gud er død, hvad gør mennesket nu? For eksempel stiller Frankensteins monster skarpt på balancen mellem menneskets skaberkraft og hensynet til det moralsk forsvarlige. Den er virkelig værd at se.

Læst for nylig

Med stor glæde har jeg læst Kim Leines ’Rød mand/sort mand’. En fortælling om Hans Egedes tid på Grønland. Det er historisk fiktion, der tager de tilgængelige fakta seriøst, for eksempel starter hvert kapitel med et citat fra Hans Egedes dagbog. Leine gør noget, der er ganske særligt. Han fortæller sin historie fra både kolonisternes perspektiv og fra det shamanistiske inuitunivers, og han gør det med stor troværdighed. Det er bogens største bedrift. Ofte kan vi se hullerne og nuancerne i vores eget vestlige verdensbillede, men vi maler et enten meget sørgeligt eller meget romantisk billede af oprindelige folks historie. I bogen viser Leine, at også det shamanske inuitunivers er fyldt med paradokser, fordi paradokser jo er et grundlæggende menneskeligt livsvilkår. Hvert kapitel er skrevet fra et nyt perspektiv, og sproget ændrer sig, alt efter hvem der fortæller – på den måde kommer man på nært hold af mange forskellige oplevede virkeligheder.

Hørt for nylig

Jeg kan ret godt lide en amerikansk podcast kaldet ’Lore’. Den er er skrevet og produceret af Aaron Mahnke. Hvert afsnit tager et overnaturligt emne op og forsøger at kortlægge fortællingen bag. Mahnke afsøger det uforklarlige og går til opgaven med stor åbenhed og ægte nysgerrighed. Det er det, der er værdien i at afsøge og undersøge verden: Man udfordrer sit eget verdenssyn i processen. Jeg har selv levet blandt shamanske stammer i Sibirien, og det har helt sikkert udfordret mig i mit ellers ret naturvidenskabelige grundsyn. Inden for vestlig videnskab dominerer den forudsatte holdning, at man ikke kan tage det åndelige seriøst, men Aaron Mahnke går så langt, han kan – og så lader han det være op til lytterne at tro, hvad de vil.