Set for nylig

I påsken var jeg inde at se Pipilotti Rist på Louisiana, og det var helt fantastisk. Den måde, hun bruger farver, lyd og budskaber på, er vildt enestående, og jeg må sige, at der blev jeg virkelig ramt.

Til at begynde med var jeg egentlig skeptisk, fordi jeg blot havde set det billede, hvor hun smækker sine læber, næse og hele ansigtet op ad en rude. Men sammenhængen i hendes udstilling – hold da op. Udstillingen kredser om emner som køn og den verden, vi lever i. Vi bevæger os meget i digitale verdener, hvor vi lukker os inde, og et af hendes budskaber er så, at natur kan åbne os op. Jeg var især vild med at ligge og kigge op i loftet på formerne, og jeg var imponeret af, hvordan hun kan få ting til at forandre sig.

Læst for nylig

I forbindelse med Læsernes Bogpris, som Danmarks Biblioteksforening overrækker sammen med Berlingske, fik jeg øjnene op for Jens Andersens Kim Larsen-biografi, ’Kim Larsen – Mine unge år’.

Jens Andersen vandt prisen for biografien, og det var faktisk hans takketale, der inspirerede mig til at gå i gang med at læse den, selv om jeg normalt ikke læser mange biografier. Bogen rammer direkte ind i tiden omkring min barndom og ungdom i 1970’erne og begyndelsen af 1980’erne, og det er altid sjovt at vende tilbage til den tid. Jens Andersens bog er stærk og god, og så giver den et fantastisk tidsbillede.

Som formand for bibliotekerne i Danmark lægger jeg særligt mærke til Kim Larsens interesse for litteraturen, specielt de store klassikere. Jeg har altid syntes, at hans sprog og evne til at ramme tidsånden har været fænomenal, og biografien giver en del af forklaringen.

Hørt for nylig

Jeg lytter meget til en ikke-kommerciel, californisk baseret radiostation, der hedder Radio Paradise. Kanalen, der kan hentes som app, spiller musik nonstop, den er i konstant bevægelse, og den formår hele tiden at overraske mig. For det første bliver der spillet en masse klassisk rock fra 1960-1970’erne og en smule fra 1980’erne, og meget af det er selvfølgelig amerikansk. Men der sniger sig også en del verdensmusik ind: afrikansk (særligt vestafrikansk) og en masse rock, jeg aldrig har hørt før. Det får mig til at stoppe op og tænke: ”Wow, tænk, at dette stykke musik også er blevet produceret.”

Når jeg skal slappe af eller har en stille stund, så kører radiokanalen simpelthen. Nogle gange gemmer jeg også sange fra radioen på en spilleliste, jeg har lavet på Spotify, så på den måde inspirerer den mig også til at finde nye yndlingssange.