Skab en langsigtet vision for den offentlige styring

KOMMENTAR Hvordan ville vi organisere velfærdssamfundet, hvis vi gav os selv 10 år til at udvikle en ny model? Der er behov for langsigtede pejlemærker for udviklingen af den offentlige styring, som kan frigøre os fra vanetænkningen, skriver Per Nikolaj Bukh og Karina Skovvang Christensen.

Af Per Nikolaj Bukh og Karina Skovvang Christensen
Hhv. professor på AAU og lektor på AU

Der er alt for meget styring i den offentlige sektor, som er både indviklet og bøvlet – uden at det reelt set fungerer godt. Det er der mange årsager til, og vi er absolut ikke de første, der påpeger det. Det gælder både indenfor den enkelte kommune og region, og overordnet set for hele velfærdssamfundet. Nogle forbedringer vil kræve, at Folketinget ændrer rammerne for opgaveløsningen, mens andre ting kan løses inden for den enkelte kommunes eller regions regi.

Igennem årene har det være lavet talrige forsøg på at afbureaukratisere og forenkle. Der er lavet en række reformer af den økonomiske styring: Udligningsmodellen er ændret, den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsnet er over flere omgange blevet justeret, og vi fik en ny taxameterstyring af de selvejende uddannelsesinstitutioner. Vi kunne nævne mange flere eksempler. Hver gang med omfattende forarbejder, store armbevægelser og megen uenighed.

Eksemplerne har alle det tilfælles, at det måske er blevet lidt bedre, men reelt set aldrig godt – og langt fra så godt og enkelt, som det kunne blive. Vi starter med noget, der er ringe, og arbejder på at finde den næstringeste løsning.

Skulle vi ikke i stedet have en ambition om at udvikle den bedste styring – og så måske i praksis realisere den næstbedste? Der er masser af forandringsbarrierer, men de største er de bestående kompleksiteter, som gør det næsten umuligt at ændre noget, fordi det griber ind i alt andet.

Lad os tænke 10 år frem

Kompleksiteten har skabt en stiafhængighed, hvor det er uhyre vanskeligt at frigøre velfærdssamfundets praksisser, organisering og styring fra den model, vi allerede har, når der samtidig skal laves en løsning, vi kan sætte i søen inden for få år.

Der er derfor brug for en mere langsigtet vision for styringens udvikling. Når vi ser på samfundsorganiseringen og de store velfærdsområder, som eksempelvis sundhedsområdet, taler vi om fem-ti år, mens de enkelte kommuner kunne arbejde med tre-fem-årige visionshorisonter.

Med et langsigtet pejlemærke giver vi os selv lov til at tænke ud af boksen og frigøre os fra de begrænsninger, som på kort sigt binder os til mere eller mindre ringe løsninger. Mangler der systemunderstøttelse eller datagrundlag, så kan det etableres indenfor de næste 10 år. Er der brug for forenklinger og justeringer af den komplicerede lovgivning, skal enkelte opgaver flyttes rundt, skal vi have andre aktører på banen med andre løsninger, så kan det også skabes på 10 år.

Naturligvis skal vi ikke vente 10 år på, at tingene fungerer. Det afgørende er, at alle de små justeringer og større reformer hænger sammen og skaber en retning mod et bedre og mere velfungerende velfærdssamfund. Det kommer de kun til, hvis vi ved, hvad vi styrer efter.

Økonomistyring er et ledelsesredskab

Vi skal se økonomistyring som et ledelsesredskab, der kan fremme opnåelsen af de valgte mål – herunder den form for lighed, der ønskes på tværs af for eksempel kommuner og skoledistrikter, eller mellem borgere i samme situation. 

Desuden skal økonomistyringen sikre korrekte bevillinger forstået således, at de er tilstrækkelige til at løse opgaven men heller ikke større end nødvendigt. Endelig er økonomistyringens vigtigste kvalitetskriterium, at den sikrer, at den offentlige service kan leveres omkostningseffektivt.

Hvis ikke vi lykkes med det, sker der et tab af velfærd. Vi får ikke nok service for pengene – eller serviceproduktionen bliver for dyr. Kunne en bedre økonomistyring blot øge omkostningseffektiviteten i kommunerne med fire-fem procent, ville det svare til 10 milliarder kroner ekstra til velfærden. Det her er ikke et spørgsmål om partipolitik, og det drejer sig ikke om at tage penge fra noget andet. Det er ganske enkelt et økonomisk potentiale, der kan frigøres, hvis vi investerer i bedre økonomistyring.

Faktisk har vi alle teknikkerne og den nødvendige viden om, hvordan styring fungerer. Der er ikke brug for flere forskningsprojekter, udredninger og kortlægninger. Det er ikke et detailspørgsmål om BUM-model eller ej, rammer eller takster, decentralt eller centralt finansieringsansvar, eller om vi har etårige eller femårige budgetter. Det handler alene om, hvordan vi designer styringen og tilrettelægger de enkelte komponenter, så de indgår i et samlet, enkelt og effektiv samspil.

Én ting har dog en afgørende betydning: tildelingsmodellen. Altså den måde, de økonomiske ressourcer fordeles mellem de decentrale enheder – og de præmisser tildelingen er funderet på.

Den gode model skal udvikles, ikke opdages

Hvis fornyelsen skal lykkes, skal der skabes en treenighed mellem 1) den fagligt valgte opgaveløsning – det vi normalt ville kalde produktionsstrukturen, 2) organisationsstrukturen samt 3) styringsstrukturen. De tre designstrukturer stiller krav til hinanden og forudsætter hinanden.

Hvis der eksempelvis skal skabes mere sammenhængende rehabiliteringsforløb på ældreområdet, kræves ofte involvering af både træningscenteraktiviteter, hjemmepleje og den kommunale sygepleje; for slet ikke at tale om samarbejdet med de praktiserende læger og sygehuset. Yderligere komplekst bliver det, når opgaveløsningen er delt med regionen.

Når hver aktør har sit eget budget – nogle er rammefinansierede, nogle er takstfinansierede, og nogle er medfinansierede – så skabes en unødvendig kompleks styringsstruktur, alene fordi organiseringen er kompliceret – men organiseringen kompliceres også af, at styringen er kompliceret. Den eneste gode løsning er at se på helt nye organisations- og styringsstrukturer, der passer sammen og i kombination understøtter den faglige opgaveløsning.

Vi skal være ambitiøse i det arbejde. Men det handler ikke om at rejse ud og få mere inspiration. Vi kan tage til Canada og lære om skoler, til Sverige og lære om sociale investeringer eller til Holland og lære om hjemmepleje. Det kan give gode indsigter – men er vi også nødt til at erkende, at det foregår på helt samme måde, som når en japansk delegation besøger en danske kommune for at høre om hjemmepleje. De tager også begejstrede hjem, men hvor meget kan de egentlig tage med sig?

Alt for tit ser man sig blind på en enkelt facet af styringspakken eller én teknik, som man tror er roden til alle problemerne. Oftest er det kun symptomerne, man ser, og det hjælper ikke ret meget kun at ændre på ét tandhjul. Hvis man har rammestyring og problemer med at holde budgetterne, nytter det sjældent noget blot at ændre takstfinansiering – og hvis man synes, at etårige budgetter er begrænsende, er det heller ikke sikkert, at løsningen er blot at gøre dem flerårige.

Det skaber tværtimod pendulstyring, hvor vi svinger fra det ene dårlige yderpunkt til det andet. Derfor ender vi alt for ofte med forudsigelige problemer, som man enten trækkes med i form af tillægsbevillinger eller utilsigtede uligheder og efterfølgende lapninger.

En ny vision

Den centrale erkendelse er, at vi ikke skal lede efter én model. Vi har allerede en kasse med tandhjul, der skal bringes sammen til en konkret løsning. Vi skal stoppe med at kopiere halvdårlige løsninger til brug i situationer, hvor de slet ikke egner sig, og hvor dårligt bliver til værre.

Økonomistyringens teknikker er grundlæggende simple, men det er ikke ukompliceret at bygge en ny model. Der er mange visioner for fremtidens velfærdssamfund, og nye former for velfærd og nye arbejdsmetoder betyder nye produktionsstrukturer. Derfor skal vi også se på styrings- og organisationsstrukturen.

Vi skal frigøre os fra stiafhængigheden og stille de store spørgsmål: Hvis vi skulle udvikle et nyt velfærdssamfund, hvordan ville vi så organisere det, når vi sætter et 10-års-pejlemærke?

Frikommuneforsøgene har vist, at man godt kan se nye løsninger, når man får frihedsgrader. De nye velfærdsaftaler vil helt sikkert også kunne vise os konturerne af de nye muligheder. Men der er stadig flere begrænsninger, end der er muligheder. Derfor er der brug for ambitiøse og modige visioner for fremtidens styring.

 

Per Nikolaj Bukh er professor ved Aalborg Universitet. Han har en omfattende erfaring med strategi og styring og har medvirket ved implementeringen af effektbaseret økonomistyring i en række offentlige virksomheder. Karina Skovvang Christensen er lektor ved Institut for Økonomi, Aarhus Universitet. De har sammen udgivet bogen ’Strategi og styring med effekt’ (Djøf Forlag, 2018).

Forrige artikel Jørgen Ørstrøm Møller: Der er udsigt til et coronakollaps Jørgen Ørstrøm Møller: Der er udsigt til et coronakollaps Næste artikel 7 skridt der kan gøre Europa til grøn supermagt 7 skridt der kan gøre Europa til grøn supermagt
Miljøchef i FN: Klimakrisen er kun én af tre planetære kriser

Miljøchef i FN: Klimakrisen er kun én af tre planetære kriser

Det ser skidt ud for klodens økosystemer. Vi har brug for at slutte fred med naturen, ellers bliver det værst for os selv, siger Inger Andersen, øverste chef for FN’s miljøbeskyttelsesorganisation, der står bag ny rapport med de seneste miljø-data.

Ingeborg Gade anbefaler

Ingeborg Gade anbefaler

I sin fritid giver Ingeborg Gade slip på den rationelle logik, der kendetegner hendes fag, og fordyber sig i magisk-realistiske fortællinger. Og så anbefaler hun en udstilling, der går tæt på en af de helt nære relationer, vi mennesker har.

Her er det nye Mandag Morgen

Her er det nye Mandag Morgen

OM OS På det nye mm.dk kan du hurtigt finde frem til det, du har brug for at gå i dybden med. Vores løfte til dig er, at du altid bliver lidt klogere, når du bruger tid med Mandag Morgen. Det kan siges ganske kort: Her kan du læse mindre og forstå mere.

Byens formål forandres

Byens formål forandres

Metropolerne vokser vildt, og derfor bliver de globale udfordringer i det 21. århundrede også urbane udfordringer. Men det betyder også, at løsningerne i vid udstrækning findes i den måde, vi styrer byerne på, påpeger Instituttet for Fremtidsforskning, der i en ny rapport udpeger byernes nye formål.

Normen for god virksomhedsdrift har flyttet sig

Normen for god virksomhedsdrift har flyttet sig

BOGANMELDELSE I sin seneste bog viser World Economic Forum-formand Klaus Schwab os vejen fra shareholder capitalism med profit i fokus til stakeholder capitalism med planeten i fokus. En vigtig dagsorden, der kalder på flere konkrete eksempler, skriver Tina Moe, der har nærlæst bogens pointer.

Fra tulipaner til .com-aktier – sådan opstår finansielle bobler

Fra tulipaner til .com-aktier – sådan opstår finansielle bobler

Investorer har gennem tiden sig kastet sig over alt fra eksotiske blomsterløg til aktier i tvivlsomme internetvirksomheder. Historien viser, at opfindsomhed i et hjørne af finanssektoren kan udvikle sig til en spekulativ mani, der tiltrækker fupmagere og ruinerer investorer.

I Japan er vaccinepas en politisk varm kartoffel

I Japan er vaccinepas en politisk varm kartoffel

POLITIK OG VELFÆRD Efter pres fra erhvervslivet har Japans regering nu annonceret planer for et japansk vaccinepas. Men bekymringer om falsk tryghed, registrering af borgerne og risiko for diskrimination lægger en dæmper på begejstringen.

Den indiske vandsektor skal digitaliseres – hurtigt

Den indiske vandsektor skal digitaliseres – hurtigt

DIGITAL OMSTILLING Indien og Danmark samarbejder om at bringe danske kompetencer til Indien, og om at skabe et gunstigt miljø for både entreprenørskab og innovative løsninger til at tackle nogle af de mest presserende udfordringer i den indiske vandsektor, skriver det danske innovationscenter i Bangalore.

Forbered dig på livet som nomadeleder

Forbered dig på livet som nomadeleder

Nedlukningen satte turbo på en udvikling af arbejdslivet, som har været længe undervejs. Ledere vil møde større krav om fleksibilitet, forståelse og frihed, mens autoriteten bliver noget, de skal arbejde for, skriver Elize Dimare og Johnny Sørensen.

Den fossile gas er tvunget i defensiven

Den fossile gas er tvunget i defensiven

GRØN OMSTILLING EU-Kommissionen har ikke medlemslandenes opbakning til at droppe idéen om fossil gas som en bæredygtig aktivitet. Til gengæld er nogle af verdens største investorer begyndt at frygte, at gas simpelthen er en dårlig investering. Og det kan være rigtig gode nyheder for klimaet. 

Dansk topchef i OECD: Danmark og EU skal sikre retfærdig digitalisering

Dansk topchef i OECD: Danmark og EU skal sikre retfærdig digitalisering

POLITIK OG VELFÆRD Digitalisering er ligesom globalisering en nøgle til Danmarks fremtidige velstand. Men både i Danmark og i EU skal man sikre, at digitaliseringens goder i 2020’erne fordeles retfærdigt, mener Ulrik Vestergaard Knudsen, vicegeneralsekretær i OECD. Skæv fordeling af globaliseringens gevinster medvirkede til 2010’ernes folkelige oprør, påpeger han i dette interview om de store globale megatrends og Danmarks rolle.

Cybertruslen bekymrer næsten alle danske topledere

Cybertruslen bekymrer næsten alle danske topledere

En rekordhøj andel af danske topledere er i 2021 bekymrede for cyberangreb. 97 procent af de adspurgte danske CEO’s peger på cybertruslen som en forretningsmæssig bekymring, og hele 47 procent er ‘meget bekymret’, viser en rapport fra PwC. 

Hvor meget frihed må trygheden koste?

Hvor meget frihed må trygheden koste?

Tryghed er et lille hyggeligt ord, der ikke burde kunne gøre nogen fortræd. Men i tryghedens navn er vi i gang med at kriminalisere hinanden for noget så ukonkret som at vække en følelse af utryghed hos andre.

Professorer: Store samfundsproblemer kræver totalfodbold

Professorer: Store samfundsproblemer kræver totalfodbold

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har vist os, hvad der skal til for, at det politiske og administrative system i fremtiden kan løse store kriser og udfordringer. Det kræver, at alle niveauer og aktører spiller med, skriver Eva Sørensen og Jacob Torfing.

Hospitaler – fremtidens innovationshubs

Hospitaler – fremtidens innovationshubs

Boston er et vindue ind i fremtiden for life science og sundhedsinnovation. Det er et økosystem i verdensklasse, som vi danskere kan se til for at få indblik i nye trends indenfor sundhedsinnovation. Som det danske innovationscenter i Boston skriver, har hospitalerne en helt central rolle.

Nu er det voksen-baby der bestemmer

Nu er det voksen-baby der bestemmer

DIGITAL OMSTILLING Mobiltelefonerne har lært forbrugere, at de kan få opfyldt deres behov omgående – så hvorfor ikke forlange det samme i alle de situationer, hvor man er bruger? Det kan virke som en forkælet indstilling, men hvis man vil klare sig som virksomhed, er man nødt til at føje de nye ”voksen-babyer”, siger forfatteren til en ny bog om fremtidens virksomheder.

Styr din faglige entusiasme

Styr din faglige entusiasme

LEDELSE Et stærkt fagligt engagement kan skabe problemer i mødet med konkurrerende og politiske hensyn i organisationen. Det er nødvendigt at være fleksibel og manøvredygtig uden at forfalde til kynisme, og det kræver træning, skriver Klaus Majgaard.

Hjemme godt, ude godt

Hjemme godt, ude godt

Kun ni procent af danskerne ønsker at arbejde permanent hjemmefra efter covid-19.

Erhvervsspidser samler tankerne: Sådan slipper vi innovationen løs i Danmark

Erhvervsspidser samler tankerne: Sådan slipper vi innovationen løs i Danmark

POLITIK OG VELFÆRD Danmark har indtil nu været en af globaliseringens vindernationer. Men en ny verden venter efter corona. 20 fremtrædende erhvervsprofiler opfordrer til radikal nytænkning, hvis Danmark ikke skal køres over. Erhvervslivets kræfter skal slippes løs i frikommuneforsøg, særlige områder skal være Danmarks nye innovationszoner, og der skal oprettes både et sundheds- og et læringspartnerskab.

Hvorfor Danmark?

Hvorfor Danmark?

KOMMENTAR Hvorfor skal verden overhovedet vælge Danmark, danske virksomheder, varer og værdier til i den nye konkurrence, der venter efter coronakrisen? Det er det centrale spørgsmål i Dansk Konkurrenceevneråd, der for nylig trådte sammen for første gang. Her giver to af rådets medlemmer deres bud på, hvilken vej vi skal gå for at finde svar.

Falcks direktør: Sammen kan vi hæve levetiden i en hel bydel

Falcks direktør: Sammen kan vi hæve levetiden i en hel bydel

POLITIK OG VELFÆRD Falcks topchef, Jakob Riis, har en drøm. Han ønsker at gøre områder som Nordvest i København og andre lokalområder til en slags sundhedsfyrtårne i nyt, forpligtende partnerskab med det offentlige. “Fremsynet”, siger professor. Jakob Riis vil også gøre op med uforpligtende pilotprojekter og sikre en bedre udnyttelse af de milliarder af kroner, som det offentlige køber ind for årligt.

Naturen er begyndt at sende regninger tilbage til økonomien

Naturen er begyndt at sende regninger tilbage til økonomien

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling skal være lige så hurtig og gennemgribende, som digitaliseringen af samfundet har været, siger den svenske klimaforsker Johan Rockström. Han mener, det er en misforståelse at se det gode, moderne liv som en modsætning til bæredygtighed – men det er nogle andre mål, vi må stræbe efter.

Planetære grænser

Planetære grænser

I 2009 gik en gruppe på 26 af klodens førende miljø- og klimaforskere, ledet er Johan Rockström, sammen om at identificere de faktorer, som er afgørende for, at det globale økosystem fortsat kan trives. Gruppen opstillede en liste på ni hovedområder, blandt andet biodiversitet, forsuring af havene, udtynding af ozonlaget og arealet af jorden, der bruges til landbrug.

Nikolas Lyhne-Knudsen anbefaler

Nikolas Lyhne-Knudsen anbefaler

KULTURANBEFALING Nikolas Lyhne-Knudsen lader sig inspirere af skønlitteraturen både privat og som leder. Og så anbefaler han en spændende podcast, der sætter historien i kontekst og perspektiv.

7 skridt der kan gøre Europa til grøn supermagt

7 skridt der kan gøre Europa til grøn supermagt

KOMMENTAR Klimakrisen kan blive en vindersag for Europa, men det kræver, at man adresserer det lange efterskælv af folkelige bekymringer fra de sidste par årtiers kriser, skriver Bjarke Møller.

Er Skat ved at blive plyndret for anden gang?

Er Skat ved at blive plyndret for anden gang?

Ugens ubehagelige spørgsmål: Spilder vi enorme milliardbeløb i det britiske retssystem uden reel chance for at få de 12,7 udbytteskattemilliarder tilbage, som Skat sendte ud af landet? Britiske medier kalder sagen for den dyreste i nyere britisk retshistorie. Og Danmark har lige tabt første runde.

Siri-kommissionen går ind i klimakampen

Siri-kommissionen går ind i klimakampen

DIGITAL OMSTILLING Den danske Siri-Kommission af it-eksperter har netop udsendt en ny rapport. Denne gang handler det om den miljø- og klimabelastning, som brugen af digital teknologi fører med sig. Det er ganske overraskende, HVOR meget nogle af vores it-vaner forbruger. 

Grønne byer til verdens største befolkning

Grønne byer til verdens største befolkning

Kina vil inden for de næste par år være blevet verdens største økonomi. Den kraftige industrialisering og urbanisering har imidlertid ført til et påtrængende behov for rette op og undgå miljøforringelser – ikke mindst i de hastigt voksende byer. Det skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Konflikter er bedre end deres rygte

Konflikter er bedre end deres rygte

LEDELSE Konflikter kan være lærende og udviklende, og er ikke noget, vi skal undgå for enhver pris. Men det kræver et miljø med høj psykologisk sikkerhed at udnytte potentialet, skriver Nicolaj Suhr Jensen.

Klimakompetencer er en mangelvare i bestyrelseslokaler

Klimakompetencer er en mangelvare i bestyrelseslokaler

GRØN OMSTILLING Trods øget fokus på klima og bæredygtighed i mange danske virksomheder er der begrænset viden og kompetencer på området i bestyrelseslokalerne. Presset for at få opgraderet bestyrelsens klimakompetencer kommer blandt andet fra investorer og fra kommende EU-lovgivning.