Skal den pakkes ind?

Apple havde fat i den lange ende, da de med et fantastisk design gjorde udpakning af deres produkter til en del af købeoplevelsen. Men knappe ressourcer øger kravet om minimalistisk indpakning.

Hvis vi skal skabe et samfund uden affald, hvor vi bruger færre ressourcer og anvender alt flere gange, bliver vi hver især nødt til at øge arbejdet med at gøre affald til en ressource. Og ser man på, hvordan vi efterhånden pakker alting ind i flere lag, så er der en direkte sammenhæng til det store affaldsproblem, vi som samfund står over for.

Derfor har jeg lyst til at dele et par eksempler på indpakning, som vi bør re-designe eller gentænke.

Når jeg handler hos min slagter, får jeg kødet pakket ind i et stykke ”fedtpapir” og en elastik omkring. Det er til at forstå. Elastik og papir giver en fin oplevelse af nødvendig sammenhæng med varen.

Handler jeg i stedet i et supermarked, er mit kød ofte vakuumpakket i en eller anden form for plastik. Derefter er det placeret på en sort plastikbakke, og endelig er det hele så pakket ind i ”køkkenfilm”.

Køber jeg en frossen pizza, er det lige før, at indpakningen vejer mere end pizzaen. Køber jeg bolsjer eller karameller, så er de pakket ind enkeltvis og så ned i posen.

Hvorfor kan man ikke bare få sine ting pakket ind én gang – og ikke to eller tre gange? Hvis du prøver at gemme al din indpakning i en uge for at få et billede af, hvad det fylder, og hvor meget det egentlig er, vil du blive chokeret. Og det virker grotesk, når man tænker på, at vi har mangel på ressourcer verden over.

En anden form for indpakning er den, hvor man ikke kan få varen ud. En ”fantastisk” oplevelse er at have købt en ny saks, men ikke være i stand til at den ud af det hårde vakuumplastik, den er støbt ind i. Så må man ned i skuffen og finde den store japanske kniv frem, for at få saksen fri. Rigtig mange produkter er i dag pakket ind, så man er prisgivet, hvis ikke man har en dolk, en køkkenkniv eller ligefrem en vinkelsliber ved hånden.

Udpakning i zen

Før i tiden var det at købe et stykke elektronik ikke den fedeste oplevelse. En stor kasse i mærkelige farver. Dimsen var pakket ind i en plastikpose, og oftest indlagt i flamingokasser, og så en masse af disse pakkechips over det hele.

Følg Nille Juul-Sørensen

Men indpakningen er jo imidlertid en del af produktet og helhedsoplevelsen og er derfor også med til at skabe værdi. Et af de brands, der virkelig har opdaget dette, er Apple. Apple ændrede indpakningen, så forbrugerens oplevelse hang sammen fra køb over udpakning til selve brugen af produktet.

For mange mennesker blev udpakningens øjeblik af stor skønhed – en tilstand af zen – som flere valgte at dele med verden i videoer på YouTube. Fantastisk, at et brand gennem et design, der er totalt gennemført, får os til at købe os adgang til dette univers.

Selv om det er fantastisk godt designet af Apple, så er det også en voldsom omgang frås med vores ressourcer. Det må og skal Apple kunne gøre bedre, for i fremtiden vil sådan et ressourcespild ramme producenterne, deres image og brand som en boomerang. Det er helt grotesk, hvor meget pap og tryksværte, der anvendes for at pakke eksempelvis en iPad ind. Det fede ved Apple er, at der ikke er en manual – kun en knap og et intuitivt design, så hvorfor kan de ikke designe indpakningen til det minimale?

Jeg er overbevist om, at et hold dygtige designere kunne skabe den samme ”udpakningsoplevelse” som tidligere – blot med blik for at reducere forbruget af materialer og dermed affald.

Æd indpakningen

[quote align="right" author=""]Måske Apple kan gøre det igen – skabe det ekstraordinære design, som grundlæggende ændrer markedet? Ellers vil nye virksomheder, der er parate til at ændre spillepladen, så mine børnebørn ikke ved, hvad affald betyder, komme på banen.[/quote]

Vi er nødt til at gentænke den måde, vi pakker produkter ind på, og hvad vi gør ved indpakningen efter brug. Vi har ikke ressourcer til at fortsat at pakke ting ind for herefter at smide emballagen ud og brænde den af. I en ressourceknap fremtid vil vores affald blive det nye guld. De firmaer, der finder ud af, at up-cycle affaldet og udnytte dets værdi, bliver fremtidens ledende firmaer i en bæredygtig verden.

WikiCells er et firma, der arbejder med at pakke fødevarer ind, så indpakningen bliver en del af måltidet. Ville det ikke være fantastisk, om vi smed hele købepizzaen ind i ovnen med indpakning og det hele, som så kunne indeholde krydderier og give fibre til måltidet?

Apple kunne se på, hvordan de designer en helt ny oplevelse af det at pakke produkter ud, med udgangspunkt i kravet om at minimere vores affald i alle led.

Virksomheden gav os en telefon til tusindvis af platforme, modsat Nokia, der gav os tusindvis af telefoner til én platform. Måske Apple kan gøre det igen – skabe det ekstraordinære design, som grundlæggende ændrer markedet? Ellers vil nye virksomheder, der er parate til at ændre spillepladen, så mine børnebørn ikke ved, hvad affald betyder, komme på banen.

Ved at ændre adfærd og ved at tvinge producenterne til at arbejde med indpakning og emballagetyper, kan vi komme rigtig langt. Det er økonomisk fordelagtigt for både producenten, forbrugerne og samfundet.

Jeg er overbevist om, at ændringen sker, ved at du og jeg begynder at tænke over og ændre vores adfærd for at starte en kulturændring, der kan afskaffe affaldet. Vi vil have nye materialer, der skaber værdi i vores verden.

Læs flere af Nille Juul-Sørensens indlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Gør internettet os dumme? Næste artikel Fransk-amerikansk forbrødring i klimaets tegn
Socialstyrelsens nye regnemodel er helt skæv

Socialstyrelsens nye regnemodel er helt skæv

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Selv om antallet af ældre stiger, er der nu på årsbasis skåret 6,4 millioner hjemmehjælpstimer væk siden 2008. På få år er udgifterne faldet med 6.000 kr. pr. ældre trods politikernes løfter om værdighedsmilliarder og bedre hjemmehjælp.

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Siden folketingsvalget i 2015 har sundhed fået 4 mio. kr., og gymnasierne mistet 1 mio. – hver dag. År for år bliver der afsat færre penge pr. elev i folkeskoler og gymnasier samt pr. studerende på universiteter og professionshøjskoler. Ingen ved dog, om det påvirker kvaliteten.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.

Kvinder indtager globale økonomiske topposter

Kvinder indtager globale økonomiske topposter

Verdensbanken, Den Internationale Valutafond og OECD har alle fået kvindelige cheføkonomer i år. Ny forskning indikerer, at kvindelige økonomer er mindre markedsortodokse og mere positive over for lovgivning til fordel for lønmodtagere og miljøbeskyttelse end mandlige økonomer.