Skal den pakkes ind?

Apple havde fat i den lange ende, da de med et fantastisk design gjorde udpakning af deres produkter til en del af købeoplevelsen. Men knappe ressourcer øger kravet om minimalistisk indpakning.

Hvis vi skal skabe et samfund uden affald, hvor vi bruger færre ressourcer og anvender alt flere gange, bliver vi hver især nødt til at øge arbejdet med at gøre affald til en ressource. Og ser man på, hvordan vi efterhånden pakker alting ind i flere lag, så er der en direkte sammenhæng til det store affaldsproblem, vi som samfund står over for.

Derfor har jeg lyst til at dele et par eksempler på indpakning, som vi bør re-designe eller gentænke.

Når jeg handler hos min slagter, får jeg kødet pakket ind i et stykke ”fedtpapir” og en elastik omkring. Det er til at forstå. Elastik og papir giver en fin oplevelse af nødvendig sammenhæng med varen.

Handler jeg i stedet i et supermarked, er mit kød ofte vakuumpakket i en eller anden form for plastik. Derefter er det placeret på en sort plastikbakke, og endelig er det hele så pakket ind i ”køkkenfilm”.

Køber jeg en frossen pizza, er det lige før, at indpakningen vejer mere end pizzaen. Køber jeg bolsjer eller karameller, så er de pakket ind enkeltvis og så ned i posen.

Hvorfor kan man ikke bare få sine ting pakket ind én gang – og ikke to eller tre gange? Hvis du prøver at gemme al din indpakning i en uge for at få et billede af, hvad det fylder, og hvor meget det egentlig er, vil du blive chokeret. Og det virker grotesk, når man tænker på, at vi har mangel på ressourcer verden over.

En anden form for indpakning er den, hvor man ikke kan få varen ud. En ”fantastisk” oplevelse er at have købt en ny saks, men ikke være i stand til at den ud af det hårde vakuumplastik, den er støbt ind i. Så må man ned i skuffen og finde den store japanske kniv frem, for at få saksen fri. Rigtig mange produkter er i dag pakket ind, så man er prisgivet, hvis ikke man har en dolk, en køkkenkniv eller ligefrem en vinkelsliber ved hånden.

Udpakning i zen

Før i tiden var det at købe et stykke elektronik ikke den fedeste oplevelse. En stor kasse i mærkelige farver. Dimsen var pakket ind i en plastikpose, og oftest indlagt i flamingokasser, og så en masse af disse pakkechips over det hele.

Følg Nille Juul-Sørensen

Men indpakningen er jo imidlertid en del af produktet og helhedsoplevelsen og er derfor også med til at skabe værdi. Et af de brands, der virkelig har opdaget dette, er Apple. Apple ændrede indpakningen, så forbrugerens oplevelse hang sammen fra køb over udpakning til selve brugen af produktet.

For mange mennesker blev udpakningens øjeblik af stor skønhed – en tilstand af zen – som flere valgte at dele med verden i videoer på YouTube. Fantastisk, at et brand gennem et design, der er totalt gennemført, får os til at købe os adgang til dette univers.

Selv om det er fantastisk godt designet af Apple, så er det også en voldsom omgang frås med vores ressourcer. Det må og skal Apple kunne gøre bedre, for i fremtiden vil sådan et ressourcespild ramme producenterne, deres image og brand som en boomerang. Det er helt grotesk, hvor meget pap og tryksværte, der anvendes for at pakke eksempelvis en iPad ind. Det fede ved Apple er, at der ikke er en manual – kun en knap og et intuitivt design, så hvorfor kan de ikke designe indpakningen til det minimale?

Jeg er overbevist om, at et hold dygtige designere kunne skabe den samme ”udpakningsoplevelse” som tidligere – blot med blik for at reducere forbruget af materialer og dermed affald.

Æd indpakningen

[quote align="right" author=""]Måske Apple kan gøre det igen – skabe det ekstraordinære design, som grundlæggende ændrer markedet? Ellers vil nye virksomheder, der er parate til at ændre spillepladen, så mine børnebørn ikke ved, hvad affald betyder, komme på banen.[/quote]

Vi er nødt til at gentænke den måde, vi pakker produkter ind på, og hvad vi gør ved indpakningen efter brug. Vi har ikke ressourcer til at fortsat at pakke ting ind for herefter at smide emballagen ud og brænde den af. I en ressourceknap fremtid vil vores affald blive det nye guld. De firmaer, der finder ud af, at up-cycle affaldet og udnytte dets værdi, bliver fremtidens ledende firmaer i en bæredygtig verden.

WikiCells er et firma, der arbejder med at pakke fødevarer ind, så indpakningen bliver en del af måltidet. Ville det ikke være fantastisk, om vi smed hele købepizzaen ind i ovnen med indpakning og det hele, som så kunne indeholde krydderier og give fibre til måltidet?

Apple kunne se på, hvordan de designer en helt ny oplevelse af det at pakke produkter ud, med udgangspunkt i kravet om at minimere vores affald i alle led.

Virksomheden gav os en telefon til tusindvis af platforme, modsat Nokia, der gav os tusindvis af telefoner til én platform. Måske Apple kan gøre det igen – skabe det ekstraordinære design, som grundlæggende ændrer markedet? Ellers vil nye virksomheder, der er parate til at ændre spillepladen, så mine børnebørn ikke ved, hvad affald betyder, komme på banen.

Ved at ændre adfærd og ved at tvinge producenterne til at arbejde med indpakning og emballagetyper, kan vi komme rigtig langt. Det er økonomisk fordelagtigt for både producenten, forbrugerne og samfundet.

Jeg er overbevist om, at ændringen sker, ved at du og jeg begynder at tænke over og ændre vores adfærd for at starte en kulturændring, der kan afskaffe affaldet. Vi vil have nye materialer, der skaber værdi i vores verden.

Læs flere af Nille Juul-Sørensens indlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Gør internettet os dumme? Næste artikel Fransk-amerikansk forbrødring i klimaets tegn