Skal den pakkes ind?

Apple havde fat i den lange ende, da de med et fantastisk design gjorde udpakning af deres produkter til en del af købeoplevelsen. Men knappe ressourcer øger kravet om minimalistisk indpakning.

Hvis vi skal skabe et samfund uden affald, hvor vi bruger færre ressourcer og anvender alt flere gange, bliver vi hver især nødt til at øge arbejdet med at gøre affald til en ressource. Og ser man på, hvordan vi efterhånden pakker alting ind i flere lag, så er der en direkte sammenhæng til det store affaldsproblem, vi som samfund står over for.

Derfor har jeg lyst til at dele et par eksempler på indpakning, som vi bør re-designe eller gentænke.

Når jeg handler hos min slagter, får jeg kødet pakket ind i et stykke ”fedtpapir” og en elastik omkring. Det er til at forstå. Elastik og papir giver en fin oplevelse af nødvendig sammenhæng med varen.

Handler jeg i stedet i et supermarked, er mit kød ofte vakuumpakket i en eller anden form for plastik. Derefter er det placeret på en sort plastikbakke, og endelig er det hele så pakket ind i ”køkkenfilm”.

Køber jeg en frossen pizza, er det lige før, at indpakningen vejer mere end pizzaen. Køber jeg bolsjer eller karameller, så er de pakket ind enkeltvis og så ned i posen.

Hvorfor kan man ikke bare få sine ting pakket ind én gang – og ikke to eller tre gange? Hvis du prøver at gemme al din indpakning i en uge for at få et billede af, hvad det fylder, og hvor meget det egentlig er, vil du blive chokeret. Og det virker grotesk, når man tænker på, at vi har mangel på ressourcer verden over.

En anden form for indpakning er den, hvor man ikke kan få varen ud. En ”fantastisk” oplevelse er at have købt en ny saks, men ikke være i stand til at den ud af det hårde vakuumplastik, den er støbt ind i. Så må man ned i skuffen og finde den store japanske kniv frem, for at få saksen fri. Rigtig mange produkter er i dag pakket ind, så man er prisgivet, hvis ikke man har en dolk, en køkkenkniv eller ligefrem en vinkelsliber ved hånden.

Udpakning i zen

Før i tiden var det at købe et stykke elektronik ikke den fedeste oplevelse. En stor kasse i mærkelige farver. Dimsen var pakket ind i en plastikpose, og oftest indlagt i flamingokasser, og så en masse af disse pakkechips over det hele.

Følg Nille Juul-Sørensen

Men indpakningen er jo imidlertid en del af produktet og helhedsoplevelsen og er derfor også med til at skabe værdi. Et af de brands, der virkelig har opdaget dette, er Apple. Apple ændrede indpakningen, så forbrugerens oplevelse hang sammen fra køb over udpakning til selve brugen af produktet.

For mange mennesker blev udpakningens øjeblik af stor skønhed – en tilstand af zen – som flere valgte at dele med verden i videoer på YouTube. Fantastisk, at et brand gennem et design, der er totalt gennemført, får os til at købe os adgang til dette univers.

Selv om det er fantastisk godt designet af Apple, så er det også en voldsom omgang frås med vores ressourcer. Det må og skal Apple kunne gøre bedre, for i fremtiden vil sådan et ressourcespild ramme producenterne, deres image og brand som en boomerang. Det er helt grotesk, hvor meget pap og tryksværte, der anvendes for at pakke eksempelvis en iPad ind. Det fede ved Apple er, at der ikke er en manual – kun en knap og et intuitivt design, så hvorfor kan de ikke designe indpakningen til det minimale?

Jeg er overbevist om, at et hold dygtige designere kunne skabe den samme ”udpakningsoplevelse” som tidligere – blot med blik for at reducere forbruget af materialer og dermed affald.

Æd indpakningen

[quote align="right" author=""]Måske Apple kan gøre det igen – skabe det ekstraordinære design, som grundlæggende ændrer markedet? Ellers vil nye virksomheder, der er parate til at ændre spillepladen, så mine børnebørn ikke ved, hvad affald betyder, komme på banen.[/quote]

Vi er nødt til at gentænke den måde, vi pakker produkter ind på, og hvad vi gør ved indpakningen efter brug. Vi har ikke ressourcer til at fortsat at pakke ting ind for herefter at smide emballagen ud og brænde den af. I en ressourceknap fremtid vil vores affald blive det nye guld. De firmaer, der finder ud af, at up-cycle affaldet og udnytte dets værdi, bliver fremtidens ledende firmaer i en bæredygtig verden.

WikiCells er et firma, der arbejder med at pakke fødevarer ind, så indpakningen bliver en del af måltidet. Ville det ikke være fantastisk, om vi smed hele købepizzaen ind i ovnen med indpakning og det hele, som så kunne indeholde krydderier og give fibre til måltidet?

Apple kunne se på, hvordan de designer en helt ny oplevelse af det at pakke produkter ud, med udgangspunkt i kravet om at minimere vores affald i alle led.

Virksomheden gav os en telefon til tusindvis af platforme, modsat Nokia, der gav os tusindvis af telefoner til én platform. Måske Apple kan gøre det igen – skabe det ekstraordinære design, som grundlæggende ændrer markedet? Ellers vil nye virksomheder, der er parate til at ændre spillepladen, så mine børnebørn ikke ved, hvad affald betyder, komme på banen.

Ved at ændre adfærd og ved at tvinge producenterne til at arbejde med indpakning og emballagetyper, kan vi komme rigtig langt. Det er økonomisk fordelagtigt for både producenten, forbrugerne og samfundet.

Jeg er overbevist om, at ændringen sker, ved at du og jeg begynder at tænke over og ændre vores adfærd for at starte en kulturændring, der kan afskaffe affaldet. Vi vil have nye materialer, der skaber værdi i vores verden.

Læs flere af Nille Juul-Sørensens indlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Gør internettet os dumme? Næste artikel Fransk-amerikansk forbrødring i klimaets tegn

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Betal din skat, og ryg din hash

Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.