Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

POLITIK Fremtiden vil sandsynligvis byde på nye kriser, der rammer endnu voldsommere end corona. Og med den brusende digitale informationsstrøm bliver det stadigt sværere for politikere at reagere rationelt. Der er derfor brug for en grundlæggende afklaring af, hvordan vi træffer krisebeslutninger, skriver adfærdspsykolog Anders Colding-Jørgensen.

Af Anders Colding-Jørgensen
Adfærdspsykolog og foredragsholder

I disse uger er Mette Frederiksen naglet fast til pinebænken, mens journalister og opposition kræver svar på det store spørgsmål: Hvis du ikke tog udgangspunkt i sundhedsfaglige vurderinger, da du lukkede Danmark ned, hvad i alverden tog du så udgangspunkt i?

Det er bestemt et af vores samfunds vigtigste spørgsmål at få besvaret lige nu. Men selv om jeg kan unde enhver journalist og oppositionspolitiker den lækre følelse af at få skovlen under en siddende regeringsleder, handler dette om mere end Søren og Mette og den konkrete pandemi. Håndteringen af covid-19 rejser et principielt spørgsmål om forholdet imellem politik og videnskab. Ikke mindst i mødet med de fremtidige kriser, som globalisering og klimaforandringer kan forårsage.

Når man skal reagere på et ukendt fænomen som covid-19 kan man groft sagt vælge at reagere på tre måder: Man kan angribe det teoretisk og bruge de videnskabelige metoder, der findes. Man kan gøre, som alle andre politiske ledere gør. Eller man kan stole på sin mavefornemmelse og gøre, hvad man føler er rigtigt.

Man kan ikke vælge at gøre det, som er rigtigt. For det ved man ikke, hvad er endnu. På længere sigt er det derfor uinteressant at prøve af fastslå, om regeringen traf de rigtige valg i den konkrete pandemi. Det, som til gengæld er vigtigere end nogensinde før, er at undersøge, hvordan den slags beslutninger i det hele taget bliver truffet, og om vi som demokratisk videnssamfund er klædt på til at håndtere den slags situationer i fremtiden.

Katastrofetal i realtid

For hvad sker der næste gang, der opstår en akut katastrofesituation, hvor samfundets interesser og behov som helhed skal vejes op imod enkelte menneskeliv? Når de døde begynder at tikke ind på statsministerens natbord? Og når det til den tid måske ikke er sygehuse, der rapporterer tal ind, som dagen efter sendes verden rundt, men pulsmålerne i folks smartwatches, som registrerer, at menneskers hjerter holder op med at slå – i realtid?

Prøv at sætte dig i din statsministers sted i en sådan situation: Nyhedsmedier og sociale medier pumper dødstal ud i hovedet på dig og dine vælgere, og det er krydret med personlige historier om frygt, tab og skæbner, der måske kunne have været anderledes. Hver beslutning, du træffer som leder lige nu, kan have en effekt. Du kan måske få det slemme til at holde op. Få døden til at stoppe. Det kræver blot, at du fratager borgerne retten til at bevæge sig frit og forsamles, som de vil, overvåger, hvem de mødes med, lukker deres skoler og virksomheder og begynder at bestemme over deres personlige hygiejne.

Imens står eksperterne på sidelinjen og fortæller dig, at det sandsynligvis ikke vil virke, som du tror, det gør, og at prisen vil overstige effekten. Men de forstår intet. De forstår ikke den forfærdelige følelse af tungt ansvar, som du står alene med.

Naturligvis har mennesker oplevet massedødsfald og epidemier før. Men i modsætning til tidligere bliver alt nu broadcastet i realtid, og dødsfald bliver talt sammen, forvandlet til premium content og går viralt på få øjeblikke. At kaste tusinder ud i isolation, konkurs og arbejdsløshed og skabe en gigantisk statsgæld for at forlænge livet for nogle få hundrede er ikke en uundgåelig og logisk løsning på en sådan krise. Det er et politisk valg, som på et eller andet tidspunkt træffer sig selv, hvis bare medierne opdager fænomenet, og presset bliver stort nok.

Prisen for et menneskeliv

Hvis regeringen virkelig har presset en begrænsning af vores frihedsrettigheder gennem Folketinget ved løgnagtigt at henvise til, at Sundhedsstyrelsen støttede en nedlukning af Danmark, er det naturligvis en aktuel skandale. Men det er samtidig udtryk for et problematisk forhold imellem videnskaben og politikerne, som vi er nødt til at afklare, for at vi kan være rustet til at stå imod fremtidige globale og medietransmitterede naturfænomener.

Hvis politikerne kan trække videnskaben ind og legitimere en mavefornemmelse eller rent politiske overvejelser, som de finder opportunt, er det ikke bare en fatal nedvurdering af de videnskabelige metoder, vores samfund bygger på. Vi pålægger også politikere, som er på valg og ikke er videnskabeligt trænede, at træffe svære beslutninger om sygdomme og liv og død, som jeg personligt ikke ville ønske for min værste fjende at skulle tage ansvar for.

Det har ikke været kønt at se pressen mæske sig i tilfældige landes dødstal, komplet blottet for kontekst og befolkningsstørrelser, mens de brugte top-ti-lister og et sprog, som er taget direkte ud af sportsjournalistikken. Men at bede pressen om at lade være med at fiske klik ved at spille på vores mest primitive instinkter er som at bede en løve spise gulerødder. Og alternativet til en fri presse er langt, langt værre.

Vi kan til gengæld have en samtale i dag om videnskabens rolle i håndteringen af fremtidens globale katastrofer. For statsministerens nedlukning af Danmark har ganske givet reddet menneskeliv. Men hvad er en statsleders rolle egentlig? Er den at sikre, at flest muligt overlever længst muligt i enhver situation? Hvis det var, burde rygning straffes med piskeslag, og hastigheden på motorveje nedsættes til ti kilometer i timen. Det ville redde menneskeliv, men vores politikere vælger, at prisen for at redde et menneskeliv her er alt for høj.

Den svenske løsning

Og dette udstiller et paradoks, vi ikke kan undslippe: På den ene side er vurderingen af, hvad et menneskeliv må koste, i sidste ende en politisk beslutning, som ikke kan sættes på formel. På den anden side er netop folkevalgte politikere så dårligt rustet til det i krisesituationer, hvor selv den mindste begivenhed et hvilket som helst sted på planeten kan fotograferes, frames på sociale medier, ramme avisernes forsider og detonere på statslederens bord som en politisk neutronbombe.

Måske er det derfor på tide at redefinere, hvordan vores demokrati forholder sig til den slags medie-og naturfænomener, inden de rammer os igen. Kald det bare rettidig omhu. Måske er vores nuværende politiserede krisehåndtering ikke opskriften på et stabilt samfund under fremtidige kriser, men snarere på kaos, overreaktioner og et helt urealistisk fokus på at kunne redde mennesket fra døden.

Derfor peger Sveriges håndtering af krisen imod fremtiden. Ikke, fordi de har haft ret i deres hypoteser om virussens udvikling. Det har de nemlig ikke. Heller ikke, fordi de har foretaget en rigtig afvejning af, hvor mange døde der er acceptabelt. For det rigtige tal findes ikke. Men fordi de har forsøgt at bruge de videnskabelige metoder, vi netop har udviklet til samme formål, uden at lade sig presse af mediernes endeløse strøm af dødstal, eller hvad andre landes politikere valgte at gøre.

Mennesker dør. Du dør. Jeg dør. Vores børn dør. Vi kan ikke skærme et samfund imod død. Måske skal en statsleder i en sådan situation fritages fra at være en commander in chief og i stedet være den, som står vagt om vores frihedsrettigheder, hjælper os med at bære dødens realitet og ikke mindst sætter et beskyttende skjold op om videnskaben, som i sidste ende er sat i verden med ét eneste formål: at mennesket skal have andet end sin mavefornemmelse at agere i verden ud fra.

---

Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Forrige artikel ICDK: Kina, kul og klima ICDK: Kina, kul og klima Næste artikel Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten? Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?
Det kræver grundig forberedelse at finde venturekapital i Silicon Valley

Det kræver grundig forberedelse at finde venturekapital i Silicon Valley

DIGITAL OMSTILLING Silicon Valley er indbegrebet af venturekapital, men skal det lykkes for startups at skaffe investeringer og nyde godt af den støtte, som den rette investor kan tilbyde, kræver det grundig forberedelse. Det fortæller det danske innovationscenter i Silicon Valley.

Rejs hjem, hvor dine forældre kommer fra!

Rejs hjem, hvor dine forældre kommer fra!

Den danske asylpolitik bygger på, at flygtninge skal rejse hjem, når forholdene i hjemlandet tillader det. Opholdet er kun midlertidigt. Med hvad gør vi, når det midlertidige fylder en hel barndom, og syriske flygtningebørns hjemland er blevet Thy, Fyn eller Falster?

Mangel på chips bremser produktionen

Mangel på chips bremser produktionen

DIGITAL OMSTILLING Forsyningerne af computerchips kan ikke holde trit med efterspørgslen, og det er begyndt at gå ud over produktionen, især bilfabrikkerne er hårdt ramt. Problemet har synliggjort verdensøkonomiens store afhængighed af en enkelt komponent, som kun nogle få selskaber kan levere. 

Leder du med sproget, eller leder sproget dig?

Leder du med sproget, eller leder sproget dig?

LEDELSE Kommunikation er det måske vigtigste ledelsesredskab, men mange ledere bliver forført af deres begejstring for nye termer og ønsket om at fremstå på forkant med udviklingen. Man kan hurtigt miste autoritet på den konto, skriver Mads Thimmer.

Astrid Krag klar til radikalt forsøg med velfærd for ældre

Astrid Krag klar til radikalt forsøg med velfærd for ældre

POLITIK OG VELFÆRD Social- og ældreminister Astrid Krag lægger op til omfattende nytænkning af velfærden med forslag til lov om velfærdsaftaler, der på ældreområdet indebærer et opgør med ældres velerhvervede rettigheder. ”Nu starter vi med et blankt stykke papir,” siger hun til Mandag Morgen. 

Professor: Pendulet svinger mellem skøn og rettigheder

Professor: Pendulet svinger mellem skøn og rettigheder

POLITIK OG VELFÆRD Regeringen vil med nyt lovforslag slække på borgernes rettigheder for at give kommunerne mulighed for at udvikle velfærd til ældre lokalt. Tanken er langtfra ny. I mere end 100 år har socialpolitikken svinget mellem rettigheder og skøn, påpeger SDU-professor Jørn Henrik Petersen, der kalder det ”et uløseligt dilemma”.  

Socialpolitikken mellem skøn og rettighed

Socialpolitikken mellem skøn og rettighed

POLITIK OG VELFÆRD Frem og tilbage. I mere end 100 år er socialpolitikken i Danmark svinget mellem en skønsbaseret og en rettighedsbaseret tilgang. Regeringens frikommuneforsøg gør op med rettigheder og bevæger sig – igen – mod skønnet som det bærende princip.

National e-valuta kan igen give nationalbankerne magten over pengene

National e-valuta kan igen give nationalbankerne magten over pengene

ØKONOMI Den digitale omstilling af pengesystemet udfordrer centralbankerne på deres eksistensgrundlag. Kreditkort og mobiler erstatter kontanter, mens kryptovalutaer truer med at sætte statens pengestyring ud af kraft. Et digitalt modtræk er på vej fra centralbankerne, men det risikerer at ryste bankvæsenet i sin grundvold.

Tre slags valuta

Tre slags valuta

ØKONOMI Nationalbanken kan tage magten tilbage, hvis den udvikler en national e-valuta, som samtidig kan tag konkurrencen op med kryptovalutaer, der truer Nationalbankens valutamonopol.

Kinas nye digitale valuta er et geopolitisk powerplay

Kinas nye digitale valuta er et geopolitisk powerplay

ØKONOMI Uafhængighed er kodeordet bag Kinas nye nationale e-valuta. Xi Jinping og co. vil ikke længere finde sig i at blive finansielt forkrøblet af amerikanerne. En reaktion på denne digitale optrapning af den økonomiske stormagtskamp lader endnu vente på sig. 

Derfor vil priserne stige nu

Derfor vil priserne stige nu

ØKONOMI En kombination af økonomiske hjælpepakker og coronaforsinkelser i forsyningslinjerne får priser på råvarer til at ryge i vejret. Det kan betyde uforholdsmæssigt dyrere varer, fordi det er fristende for alle led i kæden at lægge ekstra stigninger ind, når der justeres på prisen.

Maria Schack Vindum anbefaler

Maria Schack Vindum anbefaler

KULTURANBEFALING Maria Schack Vindum anbefaler et galleri, der lader dig se København oppefra, og en podcast, der giver dig styr på både samfunds- og privatøkonomien.

Fremtidens arbejdsmarked har ikke kvinderne med

Fremtidens arbejdsmarked har ikke kvinderne med

DIGITAL OMSTILLING Det globale arbejdsmarked er midt i en stor omstilling, men kønsfordeling på det nye arbejdsmarked er ikke lige. Kvinder er underrepræsenteret i seks ud af otte af de mest efterspurgte og hurtigst voksende jobklynger.

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Det er fristende at vælge de enkle løsninger, når man skal genåbne arbejdspladsen: Spare huslejen helt. Kommandere alle på arbejde. Eller bestemme top-down, at det er slut med faste pladser. Men det bliver de ledere, der tør omfavne opgavens kompleksitet, som vinder i det lange løb.

Han skal gøre banken bæredygtig

Han skal gøre banken bæredygtig

LEDELSE Som ny direktør for PenSam Bank skal Michael Christensen demonstrere, at han kan demonstrere, at han kan drive en bank med afsæt i tre bundlinjer: den miljømæssige, den sociale og den økonomiske.

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

DIGITAL OMSTILLING Langt de fleste unicorns fi­ndes i USA, hvor især Silicon Valley huser unge virksomheder, der lynhurtigt er blevet giganter. Men også Kina er godt med.

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

DIGITAL OMSTILLING Europa halter håbløst efter USA og Kina, når det handler om at fostre de store teknologivirksomheder. Det skal der lavet om på, hvis vi vil være med til at sætte de globale IT-standarder for fremtidens samfund, mener Margrethe Vestager. Målet er dobbelt så mange europæiske unicorns inden 2030.

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

DIGITAL OMSTILLING En af de tendenser, som Covid-19 har accelereret, er den måde, forretningsmodellen og hele organiseringen af værdikæden i mange brancher brydes op – og nu sammensættes på nye måder.
Den engelske teknologi-analytiker Benedict Evans kalder det ”The Great Unbundling”.

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

DIGITAL OMSTILLING 95 procent af alle startups mislykkes, fordi der ikke er et marked for deres idé. Iværksættere kan blive fanget i en dødbringende forelskelse i deres egen tech og glemme det grundlæggende: kunderne. Israelske iværksættere kigger ud mod det globale marked og slår til, når interessen er der, skriver det danske innovationscenter i Tel Aviv.

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

LEDELSE Vi har en tendens til at være for optimistiske og ikke tænke de dårlige scenarier igennem. I ledelsesmæssig sammenhæng resulterer det ofte i forandringsprojekter, der går over tid og over budget, og som ikke lever op til succeskriterierne, skriver Christian Nyvang Qvick.

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

KULTURANBEFALING Sophie Hæstorp Andersen har fundet kunst i de lokale kvarterer i Københavns Nordvest, og så anbefaler hun en tegneserie for voksne til inspiration for alle unge kvinder.

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

POLITIK OG VELFÆRD Borgernes magt til at fremsætte forslag for Folketinget er i gang med at forandre det danske demokrati. Alene i årets første tre måneder har grupper af borgere stillet 160 nye forslag. Borgernes egne forslag sætter ofte en dagsorden, der påvirker senere lovgivning og løser problemer, som politikerne ikke havde øje for. Det viser Mandag Morgens gennemgang af de i alt 883 borgerforslag, der er stillet siden 2018.

Borgerforslag på samlebånd

Borgerforslag på samlebånd

POLITIK OG VELFÆRD Foreløbig har 24 af de 883 borgerforslag samlet de nødvendige 50.000 støtter for at blive behandlet i Folketinget. Kun to er vedtaget. Men mange forslag finder alligevel vej til lovmøllen i en eller anden form.

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

POLITIK OG VELFÆRD 8 ud af 24 borgerforslag med støtter nok til at blive taget op i Folketinget har store organisationer i ryggen. Det kan give en fordel, når det kommer til den politiske behandling på Christiansborg. Men er det rimeligt? Hovedstilleren bag ”Dansk klimalov nu” ser det som en skævvridning, der er svær at komme uden om.

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

POLITIK OG VELFÆRD Pernille Møller Jensen er hovedpersonen bag et af de borgerforslag, som er ført ud i livet. Hun oplevede på egen krop, hvordan systemet efter hendes barns død ikke tog højde for hendes tragedie. Her er historien om, hvordan en mor til en afdød 15-årig dreng tog affære og fik forbedret vilkårene for forældre, som mister deres børn alt for tidligt.

Venstre:   Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

Venstre: Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

POLITIK OG VELFÆRD Venstres Karen Ellemann, medlem af Folketingets Præsidium, lader sig ikke overbevise af den livlige aktivitet på hjemmesiden med borgerforslag. Forslagene er ikke en succes, men en forfejlet kritik af Folketinget og det repræsentative demokrati, mener hun. 

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

POLITIK OG VELFÆRD Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), stemte nej til at indføre borgerforslag. Han frygtede, at professionelle organisationer og ikke borgere ville drive forslagene frem. Sådan er det ikke gået. Nu opfatter han borgerforslagene som et supplement til demokratiet. 

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

DIGITAL OMSTILLING Udviklingen inden for ‘Industri 4.0’-teknologier som kunstig intelligens, big data, 3D-print, robotteknologi, Internet of Things, blockchain og bioteknologi går stærkt. Men der er behov for, at den hastige udvikling suppleres med et øget fokus på ulighed, fastslår ny FN-rapport.

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Der bliver skrevet politisk historie i Aarhus på onsdag. Byrådet skal nytænke velfærden. Der skal mere fokus på værdi for den enkelte borger og samfundet og mindre på standardydelser og kontrol. Et opgør med 40 års velfærdsudvikling. Enig Magistrat står sammen om fælles anbefaling til byrådet om at sætte en ny kurs, der får konsekvenser for alle kommunens 350.000 borgere. 

Han skal få styr på skandaleramt akademi

Han skal få styr på skandaleramt akademi

LEDELSE De seneste år har budt på lovlig meget drama på Det Kongelige Danske Kunstakademi; senest med en historisk buste, der blev smidt i havnen. Udfordringerne er til at få øje på for akademiets nye rektor, Lars Bent Petersen.

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

DIGITAL OMSTILLING Blockchain-teknologien kan være et nyttigt redskab til at fremme en cirkulær økonomi, og til at undgå at store digitale platforme får magten over vores personlige data. Men indtil videre har teknologien mest været brugt til bitcoins, og dét har vist sig at være en miljømæssig katastrofe.

Pas på med at overdrive helterollen

Pas på med at overdrive helterollen

LEDELSE  Vi roser med rette hands on-ledere, der engagerer sig i konkret problemløsning under kriser. Men det kan have store omkostninger, hvis chefen konsekvent fjerner andres ejerskab med sin ”heroiske” ledelse, skriver Klaus Majgaard.

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

POLITIK OG VELFÆRD Flere små alternative medier har satset kraftigt på at dække coronamodstanden. Men det sikrer dem ikke nødvendigvis en plads i det alternative medielandskab i Danmark, der ifølge forskeren Eva Mayerhöffer er langt svagere end i Tyskland og Sverige.