Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

POLITIK Fremtiden vil sandsynligvis byde på nye kriser, der rammer endnu voldsommere end corona. Og med den brusende digitale informationsstrøm bliver det stadigt sværere for politikere at reagere rationelt. Der er derfor brug for en grundlæggende afklaring af, hvordan vi træffer krisebeslutninger, skriver adfærdspsykolog Anders Colding-Jørgensen.

Af Anders Colding-Jørgensen
Adfærdspsykolog og foredragsholder

I disse uger er Mette Frederiksen naglet fast til pinebænken, mens journalister og opposition kræver svar på det store spørgsmål: Hvis du ikke tog udgangspunkt i sundhedsfaglige vurderinger, da du lukkede Danmark ned, hvad i alverden tog du så udgangspunkt i?

Det er bestemt et af vores samfunds vigtigste spørgsmål at få besvaret lige nu. Men selv om jeg kan unde enhver journalist og oppositionspolitiker den lækre følelse af at få skovlen under en siddende regeringsleder, handler dette om mere end Søren og Mette og den konkrete pandemi. Håndteringen af covid-19 rejser et principielt spørgsmål om forholdet imellem politik og videnskab. Ikke mindst i mødet med de fremtidige kriser, som globalisering og klimaforandringer kan forårsage.

Når man skal reagere på et ukendt fænomen som covid-19 kan man groft sagt vælge at reagere på tre måder: Man kan angribe det teoretisk og bruge de videnskabelige metoder, der findes. Man kan gøre, som alle andre politiske ledere gør. Eller man kan stole på sin mavefornemmelse og gøre, hvad man føler er rigtigt.

Man kan ikke vælge at gøre det, som er rigtigt. For det ved man ikke, hvad er endnu. På længere sigt er det derfor uinteressant at prøve af fastslå, om regeringen traf de rigtige valg i den konkrete pandemi. Det, som til gengæld er vigtigere end nogensinde før, er at undersøge, hvordan den slags beslutninger i det hele taget bliver truffet, og om vi som demokratisk videnssamfund er klædt på til at håndtere den slags situationer i fremtiden.

Katastrofetal i realtid

For hvad sker der næste gang, der opstår en akut katastrofesituation, hvor samfundets interesser og behov som helhed skal vejes op imod enkelte menneskeliv? Når de døde begynder at tikke ind på statsministerens natbord? Og når det til den tid måske ikke er sygehuse, der rapporterer tal ind, som dagen efter sendes verden rundt, men pulsmålerne i folks smartwatches, som registrerer, at menneskers hjerter holder op med at slå – i realtid?

Prøv at sætte dig i din statsministers sted i en sådan situation: Nyhedsmedier og sociale medier pumper dødstal ud i hovedet på dig og dine vælgere, og det er krydret med personlige historier om frygt, tab og skæbner, der måske kunne have været anderledes. Hver beslutning, du træffer som leder lige nu, kan have en effekt. Du kan måske få det slemme til at holde op. Få døden til at stoppe. Det kræver blot, at du fratager borgerne retten til at bevæge sig frit og forsamles, som de vil, overvåger, hvem de mødes med, lukker deres skoler og virksomheder og begynder at bestemme over deres personlige hygiejne.

Imens står eksperterne på sidelinjen og fortæller dig, at det sandsynligvis ikke vil virke, som du tror, det gør, og at prisen vil overstige effekten. Men de forstår intet. De forstår ikke den forfærdelige følelse af tungt ansvar, som du står alene med.

Naturligvis har mennesker oplevet massedødsfald og epidemier før. Men i modsætning til tidligere bliver alt nu broadcastet i realtid, og dødsfald bliver talt sammen, forvandlet til premium content og går viralt på få øjeblikke. At kaste tusinder ud i isolation, konkurs og arbejdsløshed og skabe en gigantisk statsgæld for at forlænge livet for nogle få hundrede er ikke en uundgåelig og logisk løsning på en sådan krise. Det er et politisk valg, som på et eller andet tidspunkt træffer sig selv, hvis bare medierne opdager fænomenet, og presset bliver stort nok.

Prisen for et menneskeliv

Hvis regeringen virkelig har presset en begrænsning af vores frihedsrettigheder gennem Folketinget ved løgnagtigt at henvise til, at Sundhedsstyrelsen støttede en nedlukning af Danmark, er det naturligvis en aktuel skandale. Men det er samtidig udtryk for et problematisk forhold imellem videnskaben og politikerne, som vi er nødt til at afklare, for at vi kan være rustet til at stå imod fremtidige globale og medietransmitterede naturfænomener.

Hvis politikerne kan trække videnskaben ind og legitimere en mavefornemmelse eller rent politiske overvejelser, som de finder opportunt, er det ikke bare en fatal nedvurdering af de videnskabelige metoder, vores samfund bygger på. Vi pålægger også politikere, som er på valg og ikke er videnskabeligt trænede, at træffe svære beslutninger om sygdomme og liv og død, som jeg personligt ikke ville ønske for min værste fjende at skulle tage ansvar for.

Det har ikke været kønt at se pressen mæske sig i tilfældige landes dødstal, komplet blottet for kontekst og befolkningsstørrelser, mens de brugte top-ti-lister og et sprog, som er taget direkte ud af sportsjournalistikken. Men at bede pressen om at lade være med at fiske klik ved at spille på vores mest primitive instinkter er som at bede en løve spise gulerødder. Og alternativet til en fri presse er langt, langt værre.

Vi kan til gengæld have en samtale i dag om videnskabens rolle i håndteringen af fremtidens globale katastrofer. For statsministerens nedlukning af Danmark har ganske givet reddet menneskeliv. Men hvad er en statsleders rolle egentlig? Er den at sikre, at flest muligt overlever længst muligt i enhver situation? Hvis det var, burde rygning straffes med piskeslag, og hastigheden på motorveje nedsættes til ti kilometer i timen. Det ville redde menneskeliv, men vores politikere vælger, at prisen for at redde et menneskeliv her er alt for høj.

Den svenske løsning

Og dette udstiller et paradoks, vi ikke kan undslippe: På den ene side er vurderingen af, hvad et menneskeliv må koste, i sidste ende en politisk beslutning, som ikke kan sættes på formel. På den anden side er netop folkevalgte politikere så dårligt rustet til det i krisesituationer, hvor selv den mindste begivenhed et hvilket som helst sted på planeten kan fotograferes, frames på sociale medier, ramme avisernes forsider og detonere på statslederens bord som en politisk neutronbombe.

Måske er det derfor på tide at redefinere, hvordan vores demokrati forholder sig til den slags medie-og naturfænomener, inden de rammer os igen. Kald det bare rettidig omhu. Måske er vores nuværende politiserede krisehåndtering ikke opskriften på et stabilt samfund under fremtidige kriser, men snarere på kaos, overreaktioner og et helt urealistisk fokus på at kunne redde mennesket fra døden.

Derfor peger Sveriges håndtering af krisen imod fremtiden. Ikke, fordi de har haft ret i deres hypoteser om virussens udvikling. Det har de nemlig ikke. Heller ikke, fordi de har foretaget en rigtig afvejning af, hvor mange døde der er acceptabelt. For det rigtige tal findes ikke. Men fordi de har forsøgt at bruge de videnskabelige metoder, vi netop har udviklet til samme formål, uden at lade sig presse af mediernes endeløse strøm af dødstal, eller hvad andre landes politikere valgte at gøre.

Mennesker dør. Du dør. Jeg dør. Vores børn dør. Vi kan ikke skærme et samfund imod død. Måske skal en statsleder i en sådan situation fritages fra at være en commander in chief og i stedet være den, som står vagt om vores frihedsrettigheder, hjælper os med at bære dødens realitet og ikke mindst sætter et beskyttende skjold op om videnskaben, som i sidste ende er sat i verden med ét eneste formål: at mennesket skal have andet end sin mavefornemmelse at agere i verden ud fra.

---

Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Forrige artikel ICDK: Kina, kul og klima ICDK: Kina, kul og klima Næste artikel Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten? Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Biodiversiteten i Danmarks natur er under voldsomt pres. Landbrug, fiskeri, skovbrug og befolkningen som helhed slider hårdt på planter og dyr, der trænger til fred og tid til at regenerere. Danmark skal lære af lande uden for Europa, mener både Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Fiskeriforening.

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Store skinnende skyskrabere i dristige udformninger, megabyer med førerløse biler, hvor alt og alle er forbundet til nettet, kolonier på Månen og på Mars – nå ja, og skibakker på Amager. Når Bjarke Ingels forestiller sig en bæredygtig fremtid, er det bekvemmelighed, sjov og lyst, der præger byerne.

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

KOMMENTAR: Den indiske medicinalindustri er vokset hastigt, og på mange områder er indiske producenter i dag blandt verdens førende. Men den indiske succes overskygges i stigende grad af den knap så attraktive førsteplads som det land, der har størst problemer med resistente bakterier, skriver Innovation Centre Denmark i Bangalore.

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Der er behov for en ny økonomisk tankegang, som sigter mod at skabe trivsel og lykke for alle mennesker – snarere end at maksimere profitten for nogle få, mens resten af planeten forfalder, mener Jeffrey Sachs. Vi kan kun nå verdensmålene ved at tilføje en etik til den økonomiske tænkning, der gør samarbejde mere attraktivt end egoisme.

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

LEDELSE Reed Hastings, Netflix’ grundlægger og topchef, fortæller i en ny bog om en virksomhedskultur, der er benhård og helt åben. Han forklarer sine tanker i dette interview, hvor han skyder fordelene ved distancearbejde ned og sammenligner sine ansatte med elitesportsudøvere.

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

KOMMENTAR De seneste uger har jeg tænkt over, hvad jeg som chef i medieverdenen selv kan gøre ved sexisme på de arbejdspladser, jeg færdes på. Her er mine ti bud til mig selv. Ligesom dem fra Bibelen bliver de ikke nemme at overholde. Men jeg vil gøre mit bedste.

Bidens svære klimabalance

Bidens svære klimabalance

GRØN OMSTILLING USA oplever historisk lave energipriser, faldende CO2-udledninger og et boom i vedvarende energi. Energi- og klimapolitikken deler de amerikanske vælgere. Joe Biden har opprioriteret jobskabelse på bekostning af klima for at imødegå Trump-angreb i energitunge svingstater. 

Global grøn omstilling overlever Trump

Global grøn omstilling overlever Trump

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling har global medvind, selv om Donald Trump har trukket USA ud af FN’s klimapolitik, mener udenrigsminister Jeppe Kofod. Eksperter påpeger, at Trumps klimapolitik er nært forbundet til hans Kina-politik, og at det vil kunne svække nationale klimaløfter i Paris-aftalen fra 2015. 

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

KOMMENTAR Det vrimler med nye partier, men under fire procent af danskere gider deltage i partiarbejde. Holder det i længden ud fra et demokratisk synspunkt, at en lille snæver kreds bestemmer, hvem der skal stilles op som kandidater til valgene? 

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

DJØF-formand Henning Thiesen læser om den barske kolonisering af Grønland og har under lockdown genopdaget Bruce Springsteens album om den kuldslåede tid efter 9/11.

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

GRØN OMSTILLING Den seneste uges begivenheder i dansk politik sætter klimakampens indbyggede sociale skævheder på spidsen: Eldrup-kommissionens forslag om højere skatter på gamle biler blev den grønne omstillings første frontale sammenstød med borgernes privatøkonomi. Og fødslen af de Frie Grønne afslører store brudflader i venstre side af Danmarks klimapolitiske landskab. Der er lagt op til grøn klassekamp.

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

KOMMENTAR Vores velfærd står og falder med, at vi finder nye innovative måder at organisere os på. Såkaldt ’gaveøkonomi’ er en af dem, og den målelige værdi baner allerede vejen til mere og bedre velfærd, skriver forfatterne til bog om emnet.

Stop cookiemonsteret

Stop cookiemonsteret

DIGITAL OMSTILLING Hver gang vi åbner et nyt website, skal vi give samtykke til, at der bliver brugt cookies. Det skal beskytte vores privatliv – men i praksis er der ingen, der har kræfter eller indsigt til at tage bevidst stilling. En tysk forsker kalder det et ”skuespil om samtykke” – consent theatre.

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

Et samfund afhænger af gode veje for at borgerne kan få hverdagen til at fungere. Men den digitale infrastruktur er mindst lige så vigtig - ikke mindst i krisesituationer. I USA har den ulige adgang til digitale tjenester forstærket de svagestes vanskeligheder under coronakrisen, skriver Torben Orla Nielsen fra ICDK i Boston.

Gør kompleksiteten til din ven

Gør kompleksiteten til din ven

LEDELSE Forsøg på at reducere kompleksitet ender som regel med tunnelsyn, beslutningsdovne omgivelser og fyldte leder-indbakker. Vi skal lære ikke blot at navigere i kaos, men ligefrem at nyde den livgivende uforudsigelighed. Det starter på ledelsesgangen, skriver Mads Thimmer.

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

POLITIK OG VELFÆRD Da Mette Frederiksen lukkede store dele af Danmark ned i marts, fik kommuner og andre myndigheder en hidtil uset frihed til at afprøve nye løsninger – og til at begå fejl. Nu vil topledere overføre de gode erfaringer fra coronakrisen. Det er sværere, end det lyder. Vanens magt er stor.

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

POLITIK OG VELFÆRD På et enkelt punkt understreger erfaringerne fra coronakrisen et helt centralt budskab fra Ledelseskommissionen: Topledere skal sætte en retning – og begrunde den. Ekspert i offentlig ledelse vil bevare det fokus på retning og vision. Hun tror ikke på et opgør med nulfejlskulturen.

Nye løsninger hjælper udsatte

Nye løsninger hjælper udsatte

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har givet kommuner og regioner succesfulde erfaringer med at få fat i udsatte grupper, som de måske hidtil har haft svært ved at nå. Nu skal de gode løsninger ind i hverdagen.

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

POLITIK OG VELFÆRD Lene Bruun er som leder i Billund Kommune hver dag med til at sikre størst mulig tryghed for borgerne under coronakrisen. Nu opfordrer hun til at bruge de gode erfaringer fra krisen til at lave en stor folkesundhedsreform for at styrke forebyggelse og sikre danskerne et sundere liv.

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

POLITIK OG VELFÆRD Større tillid og bedre løsninger. De offentlige ledere har oplevet en stribe positive forandringer under krisen. Fagbevægelsen opfordrer nu regeringen til at bruge de gode erfaringer, når den vil gennemføre en stor nærhedsreform af den offentlige sektor.

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

Partiet Frie Grønne er stiftet af flere af folkene bag Alternativet. Men det nye parti er markant anderledes. Der bliver strammere styring, der bliver slået ned på partiskadende adfærd, og magtstrukturen er fra starten på plads. Uffe Elbæk, medstifter og en art nestor i Frie Grønne, er ikke i tvivl: Tiden kalder mere på klart lederskab end på løse rammer.

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Niels Nygaard var til stede, da den olympiske ild blev tændt, kort før verden lukkede ned. Nu venter han på, at begivenheder som De Olympiske Lege igen kan afholdes. 

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

GRØN OMSTILLING Design kan gøre vores forbrug mere bæredygtigt ved at udforme forretningsmodeller, der knytter forbrugerne tættere til butikker og producenter, så man sammen kan forøge levetiden og forbedre genanvendelsen af produkter.

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

DIGITAL OMSTILLING En ny rapport fra FN’s udviklingsorganisation undersøger, hvordan digitalisering af det finansielle system kan hjælpe med at få investeringer og forbrug til at støtte de globale bæredygtighedsmål, snarere end at modarbejde dem.

Tre megatrends for det grønne Kina

Tre megatrends for det grønne Kina

KOMMENTAR: Via offentlige investeringer i udvikling af grønne løsninger og kommercielle incitamenter forsøger centralregeringen at styre Kina i en bæredygtig retning. Kinesiske forskere er i dag nogle af de mest kompetente inden for forskning i teknologiske, grønne løsninger skriver Innovation Centre Denmark i Shanghai.

Set, læst og hørt: Dorthe Petersen

Set, læst og hørt: Dorthe Petersen

Sommeren har budt på surprise-opera og inspirerende udstilling om islandsk kvindesagsikon for nytiltrådt CEO i PlanBørnefonden, Dorthe Petersen.

Kun hver tredje ansatte over 50 år kender til arbejdspladsens seniorpolitik

Kun hver tredje ansatte over 50 år kender til arbejdspladsens seniorpolitik

POLITIK OG VELFÆRD Seniorordninger på landets arbejdspladser er blevet mere udbredt gennem de senere år. Men de fleste seniorer kender slet ikke mulighederne for at blive på arbejdsmarkedet under mere skånsomme vilkår. Det gælder særligt gruppen af ufaglærte og faglærte, der er målgruppen for regeringens nye reform om tidlig pension til nedslidte.

Den fejlbarlige leder med sammenhold som økonomisk strategi

Den fejlbarlige leder med sammenhold som økonomisk strategi

Med sin alternative baggrund og kompromissøgende ledelsesstil er Christine Lagarde billedet på et generationsskifte i Den Europæiske Centralbank. Coronakrisen blev en ilddåb, som bød på en væsentlig brøler fra Lagardes side. Alligevel kan hun være lige den person, EU har brug for.