Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

POLITIK Fremtiden vil sandsynligvis byde på nye kriser, der rammer endnu voldsommere end corona. Og med den brusende digitale informationsstrøm bliver det stadigt sværere for politikere at reagere rationelt. Der er derfor brug for en grundlæggende afklaring af, hvordan vi træffer krisebeslutninger, skriver adfærdspsykolog Anders Colding-Jørgensen.

Af Anders Colding-Jørgensen
Adfærdspsykolog og foredragsholder

I disse uger er Mette Frederiksen naglet fast til pinebænken, mens journalister og opposition kræver svar på det store spørgsmål: Hvis du ikke tog udgangspunkt i sundhedsfaglige vurderinger, da du lukkede Danmark ned, hvad i alverden tog du så udgangspunkt i?

Det er bestemt et af vores samfunds vigtigste spørgsmål at få besvaret lige nu. Men selv om jeg kan unde enhver journalist og oppositionspolitiker den lækre følelse af at få skovlen under en siddende regeringsleder, handler dette om mere end Søren og Mette og den konkrete pandemi. Håndteringen af covid-19 rejser et principielt spørgsmål om forholdet imellem politik og videnskab. Ikke mindst i mødet med de fremtidige kriser, som globalisering og klimaforandringer kan forårsage.

Når man skal reagere på et ukendt fænomen som covid-19 kan man groft sagt vælge at reagere på tre måder: Man kan angribe det teoretisk og bruge de videnskabelige metoder, der findes. Man kan gøre, som alle andre politiske ledere gør. Eller man kan stole på sin mavefornemmelse og gøre, hvad man føler er rigtigt.

Man kan ikke vælge at gøre det, som er rigtigt. For det ved man ikke, hvad er endnu. På længere sigt er det derfor uinteressant at prøve af fastslå, om regeringen traf de rigtige valg i den konkrete pandemi. Det, som til gengæld er vigtigere end nogensinde før, er at undersøge, hvordan den slags beslutninger i det hele taget bliver truffet, og om vi som demokratisk videnssamfund er klædt på til at håndtere den slags situationer i fremtiden.

Katastrofetal i realtid

For hvad sker der næste gang, der opstår en akut katastrofesituation, hvor samfundets interesser og behov som helhed skal vejes op imod enkelte menneskeliv? Når de døde begynder at tikke ind på statsministerens natbord? Og når det til den tid måske ikke er sygehuse, der rapporterer tal ind, som dagen efter sendes verden rundt, men pulsmålerne i folks smartwatches, som registrerer, at menneskers hjerter holder op med at slå – i realtid?

Prøv at sætte dig i din statsministers sted i en sådan situation: Nyhedsmedier og sociale medier pumper dødstal ud i hovedet på dig og dine vælgere, og det er krydret med personlige historier om frygt, tab og skæbner, der måske kunne have været anderledes. Hver beslutning, du træffer som leder lige nu, kan have en effekt. Du kan måske få det slemme til at holde op. Få døden til at stoppe. Det kræver blot, at du fratager borgerne retten til at bevæge sig frit og forsamles, som de vil, overvåger, hvem de mødes med, lukker deres skoler og virksomheder og begynder at bestemme over deres personlige hygiejne.

Imens står eksperterne på sidelinjen og fortæller dig, at det sandsynligvis ikke vil virke, som du tror, det gør, og at prisen vil overstige effekten. Men de forstår intet. De forstår ikke den forfærdelige følelse af tungt ansvar, som du står alene med.

Naturligvis har mennesker oplevet massedødsfald og epidemier før. Men i modsætning til tidligere bliver alt nu broadcastet i realtid, og dødsfald bliver talt sammen, forvandlet til premium content og går viralt på få øjeblikke. At kaste tusinder ud i isolation, konkurs og arbejdsløshed og skabe en gigantisk statsgæld for at forlænge livet for nogle få hundrede er ikke en uundgåelig og logisk løsning på en sådan krise. Det er et politisk valg, som på et eller andet tidspunkt træffer sig selv, hvis bare medierne opdager fænomenet, og presset bliver stort nok.

Prisen for et menneskeliv

Hvis regeringen virkelig har presset en begrænsning af vores frihedsrettigheder gennem Folketinget ved løgnagtigt at henvise til, at Sundhedsstyrelsen støttede en nedlukning af Danmark, er det naturligvis en aktuel skandale. Men det er samtidig udtryk for et problematisk forhold imellem videnskaben og politikerne, som vi er nødt til at afklare, for at vi kan være rustet til at stå imod fremtidige globale og medietransmitterede naturfænomener.

Hvis politikerne kan trække videnskaben ind og legitimere en mavefornemmelse eller rent politiske overvejelser, som de finder opportunt, er det ikke bare en fatal nedvurdering af de videnskabelige metoder, vores samfund bygger på. Vi pålægger også politikere, som er på valg og ikke er videnskabeligt trænede, at træffe svære beslutninger om sygdomme og liv og død, som jeg personligt ikke ville ønske for min værste fjende at skulle tage ansvar for.

Det har ikke været kønt at se pressen mæske sig i tilfældige landes dødstal, komplet blottet for kontekst og befolkningsstørrelser, mens de brugte top-ti-lister og et sprog, som er taget direkte ud af sportsjournalistikken. Men at bede pressen om at lade være med at fiske klik ved at spille på vores mest primitive instinkter er som at bede en løve spise gulerødder. Og alternativet til en fri presse er langt, langt værre.

Vi kan til gengæld have en samtale i dag om videnskabens rolle i håndteringen af fremtidens globale katastrofer. For statsministerens nedlukning af Danmark har ganske givet reddet menneskeliv. Men hvad er en statsleders rolle egentlig? Er den at sikre, at flest muligt overlever længst muligt i enhver situation? Hvis det var, burde rygning straffes med piskeslag, og hastigheden på motorveje nedsættes til ti kilometer i timen. Det ville redde menneskeliv, men vores politikere vælger, at prisen for at redde et menneskeliv her er alt for høj.

Den svenske løsning

Og dette udstiller et paradoks, vi ikke kan undslippe: På den ene side er vurderingen af, hvad et menneskeliv må koste, i sidste ende en politisk beslutning, som ikke kan sættes på formel. På den anden side er netop folkevalgte politikere så dårligt rustet til det i krisesituationer, hvor selv den mindste begivenhed et hvilket som helst sted på planeten kan fotograferes, frames på sociale medier, ramme avisernes forsider og detonere på statslederens bord som en politisk neutronbombe.

Måske er det derfor på tide at redefinere, hvordan vores demokrati forholder sig til den slags medie-og naturfænomener, inden de rammer os igen. Kald det bare rettidig omhu. Måske er vores nuværende politiserede krisehåndtering ikke opskriften på et stabilt samfund under fremtidige kriser, men snarere på kaos, overreaktioner og et helt urealistisk fokus på at kunne redde mennesket fra døden.

Derfor peger Sveriges håndtering af krisen imod fremtiden. Ikke, fordi de har haft ret i deres hypoteser om virussens udvikling. Det har de nemlig ikke. Heller ikke, fordi de har foretaget en rigtig afvejning af, hvor mange døde der er acceptabelt. For det rigtige tal findes ikke. Men fordi de har forsøgt at bruge de videnskabelige metoder, vi netop har udviklet til samme formål, uden at lade sig presse af mediernes endeløse strøm af dødstal, eller hvad andre landes politikere valgte at gøre.

Mennesker dør. Du dør. Jeg dør. Vores børn dør. Vi kan ikke skærme et samfund imod død. Måske skal en statsleder i en sådan situation fritages fra at være en commander in chief og i stedet være den, som står vagt om vores frihedsrettigheder, hjælper os med at bære dødens realitet og ikke mindst sætter et beskyttende skjold op om videnskaben, som i sidste ende er sat i verden med ét eneste formål: at mennesket skal have andet end sin mavefornemmelse at agere i verden ud fra.

---

Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Forrige artikel ICDK: Kina, kul og klima ICDK: Kina, kul og klima Næste artikel Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten? Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

TV: Under overskriften “Virksomhederne og teknologiens demokratiske ansvar” interviewer Mandag Morgens tværgående chefredaktør, Lisbeth Knudsen, først bestyrelsesformand i Novo Nordisk, Lars Rebien Sørensen, og efterfølgende, Matthew Prince, CEO, Cloudflare.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.

Om at genforhandle det normale

Om at genforhandle det normale

LEDELSE Coronakrisen har haft omkostninger, men også vist nye veje. Nu handler det om at genforhandle rutinerne – med det bedste af det gamle og det nye. Der er bare den hage, at vi slet ikke er enige om, hvad det bedste er, skriver Klaus Majgaard.

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

GRØN OMSTILLING Et nyt forslag fra Københavns Kommune kræver bæredygtighedscertificering af alment boligbyggeri. Det åbner spørgsmålet, om samfundet kan tillade sig at kræve mere grøn omstillingsvilje af de fattigste lejere end af boligejerne. Boligforeningerne frygter, at dyre miljøkrav vil svække andelen af almennyttige boliger i byerne yderligere. 

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Brexit vil ramme dansk eksport uanset udfaldet af de aktuelt fastkørte forhandlinger med EU, estimerer Copenhagen Economics i ny analyse. Med en frihandelsaftale forventes eksporten af varer og tjenester til Storbritannien i 2030 at være mellem 12 og 17 procent lavere, end hvis Storbritannien fortsat var medlem af EU.

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Sol, sommer og studieafslutning. Men for mange af de kommende dimittender bliver festen blot startskuddet på en lang periode med arbejdsløshed. Før coronakrisen ramte Danmark, var der store problemer med at få nyuddannede – især akademikere – ud på arbejdsmarkedet trods rekordstor beskæftigelse. Det problem er kun blevet forværret de seneste måneder. Jobcentre frygter, at de unge bliver hængende i arbejdsløshed, og efterlyser initiativer fra regeringen.

Nyuddannede skal på efteruddannelse

Nyuddannede skal på efteruddannelse

POLITIK OG VELFÆRD Stærkt stigende arbejdsløshed blandt nyuddannede akademikere får borgmestre og jobcentre til at tænke nyt. De tilbyder kurser i de jobfunktioner, som nyuddannede efter fem års uddannelse ikke har tilegnet sig. Og så efterlyser de bedre muligheder for at etablere praktikforløb i virksomheder.

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen kan kaste denne sommers nyuddannede akademikere ud i en sort sommer med høj ledighed og holde dem i mørket mange år frem. Fagforeningerne er klar med en lang ønskeseddel til regeringen for at holde hånden under nyuddannede ledige.

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

POLITIK OG VELFÆRD Særligt universiteter skal hjælpe studerende med at bygge bro fra uddannelse til job. Det siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen og bebuder forslag om etablering af nyt partnerskab mellem unge, universiteter og virksomheder efter sommerferien. Kommuner og jobcentre håber på invitation til at deltage i partnerskabet.

Revisorer har også følelser

Revisorer har også følelser

LEDELSE Hvis der er noget sted, hvor facaderne altid har været oppe, er det hos Deloitte. Det har været: på med uniformen, hav travlt, hast videre. Ingen tid til dyb snak. Efter mere end tyve år i revisionsforretningen fik partner Henrik Wellejus nok. Revisionsforretningen skal være bedre til at tale om følelser, og der skal sættes mere pris på værdiskabelse frem for timer.

Set, læst og hørt: Anja Philip

Set, læst og hørt: Anja Philip

Anja Philip lader sig inspirere af samarbejdet, der gjorde månelandingen mulig, og anbefaler en spændende serie, der dykker ned i New Yorks ultraortodokse jødiske miljø.

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

ØKONOMI Coronakrisen er også en økonomisk krise og en idékrise. På ingen tid er gamle dogmer styrtet i grunden, og for første gang i årtier har etik trumfet økonomi som det vigtigste politiske pejlemærke. Er det et farvel til den udskældte konkurrencestat?

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Efter syv ugers dvale i skyggen af coronakrisen viser nye tal, at den grønne dagsorden igen er tilbage på fuld styrke. Specielt klimahandlingsplaner og pres fra Klimaråd og støttepartier fylder i omtalen postcorona.

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

POLITIK Fremtiden vil sandsynligvis byde på nye kriser, der rammer endnu voldsommere end corona. Og med den brusende digitale informationsstrøm bliver det stadigt sværere for politikere at reagere rationelt. Der er derfor brug for en grundlæggende afklaring af, hvordan vi træffer krisebeslutninger, skriver adfærdspsykolog Anders Colding-Jørgensen.

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

DIGITAL OMSTILLING De største forandringer fra digitaliseringen kommer ikke af, at vi kan gøre det samme, som vi plejer, på en lettere måde – men fordi vi kan gøre noget helt nyt, der slet ikke var muligt førhen, siger Anders Hvid, medforfatter til Sirikommissionens afsluttende rapport.

ICDK: Kina, kul og klima

ICDK: Kina, kul og klima

GRØN OMSTILLING Kina skal knække kurven for CO2 udledning inden 2030, men omstillingen er en udfordring i et land, hvor kul ikke kun er det vigtigste brændstof i økonomien, men også udgør en hjørnesten i beskæftigelsen. Hvis det skal lykkes, er der ikke kun brug for teknisk udvikling, men også forskning og innovation i forhold til de sociale konsekvenser af den grønne omstilling.