SKAT – et studie i politisk overmod og afmagt

ANMELDELSE: Ny bog om omlægningerne i SKAT fra 2005 til det organisatoriske og it-mæssige sammenbrud i 2015 kan læses som en politisk og ledelsesmæssig gyser. Hvis bare den havde været skrevet mere lettilgængeligt, havde den været velegnet som grundbog for nye ministre og folketingsmedlemmer.

Der er mange initiativer i gang, som skal afdække, hvad der gik galt i SKAT på rejsen fra den store omlægning i 2005 til, at nuværende skatteminister Karsten Lauritzen (V) kastede håndklædet i ringen i 2015.

På det tidspunkt var den statslige inddrivelse af SKAT sat i stå på visse områder, og det elektroniske fælles inddrivelsessystem EFI (Et Fælles Inddrivelsessystem) skrottet. Tilliden til SKATs ejendomsvurderinger var væk, og styrelsen SKAT stod til at blive opløst.

I juli 2017 nedsatte justitsminister Søren Pape Poulsen (K) en undersøgelseskommission, der bl.a. skal granske forvaltningen af inddrivelsesområdet, processen omkring det kuldsejlede EFI, sammenlægningen af den statslige og kommunale inddrivelsesmyndighed i SKAT samt forløbet omkring de øvrige effektiviseringstiltag.

Senere fik kommissionen også en tredje opgave, der handler om svindlen med udbytteskat for milliarder af kroner. Undersøgelserne har alle til formål at se på det retslige ansvar, herunder om der er personer, der kan drages til ansvar.

Nu har Jørgen Grønnegård Christensen, professor emeritus i offentlig forvaltning ved Aarhus Universitet, og Peter Bjerre Mortensen, professor i offentlig forvaltning ved Aarhus Universitet, så leveret en politologisk analyse af, hvordan skandalen i SKAT kunne ske.

Fakta

Det sker i bogen 'Overmod og afmagt – historien om det nye SKAT'. Og det er ikke alene et vigtigt bidrag til afdækning af hele forløbet set med andre vinkler end de juridiske. Det er også vigtig læring for eftertidens reformivrige politikere.

Analysen er præget af vanlig systematisk grundighed og en stærk argumentationsrække, som gør bogen velegnet til forelæsninger og som må aftvinge respekt fra fagfolk.

Den kortfattede konklusion, der kan drages på baggrund af det enorme materiale, er, at der er tale om et gruopvækkende studie i, hvordan selv gode og rationelle hensigter i politik og offentlig ledelse kan ende helt galt.

Overmodet

Historien om SKAT fra 2005 til 2015 er historien om en omlægning, der blev skabt i stort hastværk af ambitiøse embedsmænd, som så en mulighed for at komme igennem med en længe ønsket reform.

Den blev ført igennem med et snævert flertal. Den blev forberedt på et løsagtigt grundlag. Og så var den var baseret på rationaliseringsberegninger fra nogle af landets største konsulenthuse med tvivlsomme sammenligningsgrundlag.

Implementeringen var for dårligt forberedt og så dårligt gennemført, at den fra første færd kørte af sporet. Nye og gamle sager trak SKAT længere og længere mod den politiske afgrund. Til sidst blev det også tydeligt, at drømmen om det store it-system brød sammen.

Nu er der med et bredt flertal i Folketinget vedtaget en genopretningsplan for SKAT fra 2018-21, som er endnu en radikal reorganisering af Skatteforvaltningen og indførelse af nye it-redskaber.

Men hvad har den politiske og administrative ledelse egentlig har lært af perioden 2005-2015? Det spørgsmål stiller bogens forfattere, som faktisk ikke peger fingre ad bestemte personer, og heller ikke undlader nuancer om, at man faktisk kan finde enkelte lyspunkter ved den første omlægning af SKAT fra 2005.

Men når det er sagt, konstaterer Grønnegård og Mortensen temmelig bramfrit, at:

”Magtfulde aktører kan være tilbøjelige til at ignorere egne kognitive begrænsninger, og det er yderligere sådan, at de på opportunistisk vis har det med overmodigt at overspille deres kort, når de har en sag, som de partout vil have igennem.

Det gælder ensidigheden, hvormed man omkalfatrede det danske Skattevæsen, det gælder hastigheden, hvormed man gjorde det, og det gælder de mange samtidige reformer, der blev iværksat i forskellige dele af organisationen. Det måtte gå galt, når man holder det op imod, hvad vi generelt ved om de alvorlige begrænsninger på, hvad de mennesker og de organisationer, de befolker, kan kapere og præstere.”

Man er heller ikke i tvivl om forfatternes vurdering af beslutningsgrundlaget for omlægningerne i SKAT:

”Med en spidsformulering viser vi, at såvel de grundlæggende beslutninger i 2004-05 som tilrettelæggelsen af implementeringen var båret af et stort overmod. Man troede at have den eneste rigtige og eneste effektive forvaltningsmodel, og man lancerede den, uden at nogen kastede et kritisk blik på beslutningsgrundlaget. Overmodig var også beslutningen om at gennemføre den omfattende reorganisering inden for meget knappe tidsfrister.

Samtidig kan det den dag i dag overraske, i hvilken grad man ignorerede opgavens tekniske og organisatoriske kompleksitet, og at man i så ringe grad savnede blik for, at selv en apolitisk sag skal løses i en politisk kontekst.

Man troede fuldt og fast på, at her kunne man få det hele for det halve og det i løbet af en tre års tid. Når denne lære er draget, er der nye spørgsmål. De knytter sig dels til kvaliteten af embedsmændenes rådgivning, dels til kvaliteten af den politiske beslutningsproces.

Sagt kort og kontant kan man undre sig over, at ingen af de mange ministre på et tidspunkt satte hælene i og spurgte, om man ikke skulle tage en timeout. Tilsvarende kan man undre sig over, hvor overfladisk og ufokuseret de partier, der ikke var en del af det snævre flertal bag reformen, gik til Skatteministeren og såmænd også finansministeren.

En række mere eller mindre prominente konsulenthuse var også stærkt involveret. De levererede, i hvert fald på papiret, en stor del af det analytiske beslutningsgrundlag. Kvaliteten var stærkt varierende, men var ofte så problematisk, at det rejser spørgsmålet om både deres faglige fundament og om det sande samspil mellem dem og deres ministerielle opdragsgivere.”

Så er det sagt klarere end mange kommissionsrapporter. Og bogen har grundig dokumentation for de konklusioner.

Læren af fejlene

Hvad kommer forfatterne så med af råd til politikerne nu i forbindelse med den næste store omlægning af Skat, som er sat i værk?

De understreger at rådene ikke kun gælder læren af erfaringerne fra SKATs kollaps, men at de gode råd også kan bruges i andre politiske processer. Her i en forkortet udgave af forfatternes egne ord:

  • Giv tid, giv tid. Fundamentet for SKATs misere blev lagt, da man for det første besluttede fusionen, reorganiseringen og centraliseringen af inddrivelsen med det fatale EFI som grundsten inden for meget korte frister og på et skrøbeligt informationsgrundlag. Det blev ikke bedre, da man efter den politiske beslutning indledte en implementering i et forceret tempo og på et fortsat løsagtigt grundlag.
  • Høst ikke frugten, før den er moden. Tilskyndelsen til at gøre det er stærk, men den er farlig, for den risikerer at forvandle gevinst til tab og meromkostninger, skriver forfatterne med henvisning til de store afskedigelsesrunder i SKAT.
  • De store systemers sårbarhed blev til fulde demonstreret under den langvarige indsats for at modernisere SKATs it-systemer. Der er ikke én, der har betvivlet, at behovet var der. Men når det trak ud, blev meget dyrere end forudsat og forudset, hang det i høj grad sammen med, at både embedsværket og de hyrede rådgivere var besjælet af drømmen om den fuldt integreredesystemarkitektur, hvor et fælles system bandt alle sagsbehandlingsprocesser sammen, og hvor man kunne arbejde med et fuldt integreret datagrundlag overalt i organisationen.
  • Finansministeriets letfærdige almægtighed er et problem, skriver forfatterne i deres rådgivning. Finansministeriet er fagligt dårligt funderet, når det drejer sig om ressortspecifik viden – og mærkværdigvis også når det gælder generel organisatorisk og institutionel indsigt. Man arbejder på det punkt ud fra en simpel overordnet model, hvis fundament er tyrkertro.
  • Rigsrevisionen skal holde sig til kritisk revision. Rigsrevisionen har med rette vist Skatteministeriet en usædvanligt nærgående interesse gennem hele reformperioden. Der er ting, man kan diskutere i revisionens beretninger, men den har efter vores vurdering leveret sit solide bidrag til, at vi i dag ved, hvad og hvor det gik galt, mener forfatterne, der dog også noterer sig, at Rigsrevisionen ganske ofte træder ud af revisorrollen og giver karakterer og gode råd, som ofte falder under de samme nye og gamle styringsidéer, som besjæler embedsmændene i Finansministeriet.
  • Vær kritisk over for de dyre konsulenter. De mange og dyre konsulenters tvetydige rolle og usikre kvalifikationer kommer med al tydelighed frem i sagen om skabelsen af det nye Skat. Vi har været dybt nede i de af deres rapporter, der er offentligt tilgængelige. Vi kan konstatere, at de giver sig ud for at være empirisk og teoretisk funderede analyser og handlingsanvisninger. Vi kan imidlertid også konstatere, at de alt for ofte hviler på et spinkelt og uigennemsigtigt grundlag.
  • Folketinget kunne bruge ressourcerne bedre. Analysen har afsløret nogle svagheder i folketingsmedlemmernes forvaltning af den store magt, som de egentlig er udstyret med, men som gør, at de nogle gange ikke får alverdens meget ud af den. Partierne har flere ressourcer end som så. De bruger dem bare forkert.

Jørgen Grønnegård Christensen og Peter Bjerre Mortensen leverer en stringent og stærk analyse i kraft af deres imponerende og systematiske kortlægning af ti års gradvise nedbrydning af SKAT.

Bogen er et veldokumenteret lærestykke i, hvordan store politiske reformer ikke bør gennemføres. Den er desværre i sin formidling ikke særlig let tilgængelig. Den er ikke skrevet som en politisk skandale-bog, men hold da op, hvor den i virkeligheden er netop det.

Når forfatterne køligt og nøgternt kommer med deres konklusioner i de syv ovenstående punkter, så burde alle i ministerierne og i Folketinget spidse ører.

'Overmod og afmagt – historien om det nye SKAT'. Jørgen Grønnegård Christensen og Peter Bjerre Mortensen. Djøf Forlag. 266 sider. Pris kr. 285,-



Lisbeth Knudsen@KnudsenLisbeth

Tværgående chefredaktør for Mandag Morgen og Altinget. Har tilbragt godt 40 år i mediebranchen inden for både print, radio, tv og digitale platforme. Det meste af tiden som leder på forskellige niveauer.

LÆS MERE
Forrige artikel Kampen om Venstres sjæl Kampen om Venstres sjæl Næste artikel Testamente fra en unik politisk håndværker Testamente fra en unik politisk håndværker
Veganerpartiet ønsker et opgør med den menneskelige kødæder

Veganerpartiet ønsker et opgør med den menneskelige kødæder

GRØN OMSTILLING Hvis det nyligt opstillingsberettigede Veganerpartiet kommer til magten i morgen, bliver Danmark over 200 millioner individer fattigere. Partiets mærkesag er at lukke det konventionelle dyrelandbrug, servere bønnepostej for leverpostejsdanskerne og sætte naturen og dyrene i centrum – på lige fod med mennesket. For nogle et skrækscenarie. For Veganerpartiets forperson Lisel Vad Olsson det eneste scenarie for et medfølende og grønt land, som kan tage kampen op med klimakrise og døende økosystemer.

Verdens rige lande hamstrer coronavacciner

Verdens rige lande hamstrer coronavacciner

POLITIK OG VELFÆRD Allerede før den første coronavaccine har ramt markedet, er kampen om doserne i fuld gang. Et studie fra Duke University viser, at USA og EU har sat sig hårdt på den forventede produktion, skarpt efterfulgt af Indien, hvilket kan betyde færre og senere vacciner til milliarder af mennesker i andre og mindre velstående lande.

Grøn omstilling vil styrke EU på verdensscenen

Grøn omstilling vil styrke EU på verdensscenen

GRØN OMSTILLING Vedvarende energi er ikke kun godt for klodens klima. Det er også en nødvendig vej for Europa til regulær selvstændighed i forhold til USA og Rusland. Der kan også være sikkerhedsmæssige risici ved en udvikling, der svækker oliestater som Rusland og Saudi-Arabien og efterlader afrikanske lande med fossil energi. 

USA har stoppet russisk-europæisk energiprojekt til 75 milliarder

USA har stoppet russisk-europæisk energiprojekt til 75 milliarder

GRØN OMSTILLING Amerikanske politikere har truet europæiske virksomheder til at stoppe byggeriet af gasrørledningen Nord Stream 2. Sagen er et voldsomt geopolitisk sammenstød mellem USA på det ene side og Tyskland, Rusland og EU på den anden side om Europas energiforsyning.

Nye energikilder forskyder verdens magtbalancer

Nye energikilder forskyder verdens magtbalancer

GRØN OMSTILLING USA er blevet selvforsynende med olie. Dét faktum kombineret med den accelererede grønne omstilling betyder, at de gamle oliegiganter som Rusland og Saudi-Arabien mister indflydelse, mens Kina og andre lande, der satser på rene energiteknologier, styrkes.

Koks i regeringens maskinrum

Koks i regeringens maskinrum

LEDELSE Minksagen kommer ikke alene til at trække dybe politiske spor. Det må også blive en anledning til et kritisk eftersyn af ministeriernes topledelser. Det er ikke kun et Fødevareministerium og en fødevareminister, der har et problem.

Velkommen til skandaleministeriet

Velkommen til skandaleministeriet

LEDELSE Rasmus Prehn overtager et ministerium, hvor den tidligere departementscchef har beklaget fejl i ministerbetjeningen. Det er ikke første gang, Fødevareministeriets sagsbehandling halter efter almindelige forvaltningsretlige standarder. Rasmus Prehn skal sørge for, at det bliver den sidste gang.

Kent Damsgaard anbefaler

Kent Damsgaard anbefaler

KULTURANBEFALING Corona kan heldigvis ikke aflyse efterårets flotte farver. Ny administrerende direktør i Forsikring & Pension, Kent Damsgaard, mærker årstiden og anbefaler filmklassiker, der i den grad tåler et gensyn – også sammen med teenagebørnene.

Macron-doktrinen: Europa skal samle koalitioner af villige

Macron-doktrinen: Europa skal samle koalitioner af villige

POLITIK OG VELFÆRD Frankrigs præsident og Tysklands kansler vil øge EU’s autonomi over for USA og Kina. EU skal stille sig i spidsen for globale koalitioner om sundhed, terror, menneskerettigheder, sådan som man har gjort det på klimaområdet.

Den næste industrielle revolution er biologisk

Den næste industrielle revolution er biologisk

DIGITAL OMSTILLING Industrialiseringen bygger på ingeniørkunst. De teknologier, vi har brugt til fremstilling, har været præget af mekanik og kemi – og drevet af fossile brændsler. Men fremtidens industriproduktion kan for en stor dels vedkommende blive baseret på et helt andet teknologisk paradigme; på biologi.

Innovation Centre Denmark: Indien vil være førende på vacciner

Innovation Centre Denmark: Indien vil være førende på vacciner

KOMMENTAR Indien har været hårdt ramt af pandemien, men indsatsen for at bekæmpe covid-19 har også udviklet det indiske sundhedssystem, forskningssystem og den medicinske industri med ekspresfart, skriver det danske innovationscenter i Indien.

Hyldest til forstyrrelsen

Hyldest til forstyrrelsen

LEDELSE Prisen for hjemmearbejdets uforstyrrede fokus er mindre innovation og færre løbende småjusteringer af mål, strategier og processer. Coronakrisen har understreget, at en vigtig ledelsesopgave er blot at være til stede og “åben for forstyrrelse”, skriver Mads Thimmer.

Eksperter: Økonomisk genopretning uden grøn slagkraft

Eksperter: Økonomisk genopretning uden grøn slagkraft

GRØN OMSTILLING Regeringens økonomiske genstart af Danmark har indtil videre ikke formået at gribe en række grønne muligheder. Sådan lyder kritikken fra en lang række eksperter og DI, som opfordrer regeringen til at udnytte hjælpepakkernes grønne potentialer.

Nina Smith: Kom med alle jeres gode idéer

Nina Smith: Kom med alle jeres gode idéer

POLITIK OG VELFÆRD Som ny kommissionsformand får økonomiprofessor Nina Smith et stort ansvar for at forme fremtidens Danmark med en ny generation af reformer, så flere borgere på kanten af arbejdsmarkedet kommer i job. I et interview med Mandag Morgen løfter hun sløret for, hvordan hun vil forberede reformerne. Det danske uddannelseslandskab kan stå over for store forandringer.

Fra dimittend til direktør

Fra dimittend til direktør

POLITIK OG VELFÆRD Den tårnhøje ledighed blandt dimittender får universitet, jobcenter og erhvervskontorer til at samarbejde om at finde job til de unge. Nu skal dimittenderne også selv tænke på jobmuligheder i små og mellemstore virksomheder – eller starte deres egen virksomhed.

Der er brug for en vejviser i junglen af efteruddannelser

Der er brug for en vejviser i junglen af efteruddannelser

POLITIK OG VELFÆRD Man kan få fuld løn under et kursus, men mulighederne bliver ikke brugt. Ekspert efterlyser en personlig uddannelseskonto og et farvel til et uoverskueligt system af efteruddannelser. Jysk kommune bryder fødekæde fra fravær i folkeskolen til et liv med ufaglærte job.

Frivillige hjælper udsatte unge ud på karrieresporet

Frivillige hjælper udsatte unge ud på karrieresporet

POLITIK OG VELFÆRD Over 600 drenge fra udsatte boligområder har etableret knap 70 mikrovirksomheder i samarbejde med erhvervsfolk og andre frivillige i løbet af ti år. Skoledirektør opfordrer til at skrue ned for skoler og i stedet flytte undervisning ud, hvor borgerne er, for at få flere til at tage en uddannelse. Halvdelen af hans 3.000 kursister bliver undervist andre steder end på skolen. Men incitamenterne halter.

Netværk erstatter isolation

Netværk erstatter isolation

POLITIK OG VELFÆRD Mange års en-til-en-møder mellem jobcentre og kvinder med en ikkevestlig baggrund har ikke fået kvinderne i job eller uddannelse. Nu samler jobcentret i Svendborg kvinder i ti-personersgrupper, hvor de kan støtte hinanden. De har fejret den første mønsterbryder, der har fået et arbejde.

Regeringens nye nødvendighedens politik giver bagslag

Regeringens nye nødvendighedens politik giver bagslag

POLITIK OG VELFÆRD Minksagen har givet en gedigen forskrækkelse til en regering, der har været fristet til at lede enerådigt. Når presset øges på borgerens rettigheder, skal den demokratiske legitimitet styrkes. Den balance er tippet for regeringen, mener eksperter. 

Coronakrisen sætter fart på it-investeringer

Coronakrisen sætter fart på it-investeringer

DIGITAL OMSTILLING Under finanskrisen faldt virksomhedernes it-investeringer, men effekten af coronakrisen er en ganske anden. Trods forventet negativt BNP på næsten fire procent i 2020 forventer danske virksomheder at investere mere end 70 milliarder kroner i it i 2020, viser en rundspørge foretaget af DI.

Set, læst og hørt: Rasmus Brandt Lassen

Set, læst og hørt: Rasmus Brandt Lassen

LEDELSE Bygningsstyrelsens direktør har set, hvor vigtigt et tætnet vandrør kan være for det amerikanske valg. Og så mener han, at en svensk professor burde komme på ungdomsuddannelsernes pensum.

Panikminister Frederiksen

Panikminister Frederiksen

LEDELSE Mette Frederiksen gør en dyd ud af sit politiske lederskab. Men handlekraften stiller særlige krav til både statsministeren og hendes øverste embedsfolk. Ellers ender det med panikløsninger.

Han skal sætte strøm til klimaministeren

Han skal sætte strøm til klimaministeren

LEDELSE Klimaminister Dan Jørgensen synes at køre på flade batterier. Lars Frelle-Petersen skal som ny departementschef i Klimaministeriet forsøge at give ministeren og klimadagsordenen ny energi.

John Wagner: Uerfarne ministre kan koste Danmark dyrt

John Wagner: Uerfarne ministre kan koste Danmark dyrt

POLITIK OG VELFÆRD Statsministre forsøger at udvise handlekraft, når de hyrer og fyrer ministre, men det svækker folkestyret og medfører ringere politiske løsninger, at mange ministre kun sidder i halvandet år. Tålmodighed og ’ministeruddannelse’ er vejen frem, skriver John Wagner.

Fra nørderi på Nørrebro til milliardintroduktion på børsen i New York

Fra nørderi på Nørrebro til milliardintroduktion på børsen i New York

DIGITAL OMSTILLING Unity er en softwarevirksomhed, der blev stiftet i en lejlighed på Nørrebro i 2004. I september i år blev virksomheden introduceret på børsen i New York med en markedsværdi på 164 milliarder kroner. Men det er de færreste danskere, der har hørt om Unity – endsige forstår, hvad de laver. 

Gamingteknologi er også på vej til din branche

Gamingteknologi er også på vej til din branche

DIGITAL OMSTILLING Spil har for længst overhalet filmindustrien på omsætning, og i de kommende år kan mange af de elementer, vi kender i spilverdenen, også blive en del af den måde, vi generelt omgås digital information på i hverdagen. Spillebranchen vil brede sig til langt mere end bare spil.

Vi skal tale mere om magt og underkastelse

Vi skal tale mere om magt og underkastelse

LEDELSE Vi skal forstå krænkelser og magtmisbrug i lyset af menneskets sociale natur. Derfor må vi tale åbent og bredt om, hvad magt gør ved både dem, der har magten, og deres omgivelser, skriver psykologerne Vibeke Lunding-Gregersen og Louise Dinesen.

Biden er ingen grøn mirakelmager

Biden er ingen grøn mirakelmager

GRØN OMSTILLING Kampen mod klimaforandringerne får et moralsk rygstød, hvis Biden som lovet melder amerikanerne tilbage i Parisaftalen på sin første arbejdsdag i Det Hvide Hus. USA skal være klimadiplomatisk modvægt til Kina og lægge pres på nogle af verdens nølende nationer. Men kun en tåbe frygter ikke de gule veste. 

Danske startups skal lære at tænke stort

Danske startups skal lære at tænke stort

DIGITAL OMSTILLING Der er opstået et stort og dynamisk miljø for startups i Danmark, godt hjulpet af offentlig støtte til den tidlige finansiering og hjælp med uddannelse i kunsten at være entreprenør. Men tag ikke fejl:  Det er stadig risikabelt at starte virksomhed, og det er de færreste, der får realiseret de store ambitioner.

Man skal løse et virkeligt problem

Man skal løse et virkeligt problem

DIGITAL OMSTILLING Af de fire startups, Mandag Morgen har fulgt gennem et år, var det Streamcrux, der havde de største planer – men det var også dem, der måtte give op. Teamet bag Streamcrux er for længst i gang med en ny startup. 

Det handler om, hvor stor din virksomhed kan tænkes at blive

Det handler om, hvor stor din virksomhed kan tænkes at blive

DIGITAL OMSTILLING Man kommer ikke langt i Silicon Valley, hvis ikke ambitionerne er store. Den lektie har startuppen Vertikal AI taget med hjem til Vejle. Det går stærkt med væksten – men der er langt til at være en unicorn. 

Vil hunde spille computerspil?

Vil hunde spille computerspil?

DIGITAL OMSTILLING Idéen bag Go Dogo er en af den slags, de færreste ville have tænkt at nogen kunne have brug for, men på den anden side: You never know. Man kunne faktisk godt forestille sig, at produktet fik et gennembrud. Foreløbig lader det dog vente på sig.

De sociale medier fungerede igen som hadmaskiner

De sociale medier fungerede igen som hadmaskiner

DIGITAL OMSTILLING Facebook og Twitter brugte mange kræfter på at optræde ansvarligt på valgnatten og i det efterfølgende kaos. Men deres underliggende maskiner er ikke ændret – de fremmer polarisering og udfordrer demokratierne i USA og andre lande.

Stresstest af det amerikanske demokrati

Stresstest af det amerikanske demokrati

POLITIK OG VELFÆRD Amerikanerne er normalt overordentligt stolte af deres demokrati. Den forløbne valgkamp 2020 har på mange måder været en prøvelse. Denne gang ikke på grund af udenlandsk indblanding i valget, men på grund af en dyb national splittelse.

Set, læst og hørt: Tine Kaspersen

Set, læst og hørt: Tine Kaspersen

KULTURANBEFALING Rapperen Tessa gør Hortens nye direktør håbefuld på ungdommens vegne, og så giver McKinsey-podcast indblik i problematikker, som ligger langt fra ens eget skrivebord.

Nationalbanken: Banker bør holde øje med klimarisici

Nationalbanken: Banker bør holde øje med klimarisici

ØKONOMI Danske banker bør udvise rettidig omhu og polstre sig til at håndtere klimapolitiske risici, som ikke hidtil har indgået i bankernes risikovægtninger, lyder opfordringen fra Danmark Nationalbank. Banken har offentliggjort sin første klimastresstest af den danske finanssektor. Den viser, at landbruget er et ømt punkt.

Løgnefabrikkerne spreder mistro og tvivl gennem nettet

Løgnefabrikkerne spreder mistro og tvivl gennem nettet

DIGITAL OMSTILLING 'Troll farms', løgnefabrikker, fake news, falske profiler, konspirationsteorier. Internettet har forsynet den demokratiske debat med en voksende mængde nedbrydende elementer. Og der er mere af den slags på vej. 

Grøn energi vinder frem i USA

Grøn energi vinder frem i USA

KOMMENTAR Trump-regeringens agenda har ikke været grøn, men i en føderal stat som USA er det ikke altid centralregeringen i Washington, der har det sidste ord. Hvorvidt USA’s energi skal produceres af kulfyrede kraftværker eller af vindmøller, besluttes af delstaterne, og her er man særligt i det nordøstlige USA gået i en grøn retning, fortæller det danske innovationscenter i Boston