SKAT – et studie i politisk overmod og afmagt

ANMELDELSE: Ny bog om omlægningerne i SKAT fra 2005 til det organisatoriske og it-mæssige sammenbrud i 2015 kan læses som en politisk og ledelsesmæssig gyser. Hvis bare den havde været skrevet mere lettilgængeligt, havde den været velegnet som grundbog for nye ministre og folketingsmedlemmer.

Der er mange initiativer i gang, som skal afdække, hvad der gik galt i SKAT på rejsen fra den store omlægning i 2005 til, at nuværende skatteminister Karsten Lauritzen (V) kastede håndklædet i ringen i 2015.

På det tidspunkt var den statslige inddrivelse af SKAT sat i stå på visse områder, og det elektroniske fælles inddrivelsessystem EFI (Et Fælles Inddrivelsessystem) skrottet. Tilliden til SKATs ejendomsvurderinger var væk, og styrelsen SKAT stod til at blive opløst.

I juli 2017 nedsatte justitsminister Søren Pape Poulsen (K) en undersøgelseskommission, der bl.a. skal granske forvaltningen af inddrivelsesområdet, processen omkring det kuldsejlede EFI, sammenlægningen af den statslige og kommunale inddrivelsesmyndighed i SKAT samt forløbet omkring de øvrige effektiviseringstiltag.

Senere fik kommissionen også en tredje opgave, der handler om svindlen med udbytteskat for milliarder af kroner. Undersøgelserne har alle til formål at se på det retslige ansvar, herunder om der er personer, der kan drages til ansvar.

Nu har Jørgen Grønnegård Christensen, professor emeritus i offentlig forvaltning ved Aarhus Universitet, og Peter Bjerre Mortensen, professor i offentlig forvaltning ved Aarhus Universitet, så leveret en politologisk analyse af, hvordan skandalen i SKAT kunne ske.

Fakta

Det sker i bogen 'Overmod og afmagt – historien om det nye SKAT'. Og det er ikke alene et vigtigt bidrag til afdækning af hele forløbet set med andre vinkler end de juridiske. Det er også vigtig læring for eftertidens reformivrige politikere.

Analysen er præget af vanlig systematisk grundighed og en stærk argumentationsrække, som gør bogen velegnet til forelæsninger og som må aftvinge respekt fra fagfolk.

Den kortfattede konklusion, der kan drages på baggrund af det enorme materiale, er, at der er tale om et gruopvækkende studie i, hvordan selv gode og rationelle hensigter i politik og offentlig ledelse kan ende helt galt.

Overmodet

Historien om SKAT fra 2005 til 2015 er historien om en omlægning, der blev skabt i stort hastværk af ambitiøse embedsmænd, som så en mulighed for at komme igennem med en længe ønsket reform.

Den blev ført igennem med et snævert flertal. Den blev forberedt på et løsagtigt grundlag. Og så var den var baseret på rationaliseringsberegninger fra nogle af landets største konsulenthuse med tvivlsomme sammenligningsgrundlag.

Implementeringen var for dårligt forberedt og så dårligt gennemført, at den fra første færd kørte af sporet. Nye og gamle sager trak SKAT længere og længere mod den politiske afgrund. Til sidst blev det også tydeligt, at drømmen om det store it-system brød sammen.

Nu er der med et bredt flertal i Folketinget vedtaget en genopretningsplan for SKAT fra 2018-21, som er endnu en radikal reorganisering af Skatteforvaltningen og indførelse af nye it-redskaber.

Men hvad har den politiske og administrative ledelse egentlig har lært af perioden 2005-2015? Det spørgsmål stiller bogens forfattere, som faktisk ikke peger fingre ad bestemte personer, og heller ikke undlader nuancer om, at man faktisk kan finde enkelte lyspunkter ved den første omlægning af SKAT fra 2005.

Men når det er sagt, konstaterer Grønnegård og Mortensen temmelig bramfrit, at:

”Magtfulde aktører kan være tilbøjelige til at ignorere egne kognitive begrænsninger, og det er yderligere sådan, at de på opportunistisk vis har det med overmodigt at overspille deres kort, når de har en sag, som de partout vil have igennem.

Det gælder ensidigheden, hvormed man omkalfatrede det danske Skattevæsen, det gælder hastigheden, hvormed man gjorde det, og det gælder de mange samtidige reformer, der blev iværksat i forskellige dele af organisationen. Det måtte gå galt, når man holder det op imod, hvad vi generelt ved om de alvorlige begrænsninger på, hvad de mennesker og de organisationer, de befolker, kan kapere og præstere.”

Man er heller ikke i tvivl om forfatternes vurdering af beslutningsgrundlaget for omlægningerne i SKAT:

”Med en spidsformulering viser vi, at såvel de grundlæggende beslutninger i 2004-05 som tilrettelæggelsen af implementeringen var båret af et stort overmod. Man troede at have den eneste rigtige og eneste effektive forvaltningsmodel, og man lancerede den, uden at nogen kastede et kritisk blik på beslutningsgrundlaget. Overmodig var også beslutningen om at gennemføre den omfattende reorganisering inden for meget knappe tidsfrister.

Samtidig kan det den dag i dag overraske, i hvilken grad man ignorerede opgavens tekniske og organisatoriske kompleksitet, og at man i så ringe grad savnede blik for, at selv en apolitisk sag skal løses i en politisk kontekst.

Man troede fuldt og fast på, at her kunne man få det hele for det halve og det i løbet af en tre års tid. Når denne lære er draget, er der nye spørgsmål. De knytter sig dels til kvaliteten af embedsmændenes rådgivning, dels til kvaliteten af den politiske beslutningsproces.

Sagt kort og kontant kan man undre sig over, at ingen af de mange ministre på et tidspunkt satte hælene i og spurgte, om man ikke skulle tage en timeout. Tilsvarende kan man undre sig over, hvor overfladisk og ufokuseret de partier, der ikke var en del af det snævre flertal bag reformen, gik til Skatteministeren og såmænd også finansministeren.

En række mere eller mindre prominente konsulenthuse var også stærkt involveret. De levererede, i hvert fald på papiret, en stor del af det analytiske beslutningsgrundlag. Kvaliteten var stærkt varierende, men var ofte så problematisk, at det rejser spørgsmålet om både deres faglige fundament og om det sande samspil mellem dem og deres ministerielle opdragsgivere.”

Så er det sagt klarere end mange kommissionsrapporter. Og bogen har grundig dokumentation for de konklusioner.

Læren af fejlene

Hvad kommer forfatterne så med af råd til politikerne nu i forbindelse med den næste store omlægning af Skat, som er sat i værk?

De understreger at rådene ikke kun gælder læren af erfaringerne fra SKATs kollaps, men at de gode råd også kan bruges i andre politiske processer. Her i en forkortet udgave af forfatternes egne ord:

  • Giv tid, giv tid. Fundamentet for SKATs misere blev lagt, da man for det første besluttede fusionen, reorganiseringen og centraliseringen af inddrivelsen med det fatale EFI som grundsten inden for meget korte frister og på et skrøbeligt informationsgrundlag. Det blev ikke bedre, da man efter den politiske beslutning indledte en implementering i et forceret tempo og på et fortsat løsagtigt grundlag.
  • Høst ikke frugten, før den er moden. Tilskyndelsen til at gøre det er stærk, men den er farlig, for den risikerer at forvandle gevinst til tab og meromkostninger, skriver forfatterne med henvisning til de store afskedigelsesrunder i SKAT.
  • De store systemers sårbarhed blev til fulde demonstreret under den langvarige indsats for at modernisere SKATs it-systemer. Der er ikke én, der har betvivlet, at behovet var der. Men når det trak ud, blev meget dyrere end forudsat og forudset, hang det i høj grad sammen med, at både embedsværket og de hyrede rådgivere var besjælet af drømmen om den fuldt integreredesystemarkitektur, hvor et fælles system bandt alle sagsbehandlingsprocesser sammen, og hvor man kunne arbejde med et fuldt integreret datagrundlag overalt i organisationen.
  • Finansministeriets letfærdige almægtighed er et problem, skriver forfatterne i deres rådgivning. Finansministeriet er fagligt dårligt funderet, når det drejer sig om ressortspecifik viden – og mærkværdigvis også når det gælder generel organisatorisk og institutionel indsigt. Man arbejder på det punkt ud fra en simpel overordnet model, hvis fundament er tyrkertro.
  • Rigsrevisionen skal holde sig til kritisk revision. Rigsrevisionen har med rette vist Skatteministeriet en usædvanligt nærgående interesse gennem hele reformperioden. Der er ting, man kan diskutere i revisionens beretninger, men den har efter vores vurdering leveret sit solide bidrag til, at vi i dag ved, hvad og hvor det gik galt, mener forfatterne, der dog også noterer sig, at Rigsrevisionen ganske ofte træder ud af revisorrollen og giver karakterer og gode råd, som ofte falder under de samme nye og gamle styringsidéer, som besjæler embedsmændene i Finansministeriet.
  • Vær kritisk over for de dyre konsulenter. De mange og dyre konsulenters tvetydige rolle og usikre kvalifikationer kommer med al tydelighed frem i sagen om skabelsen af det nye Skat. Vi har været dybt nede i de af deres rapporter, der er offentligt tilgængelige. Vi kan konstatere, at de giver sig ud for at være empirisk og teoretisk funderede analyser og handlingsanvisninger. Vi kan imidlertid også konstatere, at de alt for ofte hviler på et spinkelt og uigennemsigtigt grundlag.
  • Folketinget kunne bruge ressourcerne bedre. Analysen har afsløret nogle svagheder i folketingsmedlemmernes forvaltning af den store magt, som de egentlig er udstyret med, men som gør, at de nogle gange ikke får alverdens meget ud af den. Partierne har flere ressourcer end som så. De bruger dem bare forkert.

Jørgen Grønnegård Christensen og Peter Bjerre Mortensen leverer en stringent og stærk analyse i kraft af deres imponerende og systematiske kortlægning af ti års gradvise nedbrydning af SKAT.

Bogen er et veldokumenteret lærestykke i, hvordan store politiske reformer ikke bør gennemføres. Den er desværre i sin formidling ikke særlig let tilgængelig. Den er ikke skrevet som en politisk skandale-bog, men hold da op, hvor den i virkeligheden er netop det.

Når forfatterne køligt og nøgternt kommer med deres konklusioner i de syv ovenstående punkter, så burde alle i ministerierne og i Folketinget spidse ører.

'Overmod og afmagt – historien om det nye SKAT'. Jørgen Grønnegård Christensen og Peter Bjerre Mortensen. Djøf Forlag. 266 sider. Pris kr. 285,-



Lisbeth Knudsen@KnudsenLisbeth

Tværgående chefredaktør for Mandag Morgen og Altinget. Har tilbragt godt 40 år i mediebranchen inden for både print, radio, tv og digitale platforme. Det mest af tiden som leder på forskellige niveauer.

LÆS MERE
Forrige artikel Kampen om Venstres sjæl Kampen om Venstres sjæl
Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig britisk skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Selv om antallet af ældre stiger, er der nu på årsbasis skåret 6,4 millioner hjemmehjælpstimer væk siden 2008. På få år er udgifterne faldet med 6.000 kr. pr. ældre trods politikernes løfter om værdighedsmilliarder og bedre hjemmehjælp.

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Siden folketingsvalget i 2015 har sundhed fået 4 mio. kr., og gymnasierne mistet 1 mio. – hver dag. År for år bliver der afsat færre penge pr. elev i folkeskoler og gymnasier samt pr. studerende på universiteter og professionshøjskoler. Ingen ved dog, om det påvirker kvaliteten.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.