Skatteskandalen er meget mere end en politisk falliterklæring

Implementeringen af store reformer og strukturomlægninger i fremtiden bør følges op af årlige statusrapporter til Folketinget og offentligheden. Undersøgelseskommissionen løser ikke alle problemer.

Når historien engang kan skrives om århundredets største skatteskandale, bliver det ikke noget kønt syn. Det bliver historien om en politisk effektiviseringsplan, der så helt logisk og regelret ud på papiret, baseret på virkelighedsfjerne konsulentberegninger, men som gik helt galt. Historien om en plan, der skulle løse en for dårlig skatteopkrævning i kommunerne ved hjælp af en ambitiøs centralisering af al gældsopkrævning til det offentlige, men som endte med helt ubegribelig mange milliarder af tabte kroner i offentlige indtægter.

Det bliver historien om en bitter magtkamp mellem staten og kommunerne, som endte med at spænde ben for de forventede personaleoverflytninger til staten, og som dermed handicappede systemet fra starten. Det bliver historien om et it-system, som skulle løse alle opgaver, baseret på en megastor vision, men endte med at blive det største problem af dem alle. Det bliver historien om, hvad der sker med en organisation plaget af omstrukturering efter omstrukturering og udflytning af personale med konstant tab af ledelse, retning, kompetencer og kontinuitet. Det er historien om suspenderede, forflyttede og fyrede skattechefer og den ene tilbageværende Sven på kontoret for udbytteskat, som skulle håndtere ansøgninger for milliarder af kroner.

Det bliver historien om 12 års misrøgt af selve motoren i velfærdssamfundet, hvor ingen tilsyneladende – hverken topembedsmænd i Skat eller skatteministre – turde fortælle eller kendte sandheden helt i dybden om, hvor galt det stod til, før det blev åbenbart for enhver, at gældsinddrivelsen ikke fungerede, at udbytteskatten var en ren selvbetjeningsbutik for skattesvindlere, og at ejendomsvurderingerne på ingen måde var hverken korrekte eller retfærdige.

Hvordan kunne det rent faktisk gå så galt? Det burde jo være åbenbart for enhver i systemet, at pengene ikke kom i kassen på samme måde som tidligere?

En konstant svingdør til ministerkontoret af ni ministre på 14 år siden den store reform af Skat kan ikke være hele forklaringen. Vi har et system med apolitiske embedsmænd, der ikke skiftes ud med hverken regeringsskifter eller ministerskifter, som burde have tændt alle de nødvendige advarselslamper adskillige gange undervejs på vej til det nuværende havari i Skat. I stedet blev endnu en konsulentrapport sat ind på at skære bemandingen yderligere i 2012, og kursen mod afgrunden fortsatte.

Et mislykket it-system, som viste sig ikke at kunne alt det, som var den politiske drøm, kan ikke være hele forklaringen. Mange konsulentrapporter undervejs påpegede problemer, som burde have fået både embedsmænd og politikere til at sadle om og finde andre løsninger.

Selv om alle i både regering og opposition nu bakker op om en undersøgelseskommission, der skal kulegrave skandalen i Skat, går diskussionen interessant nok på, at det at kigge i bakspejlet og undersøge fortidens synder vil være så belastende, at det ikke lykkes at få rettet skuden op og komme nogle af problemerne til livs på trods af ekstrabevillinger på mange hundrede millioner kr. til nye medarbejdere og et forhåbentligt bedre it-system. Når fokus flytter fra opbygningen af det nye Skat til undersøgelseskommissionens lokaler, som plejer at have til huse i Gladsaxe, så sker der selvfølgelig noget tab af opmærksomhed, og Skat vil fortsat være et sted under pres og ikke et værdiskabende sted for velmotiverede medarbejdere. Men skandalens omfang var bare blevet så stort, at det politisk blev uomgængeligt at gøre noget.

Det gode spørgsmål er her, om der kunne være taget andre redskaber i brug end en undersøgelseskommission. Den skal – i fald der overhovedet kan gøres ansvar gældende – følges op af eventuelle tjenestemandssager og rigsretssager mod ministre, og så er vi mange år og adskillige millioner kroner i omkostninger længere henne ad vejen.

Samtidig forekommer det grænseløst absurd, at vi i årevis har haft en politisk debat kørende om råderummet til nedsættelse af skatten på arbejde og nedsættelse af eller afskaffelse af topskatten, mens skatteindtægterne er fosset ud af kassen.

På forhånd må den politiske lære af denne skandale være en hel anden proces omkring tilrettelæggelsen af store reformer med udfoldelse af sund skepsis og tvivlens nådegave samt større grad af inddragelse af medarbejderne, når det gælder om at tro på benchmark-analyser, 5-10-årige konsekvensberegninger og effektmålinger samt mirakuløse it-systemer.

En anden lære må være, at sådanne store reformer bør følges op af en årlig statusrapportering tilgængelig for Folketinget og offentligheden for en implementeringsperiode på måske tre, fem eller ti år, så konsekvenser, fejlskøn og resultater løbende kan vurderes og kursen rettes til – akkurat som det foregår i enhver veldrevet erhvervsvirksomhed, som måned for måned følger op på og overvåger store strategiske investeringer og forandringsprojekter.

Når man ser på, hvordan Skat nu er nedsmeltet på godt et årti, og det vil tage lige så lang tid at opbygge tilliden igen til en ny variant af Skat, så kan man godt blive ekstra bekymret over kravet til dynamiske politiske beslutninger og reformer i fremtiden, som forudsætter en evne til at udforme, implementere og eksekvere nye tiltag i den offentlige sektor langt hurtigere end i starten af nullerne, og ofte baseret på langt mere avancerede tekniske løsninger.

Forrige artikel Thulesen Dahl klar til nyt opgør om topskatten Thulesen Dahl klar til nyt opgør om topskatten Næste artikel Eksperter advarer om digitalt sårbare atominstallationer Eksperter advarer om digitalt sårbare atominstallationer
Juraprofessor: Tid til opgør med techgiganternes monopoler

Juraprofessor: Tid til opgør med techgiganternes monopoler

Amazon, Facebook og Google er vokset til gigantstørrelser, fordi de amerikanske myndigheder undlod at håndhæve konkurrencelovgivningen. Sådan lyder påstanden fra den anerkendte amerikanske juraprofessor Tim Wu i en ny bog. Han mener, det er på høje tid at gøre noget ved det. 

Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er ikke noget nyt fænomen i Danmark. Alligevel aner ingen, hvor udbredte de er. Ny tænketank skal afdække omfanget af virksomhedsformen, der ifølge forskningen er mere stabil og kan skabe højere produktivitet.

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Danske virksomheder skal tænke på en helt anden måde, hvis de ikke skal tabe konkurrencen om avancerede løsninger på fremtidens globale markeder. Danske løsninger er rettet mod den høje ende af markedet, men en stor del af klodens forbrugere efterspørger teknologi, der kan opfylde deres basale behov til en lav pris.

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Selv klodens fattigste kan få gavn af digital teknologi. I afrikanske flygtningelejre udbetales nødhjælpen som elektroniske penge, og hjælpeorganisationerne deler mobiltelefoner ud. Fremover skal den danske udviklingsbistand have et klarere fokus på at udnytte teknologi. Det kaldes techvelopment.

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

"Investeringer i fællesskaber er de mest profitable"

Demokratisk tilgang til virksomhedsdrift er udbredt i kreative brancher, og det er den bedste investering, man kan gøre, mener Peter Ingemann, der ud over sit eget musikalske virke har været revisor for et utal af kunstnere.

Mobilen er øjenlægens forkontor

Mobilen er øjenlægens forkontor

Den teknologiske hjælp er helt afhængig af at spille sammen med det lokale sundhedsvæsen. Peek Vision har udviklet en app til øjenundersøgelser i udviklingslande ved hjælp af smartphones. Den skal sortere de raske fra, så øjenlægerne bruger tiden på de rigtige patienter.

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Danske høreapparater plejer at være blandt de dyreste og mest avancerede i verden. Startup-virksomheden Audientes satser i stedet på at sælge billige høreapparater til lande, hvor millioner af mennesker ikke har råd til at få afhjulpet deres høretab.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen.