Sociale virksomheder vækster lige så meget som andre

Knap hver tiende af landets virksomheder påtager sig et særligt stort socialt ansvar ved at ansætte ekstra mange personer på kanten af arbejdsmarkedet. Det er ikke en møllesten om halsen for dem. De vækster lige så meget som andre virksomheder, viser stor analyse af over 20.000 smv’er.

Det kan godt lade sig gøre at drive en succesfuld virksomhed og samtidig påtage sig et ekstra stort socialt ansvar ved at ansætte folk på kanten af arbejdsmarkedet.

Det dokumenterer en omfattende analyse baseret på over 20.000 af landets små og mellemstore virksomheder – de såkaldte smv’er. Den viser, at de sociale virksomheder har en lige så høj vækst i omsætningen som alle ordinære virksomheder. De vokser stort set lige så meget målt på antal beskæftigede. Og de har en relativt højere vækst på bundlinjen.

Velfærdens 2025-plan

Alligevel holder mange virksomhedsejere sig tilbage med at ansætte folk i farezonen for at ende på samfundets sidelinje som følge af deres fysiske eller psykiske udfordringer eller massive sociale problemer. Kun ca. hver tiende virksomhed tager et særligt socialt ansvar og har ansat ekstra mange udsatte.

Analysen er den første af sin art og er foretaget af Den Sociale Kapitalfond. Her mener adm. direktør Lars Jannick Johansen, at der er et betydeligt potentiale for at gøre landets virksomheder mere socialt ansvarlige.

”Nu har vi fået dokumenteret, at vækst og social bundlinje godt kan kombineres. Det er positivt, at hver tredje virksomhed gør noget for at inkludere udsatte, mens hver tiende virksomhed gør noget ganske særligt. Og mange virksomhedsejere vil gerne gøre noget mere, hvis de vidste, hvordan de skulle gøre det. Det vidner om et stort potentiale for at hjælpe langt flere danske små og mellemstore virksomheder til at forene social og forretningsmæssig succes,” siger Lars Jannick Johansen.

Den Sociale Kapitalfond støtter og investerer i virksomheder i Danmark, der løser sociale problemer og skaber nye muligheder for udsatte folk på det danske arbejdsmarked. Fonden har foreløbig investeret i syv sociale virksomheder. En af dem er Logistikkompagniet, som netop har vundet årets CSR People Prize for sine evner til at kombinere god forretning med et stort socialt engagement. Se xxx (Her skal henvises til casehistorien om Logistikkompagniet).

Stort potentiale

Vi har i årevis diskuteret, hvordan flere af de 750.000-800.000 voksne danskere parkeret på overførselsindkomst kan få foden inden for på arbejdsmarkedet. Mange af dem har svært ved at få fodfæste på grund af fysiske eller psykiske udfordringer eller massive sociale problemer. Trods talrige politiske reformer og andre initiativer gennem de sidste 25 år er antallet kun ændret marginalt.

Det er den store møllesten om halsen på dansk økonomi, og statsminister Lars Løkke Rasmussen har gjort det til et af sine absolut højest prioriterede opgaver at få flere i arbejde.

Mange virksomheder i landet påtager sig ganske vist et socialt ansvar allerede ved at tilknytte udsatte personer på forskellige former for støtteordninger. Ca. hver tredje – godt 35 pct. – af alle smv’er har mindst en person ansat i støttet beskæftigelse.

Men nogle virksomheder går et langt skridt videre. De kan betegnes som ’særligt sociale virksomheder’. I analysen er de defineret som de private virksomheder med mellem 10 og 250 ansatte, hvoraf antallet af folk i støttet beskæftigelse er enten mindst 5 ansatte eller mindst 10 pct. af det samlede antal medarbejdere i virksomheden. Støttet beskæftigelse kan f.eks. være fleksjob, løntilskud, skånejob eller revalidering.

Ifølge analysen, der bygger på data fra Danmarks Statistik, er der ca. 1.700 af den slags virksomheder ud af de mere end 20.000 smv’er – altså knap hver 10. virksomhed. De findes over hele landet, i alle brancher og løfter på hver sin måde et socialt ansvar.

Disse typer af virksomheder er overrepræsenteret inden for brancher som handel og industri sammenlignet med øvrige små og mellemstore virksomheder. Til gengæld er de typisk underrepræsenteret i brancher som bygge og anlæg, videnservice samt information og kommunikation.

Den nye analyse dokumenterer et stort potentiale blandt landets virksomheder til at ansætte flere folk på kanten af arbejdsmarkedet. Den viser, at de ’særligt sociale virksomheder’ i 2013 havde 5.500 personer ansat i støttet beskæftigelse. Til sammenligning var der 340.000 fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse, når man ser bort fra grupper som dagpengemodtagere, førtidspensionister, efterlønsmodtagere og folk på barselsdagpenge.

Omkring hver femte af de virksomheder, der i dag ikke har ansatte med nedsat arbejdsevne, vurderer, at de både har rammerne og økonomien til at kunne få det, konkluderer 2015-udgaven af kortlægningen ’Virksomheders sociale engagement’, der hvert år udgives af SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Vokser på lige fod med andre

Den nye analyse slår langt hen ad vejen en pæl igennem påstanden om, at det svækker virksomhedens toplinje at have socialt udsatte på lønningslisten.

Der er ikke umiddelbart forskel i omsætningen på de sociale og ordinære virksomheder med over 50 ansatte. De omsætter stort set for lige meget. Der er dog forskel på de små virksomheder med under 50 ansatte. Her omsætter ordinære virksomheder i gennemsnit for 35 millioner kr., mens de særligt socialt ansvarlige virksomheder ’kun’ omsætter for 22 millioner.

De sociale virksomheder vækster dog lige så godt som andre virksomheder. Den årlige vækst i omsætningen i ’særligt socialt ansvarlige virksomheder’ ligger på godt 13 pct. i snit. Det er stort set det samme som i almindelige virksomheder. Se figur 1.

Socialøkonomiske virksomheder er en god forretning

Figur 1 | Forstør   Luk

Socialt ansvarlige virksomheder har lavere indtjening, men vækster lige så meget som andre virksomheder.

Kilde: Den Sociale Kapitalfond

Andelen af sociale virksomheder med en årlig vækst i omsætningen på mindst 10 pct. er en smule lavere end for ordinære virksomheder. Den ligger på godt 35 pct., mens den er godt 40 pct. for ordinære virksomheder.

De sociale virksomheder vokser også stort set lige så hurtigt som andre virksomheder målt i antallet af medarbejdere. De små sociale virksomheder har en lidt større fremgang i beskæftigelsen end de tilsvarende små ordinære virksomheder. De mellemstore har omvendt en lidt mindre fremgang.

Virksomhedsejere kan sove roligere

Den væsentligste forskel i virksomhedernes økonomiske performance er på bundlinjen. De små sociale virksomheder har typisk et årsresultat før skat på det halve af ordinære virksomheder og en lavere vækst målt i kroner og ører. Denne forskel kan til dels forklares ved den lavere omsætning. Når virksomheden omsætter for færre penge, bliver overskuddet og væksten tilsvarende lavere.

Når virksomhederne bliver målt på den procentvise vækstrate, ændrer billedet sig dog noget. Fra 2012 til 2013 opnåede de små socialt ansvarlige virksomheder en vækst i årsresultatet på ca. 70 pct., mens de mellemstore landede på en vækst på 45 pct. Det er højere end for ordinære virksomheder.

Analysechef Kristian Thor Jakobsen fra Den Sociale Kapitalfond, der står bag den nye analyse, mener, at virksomhedsejere nu kan sove lidt mere trygt om natten, hvis de har planer om at tage et større socialt ansvar.

”Det er ikke nødvendigvis en klods om benet for virksomhedsejere at drive deres virksomhed på særlige sociale vilkår. De behøver heller ikke at gå på kompromis med andre økonomiske målsætninger som større overskud og højere vækst, hvis de påtager sig et større socialt ansvar,” siger Kristian Thor Jakobsen.

Analysen viser, at fire ud af fem af de ’særligt sociale virksomheder’ tilbage i 2010 fortsat var aktive selskaber ved udgangen af 2013. Det svarer stort set til andelen af ordinære virksomheder. Så trods den lidt lavere indtjening var de sociale virksomheder ikke umiddelbart i højere risiko for at gå konkurs end andre virksomheder.

LÆS OGSÅ: Det betaler sig at give folk en chance

,

Forrige artikel En ny verdensorden - fra værdipolitik til big business En ny verdensorden - fra værdipolitik til big business Næste artikel Det betaler sig at give folk en chance Det betaler sig at give folk en chance

Sophie Løhde har gjort rent bord

Sophie Løhde har gjort rent bord

Innovationsminister Sophie Løhde kan sætte flueben ud for alle seks dele i sin sammenhængsreform af den offentlige sektor. De fleste reformer ser ud til at overleve uanset resultatet af det kommende folketingsvalg.

Her er reformens 6 hovedspor

Her er reformens 6 hovedspor

Sophie Løhde har valgt at splitte sin sammenhængsreform op i seks spor. Punkt for punkt har hun forhandlet aftaler på plads uden mediernes store opmærksomhed. Mandag Morgens gennemgang viser, at innovationsministeren kan sætte kryds ved alle seks reformspor. Her kommer de ét for ét.

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Københavns kulturborgmester, Franciska Rosenkilde (ALT) fortæller, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun kan blandt andet anbefale danseforestillingen 'Carrying a Dream' og et rørende interview med Master Fatman.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

Er tøjbranchen i virkeligheden i gang med at bruge klimakrisen til at skabe nye behov hos forbrugerne, som nu skal skifte garderoben ud med ’grønt’ tøj, der får dem til at føle sig mere bæredygtige?

Men hvad skal vi leve af?

Men hvad skal vi leve af?

KOMMENTAR: Valgkampen har indtil nu kun handlet om den ene side af medaljen. Nu bør vi også tale om den anden. Hvordan skaber vi mere vækst i den private sektor og klarer den digitale omstilling?

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Vi står midt i et historisk skifte i Europas – og dermed Danmarks – forhold til Kina. EU’s markant skærpede tone over for styret i Beijing udgør både en trussel og en mulighed for danske virksomheder, mener dansk Kina-veteran.

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Alene det seneste år har Medicinrådet anbefalet ny medicin, der kan komme til at koste samfundet over en milliard kroner. Det svarer til lønnen til 2.000 sygeplejersker. Men det er ikke Medicinrådets opgave at se på de samlede økonomiske konsekvenser af sine beslutninger. I næste uge skal Danske Regioner evaluere Medicinrådets praksis.

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

"Vi træffer beslutninger på dybt problematisk grundlag," siger Morten Freil, direktør for Danske Patienter og medlem af Medicinrådet, og efterlyser viden om, hvilke forbedringer i patienters livskvalitet ny medicin skaber.

Sådan måler man patienters livskvalitet

Sådan måler man patienters livskvalitet

Patienters svar på nøglespørgsmål kan afgøre, om ny medicin eller anden behandling tilfører patienterne mere livskvalitet – eller ej. Det sker på en række områder inden for sundhedsvæsenet, men endnu ikke, når det gælder ny medicin.

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionernes formand er godt klar over, at der er et stykke vej til den ideelle prioritering af midlerne i sundhedsvæsenet. Men hun mener, Medicinrådet er et skridt på vejen. Det er trods alt kun en valgkamp siden, vi hørte to statsministerkandidater afvise at prioritere overhovedet, bemærker Stephanie Lose (V).

S og V vil oprette behandlingsråd

S og V vil oprette behandlingsråd

Prioriteringer kommer til at fylde mere i fremtidens sundhedsvæsen. Fremover skal nye behandlin­gers pris og effekt vurderes af et ekspertråd, mener både V og S. Men der hører enigheden også op.

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen, anbefaler en amerikansk radiokanal for rockelskere, en overbevisende udstilling på Louisiana og en biografi, der vækker minder fra hans ungdom i 1970'erne.

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Dansk Industri har løftet sløret for, hvem der fremover skal stå i spidsen for organisationen. Valget er faldet på Lars Sandahl Sørensen, hvis største udfordring som ny direktør bliver at kombinere vækst med bæredygtighed.

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Valget til juni afgør, om Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen skal skrive drejebogen for dansk politik de kommende fire år. Mandag Morgen giver i denne analyse sit bud på de to statsministerkandidaters ti vigtigste prioriteringer i et blåt og rødt regeringsgrundlag. Analysen viser, at der tegner sig to meget forskellige veje for Danmark, afhængig af hvem der vinder valget.

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksen vil bekæmpe ulighed og prioritere velfærd frem for skattelettelser. Hun vil skrue op for klimaambitionerne, fastholde en stram udlændingepolitik og sikre bedre vilkår for folk i udkantsområderne. Og så får udsatte børn en særlig plads i hendes regeringsprogram.

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Løkke vil fortsætte med at male Danmark blå. Hans nye regeringsgrundlag markerer en klar kant til Socialdemokratiet. Hans sundhedsreform får stor betydning for danskernes sundhed mange år ud i fremtiden. Investeringer for over 100 milliarder kroner i veje og tog vil præge Danmarks infrastruktur.

Årets valg vil styrke Danmark i EU

Årets valg vil styrke Danmark i EU

ANALYSE: Lars Løkke Rasmussen tog fusen på alle ved at lægge folketingsvalget 5. juni. Om dét bliver en fordel for ham selv eller for Mette Frederiksen, er endnu uklart. Men der er næppe tvivl om, at det vil trække stemmeprocenten ved EP-valget væsentligt op, og at det vil styrke Danmarks samlede engagement i EU.

Åbent brev til Danmarks klimabekymrede ungdom

Åbent brev til Danmarks klimabekymrede ungdom

KOMMENTAR: Valgene til Europa-Parlamentet og til Folketinget er to formidable muligheder for direkte indflydelse for alle jer unge, der vil have ambitiøse og ansvarlige politikker, uanset om det gælder klima, fremtidens jobmuligheder eller Danmarks plads i verden. Brug dem, og sørg for at få alle dine venner med, skriver Mandag Morgens europaredaktør, Claus Kragh (årgang 1963), i et åbent brev til tidens ungdom.

Sådan kan verdensmålene påvirke virksomhedsledelse

Sådan kan verdensmålene påvirke virksomhedsledelse

KOMMENTAR: Alle taler om FN’s verdensmål, og mange handler på dem. Men er de stadig relevante om 10-20 år? Jeg ser tre scenarier for, hvor verdensmålene finder deres leje. Hvor de lander har stor betydning for ledelse i fremtiden.

Venstre udsteder garanti mod nye lukninger af sygehuse

Venstre udsteder garanti mod nye lukninger af sygehuse

Regeringen freder alle de eksisterende sygehuse. Hverken de 21 akutsyge eller nogen af landets mindre sygehuse bliver lukket med den nye sundhedsreform, garanterer sundhedsminister Ellen Trane Nørby. ”En hullet garanti,” siger Socialdemokratiets Astrid Krag.

Socialøkonomisk totalforvirring i beskæftigelsesindsatsen

Socialøkonomisk totalforvirring i beskæftigelsesindsatsen

KOMMENTAR: En rapport, der skulle gøre Folketinget klogere på socialøkonomiske virksomheders bidrag til beskæftigelsesindsatsen, indeholder grundlæggende fejl, lyder kritikken fra fire folk i branchen. Her er deres bud på et mere systematisk blik på virksomhederne samt tre teser for nytteværdien i forhold til beskæftigelsen af udsatte.

Pensionsbosser uenige om olieinvesteringer

Pensionsbosser uenige om olieinvesteringer

Den ene tror på, at dialog kan gøre Exxon og Shell grønnere. Den anden mener, at man bør sælge sine aktier i olieselskaberne. To danske pensionsdirektører forvalter milliarder af pensionskroner, men de er langtfra enige om, hvordan man bedst hjælper klimaet, når medlemmernes opsparinger skal investeres.

Nu rykker danskerne sammen om EU

Nu rykker danskerne sammen om EU

Fire ud af ti europæere er så vrede på både EU og deres nationale politiske system, at de drømmer om revolution, viser ny stor analyse. Danmark stikker helt af i den modsatte retning: Danske vælgeres tillid til de politiske systemer i Danmark og EU er den højeste i hele Europa.

Frederiksen står alene blandt EU's socialdemokrater

Frederiksen står alene blandt EU's socialdemokrater

Mette Frederiksen fremstår som en langt mere forbeholden europæer end forgængeren Helle Thorning-Schmidt. Når det gælder skat og klima, kan hun sagtens arbejde sammen med andre socialdemokrater i EU. Når det gælder udlændingepolitikken, hører hun hjemme i den konservative lejr i EU.

EU er vigtigt for Løkke

EU er vigtigt for Løkke

Lars Løkke Rasmussen går til EP-valget på en langt mere EU-positiv dagsorden og retorik, end man har hørt fra ham i flere år. Venstre vil styrke EU's skatte- og klimapolitik. Løkke kan drage nytte af et sent folketingsvalg til at sikre sig et EU-job, selvom han skulle tabe statsministerposten.

Norden er ved at blive en europæisk magtfaktor

Norden er ved at blive en europæisk magtfaktor

Norden er ved at udvikle sig til en betydelig regional aktør i Europa. Putin-Brexit-Trump-bølgen har givet ny energi til det nordiske samarbejde, der udvikler sig hastigt inden for sikkerhedspolitik, energi og digital erhvervsudvikling.