Sociale virksomheder vækster lige så meget som andre

Knap hver tiende af landets virksomheder påtager sig et særligt stort socialt ansvar ved at ansætte ekstra mange personer på kanten af arbejdsmarkedet. Det er ikke en møllesten om halsen for dem. De vækster lige så meget som andre virksomheder, viser stor analyse af over 20.000 smv’er.

Det kan godt lade sig gøre at drive en succesfuld virksomhed og samtidig påtage sig et ekstra stort socialt ansvar ved at ansætte folk på kanten af arbejdsmarkedet.

Det dokumenterer en omfattende analyse baseret på over 20.000 af landets små og mellemstore virksomheder – de såkaldte smv’er. Den viser, at de sociale virksomheder har en lige så høj vækst i omsætningen som alle ordinære virksomheder. De vokser stort set lige så meget målt på antal beskæftigede. Og de har en relativt højere vækst på bundlinjen.

Velfærdens 2025-plan

Alligevel holder mange virksomhedsejere sig tilbage med at ansætte folk i farezonen for at ende på samfundets sidelinje som følge af deres fysiske eller psykiske udfordringer eller massive sociale problemer. Kun ca. hver tiende virksomhed tager et særligt socialt ansvar og har ansat ekstra mange udsatte.

Analysen er den første af sin art og er foretaget af Den Sociale Kapitalfond. Her mener adm. direktør Lars Jannick Johansen, at der er et betydeligt potentiale for at gøre landets virksomheder mere socialt ansvarlige.

”Nu har vi fået dokumenteret, at vækst og social bundlinje godt kan kombineres. Det er positivt, at hver tredje virksomhed gør noget for at inkludere udsatte, mens hver tiende virksomhed gør noget ganske særligt. Og mange virksomhedsejere vil gerne gøre noget mere, hvis de vidste, hvordan de skulle gøre det. Det vidner om et stort potentiale for at hjælpe langt flere danske små og mellemstore virksomheder til at forene social og forretningsmæssig succes,” siger Lars Jannick Johansen.

Den Sociale Kapitalfond støtter og investerer i virksomheder i Danmark, der løser sociale problemer og skaber nye muligheder for udsatte folk på det danske arbejdsmarked. Fonden har foreløbig investeret i syv sociale virksomheder. En af dem er Logistikkompagniet, som netop har vundet årets CSR People Prize for sine evner til at kombinere god forretning med et stort socialt engagement. Se xxx (Her skal henvises til casehistorien om Logistikkompagniet).

Stort potentiale

Vi har i årevis diskuteret, hvordan flere af de 750.000-800.000 voksne danskere parkeret på overførselsindkomst kan få foden inden for på arbejdsmarkedet. Mange af dem har svært ved at få fodfæste på grund af fysiske eller psykiske udfordringer eller massive sociale problemer. Trods talrige politiske reformer og andre initiativer gennem de sidste 25 år er antallet kun ændret marginalt.

Det er den store møllesten om halsen på dansk økonomi, og statsminister Lars Løkke Rasmussen har gjort det til et af sine absolut højest prioriterede opgaver at få flere i arbejde.

Mange virksomheder i landet påtager sig ganske vist et socialt ansvar allerede ved at tilknytte udsatte personer på forskellige former for støtteordninger. Ca. hver tredje – godt 35 pct. – af alle smv’er har mindst en person ansat i støttet beskæftigelse.

Men nogle virksomheder går et langt skridt videre. De kan betegnes som ’særligt sociale virksomheder’. I analysen er de defineret som de private virksomheder med mellem 10 og 250 ansatte, hvoraf antallet af folk i støttet beskæftigelse er enten mindst 5 ansatte eller mindst 10 pct. af det samlede antal medarbejdere i virksomheden. Støttet beskæftigelse kan f.eks. være fleksjob, løntilskud, skånejob eller revalidering.

Ifølge analysen, der bygger på data fra Danmarks Statistik, er der ca. 1.700 af den slags virksomheder ud af de mere end 20.000 smv’er – altså knap hver 10. virksomhed. De findes over hele landet, i alle brancher og løfter på hver sin måde et socialt ansvar.

Disse typer af virksomheder er overrepræsenteret inden for brancher som handel og industri sammenlignet med øvrige små og mellemstore virksomheder. Til gengæld er de typisk underrepræsenteret i brancher som bygge og anlæg, videnservice samt information og kommunikation.

Den nye analyse dokumenterer et stort potentiale blandt landets virksomheder til at ansætte flere folk på kanten af arbejdsmarkedet. Den viser, at de ’særligt sociale virksomheder’ i 2013 havde 5.500 personer ansat i støttet beskæftigelse. Til sammenligning var der 340.000 fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse, når man ser bort fra grupper som dagpengemodtagere, førtidspensionister, efterlønsmodtagere og folk på barselsdagpenge.

Omkring hver femte af de virksomheder, der i dag ikke har ansatte med nedsat arbejdsevne, vurderer, at de både har rammerne og økonomien til at kunne få det, konkluderer 2015-udgaven af kortlægningen ’Virksomheders sociale engagement’, der hvert år udgives af SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Vokser på lige fod med andre

Den nye analyse slår langt hen ad vejen en pæl igennem påstanden om, at det svækker virksomhedens toplinje at have socialt udsatte på lønningslisten.

Der er ikke umiddelbart forskel i omsætningen på de sociale og ordinære virksomheder med over 50 ansatte. De omsætter stort set for lige meget. Der er dog forskel på de små virksomheder med under 50 ansatte. Her omsætter ordinære virksomheder i gennemsnit for 35 millioner kr., mens de særligt socialt ansvarlige virksomheder ’kun’ omsætter for 22 millioner.

De sociale virksomheder vækster dog lige så godt som andre virksomheder. Den årlige vækst i omsætningen i ’særligt socialt ansvarlige virksomheder’ ligger på godt 13 pct. i snit. Det er stort set det samme som i almindelige virksomheder. Se figur 1.

Socialøkonomiske virksomheder er en god forretning

Figur 1 | Forstør   Luk

Socialt ansvarlige virksomheder har lavere indtjening, men vækster lige så meget som andre virksomheder.

Kilde: Den Sociale Kapitalfond

Andelen af sociale virksomheder med en årlig vækst i omsætningen på mindst 10 pct. er en smule lavere end for ordinære virksomheder. Den ligger på godt 35 pct., mens den er godt 40 pct. for ordinære virksomheder.

De sociale virksomheder vokser også stort set lige så hurtigt som andre virksomheder målt i antallet af medarbejdere. De små sociale virksomheder har en lidt større fremgang i beskæftigelsen end de tilsvarende små ordinære virksomheder. De mellemstore har omvendt en lidt mindre fremgang.

Virksomhedsejere kan sove roligere

Den væsentligste forskel i virksomhedernes økonomiske performance er på bundlinjen. De små sociale virksomheder har typisk et årsresultat før skat på det halve af ordinære virksomheder og en lavere vækst målt i kroner og ører. Denne forskel kan til dels forklares ved den lavere omsætning. Når virksomheden omsætter for færre penge, bliver overskuddet og væksten tilsvarende lavere.

Når virksomhederne bliver målt på den procentvise vækstrate, ændrer billedet sig dog noget. Fra 2012 til 2013 opnåede de små socialt ansvarlige virksomheder en vækst i årsresultatet på ca. 70 pct., mens de mellemstore landede på en vækst på 45 pct. Det er højere end for ordinære virksomheder.

Analysechef Kristian Thor Jakobsen fra Den Sociale Kapitalfond, der står bag den nye analyse, mener, at virksomhedsejere nu kan sove lidt mere trygt om natten, hvis de har planer om at tage et større socialt ansvar.

”Det er ikke nødvendigvis en klods om benet for virksomhedsejere at drive deres virksomhed på særlige sociale vilkår. De behøver heller ikke at gå på kompromis med andre økonomiske målsætninger som større overskud og højere vækst, hvis de påtager sig et større socialt ansvar,” siger Kristian Thor Jakobsen.

Analysen viser, at fire ud af fem af de ’særligt sociale virksomheder’ tilbage i 2010 fortsat var aktive selskaber ved udgangen af 2013. Det svarer stort set til andelen af ordinære virksomheder. Så trods den lidt lavere indtjening var de sociale virksomheder ikke umiddelbart i højere risiko for at gå konkurs end andre virksomheder.

LÆS OGSÅ: Det betaler sig at give folk en chance

Forrige artikel En ny verdensorden - fra værdipolitik til big business En ny verdensorden - fra værdipolitik til big business Næste artikel Det betaler sig at give folk en chance Det betaler sig at give folk en chance

Løkkes sundhedsreform har store huller

Løkkes sundhedsreform har store huller

ANALYSE: Hvis nogen havde sat næsen op efter en enkel og gennemskuelig fordeling af opgaverne i sundhedsvæsenet, risikerer de at blive slemt skuffet. Regeringens udspil til en sundhedsreform har mange gode hensigter, men også mange uklare elementer.

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

KOMMENTAR: Regeringens forslag til sundhedsreform skal sætte patienten i centrum, men det ligner desværre en bureaukratisk øvelse, hvor ansvaret nemt kan falde ned mellem alt for mange stole. 

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

KOMMENTAR: Det kan være en udfordring at holde fokus og retning, når man samtidig gerne vil pleje en åben og eksperimenterende tilgang til sin i virksomhed. Det afgørende er at fremelske og pleje en virksomhedskultur, der understøtter begge dele. Her er, hvordan vi gør det i Milestone Systems.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Mandag Morgen har bedt David Dreyer Lassen, bestyrelsesformand i DFF, om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet en historisk roman om videnskab, og så fortæller han om udfordringerne ved at dele Spotify-konto med sin 12-årige søn.

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Den nye sundhedsreform kan – stik mod hensigten – betyde en endnu mere uens behandling for patienter i forskellige egne af landet. De regionale sundhedsforskelle er for intet at regne sammenlignet med de forskelle, der er på tværs af kommunerne.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

ANALYSE: Statsminister Lars Løkke Rasmussen bør tage Dansk Folkeparti på ordet og udskrive valg til Folketinget 26. maj, samme dag som valget til Europa-Parlamentet. Det vil være godt for Danmark – og for ham selv.

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

KOMMENTAR: Vi skal være troværdige og realistiske omkring FN’s verdensmål, men vi skal også i gang. Og det behøver faktisk ikke være så svært. Her er et jordnært eksempel på, hvordan en mindre virksomhed er kommet i gang med FN’s verdensmål.

Den multikompetente bestyrelse

Den multikompetente bestyrelse

KOMMENTAR: Bestyrelsernes ansvar skal redefineres, opgaverne præciseres og sammensætningen nytænkes, hvis de skal efterleve morgendagens krav. Kvinderne er et vigtigt element i den transformation.

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Danmark har over 60.000 virksomhedsbestyrelser. Over halvdelen af dem består kun af mænd. Det viser den hidtil største kortlægning af landets bestyrelser. Andelen af kvinder ser endda ud til at falde. Fokus skal flyttes fra bestyrelsen til fødekæden og talentmassen, opfordrer eksperter.

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Mange af landets 60.000 bestyrelser er besat af ægtefæller, søskende eller tanter til virksomhedsejerne. Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre diversitet end hidtil antaget, viser stor kortlægning af landets bestyrelser.

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Danmark har nu en basis af dygtige kvinder, der er klar til direktørposter, og som kan bestride bestyrelsesposter i langt større omfang, end de får mulighed for i dag. Vi kan ikke være de danske tal bekendt.

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Mandag Morgen har bedt Hanne Leth Andersen, rektor på RUC, om tre kulturanbefalinger. Hun er blandt andet blevet grebet af Ida Jessens nyeste roman, Telefon, og så har hun fået øjnene op for en ikke helt ny musikgenre.

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

KOMMENTAR: Mediernes politiske kommentariat virker nærmest skuffede over, at Løkke tillod sig at holde en såkaldt statsmandstale i stedet for at sælge sit politiske valgprodukt. Men det kommende valg kommer netop til at blive afgjort på, hvem vi grundlæggende tror kan føre Danmark sikkert ind i en usikker fremtid. Og her er der behov for statsmænd og -kvinder.

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

I dagens udvalgte artikel fra året, der gik, spørger jeg, hvor meget videnskab der egentlig ligger bag ledelsesgerningen. I mange tilfælde er det meget lidt – og det er et kæmpe problem, mener den canadiske ledelsesprofessor Roger Martin, fordi der på grund af manglende viden opstår en masse ledelsesmæssige fejlslutninger, der modarbejder god ledelse. Jeg har mødt Roger Martin flere gange som journalist, og han har altid et nyt og anderledes greb på det, som alle andre tager for givet.

God læselyst og godt nytår,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

Dagens anbefaling er en artikel fra august 2018 om den udskældte universitetslov. Politikere ønsker grundlæggende set at gøre verden til et bedre sted, og derfor kommer nye love som regel af et godt hjerte. Alle de gode intentioner var også til stede, da den nye universitetslov blev vedtaget for halvandet år siden: Der skulle skabes klarhed over universitetsbestyrelsernes rolle og systemet for udpegning af nye bestyrelser skulle videreudvikles. Men loven har virket stik modsat, fortæller bestyrelsesformand for SDU Lars Nørby Johansen i dette ærlige interview: "Det er komplekst og uoverskueligt. Det er blevet labyrintisk. Det er nærmest kafkask. Det er i værste fald kontraproduktivt".

God læselyst og godt nytår,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

Dagens anbefaling handler om et af vilkårene ved livet i 2019, nemlig vores stormfulde had/kærlighedsforhold til den digitale teknologi. Vi er alle dybt afhængige af vores dimser – men samtidig blev det i løbet af 2018 stadig tydeligere, hvordan vores data opsamles og misbruges i stor stil. Lige bag de smarte løsninger er der en mørk og skræmmende verden af manipulation, diskrimination og overvågning. Vi famler efter at finde nogle etiske retningslinjer, der kan bevare menneskelige værdier – men uden at give køb på teknologiens fordele.

God læselyst og godt nytår,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

I denne udvalgte artikel fra 2018 skriver jeg om, at der aldrig har været så mange nydanskere i job som i dag. Beskæftigelsen stiger. Dansk erhvervsliv er mangfoldigt. Flere får en uddannelse. Kriminaliteten falder. Alt sammen positive historier. Men det bærer den hjemlige integrationsdebat ikke præg af. De positive tendenser drukner i en skarp politisk debat med fokus på problemer. Debatten er så højspændt, at ingen partier vil tage ejerskab til succesen.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

Dagens anbefaling er en artikel fra november, hvor jeg ser nærmere på Medicinrådet, et år efter det blev etableret. Medicinrådet undersøger nye lægemidler for at se, om de leverer klinisk merværdi til en acceptabel pris. Efter det førte års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt", lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger. Til nytår skal Medicinrådet evalueres.

God læselyst og godt nytår,

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

Dagens anbefaling dykker ned i velfærden, som bliver et hovedtema i valgkampen. Politikere fra både røde og blå partier vil love mere og bedre velfærd. Det gør de år efter år. Men de fortæller ikke, at væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Udgifterne til sundhed pr. indbygger er ganske vist vokset. Til gengæld er udgifterne på andre store velfærdsområder som ældre og uddannelse faldet. Og intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

Dagens anbefaling er en analyse af Margrethe Vestagers mulige fremtid i Bruxelles, som vi bragte i september. I 2019 er der valg til Europa-Parlamentet, og topposterne i EU-institutionerne skal besættes. Margrethe Vestager har gjort det fremragende som konkurrencekommissær, men hun er langt fra sikker på at kunne fortsætte som kommissær. Hverken Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen forventes at ville indstille hende til den nye EU-Kommission til sommer.

God læselyst og glædelig jul,

Claus Kragh, europaredaktør

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

I dagens anbefalede artikel tager jeg dig med på reportage til Herning, hvor der i efteråret blev afholdt svinekongres for det danske landbrug. Et landbrug på rente-coke sætter bæredygtighed på dagsordenen, men føler sig fremmedgjort af befolkningen i en tid, hvor det danske animalske landbrug er udfordret på bæredygtigheden, på økonomien og på forbrugernes præferencer.

God læselyst og glædelig jul,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Ledelsesprofessor Steen Hildebrandt har flittigt beskrevet, analyseret og diskuteret FN's 17 verdensmål i sine indlæg i Ugebrevet Mandag Morgen. Nu er en række af de bedste indlæg samlet i hæftet 'Verdensmålene - det vigtigste punkt på dagsordenen!'. Læs hans julehilsen, og hent hæftet her.

De bedste fra 2018: Danske whistleblowere er retsløse

De bedste fra 2018: Danske whistleblowere er retsløse

Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om whistleblowere fra starten af december. Whistleblowere bliver kaldt helte, men ordningerne bag er påfaldende lovløst land. Datatilsynet holdt indtil maj styr på, om de private whistleblowerordninger overholdt reglerne for persondata, men i fremtiden er det op til virksomhederne selv at overholde den nye persondataforordning. Ordningerne kan i værste fald ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem, lyder kritikken.

God læselyst og glædelig jul,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Du har nok ikke brug for en blockchain

De bedste fra 2018: Du har nok ikke brug for en blockchain

Har du brug for en blockchain? Svaret er nok nej. I lang tid blev jeg som erhvervsredaktør overdynget med konsulentberetninger om teknologien blockchain som det nye og nærmest oversete guld. Men hvad er realiteterne egentlig? Det satte vi os for at undersøge i et tema i efteråret, og sandheden er mere nuanceret. 

God læselyst og glædelig jul,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Fremtidens industriproduktion rykker tæt på kunden

De bedste fra 2018: Fremtidens industriproduktion rykker tæt på kunden

I dagens anbefalede historie ser jeg nærmere på den industrielle økonomis logik, som vi har levet med i snart 200 år. Masseproduktion af ensartede varer, global outsourcing og et knivskarpt fokus på lave priser. Men modellen er udfordret fra mange sider: Forbrugerne efterspørger personligt tilpassede produkter, og nye funktioner og stilarter veksler hurtigere og hurtigere.

Fleksibilitet og individualisering er nøgleord, og derfor skifter fokus fra produkter til løsninger til lejligheden. Ganske praktisk passer det fint med den teknologiske udvikling: 3D print, fleksible robotter og digitale platforme gør det muligt at organisere værdiskabelsen, så den kan levere varen i den økonomi, der kommer efter industrisamfundet.

God læselyst og glædelig jul,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Europas demokratier er lette ofre for sorte penge

De bedste fra 2018: Europas demokratier er lette ofre for sorte penge

Dagens anbefalede historie er en, der desværre vil være relevant længe endnu. 2018 har vist, hvordan sociale medier gør det let at støtte politisk virksomhed, uden at støtten kan spores.

I Tyskland har partiet AfD’s kandidater tilsammen modtaget mellem 150 og 250 mio. kr. i små, ikke sporbare donationer. Det samme finder sted i Danmark, USA, Storbritannien og andre lande. Det svækker Europas nationale demokratier, og det svækker det europæiske samarbejde. De danske myndigheder er derfor på vagt i forbindelse med forårets valg til hhv. Folketinget og Europa-Parlamentet.

God læselyst og glædelig jul,

Claus Kragh, europaredaktør

’Studio’-undervisning ruster studerende til det uforudsigelige arbejdsliv

’Studio’-undervisning ruster studerende til det uforudsigelige arbejdsliv

Forskningsprojekt skal undersøge, om såkaldt studiobaseret undervisning påvirker studerendes karrierevalg. Den projektorienterede metode er udbredt på designuddannelserne, men ikke på de danske universiteter. Det kan ændre sig i takt med, at erhvervslivet efterspørger nye kompetencer, mener forskningsleder Bo Christensen.

Vi skal ikke ønske os en ny Brexit-afstemning

Vi skal ikke ønske os en ny Brexit-afstemning

KOMMENTAR: Har du Brexit-blues og drømmer om, at briterne besinder sig og afholder en ny folkeafstemning? Og til sidst ender med at blive i EU? Mandag Morgens europaredaktør Claus Kragh kan godt genkende følelsen. Men han mener også, at Danmark og resten af EU reelt er bedst tjent med, at Storbritannien forlader EU.

Hvad i alverden er det, der kører dér?

Hvad i alverden er det, der kører dér?

En mangfoldighed af nye, små elektriske køretøjer, med eksotiske navne som hoverboards, uniwheels og speed pedelecs, vil i den nærmeste fremtid blande sig i storbyernes mylder. Sammen med selvkørende biler og busser, små udbringningsrobotter, robothunde og droner kan de med tiden fortrænge bilerne som byernes konger.