Sociale virksomheder vækster lige så meget som andre

Knap hver tiende af landets virksomheder påtager sig et særligt stort socialt ansvar ved at ansætte ekstra mange personer på kanten af arbejdsmarkedet. Det er ikke en møllesten om halsen for dem. De vækster lige så meget som andre virksomheder, viser stor analyse af over 20.000 smv’er.

Det kan godt lade sig gøre at drive en succesfuld virksomhed og samtidig påtage sig et ekstra stort socialt ansvar ved at ansætte folk på kanten af arbejdsmarkedet.

Det dokumenterer en omfattende analyse baseret på over 20.000 af landets små og mellemstore virksomheder – de såkaldte smv’er. Den viser, at de sociale virksomheder har en lige så høj vækst i omsætningen som alle ordinære virksomheder. De vokser stort set lige så meget målt på antal beskæftigede. Og de har en relativt højere vækst på bundlinjen.

Velfærdens 2025-plan

Alligevel holder mange virksomhedsejere sig tilbage med at ansætte folk i farezonen for at ende på samfundets sidelinje som følge af deres fysiske eller psykiske udfordringer eller massive sociale problemer. Kun ca. hver tiende virksomhed tager et særligt socialt ansvar og har ansat ekstra mange udsatte.

Analysen er den første af sin art og er foretaget af Den Sociale Kapitalfond. Her mener adm. direktør Lars Jannick Johansen, at der er et betydeligt potentiale for at gøre landets virksomheder mere socialt ansvarlige.

”Nu har vi fået dokumenteret, at vækst og social bundlinje godt kan kombineres. Det er positivt, at hver tredje virksomhed gør noget for at inkludere udsatte, mens hver tiende virksomhed gør noget ganske særligt. Og mange virksomhedsejere vil gerne gøre noget mere, hvis de vidste, hvordan de skulle gøre det. Det vidner om et stort potentiale for at hjælpe langt flere danske små og mellemstore virksomheder til at forene social og forretningsmæssig succes,” siger Lars Jannick Johansen.

Den Sociale Kapitalfond støtter og investerer i virksomheder i Danmark, der løser sociale problemer og skaber nye muligheder for udsatte folk på det danske arbejdsmarked. Fonden har foreløbig investeret i syv sociale virksomheder. En af dem er Logistikkompagniet, som netop har vundet årets CSR People Prize for sine evner til at kombinere god forretning med et stort socialt engagement. Se xxx (Her skal henvises til casehistorien om Logistikkompagniet).

Stort potentiale

Vi har i årevis diskuteret, hvordan flere af de 750.000-800.000 voksne danskere parkeret på overførselsindkomst kan få foden inden for på arbejdsmarkedet. Mange af dem har svært ved at få fodfæste på grund af fysiske eller psykiske udfordringer eller massive sociale problemer. Trods talrige politiske reformer og andre initiativer gennem de sidste 25 år er antallet kun ændret marginalt.

Det er den store møllesten om halsen på dansk økonomi, og statsminister Lars Løkke Rasmussen har gjort det til et af sine absolut højest prioriterede opgaver at få flere i arbejde.

Mange virksomheder i landet påtager sig ganske vist et socialt ansvar allerede ved at tilknytte udsatte personer på forskellige former for støtteordninger. Ca. hver tredje – godt 35 pct. – af alle smv’er har mindst en person ansat i støttet beskæftigelse.

Men nogle virksomheder går et langt skridt videre. De kan betegnes som ’særligt sociale virksomheder’. I analysen er de defineret som de private virksomheder med mellem 10 og 250 ansatte, hvoraf antallet af folk i støttet beskæftigelse er enten mindst 5 ansatte eller mindst 10 pct. af det samlede antal medarbejdere i virksomheden. Støttet beskæftigelse kan f.eks. være fleksjob, løntilskud, skånejob eller revalidering.

Ifølge analysen, der bygger på data fra Danmarks Statistik, er der ca. 1.700 af den slags virksomheder ud af de mere end 20.000 smv’er – altså knap hver 10. virksomhed. De findes over hele landet, i alle brancher og løfter på hver sin måde et socialt ansvar.

Disse typer af virksomheder er overrepræsenteret inden for brancher som handel og industri sammenlignet med øvrige små og mellemstore virksomheder. Til gengæld er de typisk underrepræsenteret i brancher som bygge og anlæg, videnservice samt information og kommunikation.

Den nye analyse dokumenterer et stort potentiale blandt landets virksomheder til at ansætte flere folk på kanten af arbejdsmarkedet. Den viser, at de ’særligt sociale virksomheder’ i 2013 havde 5.500 personer ansat i støttet beskæftigelse. Til sammenligning var der 340.000 fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse, når man ser bort fra grupper som dagpengemodtagere, førtidspensionister, efterlønsmodtagere og folk på barselsdagpenge.

Omkring hver femte af de virksomheder, der i dag ikke har ansatte med nedsat arbejdsevne, vurderer, at de både har rammerne og økonomien til at kunne få det, konkluderer 2015-udgaven af kortlægningen ’Virksomheders sociale engagement’, der hvert år udgives af SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Vokser på lige fod med andre

Den nye analyse slår langt hen ad vejen en pæl igennem påstanden om, at det svækker virksomhedens toplinje at have socialt udsatte på lønningslisten.

Der er ikke umiddelbart forskel i omsætningen på de sociale og ordinære virksomheder med over 50 ansatte. De omsætter stort set for lige meget. Der er dog forskel på de små virksomheder med under 50 ansatte. Her omsætter ordinære virksomheder i gennemsnit for 35 millioner kr., mens de særligt socialt ansvarlige virksomheder ’kun’ omsætter for 22 millioner.

De sociale virksomheder vækster dog lige så godt som andre virksomheder. Den årlige vækst i omsætningen i ’særligt socialt ansvarlige virksomheder’ ligger på godt 13 pct. i snit. Det er stort set det samme som i almindelige virksomheder. Se figur 1.

Socialøkonomiske virksomheder er en god forretning

Figur 1 | Forstør   Luk

Socialt ansvarlige virksomheder har lavere indtjening, men vækster lige så meget som andre virksomheder.

Kilde: Den Sociale Kapitalfond

Andelen af sociale virksomheder med en årlig vækst i omsætningen på mindst 10 pct. er en smule lavere end for ordinære virksomheder. Den ligger på godt 35 pct., mens den er godt 40 pct. for ordinære virksomheder.

De sociale virksomheder vokser også stort set lige så hurtigt som andre virksomheder målt i antallet af medarbejdere. De små sociale virksomheder har en lidt større fremgang i beskæftigelsen end de tilsvarende små ordinære virksomheder. De mellemstore har omvendt en lidt mindre fremgang.

Virksomhedsejere kan sove roligere

Den væsentligste forskel i virksomhedernes økonomiske performance er på bundlinjen. De små sociale virksomheder har typisk et årsresultat før skat på det halve af ordinære virksomheder og en lavere vækst målt i kroner og ører. Denne forskel kan til dels forklares ved den lavere omsætning. Når virksomheden omsætter for færre penge, bliver overskuddet og væksten tilsvarende lavere.

Når virksomhederne bliver målt på den procentvise vækstrate, ændrer billedet sig dog noget. Fra 2012 til 2013 opnåede de små socialt ansvarlige virksomheder en vækst i årsresultatet på ca. 70 pct., mens de mellemstore landede på en vækst på 45 pct. Det er højere end for ordinære virksomheder.

Analysechef Kristian Thor Jakobsen fra Den Sociale Kapitalfond, der står bag den nye analyse, mener, at virksomhedsejere nu kan sove lidt mere trygt om natten, hvis de har planer om at tage et større socialt ansvar.

”Det er ikke nødvendigvis en klods om benet for virksomhedsejere at drive deres virksomhed på særlige sociale vilkår. De behøver heller ikke at gå på kompromis med andre økonomiske målsætninger som større overskud og højere vækst, hvis de påtager sig et større socialt ansvar,” siger Kristian Thor Jakobsen.

Analysen viser, at fire ud af fem af de ’særligt sociale virksomheder’ tilbage i 2010 fortsat var aktive selskaber ved udgangen af 2013. Det svarer stort set til andelen af ordinære virksomheder. Så trods den lidt lavere indtjening var de sociale virksomheder ikke umiddelbart i højere risiko for at gå konkurs end andre virksomheder.

LÆS OGSÅ: Det betaler sig at give folk en chance

,

Forrige artikel En ny verdensorden - fra værdipolitik til big business En ny verdensorden - fra værdipolitik til big business Næste artikel Det betaler sig at give folk en chance Det betaler sig at give folk en chance

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Virksomheder som Google, Amazon og Facebook er blevet så store, at flere demokrater nu foreslår en opsplitning af techgiganterne. Men politikerne glemmer, at virksomheders dominans skifter hele tiden, mener Wall Street Journals Dan Gallagher. Derfor foregår debatten på forkerte præmisser.

Europa står foran et historisk skæbnevalg

Europa står foran et historisk skæbnevalg

Valget til Europa-Parlamentet 26. maj er det vigtigste nogensinde, fordi EU er under pres både internt og eksternt. Mens Brexit-processen har ført til voldsom kritik af Underhuset i London, har Europa-Parlamentet forvandlet sig fra et Mickey Mouse-Parlament til en central aktør i europæisk politik og en lovgivende forsamling med global rækkevidde.

Europa-Parlamentets yderfløje vokser

Europa-Parlamentets yderfløje vokser

Fløjpartierne med EU-skepsis på plakaten bliver stærkere i Europa-Parlamentet ved det kommende valg. Det kan i yderste konsekvens ramme centrale EU-politikker. Men også den liberale midte kommer til at stå stærkere.

EU er afgørende for danske klimaambitioner

EU er afgørende for danske klimaambitioner

Europa-Parlamentet spiller i en nøglerolle i EU’s kollektive klimapolitik – som også fastlægger Danmarks nationale klimamål. Derfor er grøn omstilling et kerneområde for alle danske medlemmer af Europa-Parlamentet.

Fort Europa er ikke længere et skræmmebillede

Fort Europa er ikke længere et skræmmebillede

Udlændingepolitikken har siden 2015 været det mest eksplosive tema i europæisk politik. EU har gennem aftaler med tredjelande og oprustet grænsekontrol reduceret antallet af illegale indvandrere, men der er fortsat ikke enighed om en fælles asyl- og indvandringspolitik.

Skat får central rolle i EP-valg

Skat får central rolle i EP-valg

Skattepolitikken er det sidste politikområde, hvor medlemslandene har fuld vetoret. Men Europa-Parlamentet har fået en vigtig skattepolitisk rolle – ikke mindst i kraft af konkurrencekommissær Margrethe Vestagers fokus på, hvordan national skattepolitik forvrider konkurrencen i EU.

Set, læst og hørt: Knud Aarup

Set, læst og hørt: Knud Aarup

Mandag Morgen har bedt Knud Aarup om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet 'Parasitterne' på Aarhus Teater og en bog om en kærlighedshistorie fra Auschwitz.

Lars Løkke udsteder garanti mod sygehuslukninger

Lars Løkke udsteder garanti mod sygehuslukninger

Statsminister Lars Løkke Rasmussen lover i et stort interview med Mandag Morgen om sundhedsreformen flere penge til sundhed, øget inddragelse af patienter i beslutningerne og flere hårde prioriteringer med oprettelsen af nyt behandlingsråd. Han freder de 21 akutsygehuse og ændrer sin fortælling af reformens konsekvenser. 

Erhvervslivet og Mette Frederiksen i ny alliance

Erhvervslivet og Mette Frederiksen i ny alliance

KOMMENTAR: Danmarks rolle som grøn frontløber er alvorlig truet. Men løsningen ligger måske i et potentielt parløb mellem erhvervslivet og Socialdemokratiet, vurderer Erik Rasmussen på baggrund af en konference, hvor Mette Frederiksen og virksomhederne fandt sammen om klimaet.

Et Brexit 'game of chicken': May spiller højt spil hele vejen til Bruxelles

Et Brexit 'game of chicken': May spiller højt spil hele vejen til Bruxelles

ANALYSE: Det britiske parlaments beslutning om at bede om en udskydelse af landets exit fra EU giver startskuddet til en ny nervekrig, både i Westminster og på et EU-topmøde 21. marts. Trods det ene nederlag efter det andet har Theresa May stadig ikke opgivet at skræmme modstanderne i sit eget parti til at stemme for sin Brexit-aftale.

Sådan vil et britisk 'no deal'-scenarie se ud for Danmark

Sådan vil et britisk 'no deal'-scenarie se ud for Danmark

Virksomheder og myndigheder i Storbritannien og resten af Europa er i fuld gang med at forberede sig på scenariet uden en Brexit-aftale den 29. marts. Et ’no deal’-scenarie byder især på nye toldafgifter, administrative byrder og tvivl om godkendelser.

Nej tak til konkurrerende e-bokse

Nej tak til konkurrerende e-bokse

KOMMENTAR: Staten risikerer at ramme sig selv i nakken på flere måder ved udbud af en digital postløsning. Det er vigtig og velfungerende fælles infrastruktur, der nu sættes i udbud. Og fordi vi alle er medejere af e-Boks gennem statens ejerskab af Post Nord, så vil tab af indtægter til det fælles system i sidste ende koste staten – og dermed skatteyderne – dyrt.

Værdier er nu engang det bedste styringsredskab

Værdier er nu engang det bedste styringsredskab

KOMMENTAR: Det er aldrig nemt at vende sin organisations tænkning på hovedet. I Aarhus Kommune arbejder vi på at vende det hele fra en indefra-og-ud-tankegang til en udefra-og-ind-tankegang. Det kræver tydelige værdier, nye begreber og – naturligvis – reformer.

Bare gå efter manden

Bare gå efter manden

KOMMENTAR: Det personlige og det forretningsmæssige kan ikke skilles ad. For hvem vil følge en retning, der ikke er sat af et rigtigt menneske, en, der både kan tage ansvar for succes og fejltagelser? Dagens ledelsesskribent giver sit bud på, hvordan personligt lederskab kan leves i praksis.

Karen Hækkerup: Sociale investeringer kan være et columbusæg

Karen Hækkerup: Sociale investeringer kan være et columbusæg

Med bred opbakning fra Folketinget skal Den Sociale Investeringsfond fremme investeringer for at undgå anbringelser af børn, forebygge livsstilssygdomme, undgå langtidssygemeldinger og hjælpe børn i familier med misbrug. "Kan ekstern kapital løfte velfærden, vil det være fantastisk," siger fondens formand, den tidligere S-minister, Karen Hækkerup.

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Forestillingen om den rationelle borger er på vej ud hos offentlige myndigheder, som i stigende grad anvender adfærdsdesign, også kaldet nudging, til at påvirke vores valg i retning af vores eget eller samfundets bedste. Men grænsen mellem et kærligt puf og manipulation kan være hårfin.

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Adfærdspsykologerne har samlet en værktøjskasse med psykologiske mekanismer, som kan anvendes til at påvirke folks handlinger. Det er virkemidler, der kan have stor indflydelse på, hvilke beslutninger vi tager, uden at vi er klar over det.

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

En gren af adfærdsdesign handler om at skabe vaner hos brugeren. Når det virker, kan det skabe en langt stærkere forbindelse mellem virksomhed og kunde. Men effekten kan også være så stærk, at det nærmer sig afhængighed.

Set, læst og hørt: Matias Møl Dalsgaard

Set, læst og hørt: Matias Møl Dalsgaard

Mandag Morgen har spurgt GoMore-stifter Matias Møl Dalsgaard om, hvad han har set, læst og hørt for nylig. Han anbefaler den afdøde musiker Jeff Buckley og en bog, der får ham til at mindes en tid, hvor hans liv drejede sig mere om kunst end om business.

Nyt job: Frands Fischer er Skanderborgs nye borgmester

Nyt job: Frands Fischer er Skanderborgs nye borgmester

Da stemmeslugeren Jørgen Gaarde pludselig har valgt at trække sig fra borgmesterposten i Skanderborg, overtager socialdemokraten Frands Fischer snart kæderne. Frands Fischers største udfordring bliver at sikre fortsat vækst i en af landets mest fremgangsrige kommuner.

Del Mandag Morgen kvit og frit i denne uge

Del Mandag Morgen kvit og frit i denne uge

Mandag Morgen er i forårshumør og deler denne uges nummer med alle, der er nysgerrige efter at se, hvad ugebrevet har at byde på. Du er også velkommen til at dele med dit netværk. Hent ugebrevet som PDF her. 

ATP anklages for omvendt Robin Hood

ATP anklages for omvendt Robin Hood

ATP-formand erkender udfordringer med fair fordeling af pensionspenge. Pensionsgigantens modeller tilgodeser nemlig de længstlevende, og det har de svageste grupper ikke nødvendigvis så megen gavn af, bekræfter Torben M. Andersen. At opdele pensionssparerne i risikogrupper kunne være en løsning, mener eksperter.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.

DF og Nye Borgerlige har skabt et politisk parallelsamfund

DF og Nye Borgerlige har skabt et politisk parallelsamfund

KOMMENTAR: Konkurrencen med Nye Borgerlige om en endnu strammere udlændingepolitik trækker DF væk fra positionen på midten af dansk politik. Duellen mellem Vermund og Thulesen Dahl torsdag syntes at foregå i sin helt egen politiske parallelverden. En verden langt fra kongemagerpositionen og regeringsmagten.  

Macron træder frem som Europas politiske leder

Macron træder frem som Europas politiske leder

ANALYSE: Statsministeriet var orienteret i forvejen, da Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, mandag aften fremlagde sine ambitiøse visioner for EU-samarbejdet. Udspillet er først og fremmest et oplæg til europaparlamentsvalget 26. maj, hvor Macron vil samarbejde med den liberale gruppe, hvor både Lars Løkke Rasmussen og Margrethe Vestager er forankret.

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

Ved de sidste ti valg i Estland har det været muligt at afgive sin stemme elektronisk fra sin computer. Ved valget i søndags benyttede næsten halvdelen af vælgerne sig af muligheden.

En tidlig indsats er måske ikke altid det bedste

En tidlig indsats er måske ikke altid det bedste

KOMMENTAR: Med inspiration fra den såkaldte Heckman-kurve er der bred enighed om, at jo tidligere i livet sociale indsatser sker, jo bedre. Det har haft stor indflydelse på dansk velfærdspolitik. Men resultaterne af en empirisk efterprøvning foretaget af to newzealandske forskere stemmer ikke overens med Heckman-kurven. Langtfra.

USA's politiske komet har en radikal grøn plan

USA's politiske komet har en radikal grøn plan

Moderate miljøorganisationer og demokratiske seniorpolitikere lægger luft til den plan for USA's grønne omstilling, The Green New Deal, som den nye unge stjerne i amerikansk politik, demokraten Alexandria Ocasio-Cortez, netop har fremlagt.

Folketingsvalget 2019: En kaotisk omgang alle mod alle

Folketingsvalget 2019: En kaotisk omgang alle mod alle

Med syv partiledere i blå blok og fem i rød har danskerne udsigt til en af de mest kaotiske valgkampe i nyere tid. Det gør det svært for Lars Løkke og Mette Frederiksen at udstede konkrete løfter. Mandag Morgens analyse baseret på samtaler med centrale politikere og embedsfolk viser store forskelle mellem S og V på otte konkrete områder. Et centralt spørgsmål kan afgøre valget.

8 områder der skiller Socialdemokratiet og Venstre

8 områder der skiller Socialdemokratiet og Venstre

Det kan nogle gange virke, som om man skal have luppen frem for at se forskellen på Socialdemokratiets og Venstres politik. Men Mandag Morgens gennemgang viser, at Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen på otte afgørende politikområder anviser to meget forskellige veje for Danmark. Se forskellene her.

Set, læst og hørt: Lasse Rich Henningsen

Set, læst og hørt: Lasse Rich Henningsen

Mandag Morgen har bedt Årets Leder 2018 Lasse Rich Henningsen om tre kulturanbefalinger. Han nævner blandt andet en fem år gammel Oscartale, der har gjort stort indtryk på ham.

Pas på den neutrale embedsmand

Pas på den neutrale embedsmand

KOMMENTAR: Forundersøgelser før en undersøgelseskommission kan være en god ting. Vel at mærke med en neutral, ekstern udspørger. Vi skal holde fast i, at ansvaret er ministerens og den neutrale embedsmand handler på ministerens ansvar.