Socialpolitik så selv budgetbisser kan forstå det

30.000 københavnere er på støtten – og har været det længe. En lille gruppe er unge mis­brugere, som har et hårdt liv. De er også et dyrt be­kendtskab for det offentlige. Nu sætter Københavns Kommune som den første kommune i Danmark tal på, hvad det koster at hjælpe nogle af disse unge til et bedre liv. Og regnestykket viser, at udgiften tjener sig hjem inden for seks år. Sociale tiltag kan være en god forretning. Københavns Kommune er den ene af kun tre kommuner – de to andre er Herning og Ishøj – der arbejder med at sætte tal på effekten af den sociale indsats. Det sker med brug af Skandia-modellen, et redskab udviklet af forskere på CBS på opfordring fra forsikringsselskabet Skandia. Samtidig opret­ter Københavns Kommune en investeringspulje på 452 mio. kr., der skal støtte sociale tiltag med dokumenteret effekt. Derudover er det eneste krav, at investeringen skal betales tilbage inden for tre til seks år. Dermed bliver sociale tiltag ikke længere en ud­gift, men en investering i et bedre liv for den enkel­te udsatte og i en bedre økonomi for kommunen.

De begår næsten alle sammen hærværk, de fleste er voldelige, og mere end halvdelen af dem er i besiddelse af et våben.  De er alle misbrugere af rusmidler som hash og alkohol og tilhører den hårdeste, men også en af de mest udsatte grupper af unge. De er under 25 år, 2 ud af 3 får psykologisk hjælp, og mere end en tredjedel gør skade på sig selv.

For den enkelte er livet hårdt. For en kommune koster de kassen. Og det vil de blive ved med hele livet, hvis ikke der kan rykkes ved deres livsbane.  Nu har Københavns Kommune som den første kommune i landet regnet på, hvordan sociale tiltag ikke bare er en udgift, men også kan være en investering. Samtidig afsætter kommunen en investeringspulje på næsten en halv milliard kroner.

Penge, der blandt andet kan gå til at bryde udsatte unges livsbane. Forudsætningen er, at tiltagene skal betale sig hjem i løbet af en periode på mellem tre og seks år.

Login