Søren Pind præsenterer første ”røntgenfoto” af uddannelsers kvalitet

Der er ingen sammenhæng mellem undervisningsudbyttet på studiet og nyuddannedes beskæftigelsesfrekvens på de videregående uddannelser. Det er konklusionen i en ny analyse fra uddannelses- og forskningsministerens store kvalitetstjek af de videregående uddannelser, der også viser, at især erhvervsakademierne halter efter på begge parametre.

Hvad er ”kvalitet” på de videregående uddannelser?

Det er det centrale spørgsmål, når uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) fredag præsenterer sin første årlige uddannelsespolitiske redegørelse med en lang række analyser og notater om de mange facetter af det noget diffuse begreb, som er blevet en af ministerens altoverskyggende mærkesager.

Hundredvis af videregående uddannelser på universiteter, erhvervsakademier og professionshøjskoler er blevet undersøgt med henblik på at opgøre, hvem der klarer sig godt, hvem der halter efter – og hvordan man i det hele taget kan måle kvaliteten af de danske uddannelser og derpå hæve niveauet.

Ugebrevet Mandag Morgen har fået indblik i en af analyserne, hvor der ses på sammenhængen mellem de studerendes egne vurderinger af deres udbytte af undervisningen og de nyuddannedes beskæftigelse.

”Noget af det, der spiller en stor rolle for at højne kvaliteten, er best practise. Og der får vi med den her analyse en slags røntgenfoto af, hvilke uddannelser der skiller sig ud på beskæftigelse og undervisningsudbytte,” siger Søren Pind til Mandag Morgen.

”Jeg tror, det kan være et godt værktøj for de studerende, så de bedre kan få en afklaring af, hvad for en uddannelse de skal vælge, så de ikke bare tror, at de altid kan få et arbejde, hvis bare adgangssnittet til studiet er højt,” tilføjer han.

Erhvervsakademier sakker bagud

Tallene for uddannelsernes undervisningsudbytte er baseret på svarene fra de 87.278 studerende, der i 2016 deltog i en spørgeskemaundersøgelse til Uddannelses- og Forskningsministeriets onlineværktøj Uddannelseszoom. Det svarer til lidt over en tredjedel af alle studerende.

I gennemsnit vurderer de studerende udbyttet af undervisningen på samtlige uddannelser til en score på 3,7, hvilket er i den lune ende af skalaen, der går fra 1 til 5. Derfor er der ikke på overordnet plan grund til at sætte de store alarmklokker i gang, konkluderer analysen, ligesom en gennemsnitlig beskæftigelsesfrekvens hos nyuddannede på 91 pct. i perioden 2009-2013 heller ikke giver anledning til bekymring.

Men afvigelserne fra gennemsnittene på de enkelte uddannelser giver til gengæld helt specifikke fingerpeg om, hvilke uddannelser der relativt set klarer sig godt, og hvilke der klarer sig dårligt. Se figur 1.

Kvalitet er mere end beskæftigelse

Figur 1 | Forstør   Luk

Ved at sammenholde beskæftigelsen for nyuddannede med de studerendes vurdering af undervisningsudbyttet på forskellige videregående uddannelser, bliver det tydeligt, at de to ting ikke entydigt hænger sammen. Nogle uddannelser har til trods for en høj beskæftigelse en relativ lav vurdering af undervisningsudbyttet.

Note1: Studerende har på en skala fra 1-5 svaret på følgende spørgsmål: “Hvor enig eller uenig er du i de følgende udsagn om din oplevelse af det faglige miljø på din uddannelse?: Mit udbytte af undervisningen er højt”.
Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriets beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik og de studerendes besvarelser i Uddannelseszoom.

De ca. 250 videregående uddannelser i analysen bliver inddelt i fire forskellige grupper efter gennemsnitsværdierne på de to parametre. De bedste uddannelser, der ligger over gennemsnittet for både beskæftigelse og undervisningsudbytte, kan findes i feltet i øverste højre hjørne, mens de, der klarer det dårligere end gennemsnittet på begge parametre, kan findes i nederste venstre hjørne.

I dette ”dårlige” hjørne ligger bl.a. en række erhvervsakademiuddannelser til f.eks. multimediedesigner, datamatiker og markedsføringsøkonom, der altså scorer relativt lavt for både beskæftigelse og undervisningsudbytte.

I alt er det hele 35 pct. af erhvervsakademiuddannelserne, der både har en beskæftigelsesfrekvens og et vurderet undervisningsudbytte under gennemsnittet. Til sammenligning er det 17 pct. for professionsbachelorer og 14 pct. for kandidatuddannelserne på universiteterne.

Kigger man alene på undervisningsudbyttet, er det endda hele 59 pct. af de undersøgte erhvervsakademiuddannelser, der har et vurderet udbytte af undervisningen under gennemsnittet på 3,7 point.

Det tager rektor på Erhvervsakademi Kolding og formand for erhvervsakademiuddannelsernes rektorkollegie, Niels Egelund, dog med ro. Han mener ikke, at metoden bag ministeriets sammenligningerne er god nok til at drage nogen håndfaste konklusioner om, hvilke uddannelser der mangler ”kvalitet”.

”Jeg er skeptisk over for metoden bag sammenligningerne, hvor man jo blander æbler, pærer og bananer sammen i en stor frugtsalat. For professionsuddannelser som lærer- og pædagoguddannelserne er der naturligvis høj beskæftigelse, fordi de uddannelser allerede er dimensioneret. Så dem kan vi jo ikke sammenligne os med. Og de studerendes vurdering af undervisningsudbyttet er jo en subjektiv vurdering, man skal tage med et gran salt,” siger Niels Egelund.

Beskæftigelse er ingen garanti for kvalitet – og omvendt

Paradoksalt nok viser analysen også, at beskæftigelse ikke er en særlig god indikator for kvaliteten af undervisningen, når den opgøres på grundlag af de studerendes egen vurdering. Der er således ingen signifikant sammenhæng mellem de to parametre i analysen, oplyser Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Det overrasker ikke den tidligere formand for Kvalitetsudvalget Jørgen Søndergaard der under Thorning-regeringen blev sat til at foretage et større kvalitetstjek af det danske uddannelsessystem.

”Den her krydsanalyse giver et godt billede af, om beskæftigelse og de studerendes oplevelse af udbytte hænger sammen. Det gør det overordnet set ikke,” siger han og peger på, at de to parametre også måler kvalitet på to vidt forskellige måder.

”Beskæftigelse handler mere om systemets kvalitet og ikke så meget om de enkelte uddannelser. Der vil være høj beskæftigelsesfrekvens for læger, sagfører og pædagoger og andre målrettede professionsuddannelser, uanset om undervisningen er dårlig. Og omvendt er f.eks. arkitektuddannelsen kendt for at have god undervisning, uden af det kan aflæses positivt i jobstatistikkerne,” siger Jørgen Søndergaard.

Analysens resultat strider på den måde imod Søren Pinds egen definition af kvalitet, hvor han hidtil har insisteret på, at det er et afgørende kvalitetsparameter ved en uddannelse, at de studerende kommer i arbejde efter studierne, hvilket derfor er gjort til et af de vigtigste elementer i regeringens forslag til en ny bevillingsreform. Og det insisterer han stadig på.

”Min definition af kvalitet handler om meget mere. Men jeg mener bestemt, at det er et kvalitetsparameter, at man kan få et arbejde, efter at det offentlige har betalt en dyr uddannelse, ikke mindst for de studerendes egen skyld,” siger Søren Pind.

Høj beskæftigelse, men ringe undervisning

Krydsanalysen afslører dermed også, at en række uddannelser, der såmænd nok har høj beskæftigelse hos de nyuddannede, alligevel scorer signifikant under gennemsnittet for de studerendes undervisningsudbytte. Det drejer sig ikke mindst om en række professionsuddannelser, hvor der traditionelt ikke er høj arbejdsløshed, bl.a. fordi optaget af studerende planlægges efter arbejdsmarkedets behov – som f.eks. pædagoger og lærere. Se figur 2.

Høj beskæftigelse trods lunken undervisning

Figur 2 | Forstør   Luk

Nogle uddannelser har relativ lav score for undervisningsudbytte, men en høj beskæftigelsesfrekvens. Det er især professionsuddannelser målrettet et specifikt job som f.eks. pædagog eller folkeskolelærer.

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriets beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik og de studerendes besvarelser i Uddannelseszoom.

Det rejser spørgsmålet, om nogle professionsuddannelser måske bruger en høj beskæftigelse som en sovepude for arbejdet med at udvikle undervisningskvaliteten.

”Det er jeg helt sikker på, ikke er tilfældet,” siger Stefan Hermann, rektor for Professionshøjskolen Metropol og formand for professionshøjskolernes rektorkollegie.

”Vi gør alt muligt for at fremme kvaliteten. Er det nok? Nej, jeg mener, at vi kan blive langt bedre til hele tiden at evaluere og udvikle kvaliteten. I det arbejde er de studerendes vurdering selvfølgelig vigtig, men man skal passe på med at ophøje det til det perfekte mål for kvalitet. Vi skal derimod derhen, hvor vi lægger meget mere vægt på udvikling og kvalitet ved blandet andet at sikre, at de professionelle, altså underviserne, udvikler stærke kollektive normer for kvalitet og udvikler dem ved at lære mere af hinanden,” siger Stefan Hermann.

Han understreger, at han bakker fuldstændigt op om Sørens Pinds kvalitetsdagsorden. Men han er kritisk over for den lidt refleksionsforladte produktion af den ene analyse efter den anden, hvor det ikke altid er til at skelne skidt fra kanel.

”Jeg har respekt for, at man arbejder med at undersøge data og skabe nye data for kvalitet i uddannelserne. Men det er, som om der lige for tiden bliver offentliggjort en ny analyse hver anden dag, og der synes jeg slet ikke, at vi får god nok mulighed for at gå ministeriets analyser efter i sømmene. Så min hovedkritik er, at det ikke er til at finde ud af, hvornår det er seriøse tal, der nu offentliggøres, eller om ministeriet bare forsøger at sætte en dagsorden i medierne,” siger han.

Den nye analyse af sammenhæng mellem beskæftigelse og undervisningsudbytte kalder han for ”refleksionsforladt datamining”.

”De præsenterer en masse tal, men der er ikke meget fortolkning og refleksion over, hvad der kan hæve kvaliteten,” siger Stefan Hermann.

Søren Pind understreger, at analysen ikke er udtryk for, at regeringen nu har fundet det endelige kvalitetsparameter.

”Man skal se det her som er et led i et dybdegående arbejde om at få beskrevet kvalitet. Det er ikke tilfældige tal. Men analysen her kan jo ikke stå alene, og den skal nærmere ses som et fragment i hele den her kvalitetsjagt, jeg har begivet mig ud på,” siger Søren Pind. Og den jagt fortsætter:

”Jeg må ærligt indrømme, at vi har brugt utroligt mange penge gennem årene, åbenbart uden at der er nogen klare kvalitetsindikatorer, og det synes jeg ikke er tilfredsstillende."

"Derfor skal vi simpelthen finde et godt kvalitetsparameter. Det er vi nødt til. Og det bliver jo ikke et enkelt tal, der skal afgøre det hele. Det bliver en kombination af flere ting,” siger han og nævner ud over beskæftigelse og de studerendes egne evalueringer også såkaldte peer review-analyser af undervisningen fra andre undervisere som elementer, han forestiller sig kan indgå i vurderingen.

”Det er jo lige så meget, fordi jeg hele tiden hører, at vi skal sende flere penge for at løfte kvaliteten af uddannelserne. Men jeg ved jo ikke, om det nytter noget. Og jeg vil helst bruge pengene rigtigt,” siger Søren Pind.

Mere refleksion, tak

Erhvervsakademierne er også tilhængere af øget fokus på undervisningskvalitet, men efterspørger ligeledes mere refleksion over, hvad der skal tælle som kvalitet.

”Hele den kvalitetsfokus, der er ved at blive bygget op, er selvfølgelig afhængig af gode tal. Og den mission er vi med på. Men jeg synes, vi har brug for nogle refleksioner over, hvad en ukritisk anvendelse af et utal af forskellige målinger har af bivirkninger,” siger Niels Egelund og fortsætter:

”De studerende gider ikke flere spørgeskemaer, og jeg er bange for, at vi er ved at nå ud i en kultur, hvor vi overdænger vores studerende med så mange spørgeskemaer, at de kommer til at se sig som simple forbrugere. Der er en åbenlys risiko for, at det fjerner fokus fra det, som er formålet. Og de mange spørgeskemaer risikerer at udvande den ellers fornuftige dagsorden om dannelse, niveau og krav,” siger Niels Egelund.

Sådan bliver det ikke, forsikrer Søren Pind.

”Jeg tror ikke, at det er en overhængende risiko, bare fordi man en gang om året spørger de studerende, hvad de synes. Jeg er ikke fjern fra ideen om, at man som betingelse for at gå op til eksamen f.eks. skal besvare sådan nogle spørgsmål,” siger han.

Den tidligere formand for Kvalitetsudvalget Jørgen Søndergaard er ikke i tvivl om, at jagten på kvalitetsparametre for gode uddannelser er en sund øvelse.

”Hele den her diskussion er jo med til give et større fokus på vigtigheden af at sikre en høj kvalitet i undervisningen, og det tror jeg er nyttigt. Nogle universiteter har underprioriteret god undervisning, fordi der har været mere prestige og økonomi i at satse alt på forskning. Det er sådan, systemet er skruet sammen nu,” siger Jørgen Søndergaard.

Læs hele analysen her.

Forrige artikel Tema-test 3 Tema-test 3 Næste artikel Zuckerbergs hamskifte – fra it-nørd til verdens frelser? Zuckerbergs hamskifte – fra it-nørd til verdens frelser?

Lederskabets største udfordring efter covid-19

Lederskabets største udfordring efter covid-19

LEDELSE At bedrive lederskab efter coronakrisen er at gribe muligheden for at skabe reelle forandringer. skriver Jim Hagemann Snabe i et indlæg, der har karakter af en programerklæring fra bestyrelsesformanden for Siemens og Maersk. I stedet for at genopbygge de virksomheder og de økonomier, vi havde før covid-19, bør vi træde et stort skridt ind i en bedre fremtid, mener Snabe. Mottoet er: Renewal, not return.

 Er der en rød linje for Kina?

Er der en rød linje for Kina?

KOMMENTAR Danmarks spionchef advarer mod at være naiv i forhold til Kina. Imens låner politikere pandaer til zoo. Nu må regeringen vove at tale åbent om, hvor grænsen går i forhold til at samarbejde med Kina.

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

GRØN OMSTILLING Landbruget er en af de helt store klimasyndere, og et CO2-neutralt landbrug kan virke som en fjern utopi. Tre aktører kommer her med deres bud på, hvordan Danmark kan leve op til målet om CO2-neutralitet i 2050.

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

GRØN OMSTILLING Oprindelige kulturer har ofte udviklet måder at leve på, som kan dække deres behov, samtidig med at de er med til at beskytte og holde balance i økosystemet omkring dem. Vi tænker på naturfolk som primitive, men reelt kan deres teknologi have været yderst sofistikeret, siger forfatteren til bogen ’Lo-tek’.

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

Klimaforandringerne kan blive særdeles kostbare for forsikringsbranchen. Derfor investerer de største forsikringsselskaber i stigende grad i aktiviteter, der gavner miljøet og nedsætter CO2-udslippet. I de seneste år er bæredygtighed blevet en vigtig del af forsikringsgiganternes forretning.

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

LEDELSE At skabe forretningsforbindelser i en coronatid kræver, at vi går online for at skabe relationerne og pleje dem. Det betyder også, at vi må droppe nogle af vores gamle strategier.

Mogens Jensen: Her er de fire største  benspænd for ligestillingen

Mogens Jensen: Her er de fire største benspænd for ligestillingen

POLITIK Ligestillingsminister Mogens Jensen har store planer for den kommende politiske sæson. Han vil presse virksomheder til at få flere kvinder i topledelsen. Mænd skal tage en større del af barselsorloven. Danmark skal have et mindre kønsopdelt uddannelsessystem. Og så skal LGBTI-personer have flere rettigheder.

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

POLITIK Om kort tid stiger pensionsalderen endnu engang. Og i takt med den højere pensionsalder stiger modløsheden blandt danskere, der ikke kan overskue flere år med fysisk og psykisk krævende arbejde. Landets største pensionsselskaber, forskere og Ældre Sagen opfordrer til et øget fokus på det gode og fleksible arbejdsliv. 

Det får seniorer til at blive længere i job

Det får seniorer til at blive længere i job

POLITIK Seniorerne har en ønskeseddel til landets politikere og virksomheder, hvis de skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Øverst på sedlen står ønsket om flere seniordage og længere ferie, godt socialt arbejdsmiljø og tillid til ledelsen. Det viser stor undersøgelse med 16.000 personer.

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

POLITIK Regeringen er på vej med kommission, der skal undersøge, om man kan forenkle reglerne for fleksibel tilbagetrækning, og om den nuværende stigning i pensionsalderen skal stoppe ved 70 år. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil samtidig investere mere i det sunde arbejdsliv.

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

ØKONOMI Sidste gang en økonomisk krise lammede verden, gemte de folkevalgte sig bag kølige teknokrater. Den hårdt tilkæmpede aftale fra EU-topmødet fortæller en ny historie. Mens centralbankernes værktøjskasse er ved at være tom, er selv tyskerne nu sluppet fri af spændetrøjen. Finanspolitikken er tilbage.  

Det lyksalige klimavalg

Det lyksalige klimavalg

KOMMENTAR Kan man købe sig lykkelig? Jeg tror det ikke, men jeg tror, at man ved at handle på noget godt kan opnå en fornemmelse af lykke. Den nye vare på hylden, som gør mig lykkelig, er den, som handler om et bedre klima. Produkter, som gør det nemt for forbrugeren at vælge klimarigtigt, som er produceret ansvarligt og lavet for at sætte positive aftryk.

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

LEDELSE Rygterne om strategiernes død i kølvandet på coronakrisen er stærkt overdrevne, men indholdet i det offentliges strategiske arbejde har ændret sig. Særligt fire nye spørgsmål melder sig.

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

POLITIK Sommerens store forlig i EU, der sender milliardstøtte til Sydeuropa, koster Danmark halvanden ’Arne-reform’ – 4,5 milliarder kroner – om året. Alligevel vil statsministeren have opbakning i Folketinget og erhvervslivet til sin europapolitiske kurs, der trods det højere EU-kontingent, bygger på stram finanspolitik og grøn realisme.

For stor til denne verden

For stor til denne verden

DIGITAL OMSTILLING Den amerikanske kongres kæmper om en mulig opsplitning af techgiganterne – men løsningen er ikke åbenbar.

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.