Søren Pind præsenterer første ”røntgenfoto” af uddannelsers kvalitet

Der er ingen sammenhæng mellem undervisningsudbyttet på studiet og nyuddannedes beskæftigelsesfrekvens på de videregående uddannelser. Det er konklusionen i en ny analyse fra uddannelses- og forskningsministerens store kvalitetstjek af de videregående uddannelser, der også viser, at især erhvervsakademierne halter efter på begge parametre.

Hvad er ”kvalitet” på de videregående uddannelser?

Det er det centrale spørgsmål, når uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) fredag præsenterer sin første årlige uddannelsespolitiske redegørelse med en lang række analyser og notater om de mange facetter af det noget diffuse begreb, som er blevet en af ministerens altoverskyggende mærkesager.

Hundredvis af videregående uddannelser på universiteter, erhvervsakademier og professionshøjskoler er blevet undersøgt med henblik på at opgøre, hvem der klarer sig godt, hvem der halter efter – og hvordan man i det hele taget kan måle kvaliteten af de danske uddannelser og derpå hæve niveauet.

Ugebrevet Mandag Morgen har fået indblik i en af analyserne, hvor der ses på sammenhængen mellem de studerendes egne vurderinger af deres udbytte af undervisningen og de nyuddannedes beskæftigelse.

”Noget af det, der spiller en stor rolle for at højne kvaliteten, er best practise. Og der får vi med den her analyse en slags røntgenfoto af, hvilke uddannelser der skiller sig ud på beskæftigelse og undervisningsudbytte,” siger Søren Pind til Mandag Morgen.

”Jeg tror, det kan være et godt værktøj for de studerende, så de bedre kan få en afklaring af, hvad for en uddannelse de skal vælge, så de ikke bare tror, at de altid kan få et arbejde, hvis bare adgangssnittet til studiet er højt,” tilføjer han.

Erhvervsakademier sakker bagud

Tallene for uddannelsernes undervisningsudbytte er baseret på svarene fra de 87.278 studerende, der i 2016 deltog i en spørgeskemaundersøgelse til Uddannelses- og Forskningsministeriets onlineværktøj Uddannelseszoom. Det svarer til lidt over en tredjedel af alle studerende.

I gennemsnit vurderer de studerende udbyttet af undervisningen på samtlige uddannelser til en score på 3,7, hvilket er i den lune ende af skalaen, der går fra 1 til 5. Derfor er der ikke på overordnet plan grund til at sætte de store alarmklokker i gang, konkluderer analysen, ligesom en gennemsnitlig beskæftigelsesfrekvens hos nyuddannede på 91 pct. i perioden 2009-2013 heller ikke giver anledning til bekymring.

Men afvigelserne fra gennemsnittene på de enkelte uddannelser giver til gengæld helt specifikke fingerpeg om, hvilke uddannelser der relativt set klarer sig godt, og hvilke der klarer sig dårligt. Se figur 1.

Kvalitet er mere end beskæftigelse

Figur 1 | Forstør   Luk

Ved at sammenholde beskæftigelsen for nyuddannede med de studerendes vurdering af undervisningsudbyttet på forskellige videregående uddannelser, bliver det tydeligt, at de to ting ikke entydigt hænger sammen. Nogle uddannelser har til trods for en høj beskæftigelse en relativ lav vurdering af undervisningsudbyttet.

Note1: Studerende har på en skala fra 1-5 svaret på følgende spørgsmål: “Hvor enig eller uenig er du i de følgende udsagn om din oplevelse af det faglige miljø på din uddannelse?: Mit udbytte af undervisningen er højt”.
Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriets beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik og de studerendes besvarelser i Uddannelseszoom.

De ca. 250 videregående uddannelser i analysen bliver inddelt i fire forskellige grupper efter gennemsnitsværdierne på de to parametre. De bedste uddannelser, der ligger over gennemsnittet for både beskæftigelse og undervisningsudbytte, kan findes i feltet i øverste højre hjørne, mens de, der klarer det dårligere end gennemsnittet på begge parametre, kan findes i nederste venstre hjørne.

I dette ”dårlige” hjørne ligger bl.a. en række erhvervsakademiuddannelser til f.eks. multimediedesigner, datamatiker og markedsføringsøkonom, der altså scorer relativt lavt for både beskæftigelse og undervisningsudbytte.

I alt er det hele 35 pct. af erhvervsakademiuddannelserne, der både har en beskæftigelsesfrekvens og et vurderet undervisningsudbytte under gennemsnittet. Til sammenligning er det 17 pct. for professionsbachelorer og 14 pct. for kandidatuddannelserne på universiteterne.

Kigger man alene på undervisningsudbyttet, er det endda hele 59 pct. af de undersøgte erhvervsakademiuddannelser, der har et vurderet udbytte af undervisningen under gennemsnittet på 3,7 point.

Det tager rektor på Erhvervsakademi Kolding og formand for erhvervsakademiuddannelsernes rektorkollegie, Niels Egelund, dog med ro. Han mener ikke, at metoden bag ministeriets sammenligningerne er god nok til at drage nogen håndfaste konklusioner om, hvilke uddannelser der mangler ”kvalitet”.

”Jeg er skeptisk over for metoden bag sammenligningerne, hvor man jo blander æbler, pærer og bananer sammen i en stor frugtsalat. For professionsuddannelser som lærer- og pædagoguddannelserne er der naturligvis høj beskæftigelse, fordi de uddannelser allerede er dimensioneret. Så dem kan vi jo ikke sammenligne os med. Og de studerendes vurdering af undervisningsudbyttet er jo en subjektiv vurdering, man skal tage med et gran salt,” siger Niels Egelund.

Beskæftigelse er ingen garanti for kvalitet – og omvendt

Paradoksalt nok viser analysen også, at beskæftigelse ikke er en særlig god indikator for kvaliteten af undervisningen, når den opgøres på grundlag af de studerendes egen vurdering. Der er således ingen signifikant sammenhæng mellem de to parametre i analysen, oplyser Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Det overrasker ikke den tidligere formand for Kvalitetsudvalget Jørgen Søndergaard der under Thorning-regeringen blev sat til at foretage et større kvalitetstjek af det danske uddannelsessystem.

”Den her krydsanalyse giver et godt billede af, om beskæftigelse og de studerendes oplevelse af udbytte hænger sammen. Det gør det overordnet set ikke,” siger han og peger på, at de to parametre også måler kvalitet på to vidt forskellige måder.

”Beskæftigelse handler mere om systemets kvalitet og ikke så meget om de enkelte uddannelser. Der vil være høj beskæftigelsesfrekvens for læger, sagfører og pædagoger og andre målrettede professionsuddannelser, uanset om undervisningen er dårlig. Og omvendt er f.eks. arkitektuddannelsen kendt for at have god undervisning, uden af det kan aflæses positivt i jobstatistikkerne,” siger Jørgen Søndergaard.

Analysens resultat strider på den måde imod Søren Pinds egen definition af kvalitet, hvor han hidtil har insisteret på, at det er et afgørende kvalitetsparameter ved en uddannelse, at de studerende kommer i arbejde efter studierne, hvilket derfor er gjort til et af de vigtigste elementer i regeringens forslag til en ny bevillingsreform. Og det insisterer han stadig på.

”Min definition af kvalitet handler om meget mere. Men jeg mener bestemt, at det er et kvalitetsparameter, at man kan få et arbejde, efter at det offentlige har betalt en dyr uddannelse, ikke mindst for de studerendes egen skyld,” siger Søren Pind.

Høj beskæftigelse, men ringe undervisning

Krydsanalysen afslører dermed også, at en række uddannelser, der såmænd nok har høj beskæftigelse hos de nyuddannede, alligevel scorer signifikant under gennemsnittet for de studerendes undervisningsudbytte. Det drejer sig ikke mindst om en række professionsuddannelser, hvor der traditionelt ikke er høj arbejdsløshed, bl.a. fordi optaget af studerende planlægges efter arbejdsmarkedets behov – som f.eks. pædagoger og lærere. Se figur 2.

Høj beskæftigelse trods lunken undervisning

Figur 2 | Forstør   Luk

Nogle uddannelser har relativ lav score for undervisningsudbytte, men en høj beskæftigelsesfrekvens. Det er især professionsuddannelser målrettet et specifikt job som f.eks. pædagog eller folkeskolelærer.

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriets beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik og de studerendes besvarelser i Uddannelseszoom.

Det rejser spørgsmålet, om nogle professionsuddannelser måske bruger en høj beskæftigelse som en sovepude for arbejdet med at udvikle undervisningskvaliteten.

”Det er jeg helt sikker på, ikke er tilfældet,” siger Stefan Hermann, rektor for Professionshøjskolen Metropol og formand for professionshøjskolernes rektorkollegie.

”Vi gør alt muligt for at fremme kvaliteten. Er det nok? Nej, jeg mener, at vi kan blive langt bedre til hele tiden at evaluere og udvikle kvaliteten. I det arbejde er de studerendes vurdering selvfølgelig vigtig, men man skal passe på med at ophøje det til det perfekte mål for kvalitet. Vi skal derimod derhen, hvor vi lægger meget mere vægt på udvikling og kvalitet ved blandet andet at sikre, at de professionelle, altså underviserne, udvikler stærke kollektive normer for kvalitet og udvikler dem ved at lære mere af hinanden,” siger Stefan Hermann.

Han understreger, at han bakker fuldstændigt op om Sørens Pinds kvalitetsdagsorden. Men han er kritisk over for den lidt refleksionsforladte produktion af den ene analyse efter den anden, hvor det ikke altid er til at skelne skidt fra kanel.

”Jeg har respekt for, at man arbejder med at undersøge data og skabe nye data for kvalitet i uddannelserne. Men det er, som om der lige for tiden bliver offentliggjort en ny analyse hver anden dag, og der synes jeg slet ikke, at vi får god nok mulighed for at gå ministeriets analyser efter i sømmene. Så min hovedkritik er, at det ikke er til at finde ud af, hvornår det er seriøse tal, der nu offentliggøres, eller om ministeriet bare forsøger at sætte en dagsorden i medierne,” siger han.

Den nye analyse af sammenhæng mellem beskæftigelse og undervisningsudbytte kalder han for ”refleksionsforladt datamining”.

”De præsenterer en masse tal, men der er ikke meget fortolkning og refleksion over, hvad der kan hæve kvaliteten,” siger Stefan Hermann.

Søren Pind understreger, at analysen ikke er udtryk for, at regeringen nu har fundet det endelige kvalitetsparameter.

”Man skal se det her som er et led i et dybdegående arbejde om at få beskrevet kvalitet. Det er ikke tilfældige tal. Men analysen her kan jo ikke stå alene, og den skal nærmere ses som et fragment i hele den her kvalitetsjagt, jeg har begivet mig ud på,” siger Søren Pind. Og den jagt fortsætter:

”Jeg må ærligt indrømme, at vi har brugt utroligt mange penge gennem årene, åbenbart uden at der er nogen klare kvalitetsindikatorer, og det synes jeg ikke er tilfredsstillende."

"Derfor skal vi simpelthen finde et godt kvalitetsparameter. Det er vi nødt til. Og det bliver jo ikke et enkelt tal, der skal afgøre det hele. Det bliver en kombination af flere ting,” siger han og nævner ud over beskæftigelse og de studerendes egne evalueringer også såkaldte peer review-analyser af undervisningen fra andre undervisere som elementer, han forestiller sig kan indgå i vurderingen.

”Det er jo lige så meget, fordi jeg hele tiden hører, at vi skal sende flere penge for at løfte kvaliteten af uddannelserne. Men jeg ved jo ikke, om det nytter noget. Og jeg vil helst bruge pengene rigtigt,” siger Søren Pind.

Mere refleksion, tak

Erhvervsakademierne er også tilhængere af øget fokus på undervisningskvalitet, men efterspørger ligeledes mere refleksion over, hvad der skal tælle som kvalitet.

”Hele den kvalitetsfokus, der er ved at blive bygget op, er selvfølgelig afhængig af gode tal. Og den mission er vi med på. Men jeg synes, vi har brug for nogle refleksioner over, hvad en ukritisk anvendelse af et utal af forskellige målinger har af bivirkninger,” siger Niels Egelund og fortsætter:

”De studerende gider ikke flere spørgeskemaer, og jeg er bange for, at vi er ved at nå ud i en kultur, hvor vi overdænger vores studerende med så mange spørgeskemaer, at de kommer til at se sig som simple forbrugere. Der er en åbenlys risiko for, at det fjerner fokus fra det, som er formålet. Og de mange spørgeskemaer risikerer at udvande den ellers fornuftige dagsorden om dannelse, niveau og krav,” siger Niels Egelund.

Sådan bliver det ikke, forsikrer Søren Pind.

”Jeg tror ikke, at det er en overhængende risiko, bare fordi man en gang om året spørger de studerende, hvad de synes. Jeg er ikke fjern fra ideen om, at man som betingelse for at gå op til eksamen f.eks. skal besvare sådan nogle spørgsmål,” siger han.

Den tidligere formand for Kvalitetsudvalget Jørgen Søndergaard er ikke i tvivl om, at jagten på kvalitetsparametre for gode uddannelser er en sund øvelse.

”Hele den her diskussion er jo med til give et større fokus på vigtigheden af at sikre en høj kvalitet i undervisningen, og det tror jeg er nyttigt. Nogle universiteter har underprioriteret god undervisning, fordi der har været mere prestige og økonomi i at satse alt på forskning. Det er sådan, systemet er skruet sammen nu,” siger Jørgen Søndergaard.

Læs hele analysen her.

Forrige artikel Tema-test 3 Tema-test 3 Næste artikel Zuckerbergs hamskifte – fra it-nørd til verdens frelser? Zuckerbergs hamskifte – fra it-nørd til verdens frelser?

Danmark vinder VM i bæredygtighed

Danmark vinder VM i bæredygtighed

KOMMENTAR: International analyse udnævner Danmark til global rollemodel for bæredygtighed og lægger måske grundstenen til at gøre bæredygtighed til en indbringende national forretningside. Timingen er optimal, skriver Erik Rasmussen.

Krisen forstærker både hierarki og anarki

Krisen forstærker både hierarki og anarki

Kriser kalder på topstyring og fælles fodslag. Men kriser tilskynder også initiativ og selvstyring. Dermed giver den aktuelle krise ledere et unikt indblik i moderne organisationers iboende kamp mellem hierarkiske og ikkehierarkiske organisationsprincipper, skriver ledelsesrådgiver Klaus Majgaard.

Kæmpe reform skal sende tusindvis af danskere på skolebænken

Kæmpe reform skal sende tusindvis af danskere på skolebænken

Coronakrisen har fået beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard til at fremskynde en hjørnesten i regeringens politik. En stor opkvalificeringsreform i flere faser skal klæde både faglærte og ufaglærte bedre på til fremtidens arbejdsmarked. Den er et brud med 20 års arbejdsmarkedsreformer og skal fjerne de barrierer, der hidtil har været en bremseklods for at få folk til at uddanne sig løbende gennem livet.

Jobcentre til minister: Ryd op i regler om uddannelse af ledige

Jobcentre til minister: Ryd op i regler om uddannelse af ledige

Fem jobchefer fra nogle af landets største byer ser tre jobskabende megatendenser efter coronakrisen. Der bliver flere grønne job, flere digitale job og flere omsorgsjob. Men det forudsætter et opgør med komplicerede regler, stive begrænsninger og manglende fleksibilitet. Ekstra tilskud til virksomheder, der hjælper ledige i gang, er også på tale.

Fremtidens biologiske trusler kalder på globalt samarbejde

Fremtidens biologiske trusler kalder på globalt samarbejde

KOMMENTAR: Som samfund har vi en tendens til at ignorere ekstreme scenarier med lille sandsynlighed, men store konsekvenser. Coronapandemien er muligvis kun en forsmag på både naturlige og menneskeskabte biologiske farer, som vi kan møde i fremtiden. Der er akut behov for styrket globalt samarbejde på området, skriver Instituttet for Fremtidsforskning.

Vi bruger flere sundhedskroner på de ældste end tidligere

Vi bruger flere sundhedskroner på de ældste end tidligere

NY VIDEN: De seneste ti år er sundhedsudgifterne til aldersgruppen 65-90 år steget mere end for resten af befolkningen, viser en rapport fra VIVE. Faktisk er det de ældste borgere, der bruger stort set alle ekstra ressourcer, som i samme periode er tilført sundhedsvæsenet.

Kan Blackrock glemme de fossile interesser når de rådgiver EU om bæredygtig finans?

Kan Blackrock glemme de fossile interesser når de rådgiver EU om bæredygtig finans?

De er berygtet for at pleje interesser i fossile brændstoffer benhårdt i hele verden. Men nu satser Blackrock stort på grønne investeringer. Og eftersom det lige nu er EU, der sætter standarder for de grønne investeringer, er der skruet kraftigt op for lobbyindsatsen i Bruxelles. Senest lykkedes det Blackrock at vinde en kritisk opgave for Kommissionen, som har fået politikere og ngo’er op i det røde felt. De forsøger nu at vriste opgaven ud af kapitalkæmpens hænder.  

Set, læst og hørt: Anders Ladekarl

Set, læst og hørt: Anders Ladekarl

Netflix-serien ’The Last Dance’ har givet Anders Ladekarl, generalsekretær i Røde Kors, indsigt i kunsten at lede primadonnaer. Han har også genlæst Hanne Vibeke Holsts ’Som Pesten’ og lyttet til podcast om de hvide busser.

Corona er ikke en landskamp mod Sverige

Corona er ikke en landskamp mod Sverige

KOMMENTAR: Ingen vil sidde tilbage som den, der gjorde det dårligst i kampen mod corona. Men giver det mening at sætte alle ressourcer ind på at holde dødstallet helt i bund? Eller risikerer vi at overse enorme omkostninger både økonomisk og sundhedsmæssigt?

Vi finder ikke vores nye samfundsvision i Bilka

Vi finder ikke vores nye samfundsvision i Bilka

KOMMENTAR: Tiden kalder på visioner for en verden, som løser de problemer, der ligger i en kapitalistisk logik, som er gået for vidt. Vores kunst- og kulturinstitutioner spiller en vigtig rolle i denne radikale nytænkning af vores samfund, skriver Line Groes.

Nyt job: Han skal lokke dansk talent til EU

Nyt job: Han skal lokke dansk talent til EU

Søren Toft lukker ned som selvstændig for i stedet at tiltræde en stilling ved Danmarks EU-ambassade i Bruxelles. Han skal gøre det sexet blandt unge akademikere at opsøge en karriere på europæisk niveau.

Er der opstået en usund symbiose  mellem ministeren og departementschefen?

Er der opstået en usund symbiose mellem ministeren og departementschefen?

Alle nyere politiske skandalesager har en fællesnævner. Den hedder systemet, og Inger Støjbergs sag om adskillelse af asylpar er ingen undtagelse. Derfor må vi kaste et kritisk blik på systemet, mener de tidligere departementschefer Peter Loft og Jørgen Rosted. Vås, siger manden bag udredningen af embedsapparatet, Bo Smith.

Corona-app er det perfekte overvågningsvåben

Corona-app er det perfekte overvågningsvåben

Når den danske app til at spore covid-19-smittede lanceres i juni, vil der være taget behørige hensyn til borgernesprivatliv og personlige data, for vi er nervøse for, at en app, der indføres for at sikre vores sundhed, kan vise sig at være et redskab til overvågning. I andre dele af verden er den frygt yderst velbegrundet.

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

KOMMENTAR: Flere internationale investorer mener, at innovative virksomheder opstår i krisetider. Coronakrisen er ikke anderledes. Derfor investerer internationale investorer stadig i innovative startupvirksomheder. Og flere mener, at det danske startupmiljø er interessant.

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

I det offentlige er møderne mere strukturerede, og mødedeltagerne kommer oftere til tiden end i det private, viser ny undersøgelse. Det private erhvervsliv kunne lære rigtig meget af det offentlige, mener mødeekspert.

En radikal vision om et cirkulært Ikea

En radikal vision om et cirkulært Ikea

Space10 er Ikeas ”hemmelige” udviklingsafdeling i København. Et lille designlaboratorium, der leverer ideer, scenarier og prototyper for fremtidens måder at leve og forbruge på. Mange af visionerne udfordrer radikalt Ikeas sædvanlige forretningsmodeller.

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Mikkel Bogh udforsker digitale kulturoplevelser på Youtube og videokunstplatformen DIS.art og rækker ud mod verden ad musikkens veje.

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

Hvis offentlige bygherrer stillede lige så håndfaste krav til bæredygtighed som de private, ville det flytte byggerier for mange milliarder i grøn retning. Hver tredje krone i det private byggeri investeres med krav om bæredygtighed. De offentlige nybyggerier halter langt bagud: 94 procent bygges i år uden bæredygtighedscertificering.  

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Klimaet må vente to år endnu på lovkrav om bæredygtighed i byggeriet. Boligminister Kaare Dybvad Bek vil lade både offentlige og private bygherrer tilslutte sig en frivillig bæredygtighedsstandard, før han i 2022 vil sætte arbejdet igang for at gøre den bindende. Indtil da vil ministeren ikke kræve, at hverken kommuner, regioner eller statslige institutioner bygger bæredygtigt, medmindre de selv synes, de har råd til at prioritere det.   

Gavner AI borgeren eller systemet?

Gavner AI borgeren eller systemet?

Hvem vinder, når det offentlige tager kunstig intelligens i brug? Er det borgerne, som kan blive betjent hurtigere og mere præcist og kvalificeret – eller bliver det snarere myndighederne, der kan overlade kontakten med borgerne til chatbots og lade maskinen om at træffe afgørelser?

Techgiganter vandt kampen om corona-app

Techgiganter vandt kampen om corona-app

KOMMENTAR: Politisk aftale om sporingsapp rummer masser af rigtige hensyn til borgernes privatliv. Og den viser tydeligt, at Google og Apple sidder på magten over den digitale infrastruktur.

Den globale sundhed styres af mænd

Den globale sundhed styres af mænd

Magten over den globale sundhed er koncentreret blandt mænd i de rige vestlige lande. Syv ud af ti ansatte i sundhedssektoren er kvinder. Men mænd sidder på syv ud af ti topposter i de store, globale sundhedsorganisationer. En skævhed, der bør stoppe nu, mener ligestillingsforkæmpere, for coronakrisen har vist betydningen af at have kvindelige ledere med helt i front, hvis der skal reddes menneskeliv.

Her er pengene til den grønne omstilling

Her er pengene til den grønne omstilling

Finanssektoren har efter eget udsagn investeringsvillig kapital til alle hjørner af den grønne omstilling. Regeringen og embedsapparatet får travlt med at bane vejen for, at den grønne kapital kan finde vej til de rette grønne projekter. Claus Kragh har talt med formanden for det finansielle klimapartnerskab.

Klimakampen splitter rød blok

Klimakampen splitter rød blok

ANALYSE: Regeringens klimaplan skal give Danmark to globalt banebrydende vindøer. Investorer klar med 400 millioner kroner i udviklingskapital til øen i Nordsøen, som kommer til at hedde VindØ. Energi- og klimaministeren går hårdt i rette med mærkesag fra De Radikale, Klimarådet og de grønne NGO’er.

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

Digital undervisningssystemer kan forhåbentlig bløde op på Sydkoreas meget formelle og meget krævende undervisningssystem. Danske leverandører kan tilbyde læring med udgangspunkt i kreativitet og leg – og en højere grad af ansvar for egen læring.

Kriseledelse mellem politik og faglighed

Kriseledelse mellem politik og faglighed

KOMMENTAR: Når ledere skal handle i kriser, bliver det ofte uden at kunne læne sig op ad velkendte strategier og tunge analyser. Politikere skal samtidig tage hensyn, som kan være i modstrid med sagkundskabens anbefalinger. Og det er helt legitimt, skriver fhv. departementschef Bo Smith.

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Den maritime sektor står foran en gigantisk omstilling. I de hjemlige farvande skal færgerne sejle på strøm fra vindmøller. På verdenshavene skal fremtidens containerskibe bæres frem af nye, grønne brændstoffer fremstillet af vindmøllestrøm fra havvindmølleparker. Men skal visionen blive til virkelighed, kræver det både nationalt mod og global enighed. 

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Teaterdirektør Anna Malzer har grint og grædt til moderne ungdomsserie, og når tiden er inde til det igen, skal hun til koncert med dansk hybrid mellem Leonard Cohen og kultrapperen Nas.

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Siden 2018 har alle nye love skullet udformes efter en række principper, der gør det lettere at administrere loven digitalt – det kaldes digitaliseringsklar lovgivning. En ny rapport viser dog, at det stadig kniber med at få tænkt de nye retningslinjer ind i lovgivningsarbejdet.

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Mange afgørelser i det offentlige bygger i dag på skøn, og beslutninger træffes igennem samtaler og forhandlinger mellem sagsbehandlere og borgeren. Hvis man i stedet vil benytte kunstig intelligens i administration, kræver det, at principperne bag afgørelserne kan sættes på en formel. Men kan man gøre det, uden at borgernes rettigheder forandres?

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

Kan algoritmer bruges til at støtte socialrådgivere, der arbejder med underretninger om udsatte børn? Et nyt dansk pilotprojekt undersøger, om det overhovedet giver mening at bruge kunstig intelligens til personsager på socialområdet.

Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed

Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed

KOMMENTAR: Coronakrisen er en forløber, en øvelse, om man vil, for noget meget vigtigere og vanskeligere. Nemlig den ledelsesmæssige håndtering af den klima- og bæredygtighedsudfordring, som hele verden står over for, og som kræver nyt lederskab på alle niveauer, skriver Steen Hildebrandt.

Turismen er i frit fald

Turismen er i frit fald

NY VIDEN: Coronavirussen har ifølge FN’s turistagentur skabt den største krise for den globale turisme siden 1950. I det værste scenarie vil turistaktiviteten i 2020 falde med næsten 80 procent i forhold til 2019.

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

KOMMENTAR: Det er en skræmmende tanke, at data og automatiseringer i fremtiden vil afløse menneskelige sagsbehandlere. Men robotter kan også være borgerens værn mod bias og politisk indblanding.

Nyt job: Marie Hansen skal understøtte en fornyelse af folkestyret

Nyt job: Marie Hansen skal understøtte en fornyelse af folkestyret

Efter seks år som departementchef i Kulturministeriet overtager Marie Hansen nu posten som direktør for Folketinget. Hansen skal betjene Folketingets præsidium og understøtte de forløb, der nu sættes i gang for at gentænke og styrke demokratiet. 

Frygten for anden bølge  – af arbejdsløsheden

Frygten for anden bølge – af arbejdsløsheden

I første uge af maj faldt arbejdsløsheden for første gang siden coronakrisens start. Økonomer frygter dog, at det kun er afslutningen på første bølge. Til sommer kan arbejdsløshedens anden bølge komme. Og den kan vare flere år.

Brug visualiseringer til de komplicerede budskaber

Brug visualiseringer til de komplicerede budskaber

Der bliver talt og skrevet utroligt meget om coronakrisen og klimakrisen – to abstrakte og uhåndgribelige kriser, som kræver, at vi ændrer vores adfærd. Hvis adfærdsændringen skal lykkes, er der få ting, der hjælper så meget som en visualisering.

Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

KOMMENTAR: Danmark er ved at genåbne efter coronanedlukningen. Nu kommer den uundgåelige diskussion om, hvad der set i retrospektiv var det rigtige at gøre, skriver CBS-forsker Camilla Sløk.