Søren Pind præsenterer første ”røntgenfoto” af uddannelsers kvalitet

Der er ingen sammenhæng mellem undervisningsudbyttet på studiet og nyuddannedes beskæftigelsesfrekvens på de videregående uddannelser. Det er konklusionen i en ny analyse fra uddannelses- og forskningsministerens store kvalitetstjek af de videregående uddannelser, der også viser, at især erhvervsakademierne halter efter på begge parametre.

Hvad er ”kvalitet” på de videregående uddannelser?

Det er det centrale spørgsmål, når uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) fredag præsenterer sin første årlige uddannelsespolitiske redegørelse med en lang række analyser og notater om de mange facetter af det noget diffuse begreb, som er blevet en af ministerens altoverskyggende mærkesager.

Hundredvis af videregående uddannelser på universiteter, erhvervsakademier og professionshøjskoler er blevet undersøgt med henblik på at opgøre, hvem der klarer sig godt, hvem der halter efter – og hvordan man i det hele taget kan måle kvaliteten af de danske uddannelser og derpå hæve niveauet.

Ugebrevet Mandag Morgen har fået indblik i en af analyserne, hvor der ses på sammenhængen mellem de studerendes egne vurderinger af deres udbytte af undervisningen og de nyuddannedes beskæftigelse.

”Noget af det, der spiller en stor rolle for at højne kvaliteten, er best practise. Og der får vi med den her analyse en slags røntgenfoto af, hvilke uddannelser der skiller sig ud på beskæftigelse og undervisningsudbytte,” siger Søren Pind til Mandag Morgen.

”Jeg tror, det kan være et godt værktøj for de studerende, så de bedre kan få en afklaring af, hvad for en uddannelse de skal vælge, så de ikke bare tror, at de altid kan få et arbejde, hvis bare adgangssnittet til studiet er højt,” tilføjer han.

Erhvervsakademier sakker bagud

Tallene for uddannelsernes undervisningsudbytte er baseret på svarene fra de 87.278 studerende, der i 2016 deltog i en spørgeskemaundersøgelse til Uddannelses- og Forskningsministeriets onlineværktøj Uddannelseszoom. Det svarer til lidt over en tredjedel af alle studerende.

I gennemsnit vurderer de studerende udbyttet af undervisningen på samtlige uddannelser til en score på 3,7, hvilket er i den lune ende af skalaen, der går fra 1 til 5. Derfor er der ikke på overordnet plan grund til at sætte de store alarmklokker i gang, konkluderer analysen, ligesom en gennemsnitlig beskæftigelsesfrekvens hos nyuddannede på 91 pct. i perioden 2009-2013 heller ikke giver anledning til bekymring.

Men afvigelserne fra gennemsnittene på de enkelte uddannelser giver til gengæld helt specifikke fingerpeg om, hvilke uddannelser der relativt set klarer sig godt, og hvilke der klarer sig dårligt. Se figur 1.

Kvalitet er mere end beskæftigelse

Figur 1 | Forstør   Luk

Ved at sammenholde beskæftigelsen for nyuddannede med de studerendes vurdering af undervisningsudbyttet på forskellige videregående uddannelser, bliver det tydeligt, at de to ting ikke entydigt hænger sammen. Nogle uddannelser har til trods for en høj beskæftigelse en relativ lav vurdering af undervisningsudbyttet.

Note1: Studerende har på en skala fra 1-5 svaret på følgende spørgsmål: “Hvor enig eller uenig er du i de følgende udsagn om din oplevelse af det faglige miljø på din uddannelse?: Mit udbytte af undervisningen er højt”.
Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriets beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik og de studerendes besvarelser i Uddannelseszoom.

De ca. 250 videregående uddannelser i analysen bliver inddelt i fire forskellige grupper efter gennemsnitsværdierne på de to parametre. De bedste uddannelser, der ligger over gennemsnittet for både beskæftigelse og undervisningsudbytte, kan findes i feltet i øverste højre hjørne, mens de, der klarer det dårligere end gennemsnittet på begge parametre, kan findes i nederste venstre hjørne.

I dette ”dårlige” hjørne ligger bl.a. en række erhvervsakademiuddannelser til f.eks. multimediedesigner, datamatiker og markedsføringsøkonom, der altså scorer relativt lavt for både beskæftigelse og undervisningsudbytte.

I alt er det hele 35 pct. af erhvervsakademiuddannelserne, der både har en beskæftigelsesfrekvens og et vurderet undervisningsudbytte under gennemsnittet. Til sammenligning er det 17 pct. for professionsbachelorer og 14 pct. for kandidatuddannelserne på universiteterne.

Kigger man alene på undervisningsudbyttet, er det endda hele 59 pct. af de undersøgte erhvervsakademiuddannelser, der har et vurderet udbytte af undervisningen under gennemsnittet på 3,7 point.

Det tager rektor på Erhvervsakademi Kolding og formand for erhvervsakademiuddannelsernes rektorkollegie, Niels Egelund, dog med ro. Han mener ikke, at metoden bag ministeriets sammenligningerne er god nok til at drage nogen håndfaste konklusioner om, hvilke uddannelser der mangler ”kvalitet”.

”Jeg er skeptisk over for metoden bag sammenligningerne, hvor man jo blander æbler, pærer og bananer sammen i en stor frugtsalat. For professionsuddannelser som lærer- og pædagoguddannelserne er der naturligvis høj beskæftigelse, fordi de uddannelser allerede er dimensioneret. Så dem kan vi jo ikke sammenligne os med. Og de studerendes vurdering af undervisningsudbyttet er jo en subjektiv vurdering, man skal tage med et gran salt,” siger Niels Egelund.

Beskæftigelse er ingen garanti for kvalitet – og omvendt

Paradoksalt nok viser analysen også, at beskæftigelse ikke er en særlig god indikator for kvaliteten af undervisningen, når den opgøres på grundlag af de studerendes egen vurdering. Der er således ingen signifikant sammenhæng mellem de to parametre i analysen, oplyser Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Det overrasker ikke den tidligere formand for Kvalitetsudvalget Jørgen Søndergaard der under Thorning-regeringen blev sat til at foretage et større kvalitetstjek af det danske uddannelsessystem.

”Den her krydsanalyse giver et godt billede af, om beskæftigelse og de studerendes oplevelse af udbytte hænger sammen. Det gør det overordnet set ikke,” siger han og peger på, at de to parametre også måler kvalitet på to vidt forskellige måder.

”Beskæftigelse handler mere om systemets kvalitet og ikke så meget om de enkelte uddannelser. Der vil være høj beskæftigelsesfrekvens for læger, sagfører og pædagoger og andre målrettede professionsuddannelser, uanset om undervisningen er dårlig. Og omvendt er f.eks. arkitektuddannelsen kendt for at have god undervisning, uden af det kan aflæses positivt i jobstatistikkerne,” siger Jørgen Søndergaard.

Analysens resultat strider på den måde imod Søren Pinds egen definition af kvalitet, hvor han hidtil har insisteret på, at det er et afgørende kvalitetsparameter ved en uddannelse, at de studerende kommer i arbejde efter studierne, hvilket derfor er gjort til et af de vigtigste elementer i regeringens forslag til en ny bevillingsreform. Og det insisterer han stadig på.

”Min definition af kvalitet handler om meget mere. Men jeg mener bestemt, at det er et kvalitetsparameter, at man kan få et arbejde, efter at det offentlige har betalt en dyr uddannelse, ikke mindst for de studerendes egen skyld,” siger Søren Pind.

Høj beskæftigelse, men ringe undervisning

Krydsanalysen afslører dermed også, at en række uddannelser, der såmænd nok har høj beskæftigelse hos de nyuddannede, alligevel scorer signifikant under gennemsnittet for de studerendes undervisningsudbytte. Det drejer sig ikke mindst om en række professionsuddannelser, hvor der traditionelt ikke er høj arbejdsløshed, bl.a. fordi optaget af studerende planlægges efter arbejdsmarkedets behov – som f.eks. pædagoger og lærere. Se figur 2.

Høj beskæftigelse trods lunken undervisning

Figur 2 | Forstør   Luk

Nogle uddannelser har relativ lav score for undervisningsudbytte, men en høj beskæftigelsesfrekvens. Det er især professionsuddannelser målrettet et specifikt job som f.eks. pædagog eller folkeskolelærer.

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriets beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik og de studerendes besvarelser i Uddannelseszoom.

Det rejser spørgsmålet, om nogle professionsuddannelser måske bruger en høj beskæftigelse som en sovepude for arbejdet med at udvikle undervisningskvaliteten.

”Det er jeg helt sikker på, ikke er tilfældet,” siger Stefan Hermann, rektor for Professionshøjskolen Metropol og formand for professionshøjskolernes rektorkollegie.

”Vi gør alt muligt for at fremme kvaliteten. Er det nok? Nej, jeg mener, at vi kan blive langt bedre til hele tiden at evaluere og udvikle kvaliteten. I det arbejde er de studerendes vurdering selvfølgelig vigtig, men man skal passe på med at ophøje det til det perfekte mål for kvalitet. Vi skal derimod derhen, hvor vi lægger meget mere vægt på udvikling og kvalitet ved blandet andet at sikre, at de professionelle, altså underviserne, udvikler stærke kollektive normer for kvalitet og udvikler dem ved at lære mere af hinanden,” siger Stefan Hermann.

Han understreger, at han bakker fuldstændigt op om Sørens Pinds kvalitetsdagsorden. Men han er kritisk over for den lidt refleksionsforladte produktion af den ene analyse efter den anden, hvor det ikke altid er til at skelne skidt fra kanel.

”Jeg har respekt for, at man arbejder med at undersøge data og skabe nye data for kvalitet i uddannelserne. Men det er, som om der lige for tiden bliver offentliggjort en ny analyse hver anden dag, og der synes jeg slet ikke, at vi får god nok mulighed for at gå ministeriets analyser efter i sømmene. Så min hovedkritik er, at det ikke er til at finde ud af, hvornår det er seriøse tal, der nu offentliggøres, eller om ministeriet bare forsøger at sætte en dagsorden i medierne,” siger han.

Den nye analyse af sammenhæng mellem beskæftigelse og undervisningsudbytte kalder han for ”refleksionsforladt datamining”.

”De præsenterer en masse tal, men der er ikke meget fortolkning og refleksion over, hvad der kan hæve kvaliteten,” siger Stefan Hermann.

Søren Pind understreger, at analysen ikke er udtryk for, at regeringen nu har fundet det endelige kvalitetsparameter.

”Man skal se det her som er et led i et dybdegående arbejde om at få beskrevet kvalitet. Det er ikke tilfældige tal. Men analysen her kan jo ikke stå alene, og den skal nærmere ses som et fragment i hele den her kvalitetsjagt, jeg har begivet mig ud på,” siger Søren Pind. Og den jagt fortsætter:

”Jeg må ærligt indrømme, at vi har brugt utroligt mange penge gennem årene, åbenbart uden at der er nogen klare kvalitetsindikatorer, og det synes jeg ikke er tilfredsstillende."

"Derfor skal vi simpelthen finde et godt kvalitetsparameter. Det er vi nødt til. Og det bliver jo ikke et enkelt tal, der skal afgøre det hele. Det bliver en kombination af flere ting,” siger han og nævner ud over beskæftigelse og de studerendes egne evalueringer også såkaldte peer review-analyser af undervisningen fra andre undervisere som elementer, han forestiller sig kan indgå i vurderingen.

”Det er jo lige så meget, fordi jeg hele tiden hører, at vi skal sende flere penge for at løfte kvaliteten af uddannelserne. Men jeg ved jo ikke, om det nytter noget. Og jeg vil helst bruge pengene rigtigt,” siger Søren Pind.

Mere refleksion, tak

Erhvervsakademierne er også tilhængere af øget fokus på undervisningskvalitet, men efterspørger ligeledes mere refleksion over, hvad der skal tælle som kvalitet.

”Hele den kvalitetsfokus, der er ved at blive bygget op, er selvfølgelig afhængig af gode tal. Og den mission er vi med på. Men jeg synes, vi har brug for nogle refleksioner over, hvad en ukritisk anvendelse af et utal af forskellige målinger har af bivirkninger,” siger Niels Egelund og fortsætter:

”De studerende gider ikke flere spørgeskemaer, og jeg er bange for, at vi er ved at nå ud i en kultur, hvor vi overdænger vores studerende med så mange spørgeskemaer, at de kommer til at se sig som simple forbrugere. Der er en åbenlys risiko for, at det fjerner fokus fra det, som er formålet. Og de mange spørgeskemaer risikerer at udvande den ellers fornuftige dagsorden om dannelse, niveau og krav,” siger Niels Egelund.

Sådan bliver det ikke, forsikrer Søren Pind.

”Jeg tror ikke, at det er en overhængende risiko, bare fordi man en gang om året spørger de studerende, hvad de synes. Jeg er ikke fjern fra ideen om, at man som betingelse for at gå op til eksamen f.eks. skal besvare sådan nogle spørgsmål,” siger han.

Den tidligere formand for Kvalitetsudvalget Jørgen Søndergaard er ikke i tvivl om, at jagten på kvalitetsparametre for gode uddannelser er en sund øvelse.

”Hele den her diskussion er jo med til give et større fokus på vigtigheden af at sikre en høj kvalitet i undervisningen, og det tror jeg er nyttigt. Nogle universiteter har underprioriteret god undervisning, fordi der har været mere prestige og økonomi i at satse alt på forskning. Det er sådan, systemet er skruet sammen nu,” siger Jørgen Søndergaard.

Læs hele analysen her.

Forrige artikel Tema-test 3 Tema-test 3 Næste artikel Zuckerbergs hamskifte – fra it-nørd til verdens frelser? Zuckerbergs hamskifte – fra it-nørd til verdens frelser?
Danske whistleblowere er retsløse

Danske whistleblowere er retsløse

655 danske virksomheder har en whistleblowerordning, men hvem beskytter de egentlig? Ordningerne kan ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem.

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Efter afsløringerne af hvidvaskskandalen i Danske Bank og den danske og internationale finanssektors omfattende skattespekulation er det blevet en tand sværere at besætte de øverste poster i dansk erhvervsliv. Her kommer et bud på de kandidater, hvis personlige hæderlighed skal igennem en historisk hård test, før de kan lande i en af de tre tunge topposter, der står ledige lige nu.

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Halvdelen af de store bankers topchefer ville efter alt at dømme være dumpet på Finanstilsynets nye skærpede praksis for egnethedsvurderinger. Det viser en gennemgang af bankdirektørernes cv’er. Der er brug for mere transparens i tilsynets vurderingsgrundlag, lyder det fra eksperter.

Her foregår den digitale jobjagt

Her foregår den digitale jobjagt

KOMMENTAR: For 20 år siden revolutionerede internettets digitale løsninger jobsøgning og rekruttering. Nu er næste bølge på vej. Sociale medier og Google kan blive måden, du finder din næste kernemedarbejder – eller selv får et nyt job. Rekrutteringsekspert Frederik Lysgaard giver dig en guide til fremtidens jobmarked.

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Mandag Morgen har bedt Kvinfo-direktør Henriette Laursen om tre kulturanbefalinger. Hun fremhæver både tv-serien Babylon Berlin og forfatter Aydin Soei, og så har hun overhørt et citat til en demonstration for seksuelt samtykke.

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Flere pensionskasser bekender nu åbenlyst politisk kulør og arbejder for at presse nøje udvalgte politiske agendaer igennem over for de virksomheder, de investerer i. Vi ser nærmere på tre af de absolut mest aggressive pensionsspillere, der kæmper for hver deres agenda.

Et gult wake-up call til den grønne elite

Et gult wake-up call til den grønne elite

ANALYSE: Den grønne omstilling er ikke bæredygtig, hvis den tager fra de fattige og giver til de rige. Det har Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, måttet indse. Det samme skal resten af EU forholde sig til, hvis man vil af med kulindustrien, der beskæftiger 480.000 mennesker i Europa.

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

ANALYSE: Det danske erhvervsfremmesystem trængte til en overhaling – så langt har de fleste været enige. Men det system, der træder i kraft den 1. januar, betragtes af mange som et misfoster, hvor alt for mange af de ting, der rent faktisk fungerede i det gamle system, risikerer at gå tabt.

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Teknologi har disruptet demokratiet. Specialiserede digitale platforme med teknikker fra moderne corporate marketing gør det let at starte et nyt parti eller en borgerbevægelse. Amerikanske NationBuilder har bidraget både til Donald Trumps valgsejr og til at skaffe gadebelysning ved den utrygge Nørrebro Station.

Europas nationale demokratier skælver

Europas nationale demokratier skælver

Politikere i de europæiske lande får stadigt sværere ved at danne regeringer og føre politik, for når de politiske yderfløje vokser, reduceres evnen til at finde kompromisser. Splittelsen hjælpes på vej af russisk støtte til fløjene.

Europæisk politik kan købes for penge

Europæisk politik kan købes for penge

National politik i hovedparten af EU-landene påvirkes af betydelige lyssky pengesummer – også fra Rusland, USA og andre verdensdele. Heller ikke det danske partistøttesystem er så transparent, som vi tror, siger en af Danmarks førende eksperter i finansiering af politiske partier.

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Tyskland er et af de få lande, der har valgt at indføre lovgivning som led i kampen mod desinformation. ”Facebook-loven” som den populært kaldes er imidlertid blot ét af flere initiativer, som tyskerne har indført for at bekæmpe indflydelsesoperationer, desinformation og propaganda.

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

INTERVIEW: Kapitalismen mangler at tage hensyn til den kompleksitet, der er kommet i vores samfund. Nationalstaten og internationale organisationer kan ikke alene løse nogle af de store udfordringer, vi står overfor. Virksomhederne er nødt til at tage et ansvar, mener den tidligere topchef i Novo Nordisk.

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

I sine mange år i ATP stod nationalbankdirektør Lars Rohde i spidsen for talrige aktieudlån, hvor landets største pensionskasse ikke havde nogen kontrol med, hvad deres aktier blev brugt til. En stor del af de mange udlån foregik via en konstruktion i Luxembourg, som ATP selv betegner som kreativ.

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Fire kommuner tester lige nu, om det kan betale sig at investere i et bedre liv for langtidsledige og socialt udsatte med 50.000 kr., som de selv råder over. Erfaringerne fra et lignende projekt i Aarhus er gode, men lovgivning kan stoppe yderligere udbredelse af de gode erfaringer.

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Aldrig før har meningsmålinger vist så få vælgere vandre over midten som nu. Men blandt partierne internt i både blå og rød blok er der gang i vælgerstrømmen. Hele 37 pct. af vælgerne vil stemme på et andet parti. Det er ikke vælgerne, som har flyttet sig. Det er partierne, siger valgekspert.

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

KOMMENTAR: Som ung er man bange for at vælge den forkerte uddannelse, men vejen til læring og opkvalificering vil være langt bredere fremover. Udfordringen bliver ikke, om man vælger rigtigt, men i langt højere grad om man kan begrænse sig.

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

KOMMENTAR: Vi har alle mødt en dårlig leder, der kun er leder for magtens og pengenes skyld. Men er det et retvisende billede af den danske lederstab? Og hvis ja, skaber vi så bedre ledelse ved at fremhæve de dårlige eksempler?

Sådan organiserer du den digitale innovation

Sådan organiserer du den digitale innovation

KOMMENTAR: For at få succes i den digitale æra er organisationer nødt til at skabe både inkrementel og radikal innovation – med brugeren i centrum. Ved at bruge to forskellige typer innovationsenheder kan organisationer parallelt optimere kerneforretningen og udforske radikale innovationer, der kan sikre fremtidens succes.

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

KOMMENTAR: Ikke kun jordens klima bliver varmere og tvinger virksomhederne til at omstille sig til et markant anderledes erhvervssamfund. Forretningsklimaet bliver også varmere og kræver et nyt ledelsesparadigme. Her er portrættet af en 'hot' leder.

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Udflytninger af statslige arbejdspladser har ikke hentet vælgerne "hjem" til Venstre. Ved det kommende valg står Venstre til at gentage det historisk dårlige resultat fra valget i 2015.

To borgerlige statsministre, to personligheder, to ledere

To borgerlige statsministre, to personligheder, to ledere

Udgivelsen af to nye bøger om hhv. Poul Schlüter og Lars Løkke Rasmussen er en god anledning til at sammenligne de ledelsesstile, som er og har været de to borgerlige statsministres personlige fingeraftryk på hver deres epoke.

Sådan ser et politisk opbrud ud på dansk

Sådan ser et politisk opbrud ud på dansk

KOMMENTAR: Partiernes størrelse er næsten uændret – men alligevel vil den logik, der har opdelt dansk politik i en blå og en rød blok, være kraftigt udfordret efter valget.

Nu er det de røde der vinder på udlændingepolitikken

Nu er det de røde der vinder på udlændingepolitikken

Siden folketingsvalget i 2001 har udlændingepolitikken flyttet titusinder af stemmer fra rød til blå blok. I denne valgperiode er det lige omvendt. Nu flytter udlændingepolitikken stemmer fra blå til rød blok. Socialdemokratiet og Radikale trækker læsset. Det kan afgøre det kommende valg.

DF-profiler står til at ryge ud af Folketinget

DF-profiler står til at ryge ud af Folketinget

Næsten hver femte vælger har forladt Dansk Folkeparti, og store profiler som udlændinge-ordfører Martin Henriksen og EU-ordfører Kenneth Kristensen Berth er i fare for at ryge ud af Folketinget ved næste valg. Store valgdramaer venter partiet i Nordsjælland og Sydjylland. 

Supermillionærskat skal betale socialdemokratiske valgløfter

Supermillionærskat skal betale socialdemokratiske valgløfter

En ny supermillionærskat og fire andre forslag fra Socialdemokratiet skal skaffe 3 mia. kroner ekstra til velfærdsforbedringer. Men selv med de ekstra penge er der ikke plads til de store forbedringer af velfærden, lyder vurderingen fra eksperter.

Et dataetisk råd med muskler, tak

Et dataetisk råd med muskler, tak

KOMMENTAR: Regeringens ekspertgruppe om dataetik er kommet med ni anbefalinger for arbejdet med dataetik, inklusive oprettelsen af et dataetisk råd. Det er godt, men spørgsmålet er, om et sådant råd vil få de ressourcer og kræfter, som opgaven kræver.