Søren Pind præsenterer første ”røntgenfoto” af uddannelsers kvalitet

Der er ingen sammenhæng mellem undervisningsudbyttet på studiet og nyuddannedes beskæftigelsesfrekvens på de videregående uddannelser. Det er konklusionen i en ny analyse fra uddannelses- og forskningsministerens store kvalitetstjek af de videregående uddannelser, der også viser, at især erhvervsakademierne halter efter på begge parametre.

Hvad er ”kvalitet” på de videregående uddannelser?

Det er det centrale spørgsmål, når uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) fredag præsenterer sin første årlige uddannelsespolitiske redegørelse med en lang række analyser og notater om de mange facetter af det noget diffuse begreb, som er blevet en af ministerens altoverskyggende mærkesager.

Hundredvis af videregående uddannelser på universiteter, erhvervsakademier og professionshøjskoler er blevet undersøgt med henblik på at opgøre, hvem der klarer sig godt, hvem der halter efter – og hvordan man i det hele taget kan måle kvaliteten af de danske uddannelser og derpå hæve niveauet.

Ugebrevet Mandag Morgen har fået indblik i en af analyserne, hvor der ses på sammenhængen mellem de studerendes egne vurderinger af deres udbytte af undervisningen og de nyuddannedes beskæftigelse.

”Noget af det, der spiller en stor rolle for at højne kvaliteten, er best practise. Og der får vi med den her analyse en slags røntgenfoto af, hvilke uddannelser der skiller sig ud på beskæftigelse og undervisningsudbytte,” siger Søren Pind til Mandag Morgen.

”Jeg tror, det kan være et godt værktøj for de studerende, så de bedre kan få en afklaring af, hvad for en uddannelse de skal vælge, så de ikke bare tror, at de altid kan få et arbejde, hvis bare adgangssnittet til studiet er højt,” tilføjer han.

Erhvervsakademier sakker bagud

Tallene for uddannelsernes undervisningsudbytte er baseret på svarene fra de 87.278 studerende, der i 2016 deltog i en spørgeskemaundersøgelse til Uddannelses- og Forskningsministeriets onlineværktøj Uddannelseszoom. Det svarer til lidt over en tredjedel af alle studerende.

I gennemsnit vurderer de studerende udbyttet af undervisningen på samtlige uddannelser til en score på 3,7, hvilket er i den lune ende af skalaen, der går fra 1 til 5. Derfor er der ikke på overordnet plan grund til at sætte de store alarmklokker i gang, konkluderer analysen, ligesom en gennemsnitlig beskæftigelsesfrekvens hos nyuddannede på 91 pct. i perioden 2009-2013 heller ikke giver anledning til bekymring.

Men afvigelserne fra gennemsnittene på de enkelte uddannelser giver til gengæld helt specifikke fingerpeg om, hvilke uddannelser der relativt set klarer sig godt, og hvilke der klarer sig dårligt. Se figur 1.

Kvalitet er mere end beskæftigelse

Figur 1 | Forstør   Luk

Ved at sammenholde beskæftigelsen for nyuddannede med de studerendes vurdering af undervisningsudbyttet på forskellige videregående uddannelser, bliver det tydeligt, at de to ting ikke entydigt hænger sammen. Nogle uddannelser har til trods for en høj beskæftigelse en relativ lav vurdering af undervisningsudbyttet.

Note1: Studerende har på en skala fra 1-5 svaret på følgende spørgsmål: “Hvor enig eller uenig er du i de følgende udsagn om din oplevelse af det faglige miljø på din uddannelse?: Mit udbytte af undervisningen er højt”.
Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriets beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik og de studerendes besvarelser i Uddannelseszoom.

De ca. 250 videregående uddannelser i analysen bliver inddelt i fire forskellige grupper efter gennemsnitsværdierne på de to parametre. De bedste uddannelser, der ligger over gennemsnittet for både beskæftigelse og undervisningsudbytte, kan findes i feltet i øverste højre hjørne, mens de, der klarer det dårligere end gennemsnittet på begge parametre, kan findes i nederste venstre hjørne.

I dette ”dårlige” hjørne ligger bl.a. en række erhvervsakademiuddannelser til f.eks. multimediedesigner, datamatiker og markedsføringsøkonom, der altså scorer relativt lavt for både beskæftigelse og undervisningsudbytte.

I alt er det hele 35 pct. af erhvervsakademiuddannelserne, der både har en beskæftigelsesfrekvens og et vurderet undervisningsudbytte under gennemsnittet. Til sammenligning er det 17 pct. for professionsbachelorer og 14 pct. for kandidatuddannelserne på universiteterne.

Kigger man alene på undervisningsudbyttet, er det endda hele 59 pct. af de undersøgte erhvervsakademiuddannelser, der har et vurderet udbytte af undervisningen under gennemsnittet på 3,7 point.

Det tager rektor på Erhvervsakademi Kolding og formand for erhvervsakademiuddannelsernes rektorkollegie, Niels Egelund, dog med ro. Han mener ikke, at metoden bag ministeriets sammenligningerne er god nok til at drage nogen håndfaste konklusioner om, hvilke uddannelser der mangler ”kvalitet”.

”Jeg er skeptisk over for metoden bag sammenligningerne, hvor man jo blander æbler, pærer og bananer sammen i en stor frugtsalat. For professionsuddannelser som lærer- og pædagoguddannelserne er der naturligvis høj beskæftigelse, fordi de uddannelser allerede er dimensioneret. Så dem kan vi jo ikke sammenligne os med. Og de studerendes vurdering af undervisningsudbyttet er jo en subjektiv vurdering, man skal tage med et gran salt,” siger Niels Egelund.

Beskæftigelse er ingen garanti for kvalitet – og omvendt

Paradoksalt nok viser analysen også, at beskæftigelse ikke er en særlig god indikator for kvaliteten af undervisningen, når den opgøres på grundlag af de studerendes egen vurdering. Der er således ingen signifikant sammenhæng mellem de to parametre i analysen, oplyser Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Det overrasker ikke den tidligere formand for Kvalitetsudvalget Jørgen Søndergaard der under Thorning-regeringen blev sat til at foretage et større kvalitetstjek af det danske uddannelsessystem.

”Den her krydsanalyse giver et godt billede af, om beskæftigelse og de studerendes oplevelse af udbytte hænger sammen. Det gør det overordnet set ikke,” siger han og peger på, at de to parametre også måler kvalitet på to vidt forskellige måder.

”Beskæftigelse handler mere om systemets kvalitet og ikke så meget om de enkelte uddannelser. Der vil være høj beskæftigelsesfrekvens for læger, sagfører og pædagoger og andre målrettede professionsuddannelser, uanset om undervisningen er dårlig. Og omvendt er f.eks. arkitektuddannelsen kendt for at have god undervisning, uden af det kan aflæses positivt i jobstatistikkerne,” siger Jørgen Søndergaard.

Analysens resultat strider på den måde imod Søren Pinds egen definition af kvalitet, hvor han hidtil har insisteret på, at det er et afgørende kvalitetsparameter ved en uddannelse, at de studerende kommer i arbejde efter studierne, hvilket derfor er gjort til et af de vigtigste elementer i regeringens forslag til en ny bevillingsreform. Og det insisterer han stadig på.

”Min definition af kvalitet handler om meget mere. Men jeg mener bestemt, at det er et kvalitetsparameter, at man kan få et arbejde, efter at det offentlige har betalt en dyr uddannelse, ikke mindst for de studerendes egen skyld,” siger Søren Pind.

Høj beskæftigelse, men ringe undervisning

Krydsanalysen afslører dermed også, at en række uddannelser, der såmænd nok har høj beskæftigelse hos de nyuddannede, alligevel scorer signifikant under gennemsnittet for de studerendes undervisningsudbytte. Det drejer sig ikke mindst om en række professionsuddannelser, hvor der traditionelt ikke er høj arbejdsløshed, bl.a. fordi optaget af studerende planlægges efter arbejdsmarkedets behov – som f.eks. pædagoger og lærere. Se figur 2.

Høj beskæftigelse trods lunken undervisning

Figur 2 | Forstør   Luk

Nogle uddannelser har relativ lav score for undervisningsudbytte, men en høj beskæftigelsesfrekvens. Det er især professionsuddannelser målrettet et specifikt job som f.eks. pædagog eller folkeskolelærer.

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriets beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik og de studerendes besvarelser i Uddannelseszoom.

Det rejser spørgsmålet, om nogle professionsuddannelser måske bruger en høj beskæftigelse som en sovepude for arbejdet med at udvikle undervisningskvaliteten.

”Det er jeg helt sikker på, ikke er tilfældet,” siger Stefan Hermann, rektor for Professionshøjskolen Metropol og formand for professionshøjskolernes rektorkollegie.

”Vi gør alt muligt for at fremme kvaliteten. Er det nok? Nej, jeg mener, at vi kan blive langt bedre til hele tiden at evaluere og udvikle kvaliteten. I det arbejde er de studerendes vurdering selvfølgelig vigtig, men man skal passe på med at ophøje det til det perfekte mål for kvalitet. Vi skal derimod derhen, hvor vi lægger meget mere vægt på udvikling og kvalitet ved blandet andet at sikre, at de professionelle, altså underviserne, udvikler stærke kollektive normer for kvalitet og udvikler dem ved at lære mere af hinanden,” siger Stefan Hermann.

Han understreger, at han bakker fuldstændigt op om Sørens Pinds kvalitetsdagsorden. Men han er kritisk over for den lidt refleksionsforladte produktion af den ene analyse efter den anden, hvor det ikke altid er til at skelne skidt fra kanel.

”Jeg har respekt for, at man arbejder med at undersøge data og skabe nye data for kvalitet i uddannelserne. Men det er, som om der lige for tiden bliver offentliggjort en ny analyse hver anden dag, og der synes jeg slet ikke, at vi får god nok mulighed for at gå ministeriets analyser efter i sømmene. Så min hovedkritik er, at det ikke er til at finde ud af, hvornår det er seriøse tal, der nu offentliggøres, eller om ministeriet bare forsøger at sætte en dagsorden i medierne,” siger han.

Den nye analyse af sammenhæng mellem beskæftigelse og undervisningsudbytte kalder han for ”refleksionsforladt datamining”.

”De præsenterer en masse tal, men der er ikke meget fortolkning og refleksion over, hvad der kan hæve kvaliteten,” siger Stefan Hermann.

Søren Pind understreger, at analysen ikke er udtryk for, at regeringen nu har fundet det endelige kvalitetsparameter.

”Man skal se det her som er et led i et dybdegående arbejde om at få beskrevet kvalitet. Det er ikke tilfældige tal. Men analysen her kan jo ikke stå alene, og den skal nærmere ses som et fragment i hele den her kvalitetsjagt, jeg har begivet mig ud på,” siger Søren Pind. Og den jagt fortsætter:

”Jeg må ærligt indrømme, at vi har brugt utroligt mange penge gennem årene, åbenbart uden at der er nogen klare kvalitetsindikatorer, og det synes jeg ikke er tilfredsstillende."

"Derfor skal vi simpelthen finde et godt kvalitetsparameter. Det er vi nødt til. Og det bliver jo ikke et enkelt tal, der skal afgøre det hele. Det bliver en kombination af flere ting,” siger han og nævner ud over beskæftigelse og de studerendes egne evalueringer også såkaldte peer review-analyser af undervisningen fra andre undervisere som elementer, han forestiller sig kan indgå i vurderingen.

”Det er jo lige så meget, fordi jeg hele tiden hører, at vi skal sende flere penge for at løfte kvaliteten af uddannelserne. Men jeg ved jo ikke, om det nytter noget. Og jeg vil helst bruge pengene rigtigt,” siger Søren Pind.

Mere refleksion, tak

Erhvervsakademierne er også tilhængere af øget fokus på undervisningskvalitet, men efterspørger ligeledes mere refleksion over, hvad der skal tælle som kvalitet.

”Hele den kvalitetsfokus, der er ved at blive bygget op, er selvfølgelig afhængig af gode tal. Og den mission er vi med på. Men jeg synes, vi har brug for nogle refleksioner over, hvad en ukritisk anvendelse af et utal af forskellige målinger har af bivirkninger,” siger Niels Egelund og fortsætter:

”De studerende gider ikke flere spørgeskemaer, og jeg er bange for, at vi er ved at nå ud i en kultur, hvor vi overdænger vores studerende med så mange spørgeskemaer, at de kommer til at se sig som simple forbrugere. Der er en åbenlys risiko for, at det fjerner fokus fra det, som er formålet. Og de mange spørgeskemaer risikerer at udvande den ellers fornuftige dagsorden om dannelse, niveau og krav,” siger Niels Egelund.

Sådan bliver det ikke, forsikrer Søren Pind.

”Jeg tror ikke, at det er en overhængende risiko, bare fordi man en gang om året spørger de studerende, hvad de synes. Jeg er ikke fjern fra ideen om, at man som betingelse for at gå op til eksamen f.eks. skal besvare sådan nogle spørgsmål,” siger han.

Den tidligere formand for Kvalitetsudvalget Jørgen Søndergaard er ikke i tvivl om, at jagten på kvalitetsparametre for gode uddannelser er en sund øvelse.

”Hele den her diskussion er jo med til give et større fokus på vigtigheden af at sikre en høj kvalitet i undervisningen, og det tror jeg er nyttigt. Nogle universiteter har underprioriteret god undervisning, fordi der har været mere prestige og økonomi i at satse alt på forskning. Det er sådan, systemet er skruet sammen nu,” siger Jørgen Søndergaard.

Læs hele analysen her.

Forrige artikel Tema-test 3 Tema-test 3 Næste artikel Zuckerbergs hamskifte – fra it-nørd til verdens frelser? Zuckerbergs hamskifte – fra it-nørd til verdens frelser?

Ø-mærket gør det sværere at være klimavenlig

Ø-mærket gør det sværere at være klimavenlig

Det danske økologimærke er blevet synonymt med varer, som er gode for os og vores klode. Men økologiske produkter er ikke nødvendigvis bæredygtige i bred forstand – eller det mest klimavenlige valg. Ø-mærkets popularitet er ligefrem blevet en hæmsko for nogle af dem, der går nye veje for at skabe fremtidens klimavenlige fødevareproduktion.

Derfor opgav politikerne klimamærket

Derfor opgav politikerne klimamærket

Den forrige regering forsøgte i foråret at indføre et klimamærke til fødevarer, men det viste sig at være for kompliceret. Nu vil fødevareminister Mogens Jensen forsøge at gøre forbrugerne mere klimabevidste gennem folkeoplysning og informationskampagner.

Klimahensyn genåbner debatten om GMO

Klimahensyn genåbner debatten om GMO

Etisk Råd kalder det i en rapport ”etisk problematisk” at afvise GMO som et af værktøjerne til at dyrke tilstrækkeligt med fødevarer uden at ødelægge klimaet. Selv Økologisk Landsforening afviser ikke fuldstændigt mulighederne for at tillade sorter med bedre egenskaber via genteknologi.

Kina savner soft power

Kina savner soft power

Beijing er ivrig for at øve kulturel indflydelse, men kun et frit samfund i åben samtale med sig selv kan skabe global efterspørgsel.

Et Europa i form til den digitale tidsalder

Et Europa i form til den digitale tidsalder

KOMMENTAR: Bag Vestagers nye job ligger en meget stærk ambition i den nye Kommission om at rykke hurtigere og mere effektivt på den digitale dagsorden. Man fristes til at sige: Endelig. Må alle gode ønsker følge Vestager på gigantmissionen.

EU satser på grøn omstilling – med gas

EU satser på grøn omstilling – med gas

Grøn omstilling står centralt i den nye EU-Kommission af klimamæssige, økonomiske og industripolitiske grunde. Samtidig sikrer valget af hollænderen Frans Timmermans som klima- og energichef, at EU-toppen fortsat støtter import af russisk naturgas.

Et godt råd til danske startups: Go east

Et godt råd til danske startups: Go east

I det klassiske iværksættereventyr tager den lille startup til Silicon Valley og finder investorer og et kæmpe marked i USA. Men eventyrlystne iværksættere bør kigge mod Asien, som bugner af muligheder. Danske startups er generelt ikke særlig internationalt orienterede – og Asien er stort set ikke på landkortet.

E-sport er blevet en milliardindustri i Tyskland

E-sport er blevet en milliardindustri i Tyskland

I weekenden fandt en af verdens største computerspilsturneringer sted i Berlin, og endnu en gang blev det klart, at e-sport er meget mere end bare underholdning. Industrien er en sovende kæmpe med et stort uforløst samfundsmæssigt og industrielt potentiale.  

Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker

Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker

Politikerne bag sidste års energiaftale skubber bæredygtig dansk biomasse til side for at bane vejen for klimavenlige varmepumper. Resultatet er bare, at værkerne fastholdes i at fyre fossile brændsler af, når vinterkulden tager fat, og varmepumperne ikke længere slår til.

Biomassen tages op til politisk revision

Biomassen tages op til politisk revision

Biomasse har været under kritik i den seneste tid, og politikerne tager nu træpiller, flis og halm op til revision. Hvordan skal biomassen bruges i fremtidens varmeforsyning? Og er det fornuftigt at basere de små, decentrale værker på naturgas frem for bæredygtig dansk biomasse? Vi har spurgt politikerne bag energiaftalen fra 2018 om deres holdning til biomasse. 

Velfærd afgør Venstres regeringsdrømme

Velfærd afgør Venstres regeringsdrømme

Socialdemokratiets og Venstres vælgere trækker de to partier fra hinanden på nogle af de mest centrale temaer i dansk politik: lighed, skat og velfærd. Forskellene har være forbløffende stabile i 40 år. Det viser Mandag Morgens omfattende undersøgelse af vælgernes holdninger. Det forsøgte Løkke at løse med sit velfærdsløfte og SV-regering. Ny V-formand står nu med et alvorligt dilemma mellem hensynet til velfærdsvælgerne og ønsket om en klar borgerlig profil.

Sådan kan Venstre trække vælgere over midten

Sådan kan Venstre trække vælgere over midten

Statsminister Mette Frederiksen sidder tungt på ejerskabet til valgets to vigtigste temaer – velfærd og klima. Det bliver svært at rykke ved for Venstres nye formand. Men ikke umuligt. Venstre har også sine styrker, viser valgundersøgelse.

Løkke grundlægger sit exit i 2015

Løkke grundlægger sit exit i 2015

En af de mest oversete politiske historier er Venstres fejllæsning af valgresultatet i 2015, mener valgforsker. Selv om vælgerne havde givet reformpartierne en ordentlig lussing, fortsatte Løkke med at gå reform-amok. Det var en af årsagerne til, at han tabte regeringsmagten, lyder dommen.

Set, læst og hørt: Stine Bosse

Set, læst og hørt: Stine Bosse

I denne uges ’Set, læst og hørt’ anbefaler forretningskvinden Stine Bosse filmen om, hvordan Cambridge Analytica var med til at hacke Trump til sejr. Og så skal vi en tur tilbage til 1970’erne med bandet 10CC.   

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas

Det fossile brændsel naturgas vinder indpas på de små varmeværker, mens regneregler, der blev vedtaget i forbindelse med energiaftalen sidste år, dømmer bæredygtig, dansk biomasse ude. Reglerne er et forsøg på at fremme varmepumper og dermed en grøn omstilling af værkerne, men varmepumperne rækker ikke til hele vinteren.

Dansk biomasse skal bruges i de små byer

Dansk biomasse skal bruges i de små byer

De decentrale værker kan i højere grad end de store, centrale kraftvarmeværker aftage den danske skovflis. Derfor er det en god idé at lade de små værker benytte sig af den bæredygtige biomasse, der er tilgængelig inden for landets grænser, vurderer flere eksperter.

Klimaministeren skynder sig langsomt

Klimaministeren skynder sig langsomt

Klimaminister Dan Jørgensen (S) giver sig god tid til at bygge en bred alliance bag regeringens mål om 70 procents CO2-reduktion i 2030. Efter ministerens udtalelser i Mandag Morgen om nye regler for biomasse kæmper brancheforeningerne Dansk Energi og Dansk Fjernvarme for fortsat politisk accept af afbrænding af træ på kraftværkerne.

Løkkes fatale selvbedrag

Løkkes fatale selvbedrag

Det uhørt dramatiske opgør i Venstre tjener som skrækeksempel på, hvad der kan ske, hvis en leder ikke har en exitstrategi.

Kina vil have verdens smarteste byer

Kina vil have verdens smarteste byer

KOMMENTAR: Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe smart cities. Det sker i et tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Tech-analysen: Vi skal leve af det usædvanlige og ualmindelige

Tech-analysen: Vi skal leve af det usædvanlige og ualmindelige

TECHTENDENSER: I fremtidens økonomi skifter fokus fra det masseproducerede og standardiserede til det usædvanlige og personligt tilpassede. Når det forudsigelige kan automatiseres, bliver det det udsøgte og specielle, som driver økonomien.

Brainstormen stilner af

Brainstormen stilner af

Forestillingen om, at man kan finde de gode idéer ved at smide så mange på bordet som muligt, holder ikke længere. Idéerne skal ud af mødelokalet. 

Udvikler du mennesket bag talentet?

Udvikler du mennesket bag talentet?

Talenter, der accelererer hurtigt karrieremæssigt, har også brug for at accelerere det at modnes som menneske. Kan du som leder sætte strøm til læren om livet, så kan du få talenter, der modnes hurtigere end andre. Din opgave er ikke bare at uddanne, men at danne talentet.

Også blå vælgere ønsker minimums-normeringer

Også blå vælgere ønsker minimums-normeringer

De blå partier er ude af trit med deres vælgere om et af valgkampens hovedtemaer. Et stort flertal af danskere på tværs af alle partier ønsker et loft over, hvor mange børn der må være per voksen i landets børnehaver og vuggestuer. Kommunerne har længe været modstandere, men har læst skriften på væggen.

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Mikkel Bogh anbefaler en udstilling, der sætter Emil Nolde i helt nyt lys, barokmusik fremført af Les Ombres og dansk poesi.

Rekordmange vælgere besluttede sig først i valgkampen

Rekordmange vælgere besluttede sig først i valgkampen

Næsten halvdelen af alle vælgere besluttede sig først under selve valgkampen for, hvem de ville stemme på ved folketingsvalget i juni, viser stor undersøgelse. Det er det største antal usikre vælgere, der nogensinde er registreret i den slags målinger. Næsten hver tiende besluttede sig først på selve valgdagen.

Det polariserede demokrati

Det polariserede demokrati

KOMMENTAR: Mens vi kan glæde os over, at tilliden til politikerne er steget for første gang i mange år, har vi fortsat brug for at finde veje til indflydelse for de grupper, som føler sig marginaliseret og overhørt.

Johnsons Brexit er revolutionær populisme

Johnsons Brexit er revolutionær populisme

ANALYSE: Storbritannien har under Boris Johnsons kortvarige ledelse opgivet konservatismen og erstattet den med en revolutionær politik som den, Trump fører i USA.