Søren Pind præsenterer første ”røntgenfoto” af uddannelsers kvalitet

Der er ingen sammenhæng mellem undervisningsudbyttet på studiet og nyuddannedes beskæftigelsesfrekvens på de videregående uddannelser. Det er konklusionen i en ny analyse fra uddannelses- og forskningsministerens store kvalitetstjek af de videregående uddannelser, der også viser, at især erhvervsakademierne halter efter på begge parametre.

Hvad er ”kvalitet” på de videregående uddannelser?

Det er det centrale spørgsmål, når uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) fredag præsenterer sin første årlige uddannelsespolitiske redegørelse med en lang række analyser og notater om de mange facetter af det noget diffuse begreb, som er blevet en af ministerens altoverskyggende mærkesager.

Hundredvis af videregående uddannelser på universiteter, erhvervsakademier og professionshøjskoler er blevet undersøgt med henblik på at opgøre, hvem der klarer sig godt, hvem der halter efter – og hvordan man i det hele taget kan måle kvaliteten af de danske uddannelser og derpå hæve niveauet.

Ugebrevet Mandag Morgen har fået indblik i en af analyserne, hvor der ses på sammenhængen mellem de studerendes egne vurderinger af deres udbytte af undervisningen og de nyuddannedes beskæftigelse.

”Noget af det, der spiller en stor rolle for at højne kvaliteten, er best practise. Og der får vi med den her analyse en slags røntgenfoto af, hvilke uddannelser der skiller sig ud på beskæftigelse og undervisningsudbytte,” siger Søren Pind til Mandag Morgen.

”Jeg tror, det kan være et godt værktøj for de studerende, så de bedre kan få en afklaring af, hvad for en uddannelse de skal vælge, så de ikke bare tror, at de altid kan få et arbejde, hvis bare adgangssnittet til studiet er højt,” tilføjer han.

Erhvervsakademier sakker bagud

Tallene for uddannelsernes undervisningsudbytte er baseret på svarene fra de 87.278 studerende, der i 2016 deltog i en spørgeskemaundersøgelse til Uddannelses- og Forskningsministeriets onlineværktøj Uddannelseszoom. Det svarer til lidt over en tredjedel af alle studerende.

I gennemsnit vurderer de studerende udbyttet af undervisningen på samtlige uddannelser til en score på 3,7, hvilket er i den lune ende af skalaen, der går fra 1 til 5. Derfor er der ikke på overordnet plan grund til at sætte de store alarmklokker i gang, konkluderer analysen, ligesom en gennemsnitlig beskæftigelsesfrekvens hos nyuddannede på 91 pct. i perioden 2009-2013 heller ikke giver anledning til bekymring.

Men afvigelserne fra gennemsnittene på de enkelte uddannelser giver til gengæld helt specifikke fingerpeg om, hvilke uddannelser der relativt set klarer sig godt, og hvilke der klarer sig dårligt. Se figur 1.

Kvalitet er mere end beskæftigelse

Figur 1 | Forstør   Luk

Ved at sammenholde beskæftigelsen for nyuddannede med de studerendes vurdering af undervisningsudbyttet på forskellige videregående uddannelser, bliver det tydeligt, at de to ting ikke entydigt hænger sammen. Nogle uddannelser har til trods for en høj beskæftigelse en relativ lav vurdering af undervisningsudbyttet.

Note1: Studerende har på en skala fra 1-5 svaret på følgende spørgsmål: “Hvor enig eller uenig er du i de følgende udsagn om din oplevelse af det faglige miljø på din uddannelse?: Mit udbytte af undervisningen er højt”.
Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriets beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik og de studerendes besvarelser i Uddannelseszoom.

De ca. 250 videregående uddannelser i analysen bliver inddelt i fire forskellige grupper efter gennemsnitsværdierne på de to parametre. De bedste uddannelser, der ligger over gennemsnittet for både beskæftigelse og undervisningsudbytte, kan findes i feltet i øverste højre hjørne, mens de, der klarer det dårligere end gennemsnittet på begge parametre, kan findes i nederste venstre hjørne.

I dette ”dårlige” hjørne ligger bl.a. en række erhvervsakademiuddannelser til f.eks. multimediedesigner, datamatiker og markedsføringsøkonom, der altså scorer relativt lavt for både beskæftigelse og undervisningsudbytte.

I alt er det hele 35 pct. af erhvervsakademiuddannelserne, der både har en beskæftigelsesfrekvens og et vurderet undervisningsudbytte under gennemsnittet. Til sammenligning er det 17 pct. for professionsbachelorer og 14 pct. for kandidatuddannelserne på universiteterne.

Kigger man alene på undervisningsudbyttet, er det endda hele 59 pct. af de undersøgte erhvervsakademiuddannelser, der har et vurderet udbytte af undervisningen under gennemsnittet på 3,7 point.

Det tager rektor på Erhvervsakademi Kolding og formand for erhvervsakademiuddannelsernes rektorkollegie, Niels Egelund, dog med ro. Han mener ikke, at metoden bag ministeriets sammenligningerne er god nok til at drage nogen håndfaste konklusioner om, hvilke uddannelser der mangler ”kvalitet”.

”Jeg er skeptisk over for metoden bag sammenligningerne, hvor man jo blander æbler, pærer og bananer sammen i en stor frugtsalat. For professionsuddannelser som lærer- og pædagoguddannelserne er der naturligvis høj beskæftigelse, fordi de uddannelser allerede er dimensioneret. Så dem kan vi jo ikke sammenligne os med. Og de studerendes vurdering af undervisningsudbyttet er jo en subjektiv vurdering, man skal tage med et gran salt,” siger Niels Egelund.

Beskæftigelse er ingen garanti for kvalitet – og omvendt

Paradoksalt nok viser analysen også, at beskæftigelse ikke er en særlig god indikator for kvaliteten af undervisningen, når den opgøres på grundlag af de studerendes egen vurdering. Der er således ingen signifikant sammenhæng mellem de to parametre i analysen, oplyser Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Det overrasker ikke den tidligere formand for Kvalitetsudvalget Jørgen Søndergaard der under Thorning-regeringen blev sat til at foretage et større kvalitetstjek af det danske uddannelsessystem.

”Den her krydsanalyse giver et godt billede af, om beskæftigelse og de studerendes oplevelse af udbytte hænger sammen. Det gør det overordnet set ikke,” siger han og peger på, at de to parametre også måler kvalitet på to vidt forskellige måder.

”Beskæftigelse handler mere om systemets kvalitet og ikke så meget om de enkelte uddannelser. Der vil være høj beskæftigelsesfrekvens for læger, sagfører og pædagoger og andre målrettede professionsuddannelser, uanset om undervisningen er dårlig. Og omvendt er f.eks. arkitektuddannelsen kendt for at have god undervisning, uden af det kan aflæses positivt i jobstatistikkerne,” siger Jørgen Søndergaard.

Analysens resultat strider på den måde imod Søren Pinds egen definition af kvalitet, hvor han hidtil har insisteret på, at det er et afgørende kvalitetsparameter ved en uddannelse, at de studerende kommer i arbejde efter studierne, hvilket derfor er gjort til et af de vigtigste elementer i regeringens forslag til en ny bevillingsreform. Og det insisterer han stadig på.

”Min definition af kvalitet handler om meget mere. Men jeg mener bestemt, at det er et kvalitetsparameter, at man kan få et arbejde, efter at det offentlige har betalt en dyr uddannelse, ikke mindst for de studerendes egen skyld,” siger Søren Pind.

Høj beskæftigelse, men ringe undervisning

Krydsanalysen afslører dermed også, at en række uddannelser, der såmænd nok har høj beskæftigelse hos de nyuddannede, alligevel scorer signifikant under gennemsnittet for de studerendes undervisningsudbytte. Det drejer sig ikke mindst om en række professionsuddannelser, hvor der traditionelt ikke er høj arbejdsløshed, bl.a. fordi optaget af studerende planlægges efter arbejdsmarkedets behov – som f.eks. pædagoger og lærere. Se figur 2.

Høj beskæftigelse trods lunken undervisning

Figur 2 | Forstør   Luk

Nogle uddannelser har relativ lav score for undervisningsudbytte, men en høj beskæftigelsesfrekvens. Det er især professionsuddannelser målrettet et specifikt job som f.eks. pædagog eller folkeskolelærer.

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriets beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik og de studerendes besvarelser i Uddannelseszoom.

Det rejser spørgsmålet, om nogle professionsuddannelser måske bruger en høj beskæftigelse som en sovepude for arbejdet med at udvikle undervisningskvaliteten.

”Det er jeg helt sikker på, ikke er tilfældet,” siger Stefan Hermann, rektor for Professionshøjskolen Metropol og formand for professionshøjskolernes rektorkollegie.

”Vi gør alt muligt for at fremme kvaliteten. Er det nok? Nej, jeg mener, at vi kan blive langt bedre til hele tiden at evaluere og udvikle kvaliteten. I det arbejde er de studerendes vurdering selvfølgelig vigtig, men man skal passe på med at ophøje det til det perfekte mål for kvalitet. Vi skal derimod derhen, hvor vi lægger meget mere vægt på udvikling og kvalitet ved blandet andet at sikre, at de professionelle, altså underviserne, udvikler stærke kollektive normer for kvalitet og udvikler dem ved at lære mere af hinanden,” siger Stefan Hermann.

Han understreger, at han bakker fuldstændigt op om Sørens Pinds kvalitetsdagsorden. Men han er kritisk over for den lidt refleksionsforladte produktion af den ene analyse efter den anden, hvor det ikke altid er til at skelne skidt fra kanel.

”Jeg har respekt for, at man arbejder med at undersøge data og skabe nye data for kvalitet i uddannelserne. Men det er, som om der lige for tiden bliver offentliggjort en ny analyse hver anden dag, og der synes jeg slet ikke, at vi får god nok mulighed for at gå ministeriets analyser efter i sømmene. Så min hovedkritik er, at det ikke er til at finde ud af, hvornår det er seriøse tal, der nu offentliggøres, eller om ministeriet bare forsøger at sætte en dagsorden i medierne,” siger han.

Den nye analyse af sammenhæng mellem beskæftigelse og undervisningsudbytte kalder han for ”refleksionsforladt datamining”.

”De præsenterer en masse tal, men der er ikke meget fortolkning og refleksion over, hvad der kan hæve kvaliteten,” siger Stefan Hermann.

Søren Pind understreger, at analysen ikke er udtryk for, at regeringen nu har fundet det endelige kvalitetsparameter.

”Man skal se det her som er et led i et dybdegående arbejde om at få beskrevet kvalitet. Det er ikke tilfældige tal. Men analysen her kan jo ikke stå alene, og den skal nærmere ses som et fragment i hele den her kvalitetsjagt, jeg har begivet mig ud på,” siger Søren Pind. Og den jagt fortsætter:

”Jeg må ærligt indrømme, at vi har brugt utroligt mange penge gennem årene, åbenbart uden at der er nogen klare kvalitetsindikatorer, og det synes jeg ikke er tilfredsstillende."

"Derfor skal vi simpelthen finde et godt kvalitetsparameter. Det er vi nødt til. Og det bliver jo ikke et enkelt tal, der skal afgøre det hele. Det bliver en kombination af flere ting,” siger han og nævner ud over beskæftigelse og de studerendes egne evalueringer også såkaldte peer review-analyser af undervisningen fra andre undervisere som elementer, han forestiller sig kan indgå i vurderingen.

”Det er jo lige så meget, fordi jeg hele tiden hører, at vi skal sende flere penge for at løfte kvaliteten af uddannelserne. Men jeg ved jo ikke, om det nytter noget. Og jeg vil helst bruge pengene rigtigt,” siger Søren Pind.

Mere refleksion, tak

Erhvervsakademierne er også tilhængere af øget fokus på undervisningskvalitet, men efterspørger ligeledes mere refleksion over, hvad der skal tælle som kvalitet.

”Hele den kvalitetsfokus, der er ved at blive bygget op, er selvfølgelig afhængig af gode tal. Og den mission er vi med på. Men jeg synes, vi har brug for nogle refleksioner over, hvad en ukritisk anvendelse af et utal af forskellige målinger har af bivirkninger,” siger Niels Egelund og fortsætter:

”De studerende gider ikke flere spørgeskemaer, og jeg er bange for, at vi er ved at nå ud i en kultur, hvor vi overdænger vores studerende med så mange spørgeskemaer, at de kommer til at se sig som simple forbrugere. Der er en åbenlys risiko for, at det fjerner fokus fra det, som er formålet. Og de mange spørgeskemaer risikerer at udvande den ellers fornuftige dagsorden om dannelse, niveau og krav,” siger Niels Egelund.

Sådan bliver det ikke, forsikrer Søren Pind.

”Jeg tror ikke, at det er en overhængende risiko, bare fordi man en gang om året spørger de studerende, hvad de synes. Jeg er ikke fjern fra ideen om, at man som betingelse for at gå op til eksamen f.eks. skal besvare sådan nogle spørgsmål,” siger han.

Den tidligere formand for Kvalitetsudvalget Jørgen Søndergaard er ikke i tvivl om, at jagten på kvalitetsparametre for gode uddannelser er en sund øvelse.

”Hele den her diskussion er jo med til give et større fokus på vigtigheden af at sikre en høj kvalitet i undervisningen, og det tror jeg er nyttigt. Nogle universiteter har underprioriteret god undervisning, fordi der har været mere prestige og økonomi i at satse alt på forskning. Det er sådan, systemet er skruet sammen nu,” siger Jørgen Søndergaard.

Læs hele analysen her.

Forrige artikel Tema-test 3 Tema-test 3 Næste artikel Zuckerbergs hamskifte – fra it-nørd til verdens frelser? Zuckerbergs hamskifte – fra it-nørd til verdens frelser?

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

SOMMERLÆSNING: Dansk ballets guldfugl, Nikolaj Hübbe, er flasket op med perfektion og lever i naturlig symbiose med det. Men hvor der er højt at flyve, er der dybt at falde. Ja, ja. Det er en kliché, men den slags har det med at have en antydning af sandhed i sig. Det gælder også i tilfældet Nikolaj Hübbe. Læs interviewet med ham, der var det fjerde i min serie af 'Uperfekte Interview', hvor jeg satte fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der gennemsyrer vores samfund. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Ministerdebutanter får nøgleroller

Ministerdebutanter får nøgleroller

ANALYSE: De er relativt unge, de er visionære, og de er alle forfattere til en stribe opsigtsvækkende debatbøger, der har været med til at definere Socialdemokratiets nye profil. Mandag Morgen sætter spot på fem ministerdebutanter i Mette Frederiksens nye regering, som vil være med til at afgøre, om regeringen bliver en succes eller fiasko hos vælgerne.

Mette Frederiksens store tillidsreform

Mette Frederiksens store tillidsreform

ANALYSE: Der er slået skår i samfundskontrakten, mener den nye S-regering og dens støttepartier. En stor reform skal derfor blandt andet styrke tilliden til politikere og medier, genopbygge tilliden til Skat og mindske de økonomiske forskelle i Danmark. Men tilliden til den nye regering selv kan blive påvirket af anklager om løftebrud i forhold til udlændinge og nedslidte.

Her er rammerne for den nye S-regering

Her er rammerne for den nye S-regering

Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten er blevet enige om et fælles aftalepapir, der baner vejen for en socialdemokratisk mindretalsregering. Læs aftalen her.

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.