Når rektorerne ikke løser problemerne, må ministeren træde til. Det er grunden til, at uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R) griber ind og tvinger en række af landets videregående uddannelser til at nedlægge flere end 4.000 pladser på studier, der år efter år sender for mange nyuddannede ud i arbejdsløshed. For uddannelserne har ikke levet op deres ansvar, lyder det fra ministeren. De har haft lov til selv at bestemme, hvor mange studerende de optager. Men så har de til gengæld også et ansvar for at sikre, at de ikke optager flere, end der er plads til på arbejdsmarkedet. Den opgave har de ikke løftet.

”Hvis uddannelsesinstitutionerne havde taget hånd om problemerne, havde der ikke været behov for at gribe ind,” siger Sofie Carsten Nielsen.

Så uddannelserne har ikke levet op deres ansvar?

”Det er et delt ansvar mellem politikerne og institutionerne.”

Men institutionerne har ikke været gode nok til at løse opgaven, siden du må gå ind og tage styring med optaget?

[graph title="Her ryger studiepladserne" caption=" " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/9f7e4-van_fig01_her-ryger-studiepladserne.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/ac67d-van_fig01_her-ryger-studiepladserne.png" text="I løbet af de næste tre år skal en række af landets videregående uddannelser nedlægge pladser på de studier, der sender for mange ud i arbejdsløshed. Uddannelsesministeren har bestemt, hvor mange pladser uddannelsesstederne skal sløjfe, og defineret de uddannelsesgrupper, nedskæringerne skal ske inden for. Resten må institutionerne selv afgøre."]Kilde: Uddannelsesministeriet og Danske Universiteters Statistiske Beredskab. [/graph]

”Nej. Det har været deres ansvar at sørge for, at de unge kan komme ind på arbejdsmarkedet, når de kommer ud af uddannelsessystemet. Universiteterne og andre videregående uddannelser har selv kunnet tilrettelægge en stor del af optaget. De har bestemt, hvor mange pladser der skulle være på studierne. Nu siger jeg: Der bliver optaget for mange på uddannelser, hvor der ikke er job i den anden ende, og det vil jeg ikke stå model til.”

Udmeldingen kommer efter flere måneders ophedet debat. I september præsenterede Sofie Carsten Nielsen under stor mediebevågenhed sin første plan for, hvordan hun ville styre optaget på de videregående uddannelser. Siden har hun revideret modellen to gange efter pres fra særligt universiteterne og et kritisk Folketing. Så sent som i sidste uge truede et flertal uden om regeringen med at tvinge hende til at skrotte sin egen model og i stedet følge en fjerde, som de ville udarbejde. Men i sidste øjeblik smuldrede flertallet, da SF trak sin støtte. Se tidslinje. Ministerens plan står ved magt. Se figur.

Nedlægninger giver ikke flere jobs

I mandags sagde en række eksperter dog til Mandag Morgen, at man ikke løser det presserende problem ved at nedlægge studiepladser. Selv hvis planen virker, virker den først om ti år, og det hjælper ikke de mange akademikere, som bliver sendt ud i arbejdsløshed indtil da. I stedet for at flytte rundt på pladserne, burde politikerne sørge for at få de ledige i arbejde. For problemet bliver ikke mindre. En analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd foretog sidste år, viser, at der over de næste 40 år bliver brug for 400.000 nye akademikerarbejdspladser, hvis køerne i a-kasserne ikke skal eksplodere. Sofie Carsten Nielsen er enig i, at der skal flere job til, hvis de mange akademikere skal have chancen for at få arbejde.

”Det er hovedudfordringen, og det forsøger vi at skabe de bedste rammer for,” siger hun.

Men hvordan hjælper det den arbejdsløse filosof, at færre læser filosofi i fremtiden?

”Det gør det heller ikke. Dimensioneringen er en langsigtet løsning, som tager hånd om de problemer, vi kommer til at stå med. Det er en måde at styre optaget, så vi ikke uddanner for mange til arbejdsløshed i fremtiden. Og det er en måde at sige til de videregående uddannelser, at de skal få styr på, hvor mange de uddanner, i forhold til hvor mange der er job til.”

Hvad gør du for at hjælpe de akademikere, der er arbejdsløse nu, og dem, som bliver det de kommende år?

”Virksomhederne skal vide meget mere om, hvad de kan bruge de forskellige uddannelser til. Det hjælper vi dem med. Og vi skal sørge for, at uddannelserne kommer tættere på erhvervslivet, så man retter indholdet i uddannelserne ind efter behovene på arbejdsmarkedet.”

Hvilke konkrete initiativer tager du som minister for at hjælpe de akademikere, der er arbejdsløse nu?

”Vi arbejder på at skabe rammerne for, at erhvervslivet kan skabe arbejdspladser. Vi laver vækstplaner, vi arbejder på at få udbredt mere viden om, hvad vidensarbejderne bidrager med i f.eks. produktionsvirksomheder, men også hvor stor betydning de har i SMV’erne. Vi har ordninger som iværksætterpiloten og videnspilotordningen, som nu ligger under innovationsfonden, og som får støtte økonomisk for at få flere akademikere i job.”

De initiativer er i gang, og der er stadig for mange arbejdsløse, siger du. Så de nuværende tiltag er tilsyneladende ikke nok. Hvad vil du gøre fremadrettet?

”Jeg vil sætte fokus på det i universiteternes udviklingskontrakter, som vi arbejder på at gøre færdige lige nu.”

Så vi kommer til at se et større og mere forpligtende fokus på overgangen til arbejdsmarkedet i udviklingskontrakterne?

”Det kommer til at fylde meget, og det gør det også i forvejen.”

Men er der nye initiativer på vej?

”Der ikke noget konkret på tegnebrættet. Men uddannelsesinstitutioner skal tage et større ansvar for, hvad der kommer efter eksamensbeviset. De kan ikke lukke sig inde, og de skal ikke lukke sig inde. Uddannelse og arbejde er ikke to forskellige verdener, selvom vi tit taler om dem på den måde. Og uddannelserne har et ansvar for, at deres studerende kommer i arbejde, når de er færdige.”

Er det uddannelsessystemets opgave at levere arbejdskraft til arbejdsmarkedet?

”Det er uddannelsessystemets opgave at uddanne unge mennesker, der enten kan finde et job eller skabe et job. De har også en større opgave. De skal uddanne mennesker til at stille kritiske spørgsmål, de skal danne folk, de skal kunne sætte tingene i perspektiv.”

Løber åbne døre ind

Som Mandag Morgen beskrev sidste uge, er flere af universiteterne allerede i gang med at tage ansvar for at afsætte deres kandidater på arbejdsmarkedet. På Aalborg Universitet og Syddansk Universitet forsøger de at hjælpe nyuddannede i job ved at henvende sig direkte til virksomhederne. I Aalborg har Karrierecenteret været med til at skabe 248 nye arbejdspladser de seneste tre år, og SDU Erhverv, som står for de sydfynske aktiviteter, har hjulpet i alt 2.733 nyuddannede og studerende i arbejde i løbet af 2014.

Samtidig forsøger universiteterne allerede at styre optaget mere efter, om kandidaterne kan finde arbejde bagefter. På litteraturvidenskab på Københavns Universitet er der nedlagt pladser ad flere omgange. Sidste år skruede man 10 pct. ned.

Og med universitetsloven fra 2007 og de seneste udviklingskontrakter har Sofie Carsten Nielsens forgængere da også fået de videregående uddannelser til at sætte fokus på tiden efter afgangsbeviset. Universiteterne har fået aftagerpaneler, der skal sikre, at uddannelserne er relevante for arbejdsgiverne, de har skruet op for karrierevejledningen og åbnet for mere praktik under uddannelserne. Og siden flere af initiativerne er så nye, ved man endnu ikke, hvor godt de kommer til at virke. Alligevel mener Sofie Carsten Nielsen ikke, at hun bør vente længere.

[quote align="left" author=""]Uddannelsesinstitutioner skal tage et større ansvar for, hvad der kommer efter eksamensbeviset. De kan ikke lukke sig inde, og de skal ikke lukke sig inde.[/quote]

”Universiteterne har taget en række tiltag, og det er meget prisværdigt. Der er også et stærkt ledelsesfokus ude på universiteterne. Men det er ikke et spørgsmål om enten-eller. Universiteterne har gjort en masse, og det er godt. Men problemet er der endnu, og vi må gribe ind, for vi kan ikke være andet bekendt som politikere. Det gør jeg så nu. Dimensioneringen kommer ikke til at løse problemet, universiteternes tiltag kommer ikke til at løse problemet. Vi skal dreje på alle knapper,” siger uddannelsesministeren.

Spørgsmålet er, om Sofie Carsten Nielsen har et ordentlig grundlag for at dreje på knapperne. Hendes model bygger på arbejdsløshedstal for de seneste ti år. Hvis en uddannelse år efter år har haft højere arbejdsløshed end gennemsnittet, skal de videregående uddannelser i princippet skrue ned for optaget. Uddannelserne bestemmer dog selv, hvor de vil nedlægge pladserne, og kan vælge at lade nogle uddannelser køre videre som hidtil, hvis de til gengæld nedlægger flere pladser på andre studier. Problemet med modellen er ifølge kritikerne, at den bygger på, hvordan arbejdsmarkedet har set ud, og ikke hvordan det kommer til at se ud. Modsat f.eks. Tyskland og Sverige har Danmark ikke taget fremskrivninger i betragtning.

”Det en fair kritik. Men vi bliver nødt til at tage udgangspunkt i, hvad vi ved. Vi nedlægger pladser, hvis de systematisk har haft overledighed over en 10-årig-periode.”

Hvorfor kigger I ikke frem?

”Vi har vurderet, at vi ikke kan lave en model, der laver fagligt forsvarlige fremskrivninger for alle uddannelser. Ingen model kan sige noget om, hvordan jobmulighederne vil udvikle sig inden for de enkelte fag. Men uddannelsesinstitutioner skal kigge fremad – de skal indrette sig efter, hvad markedet efterspørger, og hvordan det kommer til at udvikle sig.”

Så det er uddannelsesstedernes ansvar at kigge frem?

”Ja.”

I bygger modellen op om ledighedstal for de seneste ti år, men samtidig er der inden for de seneste 5-7 år sat en række initiativer i gang, der måske afhjælper problemet, men som vi først lige er begyndt at se resultaterne af. Risikerer du ikke at løse et problem, der slet ikke er et problem?

”Selvom de mange gode initiativer gør en forskel, kommer de ikke til løse hele problemet. Men skulle det ske, at vi får skruet ned for uddannelser, der skal skrues op for, så har universiteterne netop mulighed for det med den nye model,” siger uddannelsesministeren.

I løbet af foråret vil Sofie Carsten Nielsen præsentere nye initiativer, der skal løfte kvaliteten på de videregående uddannelser. Udvalget for Kvalitet og Relevans, som daværende uddannelsesminister og partifælde Morten Østergaard nedsatte i oktober sidste år, samler op på sine to delrapporter og fremlægger de endelige konklusioner i løbet af januar. Ministeren har bedt konsulenthuset Deloitte analysere, hvordan det omdiskuterede taxametersystem kan reformeres, så det ikke længere belønner universiteterne for at få så mange studerende igennem systemet som muligt. De aflægger også rapport i januar.