Solceller som conversation starter

En solcelle på ryggen er bedre end ti på taget. I hvert fald hvis du ønsker kontakt med nysgerrige fremmede, som er interesserede i, hvordan den virker. Teknologiske løsninger spredes som ringe i vandet og kan være med til at fremme et mere bæredygtigt livssyn.

I en tid, hvor hele verden venter på, at den næste miljøteknologi kan få sat skub i den bæredygtige udvikling, arbejdspladser og adfærd, er det så ikke på sin plads at købe nogle af de løsninger, der (om ikke andet) symboliserer den verden, vi alle kan være med til at skabe?

For to måneder siden købte jeg en taske med solceller på. Det var faktisk min anden solcelletaske – den første købte jeg i San Francisco for seks år siden, men lynlåsen gik hurtigt i stykker, og ingen skrædder i København kunne reparere den.

Den 2. august i år modtog jeg så den nye taske. Solceller bliver kraftigere måned for måned, og modsat min gamle taske kan min nye ikke bare oplade min telefon, men nu også min computer.

10. september: En mand, jeg ikke kender, fotograferer min solcelletaske.

Det er jo ganske brugbart i ørkenen – og i udlandet – og hvis man ikke vil være afhængig af kul- og oliebaseret strøm.

En ting er, hvordan teknologien til stadighed udvikles og bliver bedre, men jeg er etnolog og ikke ingeniør og derfor mere optaget af, hvordan en bestemt adfærd spreder sig i samfundet. Det er det, der inden for kulturteori kaldes diffusion.

Det hæsblæsende tempo i den teknologiske udvikling betyder, at vores adfærd ofte påvirkes af nye teknologiske muligheder og opfindelser. Derfor synes jeg, det er meget interessant at følge de sociale ringe i vandet, som introduktionen af ny teknologi i samfundet afstedkommer.

Følg Tobias Lau

Tag nu f.eks. min nye solcelletaske. Den fungerer, ved at solcellerne lader et batteri i tasken op, som opbevarer den skabte strøm. Senere kan man så lade sin laptop, mobil eller noget helt tredje op. Der gik ikke lang tid, efter at jeg modtog tasken, før jeg begyndte at lægge mærke til, hvordan jeg langsomt ændrede min tidligere adfærd, alene fordi jeg nu havde solceller og et batteri på ryggen.

Pludselig var jeg bevidst om, hvor solen var på himmelen, når jeg kørte på arbejde. Var solen bag mig? Eller var den foran mig? Og hvor skulle jeg anbringe tasken for at få mest muligt ud af cellerne?

På kontoret: Hvor præcist blev rummene ramt af sollys? Og hvornår på dagen?

Derhjemme i lejligheden: Hvor meget sol kom der ind ad vinduet om morgenen i den ene ende af lejligheden, og i hvor lang tid var der om aftenen sol ind ad vinduerne i den anden ende? Var der faktisk mere sollys ved udkanten af vindueskarmen end i sofaen?

Nørd som jeg måske er med den store interesse for adfærdsændringer (og med hele den etnologiske ballast i bagagen), begyndte jeg at skrive feltdagbog om mine oplevelser. Heri beskrev jeg, hvornår og hvordan jeg begyndte at tænke og handle anderledes, fordi jeg nu ejede en mobil solcelle med tilhørende batteri.

Noter fra feltdagbogen

Men det mest finurlige er ikke engang mine egne adfærdsændringer.

Det mest finurlige er, at det ikke var mig alene, der ændrede adfærd på grund af tasken. Det gjorde mine omgivelser også. Aldrig før er jeg så ofte blevet kontaktet af fremmede mennesker i byen, på cykelstier og på fortove, som ville høre om min solcelletaske. Det er den største conversation starter med fremmede danskere, jeg nogensinde har købt. En solcelletaske!

Det er værd at bemærke. For det siger jo ikke så lidt om danskernes interesse i dagligdags miljøteknologi. Det kræver sit fra os danskere at henvende sig til fremmede uden meget stærke grunde til det – observér blot buspassagerer under en bustur.

Jeg oplevede sågar at blive prikket på skulderen – oven i købet med et par hovedtelefoner på og en tydelig kom-mig-ikke-nær-udstråling – fordi en fremmed fyr måtte vide, hvor jeg havde købt tasken.

Det er tankevækkende, hvor lidt der faktisk skal til for at ændre en hel befolkning over mod en mere bæredygtig adfærd, hvis bare den rette teknologi en dag bliver præsenteret for os.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Brændstof til succes Næste artikel En dårlig tango i Vallensbæk

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Sådan vil det nye parlament  forandre EU’s klimapolitik

Sådan vil det nye parlament forandre EU’s klimapolitik

Europa-Parlamentet har fået en ny klimapolitisk akse, der strækker sig fra det yderste venstre til den liberale gruppe. Flere medlemslande presser også på for en mere ambitiøs klimapolitik. Men forvent ikke nogen klimarevolution. EU-landene overopfylder allerede de aftalte klimamål. Derfor vil der næppe komme de store systemændringer, som de mest klimabekymrede vælgere drømmer om.

10 træk der skaber en enestående medarbejder

10 træk der skaber en enestående medarbejder

KOMMENTAR: Enestående medarbejdere besidder ikke gudgivne personlighedstræk; de læner sig op ad nogle enkle hverdagsagtige følelsesmæssige kompetencer, som alle kan tage ind i deres repertoire. Her er 10 ting, det er værd at fokusere på.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.