Solenergien går ned i gear

I Danmark slog solenergien alle rekorder i maj måned. Men det er stadig en lilleput globalt, hvor to procent af elektriciteten bliver fremstillet af solen. Lige nu er der udsigt til en opbremsning i Kina, som er det største marked. Men nye muligheder venter forude.

Henrik Ørholst

Maj gav rekordstor elproduktion fra de danske solceller. Solproduktionen oversteg ifølge Energinet 165 GWh, hvilket slår den tidligere månedsrekord i Danmark med 33 pct. Det svarer til det årlige forbrug for cirka 40.000 almindelige danske hjem. Solenergien er dog stadig en lilleput i den samlede elproduktion i Danmark. Solcellerne stod for knap tre procent i Danmark om året, så selvom maj har været en rekordmåned, er det ikke noget, som ændrer det store billede.

Sidste år var 46 pct. af den danske strøm vedvarende energi – dvs. vind og solceller. Hvis man sammenligner med udviklingen inden for vindenergi, så er det en unik udvikling. Det er de færreste, der for ti år siden ville have troet, at det var over 40 pct. af alt elektricitet, som kom fra vindmøllerne. Der var mange eksperter, der troede, at den maksimale grænse lå på fem pct. (vind), men det er blevet rykket adskillige gange. Det er især de store havvindmøller, der har ændret på grænserne for, hvad der kan lade sig gøre. Og her er det energiselskabet Ørsted, som har været en central spiller i forandringsprocessen fra at være en kulbaseret energivirksomhed til at være mere miljørigtig.

Selvom vedvarende energi næsten står for halvdelen af dansk strøm, så er der stadig brug for backup i form af kulfyrede anlæg i perioder, hvor solen ikke skinner, og hvor vinden ikke blæser.

Afgørende gennembrud mangler

Men det mest afgørende bliver, når vi har fundet en teknologi, som kan opbevare strøm. Også derfor har elbilerne ikke fået det afgørende gennembrud. Det er noget, som Elon Musk arbejder med lige nu, endda i samarbejde med Vestas. Så snart den teknologi får sit gennembrud, vil vi komme meget tæt på 100 pct. elforsyning med vedvarende energi. Det vil dog være klogt stadig at beholde nogle få kulfyrede værker for at holde forsyningssikkerheden i top.

I Danmark har vi en ambition om, at vi i 2050 skal nå 100 procent energiforsyning via vedvarende energi. Der er stadig et stykke vej, før vi er i nærheden af det. Radius i København arbejder også med udviklingen af teknologien. Der er et kæmpebatteri, som kan forsyne 60 husstande med strøm i et døgn. Så der er stadig et stykke vej, før vi er der.

Lige nu er det især Kina, som spiller med musklerne inden for solenergi. I 2010 var Tyskland nummer et inden for solenergi. Støtteordninger var med til at bringe tyskerne i front. Teknologien var kinesisk. I kølvandet af Finanskrisen skruede tyskerne ned for støtten til denne energiform. Dermed var banen fri for kineserne. Den kinesiske regering bakkede op med fede feed-in tariffs (FITS – høje aftagerpriser), og det var med til at sikre, at Kina allerede i 2013 blev verdens største marked for solceller. Fem gange større end USA, som ligger på andenpladsen. Seks ud af ti producenter af solceller er kinesiske.

Lige nu træder de kinesiske myndigheder på bremsen, og det betyder, at priserne for solceller vil falde med en tredjedel. Også Storbritannien og Spanien har skåret i de gode priser, som solcellerne fremstillede.

Det er samspillet mellem de kinesiske producenter af solceller og myndighederne, der kommer til at afgøre fremtiden for solcellerne. Væksten på markedet har været voldsom i 2016 og 2017. I år bliver opbremsningen hård. Det betyder, at det globale marked for første gang i 18 år vil stagnere. Derfor er det afgørende, hvad de kinesiske myndigheder udskifter FITS med. “Toprunner-programmet”, hvor de projekter, der kan fremstille elektricitet billigst, vinder en længerevarende PPAS-aftale (power purchase agreement) med staten.

Det vil presse solcellepriserne yderligere ned. På kort sigt vil solcellerne opleve et tilbageslag, men det er uholdbart, hvis en hel branches fundament er baseret på støtteordninger. Uanset om det er aftagerpriser eller direkte tilskud.

De faldende priser vil også sætte gang i en konsolidering af branchen. Noget, som næsten altid betyder prisfald. Alt sammen noget, som kan betyde større omsætning i fattige, men solrige dele af verden, hvor det er svært at holde trit med efterspørgslen efter energi. Også her står kineserne på spring. Selvom de træder på bremsen nu, er det mest sandsynligt, at det bliver kinesisk teknologi, der vil komme til at præge de kommende generationer af solceller. Men opbevaringen af elektricitet kan ændre billedet.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu