Sammenhængsreformen: Sophie Løhde har gjort rent bord

Innovationsminister Sophie Løhde kan sætte flueben ud for alle seks dele i sin sammenhængsreform af den offentlige sektor. De fleste reformer ser ud til at overleve uanset resultatet af det kommende folketingsvalg.

Tjek, tjek, tjek og atter tjek.

Nærmest i al ubemærkethed har innovationsminister Sophie Løhde (V) gjort rent bord. Hun har trin for trin gennemført hele den store reform af den offentlige sektor – den såkaldte sammenhængsreform – som hun blev hovedarkitekt for ved regeringsomdannelsen i november 2016.

Reformen består af seks spor. De omfatter en bred palet af reformer. Det handler blandt andet om at bekæmpe bøvlede regler for milliarder af kroner. Sikre bedre hjælp til folk med komplekse problemer. Klæde de over 820.000 ledere og medarbejdere i den offentlige sektor bedre på fagligt. Og ikke mindst lægge sporene for danskerens sundhed mange år ud i fremtiden med den omfattende sundhedsreform. Se figur 1.

De seneste uger op til valgkampen har Sophie Løhde forhandlet en stribe aftaler på plads, så hun nu kan sætte flueben ud for alle seks spor.

Meget tyder på, at hovedparten af sammenhængsreformen også kan overleve, hvis Lars Løkke Rasmussen skulle tabe det kommende valg og må overlade nøglerne til statsministeriet til Socialdemokratiets Mette Frederiksen. 

Flere af reformerne er nemlig gennemført med brede politiske flertal og vil fortsætte uanset valgresultatet. Andre er er forhandlet på plads i en aftale sammen med KL og Danske Regioner. De har givet hinanden håndslag på at føre de nye initiativer ud i livet.   

"Jeg synes i al ydmyghed, at vi er kommet godt rundt om de store velfærdsområder. Jeg har brugt mange kræfter på at involvere kommuner, regioner, de faglige organisationer og andre centrale aktører. Jeg er tilfreds med, at det både på og uden for Christiansborg er lykkedes at indgå politiske aftaler, der sikrer, at der også efter folketingsvalget vil blive arbejdet videre med reformens initiativer," siger Sophie Løhde.

En bred kreds af centrale aktører har netop haft deres første møde i et nyoprettet forum for at rense ud i bøvlede regler og bureaukrati på ældreområdet, så de ansatte kan bruge mere af deres arbejdstid på kerneopgaven. Regeringens mål er at fjerne administrative byrder og regler for i alt 4 milliarder kroner inden udgangen af 2022 på en stribe velfærdsområder. Tanken er, at pengene i stedet kan bruges lokalt på kernevelfærd.

Ambitioner droslet ned

Hvorvidt regeringens sammenhængsreform bliver en historisk succes, der skaber "mere frihed, tillid og tryghed", som er regeringens mål, kan kun fremtiden vise. Erfaringerne fra de seneste årtier er ikke opmuntrende.

Anders Fogh Rasmussen (V) lancerede sin kvalitetsreform tilbage i 2007 som "det 21. århundredes velfærdsmodel". Reformen skulle luge ud i bureaukratiet, sætte brugerne i centrum og give de enkelte institutioner større frihed. Men projektet blev aldrig det big bang, som der var lagt op til.

På samme måde forsøgte SR-regeringen med daværende økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) i spidsen at lave en stor tillidsreform. Den kom heller aldrig helt op at flyve.

Men måske går det anderledes med Sophie Løhdes reformer.

Professor fra Institut for Samfundsvidenskab på Roskilde Universitet Jacob Torfing roser Sophie Løhde for sit politiske håndværk. Men han mener også, at reformen langtfra er blevet så ambitiøs, som den oprindelig blev lanceret.

"Forventningen var, at regeringen ville komme med et stort og samlet bud på, hvad den ville med den offentlige sektor. Men Sophie Løhde valgte en anden strategi. Hun har brudt det op i seks mere eller mindre store dryp og skvulp rettet mod bestemte sektorer og målgrupper. Eftertidens dom vil derfor være, at reformen er landet mindre ambitiøst, end den blev lanceret. Til gengæld er den rigtig godt forankret, da man har inddraget kommuner, eksperter og faglige organisationer," siger Jacob Torfing.

Det er da også bemærkelsesværdigt, at de mange reformer er kommet i hus med stor inddragelse af centrale aktører. Ofte har en lille gruppe af eksperter støbt de indledende kugler. Den proces er med til at fremtidssikre de forskellige initiativer og give de involverede parter et stort medansvar.

"Det var en stor og kompleks opgave, jeg gik i gang med for godt og vel to et halvt år siden. Da jeg flyttede ind i Finansministeriets røde bygning, lå der ikke en færdig reformplan, som bare lige kunne rulles ud. Vi har skullet bygge det hele op fra bunden, og der har undervejs været masser af gange, hvor vi har været tæt på at støde på grund. Og det har blandt andet været nødvendigt at udfordre den traditionelle silotankegang på Slotsholmen, hvor ministerierne bestemt ikke altid er lige gode til at arbejde på tværs," siger Sophie Løhde.

Undtagelsen

En undtagelse fra Løkke-regeringens fokus på at skaffe bred opbakning til reformplanerne er sundhedsreformen. Den er kommet i hus med et smalt flertal bestående af regeringen og Dansk Folkeparti, og netop derfor vil den ikke overleve i sin nuværende form, hvis Lars Løkke Rasmussen taber valget.

Socialdemokratiets finansordfører, Benny Engelbrecht, siger dog til Mandag Morgen, at partiet vil fortsætte de dele af sammenhængsreformen, som bygger på brede aftaler.

"Det er fornuftigt at lave brede forlig, og dem vil vi selvfølgelig respektere. Derfor er regeringens tilgang til sundhedsområdet ret uansvarlig. Den har kastet sig ud i et strukturelt eksperiment baseret på det smallest tænkelige flertal. Vi vil gå en anden vej. Vi har de samme intentioner om at styrke det nære sundhedsvæsen. Men vi vil ikke nedlægge regionerne," siger Benny Engelbrecht.

Men overordnet deler Socialdemokratiets Mette Frederiksen altså langt hen ad vejen Løkkes opfattelse af udfordringerne i det danske sundhedsvæsen. Hun vil også tage initiativ til en stor sundhedsreform, der skal skabe mere sammenhæng på tværs af sundhedsvæsenet og flytte patienterne ud af sygehuset, så de kan blive behandlet tættere på eget hjem.

De fire pejlemærker

Regeringen har som en del af sammenhængsreformen aftalt med KL, Danske Regioner og den samlede fagbevægelse at sætte fire nationale mål som pejlemærker for, hvordan den offentlige sektor skal udvikles de kommende år.

De fire mål skal fungere som en slags fyrtårne, som politikere og andre kan styre efter for at sikre bedst mulig velfærd til danskerne. Under hvert af de fire mål er der opstillet en stribe indikatorer, så parterne hele tiden kan følge med i, hvordan det går med at leve op til målene. Se figur 2.

"Med sine 820.000 ansatte og mange forskellige arbejdsområder er den offentlige sektor en supertanker, hvis kurs man ikke lige ændrer fra den ene dag til den anden. Det er en opgave, som ingen regering nogensinde bliver færdig med," siger Sophie Løhde.

Målene handler blandt andet om, at færre unge skal være parkeret på samfundets sidelinje uden job eller uddannelse. Sygefraværet blandt de offentligt ansatte skal ned, og motivationen op. Og så skal antallet af statens mange ansøgningspuljer med milliarder af kroner halveres frem mod 2022.

Det sidste mål er næsten allerede indfriet. Antallet af ministeriernes puljer målrettet kommuner og regioner er allerede reduceret med 40 procent siden 2017.

Forrige artikel Tjek, tjek, tjek, tjek, tjek og tjek: Her er sammenhængsreformens 6 hovedspor Tjek, tjek, tjek, tjek, tjek og tjek: Her er sammenhængsreformens 6 hovedspor Næste artikel Den mest ængstelige generation træder ud på arbejdsmarkedet Den mest ængstelige generation træder ud på arbejdsmarkedet

Den lange rejse mod eksponentiel vækst

Den lange rejse mod eksponentiel vækst

Rent vand ligger højt på listen over klodens største udfordringer; klimaforandringer, forurening og et voksende forbrug vil presse forsyningerne alvorligt i de kommende år. Danske Aquaporin har udviklet et filter til afsaltning og rensning af vand, der er ekstremt effektivt. Nu handler det om at få produktionen op i den helt store globale skala.

Seoul satser på sol og sløjfer atomkraft

Seoul satser på sol og sløjfer atomkraft

KOMMENTAR: Bæredygtighed har fået en fremtrædende plads i Sydkoreas planer for fremtiden. ’Green New Deal’-strategien, der blev vedtaget i juli, skal gøre landet til den første CO2-neutrale nation i 2050 – og midlerne til at nå det er store investeringer indenfor bæredygtig energi, innovation og teknologi.

Hvad betyder det at være en modig leder?

Hvad betyder det at være en modig leder?

LEDELSE Mod er ikke en dyd i sig selv. Det er noget, vi kun kan vurdere værdien af, når det sættes i kontekst af en konkret udfordring. Blandt ledere antager modet typisk to forskellige former: mod til at udvise sårbarhed og mod til at tage autoriteten på sig, skriver erhvervspsykolog Lotte Lüscher.

Rikke Hvilshøj: Empati i enkeltsager kan ikke bruges til at styre et land

Rikke Hvilshøj: Empati i enkeltsager kan ikke bruges til at styre et land

LEDELSE I integrations- og udlændingedebatten får mennesker hurtigt prædikater som ’varmt hjerte’ eller ’følelseskold’. For ministre gælder oftest det sidste, således også for Rikke Hvilshøj, der blev kendt som isdronningen. Selv mener hun, at hun havde masser af empati med sig i jobbet, men balancen mellem empati og regler er vanskelig at formidle og ender hurtigt som to tungers tale.

Lederskabets største udfordring efter covid-19

Lederskabets største udfordring efter covid-19

LEDELSE At bedrive lederskab efter coronakrisen er at gribe muligheden for at skabe reelle forandringer. skriver Jim Hagemann Snabe i et indlæg, der har karakter af en programerklæring fra bestyrelsesformanden for Siemens og Maersk. I stedet for at genopbygge de virksomheder og de økonomier, vi havde før covid-19, bør vi træde et stort skridt ind i en bedre fremtid, mener Snabe. Mottoet er: Renewal, not return.

 Er der en rød linje for Kina?

Er der en rød linje for Kina?

KOMMENTAR Danmarks spionchef advarer mod at være naiv i forhold til Kina. Imens låner politikere pandaer til zoo. Nu må regeringen vove at tale åbent om, hvor grænsen går i forhold til at samarbejde med Kina.

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

GRØN OMSTILLING Landbruget er en af de helt store klimasyndere, og et CO2-neutralt landbrug kan virke som en fjern utopi. Tre aktører kommer her med deres bud på, hvordan Danmark kan leve op til målet om CO2-neutralitet i 2050.

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

GRØN OMSTILLING Oprindelige kulturer har ofte udviklet måder at leve på, som kan dække deres behov, samtidig med at de er med til at beskytte og holde balance i økosystemet omkring dem. Vi tænker på naturfolk som primitive, men reelt kan deres teknologi have været yderst sofistikeret, siger forfatteren til bogen ’Lo-tek’.

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

Klimaforandringerne kan blive særdeles kostbare for forsikringsbranchen. Derfor investerer de største forsikringsselskaber i stigende grad i aktiviteter, der gavner miljøet og nedsætter CO2-udslippet. I de seneste år er bæredygtighed blevet en vigtig del af forsikringsgiganternes forretning.

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

LEDELSE At skabe forretningsforbindelser i en coronatid kræver, at vi går online for at skabe relationerne og pleje dem. Det betyder også, at vi må droppe nogle af vores gamle strategier.

Mogens Jensen: Her er de fire største  benspænd for ligestillingen

Mogens Jensen: Her er de fire største benspænd for ligestillingen

POLITIK Ligestillingsminister Mogens Jensen har store planer for den kommende politiske sæson. Han vil presse virksomheder til at få flere kvinder i topledelsen. Mænd skal tage en større del af barselsorloven. Danmark skal have et mindre kønsopdelt uddannelsessystem. Og så skal LGBTI-personer have flere rettigheder.

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

POLITIK Om kort tid stiger pensionsalderen endnu engang. Og i takt med den højere pensionsalder stiger modløsheden blandt danskere, der ikke kan overskue flere år med fysisk og psykisk krævende arbejde. Landets største pensionsselskaber, forskere og Ældre Sagen opfordrer til et øget fokus på det gode og fleksible arbejdsliv. 

Det får seniorer til at blive længere i job

Det får seniorer til at blive længere i job

POLITIK Seniorerne har en ønskeseddel til landets politikere og virksomheder, hvis de skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Øverst på sedlen står ønsket om flere seniordage og længere ferie, godt socialt arbejdsmiljø og tillid til ledelsen. Det viser stor undersøgelse med 16.000 personer.

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

POLITIK Regeringen er på vej med kommission, der skal undersøge, om man kan forenkle reglerne for fleksibel tilbagetrækning, og om den nuværende stigning i pensionsalderen skal stoppe ved 70 år. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil samtidig investere mere i det sunde arbejdsliv.

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

ØKONOMI Sidste gang en økonomisk krise lammede verden, gemte de folkevalgte sig bag kølige teknokrater. Den hårdt tilkæmpede aftale fra EU-topmødet fortæller en ny historie. Mens centralbankernes værktøjskasse er ved at være tom, er selv tyskerne nu sluppet fri af spændetrøjen. Finanspolitikken er tilbage.  

Det lyksalige klimavalg

Det lyksalige klimavalg

KOMMENTAR Kan man købe sig lykkelig? Jeg tror det ikke, men jeg tror, at man ved at handle på noget godt kan opnå en fornemmelse af lykke. Den nye vare på hylden, som gør mig lykkelig, er den, som handler om et bedre klima. Produkter, som gør det nemt for forbrugeren at vælge klimarigtigt, som er produceret ansvarligt og lavet for at sætte positive aftryk.

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

LEDELSE Rygterne om strategiernes død i kølvandet på coronakrisen er stærkt overdrevne, men indholdet i det offentliges strategiske arbejde har ændret sig. Særligt fire nye spørgsmål melder sig.

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

POLITIK Sommerens store forlig i EU, der sender milliardstøtte til Sydeuropa, koster Danmark halvanden ’Arne-reform’ – 4,5 milliarder kroner – om året. Alligevel vil statsministeren have opbakning i Folketinget og erhvervslivet til sin europapolitiske kurs, der trods det højere EU-kontingent, bygger på stram finanspolitik og grøn realisme.

For stor til denne verden

For stor til denne verden

DIGITAL OMSTILLING Den amerikanske kongres kæmper om en mulig opsplitning af techgiganterne – men løsningen er ikke åbenbar.

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.