Flere af reformerne er nemlig gennemført med brede politiske flertal og vil fortsætte uanset valgresultatet. Andre er er forhandlet på plads i en aftale sammen med KL og Danske Regioner. De har givet hinanden håndslag på at føre de nye initiativer ud i livet.   

"Jeg synes i al ydmyghed, at vi er kommet godt rundt om de store velfærdsområder. Jeg har brugt mange kræfter på at involvere kommuner, regioner, de faglige organisationer og andre centrale aktører. Jeg er tilfreds med, at det både på og uden for Christiansborg er lykkedes at indgå politiske aftaler, der sikrer, at der også efter folketingsvalget vil blive arbejdet videre med reformens initiativer," siger Sophie Løhde.

En bred kreds af centrale aktører har netop haft deres første møde i et nyoprettet forum for at rense ud i bøvlede regler og bureaukrati på ældreområdet, så de ansatte kan bruge mere af deres arbejdstid på kerneopgaven. Regeringens mål er at fjerne administrative byrder og regler for i alt 4 milliarder kroner inden udgangen af 2022 på en stribe velfærdsområder. Tanken er, at pengene i stedet kan bruges lokalt på kernevelfærd.

Ambitioner droslet ned

Hvorvidt regeringens sammenhængsreform bliver en historisk succes, der skaber "mere frihed, tillid og tryghed", som er regeringens mål, kan kun fremtiden vise. Erfaringerne fra de seneste årtier er ikke opmuntrende.

Anders Fogh Rasmussen (V) lancerede sin kvalitetsreform tilbage i 2007 som "det 21. århundredes velfærdsmodel". Reformen skulle luge ud i bureaukratiet, sætte brugerne i centrum og give de enkelte institutioner større frihed. Men projektet blev aldrig det big bang, som der var lagt op til.

På samme måde forsøgte SR-regeringen med daværende økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) i spidsen at lave en stor tillidsreform. Den kom heller aldrig helt op at flyve.

Men måske går det anderledes med Sophie Løhdes reformer.

Professor fra Institut for Samfundsvidenskab på Roskilde Universitet Jacob Torfing roser Sophie Løhde for sit politiske håndværk. Men han mener også, at reformen langtfra er blevet så ambitiøs, som den oprindelig blev lanceret.

"Forventningen var, at regeringen ville komme med et stort og samlet bud på, hvad den ville med den offentlige sektor. Men Sophie Løhde valgte en anden strategi. Hun har brudt det op i seks mere eller mindre store dryp og skvulp rettet mod bestemte sektorer og målgrupper. Eftertidens dom vil derfor være, at reformen er landet mindre ambitiøst, end den blev lanceret. Til gengæld er den rigtig godt forankret, da man har inddraget kommuner, eksperter og faglige organisationer," siger Jacob Torfing.

Det er da også bemærkelsesværdigt, at de mange reformer er kommet i hus med stor inddragelse af centrale aktører. Ofte har en lille gruppe af eksperter støbt de indledende kugler. Den proces er med til at fremtidssikre de forskellige initiativer og give de involverede parter et stort medansvar.

"Det var en stor og kompleks opgave, jeg gik i gang med for godt og vel to et halvt år siden. Da jeg flyttede ind i Finansministeriets røde bygning, lå der ikke en færdig reformplan, som bare lige kunne rulles ud. Vi har skullet bygge det hele op fra bunden, og der har undervejs været masser af gange, hvor vi har været tæt på at støde på grund. Og det har blandt andet været nødvendigt at udfordre den traditionelle silotankegang på Slotsholmen, hvor ministerierne bestemt ikke altid er lige gode til at arbejde på tværs," siger Sophie Løhde.

Undtagelsen

En undtagelse fra Løkke-regeringens fokus på at skaffe bred opbakning til reformplanerne er sundhedsreformen. Den er kommet i hus med et smalt flertal bestående af regeringen og Dansk Folkeparti, og netop derfor vil den ikke overleve i sin nuværende form, hvis Lars Løkke Rasmussen taber valget.

Socialdemokratiets finansordfører, Benny Engelbrecht, siger dog til Mandag Morgen, at partiet vil fortsætte de dele af sammenhængsreformen, som bygger på brede aftaler.

"Det er fornuftigt at lave brede forlig, og dem vil vi selvfølgelig respektere. Derfor er regeringens tilgang til sundhedsområdet ret uansvarlig. Den har kastet sig ud i et strukturelt eksperiment baseret på det smallest tænkelige flertal. Vi vil gå en anden vej. Vi har de samme intentioner om at styrke det nære sundhedsvæsen. Men vi vil ikke nedlægge regionerne," siger Benny Engelbrecht.

Men overordnet deler Socialdemokratiets Mette Frederiksen altså langt hen ad vejen Løkkes opfattelse af udfordringerne i det danske sundhedsvæsen. Hun vil også tage initiativ til en stor sundhedsreform, der skal skabe mere sammenhæng på tværs af sundhedsvæsenet og flytte patienterne ud af sygehuset, så de kan blive behandlet tættere på eget hjem.

De fire pejlemærker

Regeringen har som en del af sammenhængsreformen aftalt med KL, Danske Regioner og den samlede fagbevægelse at sætte fire nationale mål som pejlemærker for, hvordan den offentlige sektor skal udvikles de kommende år.

De fire mål skal fungere som en slags fyrtårne, som politikere og andre kan styre efter for at sikre bedst mulig velfærd til danskerne. Under hvert af de fire mål er der opstillet en stribe indikatorer, så parterne hele tiden kan følge med i, hvordan det går med at leve op til målene. Se figur 2.

"Med sine 820.000 ansatte og mange forskellige arbejdsområder er den offentlige sektor en supertanker, hvis kurs man ikke lige ændrer fra den ene dag til den anden. Det er en opgave, som ingen regering nogensinde bliver færdig med," siger Sophie Løhde.

Målene handler blandt andet om, at færre unge skal være parkeret på samfundets sidelinje uden job eller uddannelse. Sygefraværet blandt de offentligt ansatte skal ned, og motivationen op. Og så skal antallet af statens mange ansøgningspuljer med milliarder af kroner halveres frem mod 2022.

Det sidste mål er næsten allerede indfriet. Antallet af ministeriernes puljer målrettet kommuner og regioner er allerede reduceret med 40 procent siden 2017.