Sammenhængsreformen: Sophie Løhde har gjort rent bord

Innovationsminister Sophie Løhde kan sætte flueben ud for alle seks dele i sin sammenhængsreform af den offentlige sektor. De fleste reformer ser ud til at overleve uanset resultatet af det kommende folketingsvalg.

Tjek, tjek, tjek og atter tjek.

Nærmest i al ubemærkethed har innovationsminister Sophie Løhde (V) gjort rent bord. Hun har trin for trin gennemført hele den store reform af den offentlige sektor – den såkaldte sammenhængsreform – som hun blev hovedarkitekt for ved regeringsomdannelsen i november 2016.

Reformen består af seks spor. De omfatter en bred palet af reformer. Det handler blandt andet om at bekæmpe bøvlede regler for milliarder af kroner. Sikre bedre hjælp til folk med komplekse problemer. Klæde de over 820.000 ledere og medarbejdere i den offentlige sektor bedre på fagligt. Og ikke mindst lægge sporene for danskerens sundhed mange år ud i fremtiden med den omfattende sundhedsreform. Se figur 1.

De seneste uger op til valgkampen har Sophie Løhde forhandlet en stribe aftaler på plads, så hun nu kan sætte flueben ud for alle seks spor.

Meget tyder på, at hovedparten af sammenhængsreformen også kan overleve, hvis Lars Løkke Rasmussen skulle tabe det kommende valg og må overlade nøglerne til statsministeriet til Socialdemokratiets Mette Frederiksen. 

Flere af reformerne er nemlig gennemført med brede politiske flertal og vil fortsætte uanset valgresultatet. Andre er er forhandlet på plads i en aftale sammen med KL og Danske Regioner. De har givet hinanden håndslag på at føre de nye initiativer ud i livet.   

"Jeg synes i al ydmyghed, at vi er kommet godt rundt om de store velfærdsområder. Jeg har brugt mange kræfter på at involvere kommuner, regioner, de faglige organisationer og andre centrale aktører. Jeg er tilfreds med, at det både på og uden for Christiansborg er lykkedes at indgå politiske aftaler, der sikrer, at der også efter folketingsvalget vil blive arbejdet videre med reformens initiativer," siger Sophie Løhde.

En bred kreds af centrale aktører har netop haft deres første møde i et nyoprettet forum for at rense ud i bøvlede regler og bureaukrati på ældreområdet, så de ansatte kan bruge mere af deres arbejdstid på kerneopgaven. Regeringens mål er at fjerne administrative byrder og regler for i alt 4 milliarder kroner inden udgangen af 2022 på en stribe velfærdsområder. Tanken er, at pengene i stedet kan bruges lokalt på kernevelfærd.

Ambitioner droslet ned

Hvorvidt regeringens sammenhængsreform bliver en historisk succes, der skaber "mere frihed, tillid og tryghed", som er regeringens mål, kan kun fremtiden vise. Erfaringerne fra de seneste årtier er ikke opmuntrende.

Anders Fogh Rasmussen (V) lancerede sin kvalitetsreform tilbage i 2007 som "det 21. århundredes velfærdsmodel". Reformen skulle luge ud i bureaukratiet, sætte brugerne i centrum og give de enkelte institutioner større frihed. Men projektet blev aldrig det big bang, som der var lagt op til.

På samme måde forsøgte SR-regeringen med daværende økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) i spidsen at lave en stor tillidsreform. Den kom heller aldrig helt op at flyve.

Men måske går det anderledes med Sophie Løhdes reformer.

Professor fra Institut for Samfundsvidenskab på Roskilde Universitet Jacob Torfing roser Sophie Løhde for sit politiske håndværk. Men han mener også, at reformen langtfra er blevet så ambitiøs, som den oprindelig blev lanceret.

"Forventningen var, at regeringen ville komme med et stort og samlet bud på, hvad den ville med den offentlige sektor. Men Sophie Løhde valgte en anden strategi. Hun har brudt det op i seks mere eller mindre store dryp og skvulp rettet mod bestemte sektorer og målgrupper. Eftertidens dom vil derfor være, at reformen er landet mindre ambitiøst, end den blev lanceret. Til gengæld er den rigtig godt forankret, da man har inddraget kommuner, eksperter og faglige organisationer," siger Jacob Torfing.

Det er da også bemærkelsesværdigt, at de mange reformer er kommet i hus med stor inddragelse af centrale aktører. Ofte har en lille gruppe af eksperter støbt de indledende kugler. Den proces er med til at fremtidssikre de forskellige initiativer og give de involverede parter et stort medansvar.

"Det var en stor og kompleks opgave, jeg gik i gang med for godt og vel to et halvt år siden. Da jeg flyttede ind i Finansministeriets røde bygning, lå der ikke en færdig reformplan, som bare lige kunne rulles ud. Vi har skullet bygge det hele op fra bunden, og der har undervejs været masser af gange, hvor vi har været tæt på at støde på grund. Og det har blandt andet været nødvendigt at udfordre den traditionelle silotankegang på Slotsholmen, hvor ministerierne bestemt ikke altid er lige gode til at arbejde på tværs," siger Sophie Løhde.

Undtagelsen

En undtagelse fra Løkke-regeringens fokus på at skaffe bred opbakning til reformplanerne er sundhedsreformen. Den er kommet i hus med et smalt flertal bestående af regeringen og Dansk Folkeparti, og netop derfor vil den ikke overleve i sin nuværende form, hvis Lars Løkke Rasmussen taber valget.

Socialdemokratiets finansordfører, Benny Engelbrecht, siger dog til Mandag Morgen, at partiet vil fortsætte de dele af sammenhængsreformen, som bygger på brede aftaler.

"Det er fornuftigt at lave brede forlig, og dem vil vi selvfølgelig respektere. Derfor er regeringens tilgang til sundhedsområdet ret uansvarlig. Den har kastet sig ud i et strukturelt eksperiment baseret på det smallest tænkelige flertal. Vi vil gå en anden vej. Vi har de samme intentioner om at styrke det nære sundhedsvæsen. Men vi vil ikke nedlægge regionerne," siger Benny Engelbrecht.

Men overordnet deler Socialdemokratiets Mette Frederiksen altså langt hen ad vejen Løkkes opfattelse af udfordringerne i det danske sundhedsvæsen. Hun vil også tage initiativ til en stor sundhedsreform, der skal skabe mere sammenhæng på tværs af sundhedsvæsenet og flytte patienterne ud af sygehuset, så de kan blive behandlet tættere på eget hjem.

De fire pejlemærker

Regeringen har som en del af sammenhængsreformen aftalt med KL, Danske Regioner og den samlede fagbevægelse at sætte fire nationale mål som pejlemærker for, hvordan den offentlige sektor skal udvikles de kommende år.

De fire mål skal fungere som en slags fyrtårne, som politikere og andre kan styre efter for at sikre bedst mulig velfærd til danskerne. Under hvert af de fire mål er der opstillet en stribe indikatorer, så parterne hele tiden kan følge med i, hvordan det går med at leve op til målene. Se figur 2.

"Med sine 820.000 ansatte og mange forskellige arbejdsområder er den offentlige sektor en supertanker, hvis kurs man ikke lige ændrer fra den ene dag til den anden. Det er en opgave, som ingen regering nogensinde bliver færdig med," siger Sophie Løhde.

Målene handler blandt andet om, at færre unge skal være parkeret på samfundets sidelinje uden job eller uddannelse. Sygefraværet blandt de offentligt ansatte skal ned, og motivationen op. Og så skal antallet af statens mange ansøgningspuljer med milliarder af kroner halveres frem mod 2022.

Det sidste mål er næsten allerede indfriet. Antallet af ministeriernes puljer målrettet kommuner og regioner er allerede reduceret med 40 procent siden 2017.

Forrige artikel Tjek, tjek, tjek, tjek, tjek og tjek: Her er sammenhængsreformens 6 hovedspor Tjek, tjek, tjek, tjek, tjek og tjek: Her er sammenhængsreformens 6 hovedspor Næste artikel Den mest ængstelige generation træder ud på arbejdsmarkedet Den mest ængstelige generation træder ud på arbejdsmarkedet

Kære politikere, fortæl nu sandheden om hvad klimakampen koster

Kære politikere, fortæl nu sandheden om hvad klimakampen koster

Verden har ifølge fremtrædende forskere totalt undervurderet omkostningerne ved at løse klimaproblemerne Det gælder også danske politikere, som knytter helt urealistiske forventninger til prisen på den grønne omstilling. Vi må indse, at vi ikke undgår at træffe svære økonomiske valg.

En glemt dansk succeshistorie

En glemt dansk succeshistorie

Demokratiske virksomheder sender ofte flere penge i omløb i deres lokalsamfund og er bedre rustet til at tage hensyn til det omgivende samfund. De overlever bedre i krisetider og står faktisk for en betydelig del af de danske arbejdspladser. Alligevel er ejerformen en næste glemt størrelse i den offentlige samtale.

Erhvervslivet lobbyer for danske grønne løsninger ved COP25

Erhvervslivet lobbyer for danske grønne løsninger ved COP25

2019 har været et år med store følelser og mange ord om klimaet, men uden meget handling. Det samme gælder FN’s klimakonference COP25 i Madrid. Virksomheder ser dog i stigende grad økonomiske gevinster i grønne tiltag. FLSmidth og Landbrug & Fødevarer bruger topmødet til at spotte nye forretningsmuligheder.

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

ANALYSE: En stribe store udfordringer venter statsminister Mette Frederiksen i det nye år. På hendes to-do-liste står blandt andet fleksibel pension, ydelser til udlændinge, 2030-plan, kommunal udligningsreform og sundhedsreform. De vil for alvor teste, hvor stærkt sammenholdet er i rød blok.

Wammen blev den rødgrønne julemand

Wammen blev den rødgrønne julemand

KOMMENTAR: Statsministeren svinger godt med Trump, og finansministeren svinger godt med støttepartierne. Oppositionen leverer resten af Fredriksens første succesfulde måneder ved at køre ukoordineret rundt på flade batterier.

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Steen Thomsen har lyttet til sigøjnerjazz og opera, set efterkrigstidsfilm og læst science fiction om en fremtid med kunstig intelligens.

Beklager, men data har også et klimaaftryk

Beklager, men data har også et klimaaftryk

TECHTENDENSER: Vi står i et digitalt dilemma. Digitaliseringen kan gøre vores byer, vores industri og landbrug langt mere effektivt og bæredygtigt. Men klimapåvirkningen fra alle de data, vi sender rundt på kloden, er et hastigt voksende problem.

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

KOMMENTAR: Der er desværre mange beslutningstagere, som ikke forstår eller anerkender den allervigtigste parameter, når der skal bygges ekstraordinært gode og nyskabende organisationer: tålmodighed.

For en leder skal alderen være usynlig

For en leder skal alderen være usynlig

Da Casper Frost Thorhauge som den yngste nogensinde blev leder af Dongs havvindmølleprojekt i Nordsøen, blev han påduttet en mentor af den øverste ledelse. Og han hadede det. Lige indtil han indså værdien i at have et ekstra ledelseshoved tæt på sig. Som ung leder har han lært at sætte sig i respekt ved at være grundigt inde i stoffet fra start.

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

KOMMENTAR: I debatten om bæredygtighed og FN’s verdensmål overser vi ofte, at det handler om meget andet og mere end klimaet. Vi skal forstå, at bæredygtighed er nødt til at være en styrende værdi på mange områder – også når det gælder politisk ømme områder som velfærdssamfundet, skriver Steen Hildebrandt.

Fremtidens design skabes af kreative computere

Fremtidens design skabes af kreative computere

Computational design ser ud til at være den næste store udvikling i design. Ved at bruge computerne som medskaber i designprocessen kan man udvikle løsninger med helt nye funktioner og en ny æstetik, der afspejler behovene og mulighederne i en intenst digital og højteknologisk tidsalder.

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

Når computerne bliver medskabere af fysiske genstande, er resultatet ofte ting, der har en meget speciel æstetik. Moderne og urgammel. High tech og organisk. Milevidt fra den stramme og forenklede geometriske stil, de klassiske danske designere som Arne Jacobsen brugte.

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

KOMMENTAR: Vi er ramt af en kollektiv apokalyptisk apati. Derfor kan klimaforskerne igen og igen ringe højere og højere med alarmklokkerne, mens livet i det store og hele går sin vante gang.

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

INTERVIEW: Ghettoplanens krav om færre almene familielejligheder kan få de mest ressourcestærke beboere til at flytte, advarer Søren Dalsgaard. Han må selv forlade sin bolig i Mjølnerparken, stik imod sit ønske. Hvis han genhuses udenfor ’ghettoen’, tager han en lang uddannelse og et job med sig. Alligevel er han langt hen ad vejen enig i de fleste af planens intentioner.

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Over hele den vestlige verden væltes boligblokke i udsatte boligområder, og beboere genhuses. Ingen ved med sikkerhed, om det virker efter hensigten. Men en ting er der dog evidens for, forklarer professor i økonomi ved Aarhus Universitet Anna Piil Damm: Børn, der er opvokset i ghettoer, kan få et bedre liv, hvis de tidligt i barndommen flytter til et mindre belastet boligområde.

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Over 180 familier fra Taastrupgaard måtte flytte ud af deres boliger, da lejlighederne skulle jævnes med jorden. Genhusningen har været mere langsommelig og dyrere end forventet og kunne kun lade sig gøre, fordi andre boligselskaber hjalp til. Erfaringerne kan komme andre boligselskaber til gode.

Højteknologisk design efter naturens principper

Højteknologisk design efter naturens principper

TECHTENDENSER: Måske vil den mest avancerede teknologi begynde at minde mere om de systemer, vi ser i naturen. Hvordan ville det se ud, hvis fremtidens smarte byer, intelligente netværker og autonome biler og apparater var designet til at være naturlige medspillere i klodens økosystemer?

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Anne-Marie Levy Rasmussen skal som ny direktør i Innovationsfonden lede 60 medarbejdere, der er splittet op på fire forskellige lokaliteter, samtidig med at fondens internationale udsyn og europæiske forankring skal styrkes.

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ghettopakken griber drastisk ind i mange menneskers liv, erkender boligminister Kaare Dybvad Bek i dette interview med Mandag Morgen. Målet er at sikre, at børn i Vollsmose, Gellerup og andre af landets hårde ghettoer ikke starter et liv bag ved startblokken, men har samme muligheder som alle andre unge.

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken lægger beslag på så mange penge, at nødvendige renoveringer i helt almindelige boligområder risikerer at blive udskudt på ubestemt tid. Det frygter boligselskaberne. Bunken af ansøgninger fra de almene boliger omfatter 60.000 boliger og løber op i over 17 milliarder kroner. 

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Danmarks 15 hårde ghettoområder kan snart blive til 19, når boligminister Kaare Dybvad om få dage offentliggør den nye ghettoliste. Fire boligområder er i farezonen. Lige nu gør de alt, hvad de kan, for at vende udviklingen.

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

Den omstridte ghettopakke betyder, at over 11.000 mennesker skal forlade deres bolig de kommende år, og yderligere 5.500 lejere skal genhuses midlertidigt, viser Mandag Morgens kortlægning. Blandt boligselskaberne er der meget delte meninger om, hvorvidt ghettopakken kan knuse de massive problemer, som det efter årtier stadig ikke er lykkedes at få bugt med.

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Trods vidt forskellige vilkår stiller ghettoplanen krav til de samme indsatser i alle landets hårde ghettoer. I Aarhus og København tror man på planen, i Vejle er man skeptisk. Forskere efterlyser systematisk viden om ghettoplanen og dens virkemidler.

Klimaloven kan blive den nye nødvendighedens politik

Klimaloven kan blive den nye nødvendighedens politik

ANALYSE: Forhandlingerne om en ny klimalov går ind i sin afsluttende fase. Der er store principper på spil, for det er nu, politikerne for første gang skal vise, om de prioriterer klimamål eller vækstmål højest.  

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Alle virksomheder risikerer at nå et punkt, hvor hele den gamle forretningsmodel fundamentalt skal udskiftes – og det er ikke givet, at man er i stand til det. Vindmølleindustrien er aktuelt et skoleeksempel på, hvordan spillereglerne og logikken skifter.

Sådan leder du mod verdensmålene

Sådan leder du mod verdensmålene

Ledelse er komplekst og krævende, men også meningsfyldt og ubetinget nødvendigt. Det samme kan siges om FN’s verdensmål. Her er ti dogmer for verdensmålsledelse, der kan hjælpe dig med at komme i gang – og med ikke at blive knust under det svulmende ansvar.

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne  i amerikansk valgkamp

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne i amerikansk valgkamp

De færreste amerikanske vælgere ved, at apps på deres mobil sender geodata til firmaer, som bruger dem til at målrette politiske kampagner mod dem. Noget, der er ulovligt i EU. Lokalitetsdata kan for eksempel afsløre, om man ofte går i kirke, til lægen eller i skydeklub.

Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Arbejdsgangene og jobbeskrivelserne i retsvæsenet står over for en gennemgribende forandring, når kunstig intelligens og automatisering i de kommende år rykker ind. I første omgang vil det effektivisere sagsbehandlingen i retssystemet, der i dag er notorisk langsom og kostbar. På længere sigt vil computerne sidde med, når der skal afsiges domme.

Velkommen til den digitale advokatur

Velkommen til den digitale advokatur

Legaltech – digitale løsninger til retsvæsenet – er i hastig udvikling, og en hel lille industri af nye digitale forretningsmodeller er blomstret op de seneste to-tre år. Det åbner for et væld af nye muligheder for privatpersoner og små virksomheder. Og skaber en række nye udfordringer.

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

En informationskrig om klimaet udspiller sig på de sociale medier og i åbne breve til FN. I sidste uge trak det overskrifter verden over, da FN modtog et opråb fra 11.000 klimaeksperter. Men kort forinden landede et andet brev underskrevet af 700 mennesker, der også kalder sig klimaforskere og fagfolk med budskabet: Der er ingen klimakrise. Her får de klimaskeptiske budskaber et grundigt eftersyn.