Sammenhængsreformen: Sophie Løhde har gjort rent bord

Innovationsminister Sophie Løhde kan sætte flueben ud for alle seks dele i sin sammenhængsreform af den offentlige sektor. De fleste reformer ser ud til at overleve uanset resultatet af det kommende folketingsvalg.

Tjek, tjek, tjek og atter tjek.

Nærmest i al ubemærkethed har innovationsminister Sophie Løhde (V) gjort rent bord. Hun har trin for trin gennemført hele den store reform af den offentlige sektor – den såkaldte sammenhængsreform – som hun blev hovedarkitekt for ved regeringsomdannelsen i november 2016.

Reformen består af seks spor. De omfatter en bred palet af reformer. Det handler blandt andet om at bekæmpe bøvlede regler for milliarder af kroner. Sikre bedre hjælp til folk med komplekse problemer. Klæde de over 820.000 ledere og medarbejdere i den offentlige sektor bedre på fagligt. Og ikke mindst lægge sporene for danskerens sundhed mange år ud i fremtiden med den omfattende sundhedsreform. Se figur 1.

De seneste uger op til valgkampen har Sophie Løhde forhandlet en stribe aftaler på plads, så hun nu kan sætte flueben ud for alle seks spor.

Meget tyder på, at hovedparten af sammenhængsreformen også kan overleve, hvis Lars Løkke Rasmussen skulle tabe det kommende valg og må overlade nøglerne til statsministeriet til Socialdemokratiets Mette Frederiksen. 

Flere af reformerne er nemlig gennemført med brede politiske flertal og vil fortsætte uanset valgresultatet. Andre er er forhandlet på plads i en aftale sammen med KL og Danske Regioner. De har givet hinanden håndslag på at føre de nye initiativer ud i livet.   

"Jeg synes i al ydmyghed, at vi er kommet godt rundt om de store velfærdsområder. Jeg har brugt mange kræfter på at involvere kommuner, regioner, de faglige organisationer og andre centrale aktører. Jeg er tilfreds med, at det både på og uden for Christiansborg er lykkedes at indgå politiske aftaler, der sikrer, at der også efter folketingsvalget vil blive arbejdet videre med reformens initiativer," siger Sophie Løhde.

En bred kreds af centrale aktører har netop haft deres første møde i et nyoprettet forum for at rense ud i bøvlede regler og bureaukrati på ældreområdet, så de ansatte kan bruge mere af deres arbejdstid på kerneopgaven. Regeringens mål er at fjerne administrative byrder og regler for i alt 4 milliarder kroner inden udgangen af 2022 på en stribe velfærdsområder. Tanken er, at pengene i stedet kan bruges lokalt på kernevelfærd.

Ambitioner droslet ned

Hvorvidt regeringens sammenhængsreform bliver en historisk succes, der skaber "mere frihed, tillid og tryghed", som er regeringens mål, kan kun fremtiden vise. Erfaringerne fra de seneste årtier er ikke opmuntrende.

Anders Fogh Rasmussen (V) lancerede sin kvalitetsreform tilbage i 2007 som "det 21. århundredes velfærdsmodel". Reformen skulle luge ud i bureaukratiet, sætte brugerne i centrum og give de enkelte institutioner større frihed. Men projektet blev aldrig det big bang, som der var lagt op til.

På samme måde forsøgte SR-regeringen med daværende økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) i spidsen at lave en stor tillidsreform. Den kom heller aldrig helt op at flyve.

Men måske går det anderledes med Sophie Løhdes reformer.

Professor fra Institut for Samfundsvidenskab på Roskilde Universitet Jacob Torfing roser Sophie Løhde for sit politiske håndværk. Men han mener også, at reformen langtfra er blevet så ambitiøs, som den oprindelig blev lanceret.

"Forventningen var, at regeringen ville komme med et stort og samlet bud på, hvad den ville med den offentlige sektor. Men Sophie Løhde valgte en anden strategi. Hun har brudt det op i seks mere eller mindre store dryp og skvulp rettet mod bestemte sektorer og målgrupper. Eftertidens dom vil derfor være, at reformen er landet mindre ambitiøst, end den blev lanceret. Til gengæld er den rigtig godt forankret, da man har inddraget kommuner, eksperter og faglige organisationer," siger Jacob Torfing.

Det er da også bemærkelsesværdigt, at de mange reformer er kommet i hus med stor inddragelse af centrale aktører. Ofte har en lille gruppe af eksperter støbt de indledende kugler. Den proces er med til at fremtidssikre de forskellige initiativer og give de involverede parter et stort medansvar.

"Det var en stor og kompleks opgave, jeg gik i gang med for godt og vel to et halvt år siden. Da jeg flyttede ind i Finansministeriets røde bygning, lå der ikke en færdig reformplan, som bare lige kunne rulles ud. Vi har skullet bygge det hele op fra bunden, og der har undervejs været masser af gange, hvor vi har været tæt på at støde på grund. Og det har blandt andet været nødvendigt at udfordre den traditionelle silotankegang på Slotsholmen, hvor ministerierne bestemt ikke altid er lige gode til at arbejde på tværs," siger Sophie Løhde.

Undtagelsen

En undtagelse fra Løkke-regeringens fokus på at skaffe bred opbakning til reformplanerne er sundhedsreformen. Den er kommet i hus med et smalt flertal bestående af regeringen og Dansk Folkeparti, og netop derfor vil den ikke overleve i sin nuværende form, hvis Lars Løkke Rasmussen taber valget.

Socialdemokratiets finansordfører, Benny Engelbrecht, siger dog til Mandag Morgen, at partiet vil fortsætte de dele af sammenhængsreformen, som bygger på brede aftaler.

"Det er fornuftigt at lave brede forlig, og dem vil vi selvfølgelig respektere. Derfor er regeringens tilgang til sundhedsområdet ret uansvarlig. Den har kastet sig ud i et strukturelt eksperiment baseret på det smallest tænkelige flertal. Vi vil gå en anden vej. Vi har de samme intentioner om at styrke det nære sundhedsvæsen. Men vi vil ikke nedlægge regionerne," siger Benny Engelbrecht.

Men overordnet deler Socialdemokratiets Mette Frederiksen altså langt hen ad vejen Løkkes opfattelse af udfordringerne i det danske sundhedsvæsen. Hun vil også tage initiativ til en stor sundhedsreform, der skal skabe mere sammenhæng på tværs af sundhedsvæsenet og flytte patienterne ud af sygehuset, så de kan blive behandlet tættere på eget hjem.

De fire pejlemærker

Regeringen har som en del af sammenhængsreformen aftalt med KL, Danske Regioner og den samlede fagbevægelse at sætte fire nationale mål som pejlemærker for, hvordan den offentlige sektor skal udvikles de kommende år.

De fire mål skal fungere som en slags fyrtårne, som politikere og andre kan styre efter for at sikre bedst mulig velfærd til danskerne. Under hvert af de fire mål er der opstillet en stribe indikatorer, så parterne hele tiden kan følge med i, hvordan det går med at leve op til målene. Se figur 2.

"Med sine 820.000 ansatte og mange forskellige arbejdsområder er den offentlige sektor en supertanker, hvis kurs man ikke lige ændrer fra den ene dag til den anden. Det er en opgave, som ingen regering nogensinde bliver færdig med," siger Sophie Løhde.

Målene handler blandt andet om, at færre unge skal være parkeret på samfundets sidelinje uden job eller uddannelse. Sygefraværet blandt de offentligt ansatte skal ned, og motivationen op. Og så skal antallet af statens mange ansøgningspuljer med milliarder af kroner halveres frem mod 2022.

Det sidste mål er næsten allerede indfriet. Antallet af ministeriernes puljer målrettet kommuner og regioner er allerede reduceret med 40 procent siden 2017.

Forrige artikel Tjek, tjek, tjek, tjek, tjek og tjek: Her er sammenhængsreformens 6 hovedspor Tjek, tjek, tjek, tjek, tjek og tjek: Her er sammenhængsreformens 6 hovedspor Næste artikel Den mest ængstelige generation træder ud på arbejdsmarkedet Den mest ængstelige generation træder ud på arbejdsmarkedet

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Økonomiske kriser opstår ikke ved tilfældigheder. I en ny bog giver økonom Katarina Juselius sine bud på, hvorfor økonomien med jævne mellemrum smelter sammen. Det er en mulighed at lade Nationalbanken styre landets pengeskabelse, skriver hun i denne analyse.

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Forsyningsselskaber i danske storbyer bindes i årtier til biomasse, der er fritaget for afgift og anses for bæredygtig, selv om den udleder masser af CO2. Klimaministeren vil ikke udtale sig om sagen, der rokker ved Danmarks status som frontløber inden for vedvarende energi.

Det Økonomiske Råd og Klimarådet:  Læg afgift på biomassen

Det Økonomiske Råd og Klimarådet: Læg afgift på biomassen

Afgiftsfritagelsen på biomasse skævvrider markedet og giver incitament til private investeringer og fjernvarmeinvesteringer i biomasse på bekostning af andre grønne energikilder, lyder det fra Det Økonomiske Råd og Klimarådet, der begge opfordrer til en afgiftsændring. Det nuværende system forhaler en reel grøn omstilling.

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Med omstillingen af Nordjyllandsværket går Aalborg Kommune foran med at sikre fremtidens varmeforsyning gennem flere energikilder. Her har biomasse laveste prioritet. I stedet hentes energien fra luft, sol, jord, havvand, varmt vand i undergrunden og overskudsvarme.

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Katja Iversen anbefaler i denne uge krimien ’Den blå digters kone’, der tackler samfundsmæssige dilemmaer, og tv-serien ’Sex Education’, der er lærerig for både børn, unge og forhenværende unge.

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Præsidenten har under samtaler med sine medarbejdere – mere eller mindre seriøst – leget med idéen om, at USA skulle købe det selvstændige danske territorie.

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

ANALYSE: USA under Donald Trump arbejder målrettet på at splitte EU. Derfor skal statsminister Mette Frederiksen træde varsomt, når den amerikanske præsident kommer på besøg. De store EU-lande holder skarpt øje med, hvor Danmark placerer sig.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Statsejede virksomheder i Danmark og Holland har udviklet en masterplan for de næste 25 års massive vindboom i Nordsøen. Virksomhederne bag planen skal sikre integrationen af nye store mængder vindstrøm i det europæiske elnet. Investorer står i kø for at være med, siger aktieanalysechef i Sydbank.

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil undersøge, hvorfor andelen af danskere i beskæftigelse falder. For hvis der skal være råd til bedre velfærd, skal flere danskere arbejde mere. Ikke mindst blandt de tre grupper, der udgør beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant: De udsatte unge, ikkevestlige indvandrere og de ufaglærte.

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

Den nye regering arver en stor udfordring med at få flere udsatte unge til at tage en ungdomsuddannelse. Knap 50.000 unge under 25 år har hverken er i gang med en uddannelse eller et job. De får det svært på fremtidens arbejdsmarked, forudser forsker.

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Det går så godt med at sluse ikkevestlige indvandrere i job, at en forsker ligefrem taler om en ny succesfase i den danske integrationshistorie. Men der er fortsat store udfordringer. Specielt indvandrerkvinder udgør et stort økonomisk potentiale for at sikre velfærden.

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

INTERVIEW: Tabet af regeringsmagten i 2015 var et venligt puf til Bjarne Corydon, som dermed kunne slippe ud af den politiske osteklokke, han har set mange blive opslugt af. Men skiftet til det private erhvervsliv faldt folk for brystet, og kritikken haglede ned. Nu kritiserer han selv kritikerne for at puste til en farlig ild.

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

ANALYSE: Et eskalerende stormagtsspil i Arktis mellem USA, Rusland og Kina er den egentlige årsag til, at USA's præsident har bedt om et møde med den danske statsminister. Lige nu foregår en slags våbenkapløb i form af arktiske baser og isbrydere i farvandet omkring Grønland.

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Fire af de helt tunge topchefer i dansk erhvervsliv slår nu et kraftigt slag for diversitet i direktioner og bestyrelser. Det skader simpelthen konkurrenceevnen for danske virksomheder, at Danmark et blevet overhalet indenom, lyder budskabet.

Problemet med populære medarbejdere

Problemet med populære medarbejdere

Popularitet kan påvirke beslutningstagning negativt og føre til ringere arbejdsindsats, fordi det fordrer overdreven selvtillid, skriver WSJ’s ledelsesekspert Marissa King

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Anne Skovbro anbefaler dig at læse om dyrene i afrika, se Benedict Cumberbatch arbejde for at få Storbritannien ud af EU, og så skal du høre Kalaha, ikke spille det. 

CO2-neutralt København i 2025:  Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

CO2-neutralt København i 2025: Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

København skal være CO2-neutralt inden 2025 − som den første hovedstad i verden. Biomasse, vind og energibesparelser er hovedfokus i planen, og målet har skaffet byen international berømmelse. Spørgsmålet er, om København vitterligt kan noget, som ingen andre kan, eller om politikerne har skåret opgaven og målene rigeligt smart til.

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Hvis det skal lykkes at gøre hovedstaden CO2-neutral i 2025, kræver det justering af byens klimaplaner og nye investeringer – og de vil komme, lover overborgmester Frank Jensen (S). 

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

INTERVIEW: Reklamekongen, der ikke længere ønskede den titel, begik den ultimative exit og forlod arbejdsmarkedet helt. Det var under opsejling over mange år, og strategien har set ud på adskillige måder. Det endte med en smuk have. Og nu, 19 år efter, spøger endnu en exit hos Peter Wibroe: den sidste.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om en ureguleret og forurenende modeindustri, som står for ikke mindre end ti procent af verdens udledning af drivhusgasser. Mens det lykkes andre brancher at begrænse udledningen af drivhusgasser, så stiger udledningen fra tøjindustrien år for år. FN forventer, at modeindustriens udledninger stiger med over 60 procent frem mod 2030. En regulær bombe under verdens anstrengelser for at få klimaet under kontrol.

God læselyst og god sommer,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

SOMMERLÆSNING: Kun Finland har i dag en mere ambitiøs klimapolitik end Danmarks 70 procent reduktion i 2030. Det kommer til at gribe ind i alle områder af samfundet – og dybt ind i vores hverdag. Og det kan skabe mere ulighed i samfundet. Det skrev vi om i januar.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencerne

Fik du læst? Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencerne

SOMMERLÆSNING: Perfekthedskravene anno 2019 står tydeligt for professor Nina Smith. De studerende på universitetet spørger hende, hvordan de kan opnå en topkarakter, og de bryder grædende sammen – nogle bliver ligefrem aggressive – hvis en karakter er dårligere end det, de forventede. Særligt pigerne. Selv ville Nina Smith aldrig have klaret sig i dag, fortalte hun mig i januar, da hun modigt stillede op til serien 'Uperfekte Interview'. Hun har for eksempel ingen formel ph.d.-titel. Hun brugte de første ti år af sit arbejdsliv på noget, der var ”spild af tid”, og hun fik flere gange afslag, da hun tilbage i 80’erne søgte stillinger på Økonomisk Institut ved Aarhus Universitet.

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Fik du læst? Industrisamfundet synger på sidste vers

Fik du læst? Industrisamfundet synger på sidste vers

SOMMERLÆSNING: Industrisamfundet er under afvikling og en ny økonomisk logik er ved at overtage. I januar i år beskrev jeg i et tema, hvordan vi går fra produkter til løsninger, fra fabrikker og faste forsyningskæder til platforme og netværker af co-creators. Gamle kategorier som ”fastansatte”, ”forbrugere” og ”ejerskab” bliver udfordret. Hotelbranchen, taxa-selskaberne og medieindustrien var de første til at mærke omstillingen.

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling