Sorteret affald er guld værd

Der er grund til at glæde sig over Miljøministeriets kommende plan for affald. Det er nemlig en ressourcestrategi, der forudsætter, at alting skal genbruges. Men skal affaldssorteringen virke, skal det være nemt for borgerne.

Miljøministeriets ressourcestrategi har fire primære fokusområder.

Det første er sortering af organisk materiale som madaffald og haveaffald, der skal sikre, at vi fører værdifulde mineraler som fosfor og kulstof tilbage til landbruget, og at biogas i processen omsættes til varme og el. Det er i bund og grund et fantastisk initiativ, som baner vejen for at udnytte naturens naturlige proces til at dække nogle essentielle behov. Det sker allerede med stor succes flere steder i Danmark. Et oplagt næste skridt ville være at gøre det samme med vores spildevand fra toilettet, hvor der er endnu mere fosfor og biogas at hente.

Ressourcestrategiens andet og tredje fokusområde er byggeri- og elektronikaffald. Det er også oplagte områder for genanvendelse, da byggeriet står for ca. en tredjedel af vores samlede affald, og da elektronik indeholder sjældne metaller og jordarter, der inden længe slipper op.

Det fjerde fokusområde er resten af husholdningsaffaldet – pap, papir, plastik, storskrald etc. Ressourcestrategien kommer formentlig til at indeholde krav til kommunerne om, at disse materialer skal sorteres, og at borgerne skal lære at smide dem i de rette containere. Med andre ord: Vi skal opdrages til at kende forskel på materialer og sortere dem i vores hjem, hvorefter de skal transporteres med forskellige skraldevogne til en ressourcecentral.

Heri ligger ressourcestrategiens akilleshæl.

Danmark brænder mest

Når der tales om, at borgerne skal sortere affaldet, er der en del skeptikere, som peger på tidligere eksperimenter med affaldssortering i Danmark. De har slået fejl, lyder kritikken. Det gælder f.eks. i Aarhus, hvor man for ti år siden bad borgerne om at sortere.

[text_box align="left" title="Følg Nicholas Krøyer Blok"]

Modtag en automatisk e-mail, hver gang Nicholas Krøyer Blok skriver nye indlæg på MM Blog.

Log på mm.dk med din mail og adgangskode, og klik på "Rediger profil" for at vælge, hvem du vil følge. Du kan også abonnere på udvalgte dagsordener og modtage en mail, hver gang Mandag Morgen publicerer nyt indhold på dine interesseområder.

Opret en gratis profil til mm.dk

[/text_box]

Men som det for nylig er kommet frem i medierne, var det rent faktisk et vellykket eksperiment, som dog krævede et par justeringer. Imidlertid mistede hele projektet sin troværdighed, da det – fejlagtigt – blev refereret til som mislykket, og borgerne holdt op med at sortere.

Umiddelbart mener jeg, at det er en misforståelse, når man bruger et eksempel som Aarhus som argument for, at folk ikke kan sortere deres affald. I dag sorterer 14 af 98 danske kommuner det organiske affald. I Tyskland, Sverige og Norge sorteres helt op til 50 pct. af alt husholdningsaffald, inklusive det organiske. I Danmark er det blot 27 pct., som genanvendes.

Danmark er faktisk det land i Europa – og formentlig i verden – som brænder mest affald. Hele 54 pct. af vores affald havner i forbrændingsanlæg og bliver til CO2. Derved går vi glip af enorme ressourcer.

Fortalere for forbrænding bruger de mislykkede forsøg på sortering som bevis for, at det ikke kan lade sig gøre. Men det er ikke rigtigt. Det kan lade sig gøre, og vores nabolande gør det allerede. Det kræver bare tid og ressourcer i form af oplysning og logistik.

Sortering er vejen frem

Det er her, vi risikerer, at debatten havner i en skyttegravskrig mellem sortering og forbrænding. Miljøministeriet og flere miljøorganisationer mener, at borgerne skal sortere mere, og energiselskaber og kommuner mener, at vi blot skal brænde affaldet. Ifølge parterne vil begge dele vil skabe job og økonomisk vækst.

Energiselskaberne har den fordel, at de har bevist at forbrænding fungerer, og de har pengene til videre udvikling. Men priserne på ressourcer og råmaterialer er steget med 147 pct. de sidste 10 år, og det betyder, at vi ikke fremover har råd til at lade de stadig mere værdifulde ressourcer gå op i røg.

De stigende priser på samtlige ressourcer, fra mineraler og metaller til vand, fødevarer og energi, afspejler en global knaphed på råmaterialer. Forbrænding er desuden dyrt og ustabilt i drift i forhold til vedvarende energikilder, og i bund og grund en forældet metode. Sortering er vejen frem, men spørgsmålet er, hvor hård kampen bliver.

Genbrug skaber job

Der findes et tredje alternativ, som dog ikke har fået den store opmærksomhed i Danmark. I San Francisco i Californien har man taget springet direkte fra farlig deponi til en af verdens bedste genbrugsindustrier med jobmæssig og økonomisk vækst til følge.

De har simpelthen sprunget forbrændingsteknologien over. Udviklingen blev sat i gang, da myndighederne indså, at der snart ikke ville være plads til mere affald. Simple beregninger viste, at der allerede i 2015 ikke ville være steder at deponere det.

På ganske få år og med meget lidt lovgivning har San Francisco i stedet opnået at sortere hele 80 pct. af deres affald. Planen kendes som deres ”Zero Waste Plan”, og målet er 100 pct. genbrug i 2015.

I processen er der skabt 10 gange flere job i affaldsindustrien, end det var tilfældet, da man brugte lossepladser. Og affald er blevet en indtjening for kommunen i stedet for en udgift, fordi det bliver solgt videre som ressourcer.

Nem og central sortering

Der er en afgørende forskel mellem den danske og den californiske måde at gribe affaldssortering an på. I San Francisco forventer myndighederne ikke, at deres borgere kan finde ud af at sortere ordentligt, så de gør det for dem. Ved kun at have tre forskellige kategorier – organisk, ikke-organisk og blandet – gør man det meget nemt for borgerne. De tre typer afhentes i én skraldevogn med tre rum og køres til en central, hvor den videre sortering så foregår. Den centrale sortering betyder, at sorteringen bliver meget lettere for borgeren.

For at sikre succesen har myndighederne i San Francisco bl.a. forbudt plastikindpakning af madvarer. Derfor består mademballagen i stedet af organiske materialer som f.eks. det plastiklignende produkt PLA, som er biologisk nedbrydeligt. Borgerne har desuden lært at sortere farligt affald som kemikalier og batterier fra. Det havner i stedet på genbrugspladser.

Med 7,5 millioner indbyggere er San Franciscos befolkning rundt regnet halvanden gang større end Danmarks. Da USA har en mere eller mindre ikkeeksisterende miljølovgivning, har grundlaget for denne udvikling været sund fornuft, herunder et stærkt økonomisk incitament. Derfor bør det også være muligt for danske kommuner at se affald som ressourcer, som vi har et fælles ansvar for at genanvende og derfor sortere. Danmark råder ikke over særlig mange råstoffer og ressourcer, og vi bør være meget bedre til at håndtere dem, vi importerer. Det giver bedre økonomi, skaber arbejdspladser og hjælper miljøet.

Læs flere af Nicholas Krøyer Bloks indlæg her

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Beløn kommunalpolitikerne Næste artikel Klippefast lobbyisme