Sorteret affald er guld værd

Der er grund til at glæde sig over Miljøministeriets kommende plan for affald. Det er nemlig en ressourcestrategi, der forudsætter, at alting skal genbruges. Men skal affaldssorteringen virke, skal det være nemt for borgerne.

Miljøministeriets ressourcestrategi har fire primære fokusområder.

Det første er sortering af organisk materiale som madaffald og haveaffald, der skal sikre, at vi fører værdifulde mineraler som fosfor og kulstof tilbage til landbruget, og at biogas i processen omsættes til varme og el. Det er i bund og grund et fantastisk initiativ, som baner vejen for at udnytte naturens naturlige proces til at dække nogle essentielle behov. Det sker allerede med stor succes flere steder i Danmark. Et oplagt næste skridt ville være at gøre det samme med vores spildevand fra toilettet, hvor der er endnu mere fosfor og biogas at hente.

Ressourcestrategiens andet og tredje fokusområde er byggeri- og elektronikaffald. Det er også oplagte områder for genanvendelse, da byggeriet står for ca. en tredjedel af vores samlede affald, og da elektronik indeholder sjældne metaller og jordarter, der inden længe slipper op.

Det fjerde fokusområde er resten af husholdningsaffaldet – pap, papir, plastik, storskrald etc. Ressourcestrategien kommer formentlig til at indeholde krav til kommunerne om, at disse materialer skal sorteres, og at borgerne skal lære at smide dem i de rette containere. Med andre ord: Vi skal opdrages til at kende forskel på materialer og sortere dem i vores hjem, hvorefter de skal transporteres med forskellige skraldevogne til en ressourcecentral.

Heri ligger ressourcestrategiens akilleshæl.

Danmark brænder mest

Når der tales om, at borgerne skal sortere affaldet, er der en del skeptikere, som peger på tidligere eksperimenter med affaldssortering i Danmark. De har slået fejl, lyder kritikken. Det gælder f.eks. i Aarhus, hvor man for ti år siden bad borgerne om at sortere.

Følg Nicholas Krøyer Blok

Men som det for nylig er kommet frem i medierne, var det rent faktisk et vellykket eksperiment, som dog krævede et par justeringer. Imidlertid mistede hele projektet sin troværdighed, da det – fejlagtigt – blev refereret til som mislykket, og borgerne holdt op med at sortere.

Umiddelbart mener jeg, at det er en misforståelse, når man bruger et eksempel som Aarhus som argument for, at folk ikke kan sortere deres affald. I dag sorterer 14 af 98 danske kommuner det organiske affald. I Tyskland, Sverige og Norge sorteres helt op til 50 pct. af alt husholdningsaffald, inklusive det organiske. I Danmark er det blot 27 pct., som genanvendes.

Danmark er faktisk det land i Europa – og formentlig i verden – som brænder mest affald. Hele 54 pct. af vores affald havner i forbrændingsanlæg og bliver til CO2. Derved går vi glip af enorme ressourcer.

Fortalere for forbrænding bruger de mislykkede forsøg på sortering som bevis for, at det ikke kan lade sig gøre. Men det er ikke rigtigt. Det kan lade sig gøre, og vores nabolande gør det allerede. Det kræver bare tid og ressourcer i form af oplysning og logistik.

Sortering er vejen frem

Det er her, vi risikerer, at debatten havner i en skyttegravskrig mellem sortering og forbrænding. Miljøministeriet og flere miljøorganisationer mener, at borgerne skal sortere mere, og energiselskaber og kommuner mener, at vi blot skal brænde affaldet. Ifølge parterne vil begge dele vil skabe job og økonomisk vækst.

Energiselskaberne har den fordel, at de har bevist at forbrænding fungerer, og de har pengene til videre udvikling. Men priserne på ressourcer og råmaterialer er steget med 147 pct. de sidste 10 år, og det betyder, at vi ikke fremover har råd til at lade de stadig mere værdifulde ressourcer gå op i røg.

De stigende priser på samtlige ressourcer, fra mineraler og metaller til vand, fødevarer og energi, afspejler en global knaphed på råmaterialer. Forbrænding er desuden dyrt og ustabilt i drift i forhold til vedvarende energikilder, og i bund og grund en forældet metode. Sortering er vejen frem, men spørgsmålet er, hvor hård kampen bliver.

Genbrug skaber job

Der findes et tredje alternativ, som dog ikke har fået den store opmærksomhed i Danmark. I San Francisco i Californien har man taget springet direkte fra farlig deponi til en af verdens bedste genbrugsindustrier med jobmæssig og økonomisk vækst til følge.

De har simpelthen sprunget forbrændingsteknologien over. Udviklingen blev sat i gang, da myndighederne indså, at der snart ikke ville være plads til mere affald. Simple beregninger viste, at der allerede i 2015 ikke ville være steder at deponere det.

På ganske få år og med meget lidt lovgivning har San Francisco i stedet opnået at sortere hele 80 pct. af deres affald. Planen kendes som deres ”Zero Waste Plan”, og målet er 100 pct. genbrug i 2015.

I processen er der skabt 10 gange flere job i affaldsindustrien, end det var tilfældet, da man brugte lossepladser. Og affald er blevet en indtjening for kommunen i stedet for en udgift, fordi det bliver solgt videre som ressourcer.

Nem og central sortering

Der er en afgørende forskel mellem den danske og den californiske måde at gribe affaldssortering an på. I San Francisco forventer myndighederne ikke, at deres borgere kan finde ud af at sortere ordentligt, så de gør det for dem. Ved kun at have tre forskellige kategorier – organisk, ikke-organisk og blandet – gør man det meget nemt for borgerne. De tre typer afhentes i én skraldevogn med tre rum og køres til en central, hvor den videre sortering så foregår. Den centrale sortering betyder, at sorteringen bliver meget lettere for borgeren.

For at sikre succesen har myndighederne i San Francisco bl.a. forbudt plastikindpakning af madvarer. Derfor består mademballagen i stedet af organiske materialer som f.eks. det plastiklignende produkt PLA, som er biologisk nedbrydeligt. Borgerne har desuden lært at sortere farligt affald som kemikalier og batterier fra. Det havner i stedet på genbrugspladser.

Med 7,5 millioner indbyggere er San Franciscos befolkning rundt regnet halvanden gang større end Danmarks. Da USA har en mere eller mindre ikkeeksisterende miljølovgivning, har grundlaget for denne udvikling været sund fornuft, herunder et stærkt økonomisk incitament. Derfor bør det også være muligt for danske kommuner at se affald som ressourcer, som vi har et fælles ansvar for at genanvende og derfor sortere. Danmark råder ikke over særlig mange råstoffer og ressourcer, og vi bør være meget bedre til at håndtere dem, vi importerer. Det giver bedre økonomi, skaber arbejdspladser og hjælper miljøet.

Læs flere af Nicholas Krøyer Bloks indlæg her

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Beløn kommunalpolitikerne Næste artikel Klippefast lobbyisme

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Verdens to digitale supermagter står for vidt forskellige tilgange til ny teknologi og 5G. Det kan blive afgørende for vores digitale liv, om det bliver den amerikanske eller den kinesiske tilgang, der vinder.

Danske medier har valgt deres Trump

Danske medier har valgt deres Trump

KOMMENTAR: Den danske presse har givet Klaus Riskær Pedersen en flyvende start på hans politiske karriere. Fortsat kritik mod hans kandidatur kan ovenikøbet styrke hans chancer. Det handler om at vinde kampen om opmærksomheden, og det mestrer han.

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.