Sorteret affald er guld værd

Der er grund til at glæde sig over Miljøministeriets kommende plan for affald. Det er nemlig en ressourcestrategi, der forudsætter, at alting skal genbruges. Men skal affaldssorteringen virke, skal det være nemt for borgerne.

Miljøministeriets ressourcestrategi har fire primære fokusområder.

Det første er sortering af organisk materiale som madaffald og haveaffald, der skal sikre, at vi fører værdifulde mineraler som fosfor og kulstof tilbage til landbruget, og at biogas i processen omsættes til varme og el. Det er i bund og grund et fantastisk initiativ, som baner vejen for at udnytte naturens naturlige proces til at dække nogle essentielle behov. Det sker allerede med stor succes flere steder i Danmark. Et oplagt næste skridt ville være at gøre det samme med vores spildevand fra toilettet, hvor der er endnu mere fosfor og biogas at hente.

Ressourcestrategiens andet og tredje fokusområde er byggeri- og elektronikaffald. Det er også oplagte områder for genanvendelse, da byggeriet står for ca. en tredjedel af vores samlede affald, og da elektronik indeholder sjældne metaller og jordarter, der inden længe slipper op.

Det fjerde fokusområde er resten af husholdningsaffaldet – pap, papir, plastik, storskrald etc. Ressourcestrategien kommer formentlig til at indeholde krav til kommunerne om, at disse materialer skal sorteres, og at borgerne skal lære at smide dem i de rette containere. Med andre ord: Vi skal opdrages til at kende forskel på materialer og sortere dem i vores hjem, hvorefter de skal transporteres med forskellige skraldevogne til en ressourcecentral.

Heri ligger ressourcestrategiens akilleshæl.

Danmark brænder mest

Når der tales om, at borgerne skal sortere affaldet, er der en del skeptikere, som peger på tidligere eksperimenter med affaldssortering i Danmark. De har slået fejl, lyder kritikken. Det gælder f.eks. i Aarhus, hvor man for ti år siden bad borgerne om at sortere.

Følg Nicholas Krøyer Blok

Men som det for nylig er kommet frem i medierne, var det rent faktisk et vellykket eksperiment, som dog krævede et par justeringer. Imidlertid mistede hele projektet sin troværdighed, da det – fejlagtigt – blev refereret til som mislykket, og borgerne holdt op med at sortere.

Umiddelbart mener jeg, at det er en misforståelse, når man bruger et eksempel som Aarhus som argument for, at folk ikke kan sortere deres affald. I dag sorterer 14 af 98 danske kommuner det organiske affald. I Tyskland, Sverige og Norge sorteres helt op til 50 pct. af alt husholdningsaffald, inklusive det organiske. I Danmark er det blot 27 pct., som genanvendes.

Danmark er faktisk det land i Europa – og formentlig i verden – som brænder mest affald. Hele 54 pct. af vores affald havner i forbrændingsanlæg og bliver til CO2. Derved går vi glip af enorme ressourcer.

Fortalere for forbrænding bruger de mislykkede forsøg på sortering som bevis for, at det ikke kan lade sig gøre. Men det er ikke rigtigt. Det kan lade sig gøre, og vores nabolande gør det allerede. Det kræver bare tid og ressourcer i form af oplysning og logistik.

Sortering er vejen frem

Det er her, vi risikerer, at debatten havner i en skyttegravskrig mellem sortering og forbrænding. Miljøministeriet og flere miljøorganisationer mener, at borgerne skal sortere mere, og energiselskaber og kommuner mener, at vi blot skal brænde affaldet. Ifølge parterne vil begge dele vil skabe job og økonomisk vækst.

Energiselskaberne har den fordel, at de har bevist at forbrænding fungerer, og de har pengene til videre udvikling. Men priserne på ressourcer og råmaterialer er steget med 147 pct. de sidste 10 år, og det betyder, at vi ikke fremover har råd til at lade de stadig mere værdifulde ressourcer gå op i røg.

De stigende priser på samtlige ressourcer, fra mineraler og metaller til vand, fødevarer og energi, afspejler en global knaphed på råmaterialer. Forbrænding er desuden dyrt og ustabilt i drift i forhold til vedvarende energikilder, og i bund og grund en forældet metode. Sortering er vejen frem, men spørgsmålet er, hvor hård kampen bliver.

Genbrug skaber job

Der findes et tredje alternativ, som dog ikke har fået den store opmærksomhed i Danmark. I San Francisco i Californien har man taget springet direkte fra farlig deponi til en af verdens bedste genbrugsindustrier med jobmæssig og økonomisk vækst til følge.

De har simpelthen sprunget forbrændingsteknologien over. Udviklingen blev sat i gang, da myndighederne indså, at der snart ikke ville være plads til mere affald. Simple beregninger viste, at der allerede i 2015 ikke ville være steder at deponere det.

På ganske få år og med meget lidt lovgivning har San Francisco i stedet opnået at sortere hele 80 pct. af deres affald. Planen kendes som deres ”Zero Waste Plan”, og målet er 100 pct. genbrug i 2015.

I processen er der skabt 10 gange flere job i affaldsindustrien, end det var tilfældet, da man brugte lossepladser. Og affald er blevet en indtjening for kommunen i stedet for en udgift, fordi det bliver solgt videre som ressourcer.

Nem og central sortering

Der er en afgørende forskel mellem den danske og den californiske måde at gribe affaldssortering an på. I San Francisco forventer myndighederne ikke, at deres borgere kan finde ud af at sortere ordentligt, så de gør det for dem. Ved kun at have tre forskellige kategorier – organisk, ikke-organisk og blandet – gør man det meget nemt for borgerne. De tre typer afhentes i én skraldevogn med tre rum og køres til en central, hvor den videre sortering så foregår. Den centrale sortering betyder, at sorteringen bliver meget lettere for borgeren.

For at sikre succesen har myndighederne i San Francisco bl.a. forbudt plastikindpakning af madvarer. Derfor består mademballagen i stedet af organiske materialer som f.eks. det plastiklignende produkt PLA, som er biologisk nedbrydeligt. Borgerne har desuden lært at sortere farligt affald som kemikalier og batterier fra. Det havner i stedet på genbrugspladser.

Med 7,5 millioner indbyggere er San Franciscos befolkning rundt regnet halvanden gang større end Danmarks. Da USA har en mere eller mindre ikkeeksisterende miljølovgivning, har grundlaget for denne udvikling været sund fornuft, herunder et stærkt økonomisk incitament. Derfor bør det også være muligt for danske kommuner at se affald som ressourcer, som vi har et fælles ansvar for at genanvende og derfor sortere. Danmark råder ikke over særlig mange råstoffer og ressourcer, og vi bør være meget bedre til at håndtere dem, vi importerer. Det giver bedre økonomi, skaber arbejdspladser og hjælper miljøet.

Læs flere af Nicholas Krøyer Bloks indlæg her

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Beløn kommunalpolitikerne Næste artikel Klippefast lobbyisme
Danskernes pensionsalder på vej mod europarekord

Danskernes pensionsalder på vej mod europarekord

Med den nuværende kurs kan pensionsalderen i 2070 lyde på 74,5 år. Sænk tempoet, lyder opfordringen nu fra fagforbundet 3F, der skeler til nabolandene. En topøkonom løfter dog en advarende pegefinger, mens en ny regeringskommission vil granske mulighederne.

Vi ser dårligt nok de grønne milepæle vi har nået

Vi ser dårligt nok de grønne milepæle vi har nået

DIGITAL OMSTILLING Jo, det går for langsomt med den grønne omstilling, men af og til er det alligevel opmuntrende at træde et skridt tilbage og se på de store forandringer, vi har nået. Bolden ruller – og den får mere fart på fremover.  

ICDK: Flere kvindelige iværksættere er en gevinst for samfundet

ICDK: Flere kvindelige iværksættere er en gevinst for samfundet

I USA er der meget fokus på inkluderende entreprenørskab. Der er opmærksomhed på, om forskellige grupper er underrepræsenteret blandt iværksættere, og hvordan man kan rette op på de skævheder. Det gælder både i forhold til køn og forskellige etniske grupper, fortæller det danske innovationscenter i Boston.

Hvis coronabesættelsen varer fem år

Hvis coronabesættelsen varer fem år

LEDELSE Mange ledere har trykket pause på medarbejderseminarer, udviklingsprojekter og workshops, til vi kan være sammen igen. Men hvad hvis nedlukningerne trækker ud? Elize Dimare og Johnny Sørensen guider dig til corona- og fremtidssikring af din organisation.

Søren Brostrøm: Uden åbenhed mister du autoriteten

Søren Brostrøm: Uden åbenhed mister du autoriteten

INTERVIEW Ekstremt mediepres. Stram politisk styring. Uenighed, fejl og beklagelser. For Søren Brostrøm er det en del af gamet, når man som moderne autoritet i en krisetid står fast på stærk faglighed og stor åbenhed. Han ærgrer sig bare over, at han snublede i risikokommunikationen. Og så er forsigtighed og proportionalitet i hans øjne ikke modsætninger.

Kun 23 kommuner har whistleblowerordninger

Kun 23 kommuner har whistleblowerordninger

LEDELSE Det er generelt forbundet med stor usikkerhed og utryghed for offentligt ansatte at ytre sig om kritisable forhold på arbejdspladsen, skriver tænketanken Justitia i en analyse.

Jeppe Christiansen anbefaler

Jeppe Christiansen anbefaler

KULTURANBEFALING Maj Invests administrerende direktør, Jeppe Christiansen, beundrer Rane Willerslev for hans indsats på Nationalmuseet og anbefaler tankevækkende bøger om stilhed og livsfilosofi.

En lukket valgfest: Hvorfor stemmer de ikke?

En lukket valgfest: Hvorfor stemmer de ikke?

POLITIK OG VELFÆRD Danskerne har noget nær verdensrekord i demokratisk deltagelse. Men fire grupper holder sig alt for ofte væk fra stemmeboksen: unge, indvandrere og efterkommere, kortuddannede og personer uden for arbejdsmarkedet. Her kommer deres egne forklaringer på hvorfor. De kan måske rumme nøglen til en løsning. 

Fest, fællesskab og nålestikskampagner skal få flere ind i valglokalet

Fest, fællesskab og nålestikskampagner skal få flere ind i valglokalet

POLITIK OG VELFÆRD Der er mangel på viden om, hvad der virker, når regioner og kommuner forsøger at gøre en indsats for at få alle med til de lokale valg. Tænketanken Mandag Morgen har samlet en stribe gode ideer og konkrete tiltag, der har vist sig at virke. De fleste tiltag er både enkle og billige.

Et anlæg i den saudiarabiske ørken skal katapultere grøn brint

Et anlæg i den saudiarabiske ørken skal katapultere grøn brint

GRØN OMSTILLING Der er et evindeligt dilemma: Hvis man skal producere grøn brint i stor skala, kræver det, at der er et marked og en bekostelig infrastruktur. I Neom, en fremtidig megaby i Saudi-Arabien, tror investorer, at de kan levere både hønen og ægget med et projekt, der minder meget om de danske power-to-x-planer. 

Direktør for patienternes gode liv

Direktør for patienternes gode liv

POLITIK OG VELFÆRD Godt 36.000 medarbejdere i Region H har på 11 sygehuse sat lighedstegn mellemsundhed og behandling. Det har reduceret dødeligheden efter kræft og hjertesygdomme. Nu skal de også hjælpe patienterne tilat leve gode liv - nogle endda med kroniske sygdomme. Den kulturændring skal regionens nye direktør stå i spidsen for.

Nu skal teknikken designes modulært

Nu skal teknikken designes modulært

DIGITAL OMSTILLING B&O har netop lanceret en ny mobil højttaler, der er designet til at holde mange år – selvom den teknologiske udvikling løber hastigt videre. Apparatet er modulært opbygget, så delene let kan repareres eller udskiftes i takt med, at nye digitale formater og software stiller andre krav til elektronikken.

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

I Kina er det gode børneliv kommet på dagsordenen. Det giver forretningsmuligheder for en bred vifte af danske virksomheder – fra legetøjsproducenter over arkitekter til spiludviklere. Danske forskere kan være med til at åbne dørene, da der trækkes på en solid tradition for at undersøge tingene i børnehøjde, skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Dit klima-mindset afgør din virksomheds fremtid

Dit klima-mindset afgør din virksomheds fremtid

LEDELSE Corona har naturligt nok farvet lederes syn på verden det sidste år. Men hvis man vil fremtidssikre virksomheden, må klimaet nu udgøre en fremtrædende del af lederens mindset, skriver Anna Fenger Schefte og Anders Nolting Magelund.

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

LEDELSE Virksomheder skal vænne sig til at udarbejde samfundsregnskaber, hvor virksomheden nøje vurderer og redegør for, hvordan den bidrager positivt, og hvordan den belaster samfundet. Det bliver et krav fra myndigheder, investorer, långivere, partnere og kunder, skriver Steen Hildebrandt.

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

DIGITAL OMSTILLING Siger man ”grøn og digital omstilling”, så har man dækket de to måske væsentligste dagsordener de kommende ti år. Digitaliseringen og en bæredygtig økonomi kan støtte hinanden – men det er ikke sikkert, at de gør det. Vi ser på, hvad der skal til for at få de to udviklinger til at trække i samme retning.

Grøn + Digital = Danmarks store chance

Grøn + Digital = Danmarks store chance

DIGITAL OMSTILLING Grøn teknologi og digitale offentlige tjenester er begge danske styrkeområder. Men der er brug for koordinering og samarbejde på tværs af det offentlige og det private, hvis Danmark skal udnytte mulighederne for at bruge digital teknologi til at nå klimamålene. KMD’s direktør, Eva Berneke, opfordrer regeringen til at bringe parterne sammen. 

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

POLITIK OG VELFÆRD Fundamentet under den berømmede danske model på arbejdsmarkedet slår dybe revner. Medlemsflugten fra fagbevægelsen er langt større og mere dramatisk end hidtil antaget, viser ny opsigtsvækkende forskning. Fagbevægelsens topfolk ser dybt alvorligt på udviklingen og arbejdsmarkedsforsker opfordrer til politisk handling.

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

POLITIK OG VELFÆRD De klassiske fagforbund forhandler overenskomster på stribe men organiserer en stadig mindre del af de danske lønmodtagere. Formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, vil finde nye måder at organisere lønmodtagerne på for at vende udviklingen.

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

POLITIK OG VELFÆRD Den kendte økonom Branko Milanovic har sammenlignet landenes vurderede pandemiparathed i rapporten ‘Global Health Security Index’ fra 2019 med de faktiske corona-dødstal. GHS-indekset var ikke bare ude af stand til at forudsige udfaldet – tendensen har nærmest været det modsatte af det forventede.

10 trends for sociale investeringer i 2021

10 trends for sociale investeringer i 2021

KOMMENTAR Det er svært at spå, især om en fremtid præget af coronakrisens uforudsigelige dønninger. Den Sociale Kapitalfond vover alligevel pelsen og giver her 10 uvidenskabelige men dog kvalificerede bud på trends, der vil kendetegne markedet for sociale impact-investeringer i 2021.

Anders Dybdal anbefaler

Anders Dybdal anbefaler

KULTURANBEFALING CEO i konsulentbureauet Operate, Anders Dybdal, dykker ned i systemisk tænkning og holder sig opdateret med Altingets nyhedspodcast, Altinget Ajour.

Støtten til systemet vakler

Støtten til systemet vakler

VINTERLÆSNING: Støtten til systemet vakler.

Mistroen og frustrationerne bobler frem fra neden.

Vi ser det i form af romerlys og sortklædte demonstranter i danske byer. Eller som et stormløb på Kongressen i Washington. Og som en endeløs strøm af vrede på sociale medier.

Vi har samlet artikler fra Mandag Morgens arkiv, der ser nærmere på den udfordring, vores demokrati står overfor.

Bliver økonomien ramt af senfølger?

Bliver økonomien ramt af senfølger?

VINTERLÆSNING: Økonomien får lige nu en ordentlig rusketur af coronakrisen.

Vil den være alvorligt forslået, når pandemien gradvist slipper sit tag i vores samfund?

Vi har samlet en række af Mandag Morgens artikler fra det seneste halvår, der ser på, hvilken vej de økonomiske tendenser peger.

Vær en ny leder efter krisen

Vær en ny leder efter krisen

VINTERLÆSNING: På mange arbejdspladser har coronakrisen på rekordtid knust vaner og principper, der ellers virkede som støbt i beton.

Meget er nyt, og vi famler os frem. Vi er i færd med at genskrive manualen.

I den forstand er coronakrisen også en invitation til fornyelse af ledelsesgerningen.

Det er ikke en nem proces. Her finder du fire ledelsesindlæg med hjælp og inspiration til opgaven.

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

VINTERLÆSNING: Algoritmer er ved at indtage den offentlige forvaltning.

På Mandag Morgen har vi gennem længere tid undersøgt, hvad der sker, når big data og kunstig intelligens kan blive hverdag i socialarbejdet, ved domstolene og fastsættelsen af vores ejendomsskat.

Det kan betyde bedre service til den enkelte og bedre udnyttelse af offentligt ansattes tid.

Men det kan også resultere i et koldt og kafkask system, hvor algoritmens uperfekte data vinder over det menneskelige skøn.

Så hvordan sikrer man, at den nye teknologi bruges til borgerne – og ikke blot til systemets – fordel?

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

POLITIK OG VELFÆRD Danmark er blevet et mindre omfordelende land, viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Uligheden er voksende, men der er lange udsigter til en ny politisk kurs. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard maner til tålmodighed. 

2021 kan blive vendepunktet

2021 kan blive vendepunktet

POLITIK OG VELFÆRD Vi har alt for længe stået handlingslammede overfor globale kriser, som vi ved, kræver handling. Klimakrise. Mistillid til demokratiet. Global ulighed. Erfaringerne med at tackle pandemien har skabt et unikt momentum. Måske er 2021 det vindue for forandring, vi har ventet på.

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

DIGITAL OMSTILLING Blockchain, virtual reality og DNA-baseret hukommelse er blandt de stadig noget eksotiske teknologier, som vil brede sig i de kommende år, og som udmærker sig ved at være langt bedre redskaber til at gøre økonomien mere effektiv og mindre ressourcekrævende. 

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

DIGITAL OMSTILLING Med en stigende mangel på praktiserende læger kan nye teknologiske løsninger være med til at afhjælpe situationen i Danmark. Der er meget inspiration at hente i Silicon Valley, hvor konsultation via nettet, og selvbetjeningsløsninger til måling af helbredet, er blevet en del af hverdagen for mange. Det skriver Innovation Centre Denmark i Silicon Valley.

Gør klar til de arbejdende seniorer

Gør klar til de arbejdende seniorer

LEDELSE Den aldrende arbejdsstyrke betyder, at ledere vil skulle håndtere en voksende gruppe af aktive seniorer, og det stiller nye krav. Den klassiske aldersbaserede formular for afslutning af arbejdslivet kan ikke længere bruges, skriver Jesper Brask Fischer.

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

ØKONOMI Coronakrisen har forværret vilkårene for økonomisk pressede folk, der havde nok at slås med i forvejen. Højlydt utilfredshed og massedemonstrationer mod systemet er brudt ud og eskaleret i årets første uger. For at stoppe vredens vækstvilkår er politikerne nødt til at bevæge sig mentalt ud af 1980’erne og vende sig mod en ny økonomisk virkelighed, mener den britisk-amerikanske økonomiprofessor Mark Blyth.

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

KULTURANBEFALING Fra historiepodcast om mongolernes hærgen i Østeuropa til fantastiske fortællinger fra det enorme russiske grænseland. Ung frontperson bag nyt ukrainsk-dansk ungdomshus giver et indblik i hendes kulturelle forberedelser til jobbet.

Krisestyring for 31 milliarder:  Historisk mange trepartsaftaler under corona

Krisestyring for 31 milliarder: Historisk mange trepartsaftaler under corona

POLITIK OG VELFÆRD Det seneste år har budt på hele 15 trepartsaftaler, som har kostet milliarder af kroner og har reddet tusindvis af arbejdspladser. Coronakrisen har pustet nyt liv i selve hjertet af den berømmede danske model, treparts-institutionen. Førende forskere forudser, at trepartsfesten vil forsætte med aftaler om blandt andet grøn omstilling og de såkaldte andengenerationsreformer.

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

POLITIK OG VELFÆRD Efter 15 trepartsaftaler på et år har lønmodtagernes og arbejdsgivernes topfolk fået sult på mere. De er klar til at hjælpe regeringen med nye type af reformer. Lizette Risgaard og Jacob Holbraad har også andre ting på ønskesedlen til nye aftaler.

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

DIGITAL OMSTILLING Brug af algoritmer og prædiktive data i det borgernære velfærdsarbejde kræver, at vi overvejer nøje, hvordan det forandrer samarbejdet med de berørte familier. Faren er, at vi sætter systemet over borgerne, hvilket er det, vi netop prøver at komme væk fra, skriver Robin Vickery.

S fører klimakamp med skarp gul profil

S fører klimakamp med skarp gul profil

POLITIK Regeringen har gjort sin håndtering af den grønne omstilling til et centralt element i en værdipolitik, der handler om at være tæt på produktions- og provins-Danmark og at lægge afstand til det radikale storby-Danmark.