Sparekrig på universiteterne: De udsultede, de kornfede og de tyndfede

Regeringen vil have universiteterne til at spare to pct. om året på uddannelsesområdet, men universiteterne vil ikke være med, fordi de allerede føler sig hårdt ramt. Men de skal holde for ligesom alle andre institutioner i samfundet, siger uddannelsesministeren, der til gengæld mødes af advarsler om, at besparelserne vil gå udover kvaliteten af både uddannelse og forskning. For at løse kortsigtede problemer undergraver regeringen de langsigtede investeringer, siger rektorerne.

Der er med andre ord udbrudt sparekrig på uddannelsesområdet, og her kolliderer vidt forskellige opfattelser af universiteternes tilstand. Rektorerne mener, at landets universiteter er udsultede. Ministeren kalder dem derimod for kornfede. Og en professor i økonomistyring peger på, at de nærmere er tyndfede. Det vil sige, at de har rigeligt med penge, men de bliver brugt forkert.

”De har valgt ikke at prioritere, og det betyder, at selvom pengene er der, oplever universiteterne, at de ikke har nogen,” siger Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet. Problemet er bl.a., at de danske universiteter udbyder for mange små uddannelser, men ved at lægge dem sammen, kan man effektivisere uden at det går udover kvaliteten.

Det giver rektorerne ikke meget for. ”Vi kan altid blive mere effektive, men vi kan ikke finde 8 pct. over de næste år ved rene effektiviseringer, så det kommer til at ramme undervisningen og gå ud over kvaliteten,” siger rektor på CBS, Per Holten-Andersen, der til gengæld planlægger at øge universitetets indtjeningsmuligheder ved at udbyde endnu flere efteruddannelseskurser.

Under normale omstændigheder er det ikke svært at se, om nogen er udmagret eller umanerlig fed, men det er det i uddannelses- og forskningsverdenen.

Siden uddannelsesminister Esben Lunde Larsen (V) bebudede milliardbesparelser på området, har han haft travlt med at forklare, at uddannelsesinstitutionerne er kornfede, mens uddannelsesinstitutionerne har haft travlt med at forklare, at de er udsultede.

Begge dele kan ikke være rigtigt, men det er de, viser det sig. Universiteterne er både udsultede og kornfede, og det er både deres egen og ministerens skyld. Men før vi når så langt, skal vi have sat sparekrigen i de rette proportioner, og det hjælper landets universitetsrektorer gerne med:

[graph title="Advarselslamperne blinker" caption=" " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/8fd80-van_figur01_advarselslamperne-blinker_web.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/27735-van_figur01_advarselslamperne-blinker_web.png" text=""]Kilde: Mandag Morgen på baggrund af Politiken, DR og Jydske Vestkysten [/graph]

”Det er udtryk for et brud med 25 års politisk investeringsvilje i uddannelses- og forskningsområdet. For at løse problemer på kort sigt undergraver regeringen de langsigtede investeringer,” siger Per Holten-Andersen, rektor på CBS.

Formand for Rektorkollegiet hos Danske Universiteter og rektor for DTU Anders Overgaard Bjarklev er enig:

”Skiftende regeringer har ment, at gode uddannelser er det eneste, der kan sikre, at vi har en velfærdsstat i fremtiden. Det har været god latin på Christiansborg, at vi som samfund bør investere i uddannelse og forskning. I sektoren er vi overrasket over, at der ser ud til at ske et brud med den mangeårige tradition,” siger han.

Men den køber ministeren ikke. Han mener stadig, regeringen prioriterer uddannelse højt, og at politikerne bare stiller samme krav til universiteterne som til resten af den offentlige sektor.

”Selvfølgelig har det konsekvenser. Men der er ingen, der skal bilde mig ind, at de institutioner, der i dag er kornfede, ikke også kan stramme op. Uddannelsesområdet skal holde for ligesom alle andre områder,” sagde han i et efterhånden berygtet interview med Politiken, da han præsenterede sine spareplaner.

De udsultede

Indtil nu har universiteterne været friholdt fra kravet om at spare to procent om året, som resten af den offentlige sektor har været underlagt, men det betyder ikke, at universiteterne ikke har skullet spare.

I uddannelsessektoren mener de, at bilagene til finanslovsforslaget er en ren tilståelsessag. Her kan man læse, at det samlede tilskud til at uddanne de unge ikke stiger i takt med antallet af studerende. I 2010 fik universiteterne i gennemsnit 78.000 kroner per fuldtidsstuderende, mens tallet i 2015 er 69.200. Det er et fald på mere end 11 pct.

For at gøre det hele værre viser et bilag fra et andet ministerium, at pengene på ingen måde slår til.

Den tidligere uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (R) bad sidste år konsulenthuset Deloitte om at kortlægge og analysere, hvad det koster at uddanne studerende på de danske videregående uddannelser. Efter måneders forsinkelser og en regning på 8 millioner kroner blev den længe ventede rapport sendt i høring forrige fredag.

Deloitte konkluderer, at det koster mellem 50.000 og 100.000 kroner om året at uddanne en studerende. Gennemsnittet er cirka 85.000, og så skal der ikke mange sæbeagenter fra sektoren til at konkludere, at der mangler 15.000 kroner per studerende.

Det er ikke første gang, universiteterne har været glade for ministeriets konsulentrapporter. I 2009 brugte den daværende uddannelsesminister, Charlotte Sahl Madsen (V), 10 millioner kroner på at få McKinsey til at lave en tilsvarende analyse, og også dengang blev rapporten vendt mod politikerne. Konklusionen lød, at uddannelserne var underfinansierede, især de samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser, og efter pres løftede regeringen uddannelsestaktsten med 2.100 kroner per studerende på samfundsvidenskab og humaniora. Det var noget, men det var ikke nok, for underfinansieringen lød på 11.500 kroner.

Men rapporten havde en anden konklusion, som blev dyr for universiteterne. McKinsey regnede sig frem til, at universiteterne brugte en tredjedel af sine penge på administration i den ene eller anden forstand. Den daværende formand for Danske Universiteter, Jens Oddershede, forsøgte at forklare, at studievejledning, markedsføring, e-læring og svar på eksamensklager ikke kunne kaldes administration, men lige lidt hjalp det: Siden 2011 har universiteterne været forpligtet til at spare ca. 250 millioner kroner om året i administration.

Så der er ikke så mange penge at rutte med, mener rektorerne på universiteterne.

[quote align="right" author="Anders Overgaard Bjarklev, formand for rektorkollegiet"]Der er ikke mere fedt på siden, så hvis vi skal gennemføre de besparelser, regeringen lægger op til, kommer det sandsynligvis til at betyde, at vi skal lukke uddannelser og hele forskningsgrene[/quote]

”Jeg kan ikke se, at der skulle være yderligere rum for besparelser, uden at det går ud over uddannelserne og forskningen,” siger Brian Bech Nielsen, rektor på Aarhus Universitet, som sidste år gennemførte en spareplan på 225 millioner kroner, der bl.a. betød, at universitetet måtte vinke farvel til 350 ansatte.

Formanden for rektorkollegiet, Anders Overgaard Bjarklev, kan heller ikke se, at det skulle kunne lade sig gøre at spare mere, uden at det får alvorlige konsekvenser:

”Hvis vi kunne spare mere, så havde vi gjort det. Vi har ikke en interesse i at være sløve eller ineffektive. Tværtimod. Der er ikke mere fedt på siden, så hvis vi skal gennemføre de besparelser, regeringen lægger op til, kommer det sandsynligvis til at betyde, at vi skal lukke uddannelser og hele forskningsgrene ned rundt omkring på universiteterne,” siger han.

De kornfede

Hvis rektorerne leder efter en skulder at græde ved, finder de den ikke hos Kommunernes Landsforening. I stedet for at studere uddannelsestakster og læse konsulentrapporter trækker KL tallene i kroner og ører fra Finansministeriets databaser, og så ser virkeligheden anderledes ud. I et notat, som KL har udarbejdet, tegner sig ikke et billede af udmagrede universiteter, men derimod af velpolstrede institutioner.

Mens kommunerne har fyret op mod 50.000 ansatte siden 2010, har universiteterne ansat, hvad der svarer til 8.200 nye fuldtidsmedarbejdere siden 2007. Det betyder, at der er blevet ansat næsten lige så mange, som der er blevet optaget ekstra studerende. Optaget er steget med 36,8 pct., antallet af ansatte er vokset med 34,3 pct.

Og mens kommunerne er blevet stillet over for stadig flere sparekrav siden finanskrisen, er universiteternes indtægter steget med 5,4 milliarder fra 2007 til 2013. Det svarer til 25 pct.

Formanden for KL, Martin Damm (V), bevæger sig ud i svær disciplin, idet han af Mandag Morgen bliver bedt om at kommentere tallene, han selv har fået lavet, og notatet, han selv står bag. Han insisterer på, det ikke giver mening at forholde sig til, om det er en retfærdig fordeling eller ej, og han understreger flere gange, at det selvfølgelig er svært at sammenligne universiteterne og kommunerne. I virkeligheden vil han slet ikke kommentere universiteternes økonomi, kommer han frem til. Og så alligevel:

”Hvis der skal ske en genopretning af dansk økonomi, må alle dele af den offentlige sektor hjælpe til. Der skal være en fair fordeling af besparelserne, men indtil nu har kommunerne holdt for, mens f.eks. universiteterne har været mere forskånede,” siger Martin Damm.

Bidrager universiteterne nok med de bebudede besparelser?

”Det vil jeg slet ikke forholde mig til. Jeg kommenterer ikke på procenter, og jeg kan ikke vurdere, hvad der er rimeligt. Jeg siger bare helt stilfærdigt, at når kommunerne står med en udfordring i form af flere ældre, taler vi om, hvordan vi kan effektivisere, og så er det vel ikke så underligt, at man også møder universiteterne med krav om effektiviseringer, når de optager flere studerende.”

De tyndfede

Martin Damm har ret i det, han næsten ikke vil sige, mener professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, Per Nikolaj Bukh. Og rektorerne har ret i, at de ikke får dækket udgifter til deres uddannelser, og ja, de bliver nødt til at lukke uddannelser og forskningsgrene og fyre op til hver 10. medarbejdere, hvis regeringen får forslaget til finansloven igennem.

[quote align="left" author="Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring, Aalborg Universitet"]Universiteterne har fejlet. De har valgt ikke at prioritere, og det betyder, at selvom pengene er der, oplever universiteterne, at de ikke har nogen[/quote]

Universiteterne er hverken udsultede eller kornfede, de er tyndfede: De har rigeligt med penge, men de bliver brugt forkert, forklarer Per Nikolaj Bukh.

Universiteterne har valgt at indrette deres budgetmodeller efter deres finansieringsmodeller. De lader pengene følge de studerende, selvom Uddannelsesministeriet flere gange har gjort dem opmærksom på, at de hellere skal fordele pengene efter omkostningerne på uddannelserne. Fordelinger betyder, at små uddannelser har alt for få penge, mens store uddannelser har for mange, som de typisk bruger til at udbyde en lang række små valgfag, der kan forsvares fagligt, men er sværere at forsvare økonomisk.

”Universiteterne har fejlet. De har valgt ikke at prioritere, og det betyder, at selvom pengene er der, oplever universiteterne, at de ikke har nogen,” siger Per Nikolaj Bukh.

Det kommer også til udtryk, når man kigger på, hvilke fag universiteterne udbyder, mener han:

”Danske universiteter udbyder for mange små uddannelser,” siger Per Nikolaj Bukh og henviser til Deloittes analyse. Den dokumenterer, at prisen for uddannelser per studerende falder, jo flere studerende der er på uddannelsen.

De store hold med mellem 35 og 70 studerende på de samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser er billigst. De koster et sted mellem 50.000 og 100.000 kroner per studerende om året. De små uddannelser med mellem 5 og 15 på hvert hold kan hurtigt løbe op i mellem 125.000 og 250.000 kroner. Og når de næsten udgør en fjerdedel af alle uddannelser, kan økonomiprofessoren godt forstå, at universiteterne har svært ved at få pengene til at slå til, selvom de har rigeligt.

Det skal man slet ikke være professor i økonomistyring for at regne ud. Udgifterne er nogenlunde de samme til at uddanne 5 som til at uddanne 40: Der skal være et lokale, der skal gøres rent, der skal være en underviser, en computer, en projektor osv.

Så hvis du sørger for at lægge uddannelserne sammen, så alle universiteter ikke udbyder de samme små fag, behøver det ikke gå ud over kvaliteten. I stedet for at tre universiteter uddanner 10 hver, skal et universitet uddanne 30:

”Sådan kan du effektivisere forholdsvis meget, uden at det går ud over kvaliteten. Men det betyder selvfølgelig, at du får brug for færre medarbejdere,” forklarer han.

Formanden for Danske Universiteter, Anders Overgaard Bjarklev, anerkender, at der er mange små fag på universiteterne, men han mener ikke, man kan bruge regnearkstilgangen til særlig meget:

”Vi udbyder mange små fag, og universiteterne udbyder også til en vis grad små fag, der ligner hinanden, men vi kan jo ikke oprette fag, som det passer os. De skal godkendes, og det bliver de kun, hvis der et marked for dem på det enkelte universitet. Man skal også huske, at vi arbejder tæt sammen i forvejen og allerede udbyder fælles uddannelser. Så det undrer mig, hvis man tror, der er mange penge at hente ved at lukke små fag,” siger han.

CBS vil tjene penge

På Copenhagen Business School har de gjort sig rigeligt med erfaringer i at spare penge de senere år. Sidste år vedtog ledelsen at spare 60 millioner kroner om året fra 2017, fordi statens tilskud til at uddanne de studerende har været faldende over en årrække. Det førte til ansættelsesstop og store besparelser på administrationen, og bedst som rektor Per Holten-Andersen troede, institutionen havde reddet sig igennem, kommer der endnu flere krav om besparelser. Det kan ikke undgå at få konsekvenser, siger han:

[quote align="right" author="Per Holten-Andersen, rektor på CBS"]Vi kan tjene flere penge, og det har vi også tænkt os at satse på, men det bliver ikke nok til at dække hullet[/quote]

”Vi vil ikke brokke os over at skulle bidrage på linje med resten af den offentlige sektor. Vi vil gerne yde vores del, men de 8 pct., som regeringen lægger op til at spare på uddannelsesbevillingerne de næste år, rammer meget skævt. Uddannelse fylder meget mere hos os end hovedparten af de øvrige universiteter, så vi bliver ramt hårdt af besparelserne,” forklarer Per Holten-Andersen og understreger, at CBS’s sårbarhed også skyldes, at man af historiske årsager modtager de laveste bevillinger blandt de danske universiteter.

Hvis regeringens finanslovsforslag bliver til virkelighed, har CBS regnet sig frem til at skulle spare 14 millioner næste år, 28 i 2017, 42 i 2018 og 56 i 2019.

”Vi kan altid blive mere effektive, men vi kan ikke finde 8 pct. over de næste år ved rene effektiviseringer, så det kommer til at ramme undervisningen og gå ud over kvaliteten. Større hold, færre forelæsninger og sandsynligvis også færre studerende,” siger Per Holten-Andersen.

Ud over at spare penge er der kun tre måder at få økonomien til at hænge sammen: 1) CBS kan få en større luns af statens forskningsmidler, 2) der kan ske en gunstig ændring af taxametersystemet, og 3) CBS kan tjene flere penge på efteruddannelser f.eks. i form af HD- og masteruddannelser.

Historisk har CBS fået en meget lille del af forskningsmidlerne, og det kommer næppe til at ændre sig. Ministeren har bebudet en ændring af taxametersystemet, men det uvist, hvornår det bliver, og hvordan den kommer til at se ud. Og så er der kun muligheden med efteruddannelsen tilbage. CBS udbyder allerede en række efteruddannelser, der tiltrækker både danskere og udlændinge. Men Per Holten-Andersen har planer om, at CBS skal erobre en endnu større del af markedet de kommende år:

”Vi kan tjene flere penge, og det har vi også tænkt os at satse på, men det bliver ikke nok til at dække hullet,” siger Per Holten-Andersen.

Det lyder, som om besparelserne presser jer til at planlægge bedre og tjene flere penge. Så virker de i virkeligheden efter hensigten?

”Når du bliver mødt med krav om at spare penge, sparer du selvfølgelig penge, og hvis du kan tjene flere penge, gør du naturligvis det. Men jeg vil ikke sige, at besparelserne driver os til at gøre det bedre, for vi var allerede i gang, og vi havde ingen planer om at stoppe. Men besparelser kommer til at gå ud over kvaliteten af undervisningen på CBS, og det er ærgerligt, for Danmark er grundlæggende nødt til i højere grad at investere i fremtidens uddannelser, altså der, hvor væksten og beskæftigelsen er,” siger Per Holten-Andersen.

Ryd ud i reglerne

Universiteterne har givet deres bud på, hvordan ministeren og ministeriet kan hjælpe dem med at spare penge ved at fjerne nogle af de regler, der lægger beslag på mandskab og millioner af kroner. Allerede i februar i år sendte universitetsdirektørudvalget i Danske Universiteter 15 forslag til regelforenklinger. Og i begyndelsen af september modtog Uddannelsesstyrelsen 29 nye forslag, som den nu vil tage stilling til. Universiteterne foreslår bl.a. at sløjfe kravet om, at reeskamener skal ligge senest fire uger efter første forsøg, og at myndighederne både skruer ned for og samarbejder mere om en række indberetninger.

Anders Overgaard Bjarklevs yndlingseksempel er fremdriftsreformen, som skal få de studerende hurtigere igennem studierne og ud på arbejdsmarkedet. Målet er at spare op mod en milliard kroner, men den besparelse bliver hurtigt ædt af øget administration.

”Reformen er et bureaukratisk helvede. Personaleudgifter er sprunget i luften, fordi vi skal følge de studerende tættere, tvangstilmelde dem, så de går til eksamen, rådgive dem, der er kommet i klemme, og behandle bunkevis af dispensationsansøgere,” forklarer han.

Problemet ligger lige for, mener rektoren: Politikerne og ministeriet vil både bestemme, hvor universiteterne skal hen, og hvordan de kommer derhen. Han har intet imod, at politikerne stiller krav om, at studerende skal hurtigere igennem, men han mener kæden hopper af, når de også vil diktere løsningen.

”Sæt os fri og hold os fast på målene i stedet for at forsøge at presse standardmodeller ned over hele sektoren, selvom de ikke passer,” lyder opfordringen

Hvis finansloven ender med at indeholde de foreslåede sparekrav til universiteterne, mener Anders Overgaard Bjarklev, at netop målene må i spil igen.

Hvert tredje år indgår uddannelsesministeren og bestyrelserne på universiteterne en udviklingskontrakt med en række mål for, hvad universitet vil opnå de næste tre år. Den seneste kontrakt blev underskrevet sidste år og gælder fra 2015 til 2017, men hvis universiteterne skal til at spare så mange penge, som der bliver lagt op til, vil formanden for rektorkollegiet have genåbnet kontrakterne:

”I princippet er udviklingskontrakterne lavet på andre forudsætninger, så de bør genforhandles, hvis finansloven bliver vedtaget,” siger Anders Overgaard Bjarklev.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu