“Det er nemmere at få midler til at etablere en vinhandel, hvor du har et varelager, end det er at starte Vivino.” (En app, der oplyser priser og info om vine ud fra et billede af etiketten, red.).

De, der kender CEO Mathias Gredal Nørvig fra Sybo Games, har formelig hørt sætningen før. Meget kort og præcist sætter den nemlig hele dilemmaet i den nye, digitale kreative sektor på spidsen. Hans pointe er nemlig, at nye virksomheder som Sybo Games og andre i den kreative sektor kræver nye politiske tiltag, nye muligheder for at få adgang til kapital og nye uddannelser.

“En god film, der tjener penge, er en god investering. Det ved vi efterhånden. Og det kan investeringer i spiludvikling også være. Men det kan godt være, at der skal tænkes anderledes – at du først lancerer to udgaver, der ikke bliver en succes, før den tredje, der bliver succesfuld. Den logik er vigtig at kende for investorerne,” siger han.

Vi mødes på hans lille kontor på tagetagen i en bygning i Jorcks Passage i København. Anledningen er Sybo Games’ involvering i foreningen Vision Denmark, der også tæller Nordisk Film og Unity Technologies – og hvor Mathias Gredal Nørvig nu er formand.

Han har en klar todoliste på den erhvervspolitiske front.

“Det er vigtigt, at nogen fortæller, at der faktisk er brug for støtte til at udvikle en sektor som vores. Og vi ser jo, at et klart fokus virker i andre lande. I Finland er den største erhvervsskatteyder et spilselskab,” siger han.

Mangel på danske talenter

Sybo Games er et klassisk eksempel på en vækstvirksomhed i den nye, kreative sektor i Danmark.

Virksomheden blev grundlagt i 2010. Siden blev det kendt for udviklingen af spilapplikationen Subway Surfers sammen med aarhusianske Kiloo. Spillet er det mest spillede spil i Danmark. Og det er stadigvæk det forretningsfundament, som Sybo Games står solidt på.

“Subway Surferes klarer sig flot med 1 mio. downloads om dagen. Spillet har samlet set haft 2,1 mia. downloads,” fortæller direktøren.

Men nu er tiden også kommet til at bevæge sig ud på nye vover. I dag arbejder der 95 mennesker i lokalerne i Jorcks Passage, og mange af dem barsler med nye projekter. I 2019 lancerer Sybo Games efter planen flere nye spil, indgår et tæt samarbejde med Google og etablerer en række nye agenturaftaler om salg af tøj, skoleartikler og livsstilsprodukter.

Sybo Games har med andre ord potentiale til at blive en af de store danske kreative succeser. Hvis de altså får mulighed for det. For når en virksomhed vokser sig stor, støder den også ind i udfordringer, som kun kan afhjælpes med et politisk fokus.

Det gælder f.eks. behovet for at få uddannet de rette talenter. Dem er der ganske enkelt ikke nok af i dag. Ifølge en analyse foretaget af Oxford Research vil den digitale visuelle industri mangle kvalificeret arbejdskraft, hvis branchen fortsætter med de hidtidige vækstrater. Hvis branchen fortsætter den årlige vækst på 7 pct. frem mod 2021, vil det skabe et behov for 1.400 nye medarbejdere i branchen i 2021. Allerede nu mærker Sybo Games rekrutteringsudfordringen: Tre fjerdedele af de seneste 30 nyansatte hos Sybo Games er hentet i udlandet.

“Vi har behov for at få sagt til politikerne, at vores fremtidige vækst også handler om adgang til arbejdskraft og gode rekrutteringsmuligheder af udenlandske medarbejdere,” siger han.

Derfor har han været en af bannerførerne for, at regeringen etablerer en form for juniorforskerordning, der giver lettere adgang til talenter fra udlandet.

”Den nuværende forskningsordning kræver et lønniveau på 65.000 kr. om måneden, og der er ikke mange unge spilfirmaer, der kan oppebære det lønniveau. Vi bør lave en ordning for folk under 35 år, der tjener 40.000, som en måde at sige til dem: Vi ved godt, at det er svært at forstå det danske skattesystem med høje skatter og vores omfattende velfærdssystem. Her er en ordning for jer,” siger han.

Udviklingen går baglæns

Et andet sted, der er vigtigt at sætte ind, er en skoling af det danske erhvervsfremmesystem med pengetanke som Vækstfonden og Innovationsfonden i spidsen. De skal forstå, at spilvirksomhederne er en særlig størrelse, som ikke ligner andre klassiske investeringscases.

“Vi skal have fortalt Vækstfonden og Innovationsfonden, hvordan nye selskaber af vores slags får succes. Det er altid nemt at se, når de har fået succes, men der skal måske sommetider flere skud til, før det sker. Spiludvikling bygger på en anden logik, end vi er vant til,” siger han.

Han ser nærmest en tendens til, at det går baglæns, når han ser på fundingmuligheder. I forbindelse med regeringens store erhvervsfremmereform forsvandt midlerne til en række af de danske innovationsmiljøer. Et af dem var Capnova, der har specialiseret sig i spiludvikling, og som i sin tid medvirkede til at lægge fundamentet under Sybo Games.

“Vi er skabt af Capnova, der nu ikke længere får penge. De smed 1,8 mio. kr. i os dengang, men spillet har givet 250 mio. tilbage i skat. Vi skal sikre, at nye håb også kan få adgang til den slags funding,” siger han.

Mathias Gredal Nørvig er også fortaler for, at der etableres en produktionsstøtte i Danmark. Sybo Games har f.eks. selv lagt produktion af en ny tv-serie delvist i udlandet, fordi Danmark er det eneste land i Europa foruden Bulgarien og Sverige, der ikke har en produktionsrabatordning.

“Vi ville rigtigt, rigtigt gerne producere hele vores tv-serie i Danmark. Men vi har valgt en hybridmodel, hvor vi sætter vores kerneteam, de dygtigste danske animationsfolk og producere, her i København, mens størstedelen sidder i Canada. Det er baseret på et simpelt regnestykke: Hvad kan lade sig gøre for de midler, vi har til rådighed? Vi har ikke brug for en særlig god ordning i Danmark, men lige nu er Danmark et af tre EU-lande, der overhovedet ikke har en ordning,” siger han.

Film og spil rykker tættere sammen

Men hvordan hænger det overhovedet sammen, at en spiludvikler går sammen med så forskellige partnere som et hæderkronet filmselskab og et selskab, der står bag den dybe teknologi bag computerspil?

Forklaringen er den teknologiske konvergens som er en følge af digitaliseringen. På grund af den er der sket en forbrødring, som også gør, at nogle af de politiske ønsker er de samme. 

“I dag er det sådan, at filmskabere ikke kommer uden om at tænke i gamification. Og spilvirksomheder er nødt til at tænke i filmiske trailere for at få deres produkter ud over rampen. Vi har storytellers, musikere og grafikere og udviklere ansat. I deres næste jobfase kommer de måske til at arbejde for Nordisk Film eller kode for Unity,” siger han.

”Vi har altså langt hen ad vejen fælles interesser,” siger han.