Langsomt men sikkert sender stadig flere kommuner plejecentre i udbud. Endnu er det samlede omfang lille: Kun ca. 2 pct. af plejeboligerne i Danmark drives i dag af private virksomheder. Men bag kulisserne er udviklingen ved at tage fart. Otte kommuner har i dag udliciteret driften af et eller flere plejehjem, men yderligere fem har allerede truffet beslutning om at gøre det i de kommende år. Se figur 1.

[graph title="Private plejecentre er stadig undtagelsen" caption="Figur 1  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/5ff67-jre_fig01_private-plejecentre-er-stadig-undtagelse.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/77539-jre_fig01_private-plejecentre-er-stadig-undtagelse.png" text="Af de 73.667 plejeboliger til ældre drives blot 1.345 af private (virksomheder og friplejehjem). Men udviklingen er ved at tage fart. 8 kommuner har nu udliciteret driften af i alt 11 plejecentre, og næste år kommer yderligere 7 centre til."]Kilde: Danmarks Statistik, KL og Mandag Morgen [/graph]

Og den udvikling vil fortsætte, vurderer Rikke Thorlund Haahr, chef for offentlig-privat i KL.

”Vi forventer, at flere kommuner vil udlicitere driften af plejecentre. Det er ikke længere helt så nyt og usikkert for en kommune. Og så er der efterhånden også flere private virksomheder, der kan påtage sig opgaven,” siger hun.

I modsætning til andre velfærdsområder, hvor man har forsøgt sig med udlicitering, har erfaringerne indtil nu været så gode, at ingen kommuner har trukket driften af et plejecenter tilbage fra den private partner.

Mandag Morgen har talt med ældrechefer eller andre ansvarlige for udliciteringen i alle de 8 kommuner, hvor private virksomheder driver et eller flere plejecentre. Det samstemmende budskab lyder, at de hidtidige erfaringer har været positive.

Og de fremhæver alle, at udlicitering af velfærd ikke kun handler om at hente besparelser. Samtlige otte kommuner har indgået en eller anden form for samarbejde med den private leverandør om at udvikle ydelserne i fællesskab.

”Vi tager afsæt i borgerens behov og har ikke beskrevet opgaven i alle mulige detaljer. Vi får ikke noget nyt, hvis vi beder vores partner om at gøre det samme, som vi selv gør på vores plejecentre,” siger Helle Brinch, seniordriftschef i Kolding Kommune, der åbner sit andet private plejecenter i næste uge.

Plejehjem i skattely

Udlicitering af bløde velfærdsområder er ikke længere kontroversielt i sig selv. Flere socialdemokratiske kommuner har sendt plejehjem i udbud, selvom de ”blå” kommuner stadig er i overtal.

Til gengæld er der på tværs af partiskel ved at opstå en ny bekymring.

En af de fire private aktører, der driver plejecentre herhjemme, Attendo Care, er nemlig ejet af en af de kapitalfonde, som står på listen over de virksomheder, skattemyndighederne i Luxembourg har hjulpet  med at slippe for at betale skat i deres "hjemlande".

Virksomheden har meget højlydt afvist anklager om skattespekulation.

Alligevel måtte byrådet i Helsingør for nylig skrinlægge planerne om at udlicitere et plejecenter til Attendo Care, fordi Dansk Folkeparti trak sin afgørende støtte.

”Vi kan jo risikere at stå med en vinder af udbuddet, som driver forretning fra et skattely,” siger Ib Kirkegaard, byrådsmedlem i Helsingør for DF.

Også Venstre-borgmestre har luftet betænkeligheder ved at udlicitere velfærdsopgaver til virksomheder, der er ejet af kapitalfonde.

Minister til kamp mod kapitalfonde

Umiddelbart giver udbudsloven ikke mulighed for at fravælge en leverandør, fordi den er ejet af en international kapitalfond.

Erhvervsministeriet oplyser til Mandag Morgen, at udbudsmaterialet ikke må stille krav om bestemte ejerforhold. Og det ser ikke ud til at blive ændret i den nye udbudslov, som regeringen ventes at fremsætte inden for den nærmeste fremtid.

Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen har dog sat gang i en undersøgelse af, hvad der er muligt.

”Det er meget vigtigt, at vi gør, hvad vi kan for at danske skattekroner ikke sendes i skattely gennem udbud. Som vi netop har drøftet, skal vi følge EU’s udbudsregler, når det offentlige køber ind. Derfor vil regeringen i EU arbejde for, at kravet om skatteforhold kan indgå i udbud,” sagde Sass Larsen i februar, hvor han fra Folketingets talerstol svarede på et §20-spørgsmål om, hvorvidt ”skattepraksis kan være et parameter på linje med pris og kvalitet, når det offentlige sender opgaver i udbud”.

Ministeren lovede desuden at udarbejde ”en vejledning til de offentlige ordregivere, så det bliver helt klart, hvordan man lovligt kan stille krav om en særlig skattepraksis, hvis det er det, man ønsker”.

I Silkeborg Kommune, der har planer om at udlicitere tre mindre plejehjem i denne valgperiode, har byrådet vedtaget, at kommunen ”tilstræber at undgå” at handle med selskaber, som sender overskuddet i skattely.

”Det er nok ikke særlig bindende, men jeg tror faktisk, det er lovligt. Og jeg har stor sympati for, at vi ikke skal handle med alle mulige, som ikke bidrager til det danske samfund og betaler deres andel af skatten,” siger Silkeborgs borgmester, Steen Vindum (V).

Udbud af ældres hverdag

Tidligere handlede udliciteringsdebatten meget om effektivisering og besparelser. Men fra de kommuner, der har erfaring med private plejehjem, lyder meldingen, at gevinsterne handler mindst lige så meget om kvalitet som økonomi.

De fleste udbud af plejecentre sker under overskrifter som ”offentligt-privat partnerskab”, ”offentligt-privat samarbejde” eller ”servicepartnerskab”, hvor det er en erklæret målsætning, at kommunen og leverandøren i fællesskab skal udvikle kvaliteten.

Kolding er en af de kommuner, der er gået mest radikalt til værks for at sikre dét.

”Det skulle ikke være et traditionelt men et helt anderledes udbud. Vi beskrev det gode liv på et plejecenter ud fra ”12 hverdagsfortællinger”, som vi lavede sammen med brugere, medarbejdere, pårørende og andre aktører,” siger Helle Brinch.

I stedet for tykke ringbind med kravspecifikationer giver de 12 hverdagsfortællinger en forestilling om den hverdag, man ønsker at skabe for beboerne på plejecentret.

”Det handler om tillid, når vi samarbejder med private partnere. Vi skal give slip på det kommunale og lade være med at prøve på at have styr på alle mulige detaljer,” siger Helle Brinch.

Helt tilsvarende udarbejdede Aarhus Kommune sidste år en lille film i forbindelse med udbuddet af et af kommunens lokalcentre. Det giver den private virksomhed gode muligheder for at løse opgaven, som den finder bedst. Friheden i opgaveløsningen er med andre ord stor.

De private leverandører skal dog samtidig leve op til de samme standarder, som kommunens egne centre, hvad angår kvalitet og indhold. Det indebærer bl.a. et lovpligtigt – og uanmeldt – tilsynsbesøg mindst en gang om året.

I Kolding driver OK-Fonden det første plejehjem, der har været i udbud, mens Attendo Care driver det nye. Attendo Care modtager samme betaling pr. beboer som de kommunale plejecentre. Derudover er der lagt et tydeligt udviklingselement ind i kontrakten, så kommunen og Attendo i fællesskab udvikler den den service, de leverer til borgerne.

Nyt arbejde til embedsmændene

Når en kommune overlader bløde velfærdsområder som f.eks. ældreplejen til private virksomheder, giver det ikke bare et nyt blik på opgaveløsningen. Det tvinger også kommunen til at genfortolke sin egen rolle:

”En vigtig del af udbuddet er at geare sin forvaltning til samarbejdet med de private partnere. Organisationen skal indrettes på, at man ikke selv leverer service, men at andre gør det for en,” siger Rikke Thorlund Haahr fra KL.

Det bekræftes i Gribskov Kommune, som er en af de kommuner, der har størst erfaring med privat plejehjemsdrift. ”Vores organisation ser helt anderledes ud end organisationen i kommuner, der ikke har udbudt plejecentre. Vi skal kunne drifte kontrakterne, så vi får den kvalitet, vi betaler for. Og så skal vi også kunne indgå i samspil med den private leverandør om at udvikle området,” siger Mette Bierbaum, direktør for social- og sundhedsområdet i Gribskov Kommune.

Gribskov omfatter den tidligere Græsted-Gilleleje Kommune, der allerede i 2000, under den daværende borgmester, Lars Løkke Rasmussen (V), var blandt de første til at sende sine plejecentre i udbud.

Mette Bierbaum fremhæver, at det har været afgørende at skabe et særligt, ”konkurrencefrit” rum, hvor kommunen kan mødes med sine to private leverandører, Attendo Care og Aleris, om at kvalitetsudvikle deres service til borgerne.

”Vi skal have to private virksomheder og vores egne leverandører til at tale sammen om, hvordan de kan forbedre tilbuddene til borgerne. Men for dem er det ikke bare tilbud, det er også produktudvikling, og derfor skal vi have et konkurrencefrit rum,” siger hun.

Gribskov Kommune har sparet penge på driften af de tre plejecentre ved de første tre udbud. Det fjerde og seneste udbud har ikke givet yderligere besparelser men ifølge Mette Bierbaum skabt ny kvalitet for borgerne. 

”I stedet for at få sendt halvfærdig mad udefra, handler leverandøren lokalt og laver også maden på stedet sammen med beboerne, i det omfang de kan deltage. Det er et væsentligt løft i kvaliteten,” siger hun.

Fra regler til service

I Greve er kommunen midt i den første udbudsperiode, hvor Forenede Care driver plejecentret Langagergaard. Prisen ligger ca. 7 pct. under gennemsnitsudgifterne på kommunens andre plejecentre.

Ifølge Hanne Staanum, centerchef for sundhed og pleje i Greve Kommune, er der flere forklaringer på, at den private aktør kan gøre det billigere:

”Først og fremmest er der ikke langt fra tanke og vision til handling. De kan iværksætte tingene hurtigere, end vi har kunnet, bl.a. fordi de har færre ledelseslag,” siger hun.

Derudover kan det offentlige i nogle tilfælde være underlagt strammere krav og regler. Ifølge Hanne Staanum betyder forvaltningsloven eksempelvis, at det er mere omstændeligt for en kommune at fyre en medarbejder.

Endelig har de private virksomheder og deres medarbejdere en anden tradition for at sætte ”kunden” i centrum.

”Jeg er ked af at sige det her, men jeg oplever, at personalet hos Forenede Care er mere imødekommende. Når man går ind ad døren, er det som at træde ind i en servicevirksomhed og ikke på en institution. Dér kan vi lære noget. Det er, som om medarbejderne er gladere for at være der,” siger hun.

Greve Kommune forbereder lige nu et udbud af plejecenter nummer to af sine i alt fem centre.