Hvordan kæmper man bedst mod en oversvømmelse? Med sand? Eller med vand?

Den gammeldags løsning med sand i sække er ressourcekrævende, mandskabskrævende og sjældent 100 procent succesfuld. Den nye løsning – at udlægge flere hundrede meter lange bøjelige plastikrør og at fylde dem med det vand, der udgør selve problemet – er uendeligt meget mere effektivt og langt mindre ressourcekrævende.

Det er virksomheden Environment Solutions fra Roskilde og Kalundborg, der netop nu er i gang med en voldsom global ekspansion, efter at det er gået op for beredskabsmyndigheder i en række europæiske lande, at det er en smart løsning at dæmme op for oversvømmelser med de danske vandfyldte barrierer, som markedsføres under navnet No Floods Barriers.

”Det går meget hurtigt nu. Vi åbner nye markeder i stort tal, har oprettet eget datterselskab i USA, og vi forventer at tredoble omsætningen inden udgangen af 2018,” siger Anders Philipsen, administrerende direktør i Environment Solutions.

Når UN Global Compact i denne uge samler 800 erhvervsledere fra hele verden til sit Leaders Summit i FN-hovedkvarteret i New York, er det netop udbredelsen af dette innovative mindset for en bæredygtig erhvervsudvikling, der er i centrum. Mødet er historisk i den forstand, at det internationale erhvervsliv aldrig tidligere har været så dybt involveret i arbejdet med FN’s udviklingspolitiske og bæredygtighedsmæssige strategier. Se tekstboks.

Disse strategier er i mange år blevet beskrevet som vandmeloner, med henvisning til at de under den grønne overflade har været temmelig røde indeni. I 2016, derimod, står det klart, at den grønne bæredygtigheds-agenda i væsentlig grad er blevet tilsat doser af klassiske blå værdier som økonomisk bæredygtighed og sikkerhedspolitiske overvejelser. Dette gør det så meget desto mere realistisk for lederen af UN Global Compact, Lise Kingo, at engagere det store blå erhvervsliv bag udbredelsen af nye bæredygtige forretningsmodeller.

Når Environment Solutions i dag er i færd med at opbygge en verdensomspændende forretning med en trecifret millionomsætning, skyldes det, at man har udviklet en helt ny og revolutionerende løsning på det problem, som de potentielle kunder står med, i stedet for at fokusere på salg af foruddefinerede produkter til brug ved bekæmpelse af oversvømmelse. Og det er denne evne til at udvikle nye markeder og produkter på baggrund af de kollektive udfordringer, som verdenssamfundet står med, der er kernen i Lise Kingos arbejde som leder af UN Global Compact i New York.

Et nyt økonomisk paradigme

Lise Kingo har siden sin tiltrædelse i september 2015 arbejdet målrettet på at mobilisere verdens virksomheder endnu stærkere i den bæredygtige samfunds- og erhvervsudvikling, som alle verdens lande tilsluttede sig i 2015.

Dette skete i realiteten, da FN’s medlemslande vedtog de 17 nye bæredygtighedsmål, de såkaldte SDG’er, i september 2015 og siden med indgåelse af den historiske klimaaftale i Paris i december 2015. Tidligere på året havde G7-landene erklæret, at den fossile energis æra er under afvikling. Og som for at understrege, at oliealderens tid rinder ud, arbejder oliestaterne Norge og Saudi-Arabien med ambitiøse 2030-planer for, hvordan de gør deres økonomier uafhængige af indtægterne fra olien og gassen.

Klimakampen og de 17 verdensmål om en socialt, miljømæssigt og økonomisk bæredygtig udvikling udgør ifølge den amerikanske økonom Jeffrey Sachs ligefrem en nærmest skandinavisk vision for verdens udvikling. Se tekstboks.

»FN-målene er det tætteste, man kommer på en global konsensus om den skandinaviske etik om at kombinere velstand, social inklusion og miljømæssig bæredygtighed. Det her er netop tidspunktet, hvor man bør stille sig frem og sige: De her principper fungerer ikke kun i små lande som Danmark – de virker globalt …,” sagde Jeffrey Sachs til dagbladet Information forud for sin optræden ved Folkemødet på Bornholm i weekenden.

Lise Kingo ser det som sin opgave at få verdens virksomheder til at få øje på de forretningsmuligheder, der ligger i at være blandt de første til at tage pejling af, hvor det er, verden bevæger sig hen.

”SDG’erne identificerer ikke alene, hvor vi skal være i 2030, hvis vi skal skabe en bæredygtig verden, som ikke taber nogle af sine borgere. SDG’erne tegner også skitserne til nye markeder og muligheder for virksomheder over hele verden,” skriver Lise Kingo til de godt 800 ledere, der samles i og omkring FN-hovedkvarteret onsdag og torsdag.

Grundfos vil gøre en forskel

Det er den tidligere Novo Nordisk-direktørs ambition at kickstarte en bevægelse, hvor de ambitiøse globale mål bliver brugt som drivere af en global bølge af innovation og iværksætteri, således at man skaber de lokale job, der er forudsætningen for øget social bæredygtighed.

Med UN Global Compact har Lise Kingo en organisation, der rækker langt ud i verden. Organisationen, der er tæt knyttet til FN, har over 8.000 medlemsvirksomheder, som tilsammen beskæftiger flere end 63 millioner personer. 63 lande har tilsluttet sig organisationens mål om at drive bæredygtig forretning, og i flere end 80 lande har man velfungerende lokale netværk.

Ifølge en analyse, som Accenture har udført for UN Global Compact, ser 87 pct. af 1.000 adspurgte CEO’er de nye bæredygtighedsmål som en vigtig anledning for deres virksomhed til at gentænke deres værdiskabelse med bæredygtighedens principper i baghovedet. 80 pct. af topcheferne ser det samtidig som en konkurrenceforbedrende faktor at anlægge et løsningsorienteret syn på egne aktiviteter i stedet for et strengt produktmæssigt fokus.

Mads Nipper, CEO i Grundfos, er en af talerne ved UN Global Compact-topmødet i New York. Nipper blev tidligere på foråret udpeget som medlem af den globale Business and Sustainable Development Commission, hvor han sidder sammen med blandt andre topchefen fra Unilever, Paul Polman, og den yderst succesrige britisk-sudanesiske telecom-entreprenør Mo Ibrahim. Grundfos-chefen er meget optaget af FN’s bæredygtighedsmål – nærmere præcist nr. 6 og nr. 13, der handler om henholdsvis rent vand og sanitet til alle og om klimaforandringer.

”Enhver virksomhed bør spørge sig selv: Hvor kan vi gøre en forskel i verden? Ingen virksomhed eller person kan redde hele verden. Derfor må man være præcis om, hvor man kan forandre tingene. Fordi det hele ikke bare skal være snak, har vi meget skarpt fokus på, hvor vi kan gøre en forskel. Og det gør vi hele tiden ved at adressere det vand-energi-nexus, hvor vi skaber størst mulig energieffektivitet,” sagde Nipper forleden i forbindelse med The Global Green Growth Forum, 3GF, i København.

Grundfos-direktøren understregede samtidig vigtigheden af at engagere sig i de globale problemstillinger, selv om man ikke umiddelbart kan se, hvor det fører hen.

”Vi engagerer os i partnerskaber. Noget af det mest fascinerende på den rejse, vi er på vej ud på, er, at vi ikke præcis ved, hvor vi skal hen. Men der vil være mange muligheder,” sagde Nipper.

I den danske regering og statsadministration har man i allerhøjeste grad taget de 17 nye FN-mål om bæredygtig udvikling til sig. Og dét ikke mindst, fordi FN-målene inkluderer den målsætning, at det forudsætter økonomisk bæredygtige forretningsmodeller at drive den globale udvikling i en overordnet set bæredygtig retning. Det understregede udenrigsminister Kristian Jensen (V), da han og Udenrigsministeriet tidligere i juni var vært for det årlige 3GF-forum, hvor Danmark dyrker sine grønne internationale erhvervsinteresser.

”Bæredygtig business skal adressere de tre P’er: People, Planet and Profit. Den skal være bæredygtig for mennesker. Den skal være bæredygtig for planeten. Og den skal være bæredygtig, når det handler om profit. Man kan ikke drive en bæredygtig virksomhed, uden at den er økonomisk profitabel,” sagde Kristian Jensen og understregede:

”Vi skal sige det klart og tydeligt. Hvis man er tilstrækkeligt kreativ, kan man skabe bæredygtige forretningsmodeller. Hvis ikke, er man ude af business.”

Hos Environment Solutions i Roskilde er man godt på vej til at skabe en særdeles bæredygtig forretning med de innovative No Floods-barrierer. Men der er, som adm. direktør Anders Philipsen understreger, lang vej fra at få en genial ide til at løse et af verdens store problemer og så til rent faktisk at sælge en helt ny løsning til statslige beredskabsmyndigheder.

”I begyndelsen tog det enormt lang tid. Men efterhånden som vi får flere og flere videoklip, hvor man kan se vores produkt blive brugt med succes over for virkelige oversvømmelser, bliver det væsentligt lettere,” siger Philipsen, som netop har lavet nye aftaler i lande som Pakistan, Indonesien og Thailand, hvor der er massive problemer med stadig flere oversvømmelser.

Ren energi er forandringsmotor

Mens de 17 verdensmål dybest set handler om alle aspekter af individets og klodens tilstand og derfor stadig opfattes som diffuse vejvisere for en global udvikling, står det anderledes klart, i hvor høj grad kampen mod den globale opvarmning er ved at forandre det globale erhvervsliv.

Den jagt på CO₂-udledninger, der for ikke mange år siden blev anset for at være en besættelse hos nogle rettroende grønne ayatollaher, er i dag ved at transformere de globale energiindustrier i et tempo, der overrasker eksperterne.

Ifølge New Energy Outlook 2016 fra Bloomberg New Energy Finance boomer investeringerne i de vedvarende energiteknologier, hvilket igen forstærker disse teknologiers konkurrenceevne over for de fossile energiteknologier. Se tekstboks.

Samtidig er udsigterne for både kul og gas mere negative, end man hidtil har vurderet. BNEF-analysen forudser således, at de to energikilder allerede i løbet af 10 år vil gå ind i det, man kalder deres terminale fase. Endelig understreger analysen, at skiftet i retning af vedvarende energi nu er markant i både Europa, USA og Asien.

Det er på denne baggrund, at de centrale aktører i den kapitaltunge energisektor over hele verden er ved at sætte gang i en selvforstærkende innovativ drift i retning af højere energieffektivitet, renere energier og renere processer.

Dette har vi i markant grad set i Danmark med Dong Energys forvandling fra et fossilt baseret nationalt forsyningsselskab til verdens førende udvikler af havvindmølleparker. Men Danmark er langtfra enestående. Det samme skifte sker over hele verden. Derfor står det klart, at der i de kommende årtier i bogstaveligste forstand vil blive sat så uendelig meget strøm på verdens bæredygtige udvikling, at dens principper vil brede sig ud i alle verdens industrier og sektorer.

Lise Kingo var i sin tid i Novo Nordisk en drivende kraft i selskabets centrale satsning på bæredygtighed, fordi det simpelthen er en god forretning – både for virksomheden og for det samfund, den er en del af. I denne uge tager hun for alvor fat på at udbrede denne filosofi til alverdens virksomheder.