Statens kostkampagner rammer ved siden af

Fødevarestyrelsen spenderer hvert år millioner af offentlige kroner på kampagner, der skal få danskerne til at spise sundere. Alene kampagnen for Nøglehulsmærket har indtil videre kostet 8,6 millioner kr. Men kampagnerne og styrelsens fremgangsmåde får nu skarp kritik fra eksperter og fagfolk. Kampagnerne er for brede og satser på, at mere viden om sund mad kan få os til at ændre kostvaner. Men sådan skaber man ikke adfærdsændringer, siger kritikerne til Mandag Morgen. Fødevarestyrelsen ved faktisk ikke, om kampagnerne når deres mål om at forandre danskernes kostvaner, for styrelsen måler ikke på kampagnernes nøjagtige effekt på borgernes adfærd. Det er for kostbart, lyder begrundelsen. Til gengæld ved man, at danskernes kostmønster er stort set uændret siden 2010. Christian Mølgaard, adfærdsdesigner i sundhed hos konsulentbureauet /KL.7 er en af de kritikere, der påpeger, at usunde danskere ikke mangler mere viden for at spise sundere. “I mit arbejde har jeg mødt masser af mennesker, som har al den information, de skal bruge, de er udmærket godt klar over, hvad problemerne er, og meget ofte er de motiverede til at ændre adfærd. Men de kæmper med indgroede vaner, og det kan et forenklet slogan om grøntsager ikke lave om på,” siger han. Mandag Morgens artikelserie “Madkampen” kigger kampagnemagerne i kortene og analyserer eksperternes bud på kostkampagner, der virker.