Løkkes hækkeløb: Den store joker

2016 er et skæbneår for statsminister Lars Løkke Rasmussen med talrige forhindringer forude. De bliver en afgørende test for Løkkes styrke som statsminister, hans eftermæle og sammenholdet i blå blok. I en analyse i otte akter gennemgår Mandag Morgen Løkkes største udfordringer i sit politiske hækkeløb for resten af året. Dette afsnit stiller skarpt på Løkkes udfordringer med strømmen af flygtninge.


UDLÆNDINGE. Alt tyder på, at udlændinge fortsat vil præge den politiske dagsorden resten af året.

Løkke havde ikke siddet mange dage på vagten, da flygtninge- og migrantkrisen eksploderede i hovedet på ham. Han måtte se motorveje blive spærret af børn og voksne på flugt, al togtrafik til og fra Tyskland blive indstillet, desperate flygtninge stikke af fra det danske politi, grænsen til Sverige blive lukket og de europæiske topledere slås om flygtningekvoter. Hans løfter fra valgkampen om at nedbringe antallet af asylsøgere lå hurtigt i ruiner.

De kommende måneder kan også blive dramatiske. Traditionen tro øges flygtningestrømmen på dette tidspunkt. Erfaringerne har vist, at pigtråd, mure og politiske aftaler ikke er nok til at stoppe strømme af flygtninge.

Selv om EU har lavet en flygtningeaftale med Tyrkiet, er det langt fra givet, at det løser problemerne. Folk fra lande som Syrien, Irak og Afghanistan kan finde nye flugtruter via f.eks. Libyen, som EU-landene ikke lige kan lave en aftale med, da det borgerkrigshærgede land er splittet mellem mange forskellige grupperinger. Og så vil flygtningestrømmen til Danmark og det øvrige Europa fortsætte.

Regeringen anslår selv, at antallet af flygtninge og familiesammenførte vil stige med knap 100.000 frem mod 2020 og udløse en ekstra regning på op til 6,4 milliarder kr. Regningens størrelse afhænger af, hvor mange flygtninge, der kommer i arbejde. Får trepartsaftalen om integration af flygtninge den ønskede effekt, bliver regningen mindre. Lykkes integrationen endnu dårligere end i dag, stiger regningen. Uanset udviklingen skal den regning betales og det kan gå ud over velfærden.

Andre sager presser sig også på. Nye stramninger af udlændingelovgivningen, en historisk beslutning om at kriminelle udlændinge skal afsone deres straf i udlandet og et bebudet opgør mod radikale imamer i kølvandet på en række kritiske dokumentarprogrammer på TV2 står på dagsordenen.

Regeringen må også forvente en hård konflikt, hvis den holder fast i sit oprindelige forslag om at forskelsbehandle folk, der vil til Danmark for at arbejde. Vælger regeringen at lave en ordning, hvor folk fra f.eks. USA, Norge og Australien blot behøver et job med en årlig løn på 215.000 kr. for at kunne komme til Danmark, mens folk fra f.eks. Indien, Kina eller Somalia skal have et job til mindst 400.000 kr., vil det med garanti føre til massiv kritik.

Både fra nogle af vennerne i blå blok, hele oppositionen og store dele af dansk erhvervsliv, som er bekymret for ikke at kunne skaffe relevant udenlandsk arbejdskraft. Og Dansk Folkeparti har hældt yderligere salt i såret. Partiet er gået sammen med S og SF i et politisk flertal uden om regeringen og har fremsat et fælles lovforslag om at øge beløbsgrænsen for alle udlændinge til 400.000 kr.

De kommende måneder vil også afsløre, om den nye 2-årige integrationsuddannelse fra trepartsaftalen bliver en succes. Tøver virksomhederne med at åbne sine døre for at få flere flygtninge hurtigt ind på det danske arbejdsmarked, vil det være et nederlag for regeringen.

Løkke kan derfor godt begynde at indstille sig på, at udlændinge kommer til at præge den politiske debat i hele denne regeringsperiode. Og hver gang vil det slide på forholdet mellem Venstre og Dansk Folkeparti.

Forrige artikel Løkkes hækkeløb: Borgerlig ballade Løkkes hækkeløb: Borgerlig ballade Næste artikel Løkkes hækkeløb: Hjort Frederiksens tomme kasse Løkkes hækkeløb: Hjort Frederiksens tomme kasse