Fødeafdelingerne på landets sygehuse kan blive bedre til at nedbringe antallet af kejsersnit og antallet af alvorlige bristninger i forbindelse med fødsler.

En ny analyse foretaget for Danske Regioner påviser store forskelle mellem de enkelte fødeafdelinger, selvom man korrigerer for en række forhold som den fødendes alder og komplikationer under graviditeten.

På Odense Universitetshospital kom 26 pct. af børnene i 2012-2013 til verden ved kejsersnit, mens det kun var 15 pct. i Sønderborg. Forskellene går igen med de akutte kejsersnit, hvor Sønderborg i perioden lå på kun 9,5 pct., mens Odense var oppe på 15,6 pct. Se figur 1.[graph title="Store forskelle mellem sygehuse" caption="Figur 1  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/9a2e2-jr_fig01_store-forskelle-mellem-sygehuse.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/ea9d2-jr_fig01_store-forskelle-mellem-sygehuse.png" text="Der er store forskelle mellem andelen af fødsler ved kejsersnit på Regionshospitalet i Sønderborg og Universitetshospitalet i Odense. Det kan indikere potentiale for forbedringer."]Kilde: “Value Based Steering and Support Systems for Danish Health Care”, Danske Regioner, 2015. [/graph]

Forskellen mellem fødeafdelingerne fremgår af en analyse, der har kulegravet potentialet ved at styre sygehussektoren mere efter de gode resultater for patienterne. Analysen er lavet af den svenske forsknings- og konsulentvirksomhed IVBAR, The Institute for Value-Based Reimbursement, der har stor erfaring med denne form for værdibaseret styring af sygehusene i Sverige. Det er sket efter aftale med Danske Regioner.

Lægefaglig direktør på Odense Universitetshospital Peder Jest ser store perspektiver i at styre sygehusene mere efter de gode resultater for borgerne.

”Det bliver en kæmpe opgave. Men jeg tror meget på, at vi i højere grad bliver nødt til at have patienternes medvirken og indflydelse med ind over beslutningerne. Det er deres krop. Det er deres sygdom. Og det er deres situation. Vi ved fra forskellige undersøgelser, at patienternes medvirken og viden har stor betydning for, hvordan behandlingen går,” siger Peder Jest.

Hvor mange af dine patienter tror du fremover ikke længere skal behandles, da de måske får bedre information, mere indsigt i egen sygdom, træner sig selv op eller ændrer kost?

”Det er ganske, ganske mange. Vi kan få en positiv bølge hen imod, at patienter ikke lader sig operere f.eks. i benet eller hoften, men vil prøve helt andre metoder af og selv medvirker i højere grad. Det vil også være en vigtig samfundsinvestering. Det bliver jo dyrere at drive sygehusene. Og om 20-30 år har vi ikke personale nok til at dække behovet, hvis ikke borgerne bliver i stand til at varetage opgaverne,” siger Peder Jest.

Det lange seje træk

Nu er der selvfølgelig stor forskel på mange af de kvinder, som føder på en højt specialiseret afdeling som fødeafdelingen i Odense og på fødende ved en regionsafdeling som i Sønderborg. Fødeafdelingen i Odense vil typisk have nogle af de mere komplicerede fødsler.

Men det forklarer ikke hele forskellen. Gennem de seneste 10 år har der bredt sig en holdning på mange fødeafdelinger om, at den gravide har ret til at føde ved kejsersnit, selvom der ikke umiddelbart foreligger en lægefaglig begrundelse for det. Der er også stor forskel på, hvor aktive jordemødre og fødselslæger går ind i forsøget på at overtale gravide, der selv ønsker kejsersnit, til at føde almindeligt. Sammenlignet med f.eks. Sverige får danske kvinder da også betydeligt flere kejsersnit.

Analysen dokumenterer også andre markante forskelle på fødeafdelingerne. Hvor det kun er to pct. af de fødende, der får alvorlige bristninger på nogle afdelinger, er det tre gange så mange på andre afdelinger. Den gennemsnitlige indlæggelsestid kan også variere med op til 1,5 dag fra afdeling til afdeling.

Alle disse forskelle er vigtige af flere årsager. Kejsersnit kan f.eks. øge komplikationerne ved næste fødsel, er farligere for barnet end en vaginal fødsel og øger indlæggelsestiden, så udgifterne til sundhedsvæsenet stiger.

Fødselsområdet er blot en af de 10 diagnosegrupper, som analysen er dykket ned i for at kortlægge potentialet ved en mere værdibaseret styring. De svenske forskere konkluderer, at det vil være relativt let at implementere den type styring på fødselsområdet, men at potentialet for forbedringer er endnu større inden for hofte- og knæoperationer.

Analysen kommer ikke med en fiks og færdig model til, hvordan denne værdibaserede styring kan foldes ud på hele fødselsområdet. Men den lægger bl.a. op til, at danske fødselslæger og jordemødre skal inddrages endnu mere for at få klarlagt årsagerne til de store forskelle på fødeafdelingerne. Det samme skal patienter, pårørende og andre faglige miljøer. Der skal graves endnu dybere ned i de statistiske analyser for bedre at kunne sammenligne de enkelte fødeafdelinger. Der skal indsamles viden om, hvad der giver mest værdi for patienterne. Og på lidt længere sigt kan der sættes forsøg i gang i en af landets regioner, hvor det nye paradigme bliver testet af på fødselsområdet.

Analysen er baseret på fødte børn i 2012 og 2013. Siden er fødeafdelingen i Sønderborg lagt sammen med flere andre afdelinger i Aabenraa.