Kommentar af 
Lisbeth Knudsen

Stresstest af det amerikanske demokrati

POLITIK OG VELFÆRD Amerikanerne er normalt overordentligt stolte af deres demokrati. Den forløbne valgkamp 2020 har på mange måder været en prøvelse. Denne gang ikke på grund af udenlandsk indblanding i valget, men på grund af en dyb national splittelse.

Foto: Bing Guan/Reuters/Ritzau Scanpix

Der er dem, der mener, at mørket har sænket sig over det amerikanske demokrati under Trump efter fire år og en beskidt valgkamp, der har polariseret og splittet det amerikanske samfund endnu mere, end det var i forvejen.

Læg dertil en siddende amerikansk præsident, der i mere og mere vilde udtalelser og konspirationsteorier efter valgnatten selv sætter voldsomme spørgsmålstegn ved hele valgets troværdighed og det amerikanske demokrati. For slet ikke at tale om de hære af advokater, som Trump nu sender i felten med sager i hobetal ved domstolene om påstået valgsvindel.

MAN KAN OGSÅ VÆLGE at se på situationen fra en anden vinkel. Aldrig har så mange amerikanere deltaget i et valg, som de har gjort i år. Der var frygt for, at afslutningen på en lang og følelsesladet kampagne ville føre til uro og vold omkring valglokaler, kaotiske scener i optællingscentre og højlydte råb om vælgerbedrageri. Noget af det mareridt gik i opfyldelse. Andet gjorde ikke. Selve valget blev overordnet set afviklet på fredelig vis, selv om tusinder af amerikanere i de seneste måneder har bevæbnet sig og forberedt sig på politiske uroligheder.

De amerikanske vælgere benyttede deres demokratiske ret mere end forventet og engagerede sig midt under en pandemi mere i demokratiet end normalt. To tredjedele af de næsten 240 millioner stemmeberettigede deltog i valget. Næsten 100 millioner af dem brugte andre kanaler end de traditionelle valgsteder til at afgive deres stemme. Ikke mindst frygten for coronasmitte og bekymring for uro og trængsel på valgstederne fik mange til at brevstemme.

Alligevel stemte amerikanerne i stort tal på ham. Det må give anledning til eftertanke. Trumpismen kommer til at leve videre.

Lisbeth Knudsen
Tværgående chefredaktør, Mandag Morgen og Altinget

Mens interessen for det amerikanske valg selvfølgelig koncentrerer sig om præsidentvalget og valget til kongressen, så er sagen faktisk, at der den 3. november også blev afviklet tusinder af andre valg og lokale folkeafstemninger med næsten 160 millioner deltagende borgere. I alt 120 lokale folkeafstemninger på tværs af 32 stater var til afstemning den 3. november.

NÅR ALT DET POSITIVE om det amerikanske demokrati er sagt, så afslørede valget den 3. november samtidig mere end nogensinde, at Amerika nu er et andet land. Næsten halvdelen af ​​vælgerne har set Trump udfolde sig i al sin magt fra hans opsigtsvækkende, natlige tweets til hans ofte udtalte foragt for demokratiets institutioner. Og de besluttede altså alligevel, at de ønskede mere af det.

De vidste det, og de stemte alligevel på ham i langt større tal end forventet. Eller måske netop derfor stemte de på ham, fordi de havde set, hvordan han kunne være en anderledes politiker, og hverken medierne eller meningsmålingerne opfangede, at Trump-begejstringen ikke var forsvundet op til valget, og at præsidentvalget kunne blive så uhyggelig tæt.

De meningsmålinger, som havde bebudet et vælgerskred til Joe Biden og forudsagde en lussing til Trump på grund af coronahåndteringen, viste sig at tage fejl. Igen, kunne man sige. Midt i en dødelig pandemi hånede Trump sundhedseksperter og latterliggjorde sin modstander for at følge deres råd. Han nikkede til støtte til en konspirationsteori, der hævder, at demokrater er djævledyrkende pædofile. Han kaldte Kamala Harris – Joe Bidens sorte, kvindelige, vicepræsidentkandidat – et ”monster”. Alligevel stemte amerikanerne i stort tal på ham. Det må give anledning til eftertanke. Trumpismen kommer til at leve videre.

NU GÅR DE JURIDISKE kampe om valgresultatet i gang. De vil komme til at teste amerikanernes tillid til demokratiet, til valgprocessen, ryste deres tro på retsvæsenet og yderligere opdele og splitte en allerede polariseret nation. "Tag ikke fejl: Vores demokrati testes ved dette valg," sagde Pennsylvania-guvernør Tom Wolf dagen efter valget. "Dette er en stresstest af de idealer, som dette land blev grundlagt på," tilføjede han.

Når man tænker over både den amerikanske valgkamp 2020, de politiske debatter derovre, retorikken, ondskabsfuldhederne, de enorme pengemængder, der anvendes, den gensidige miskreditering og de dybe politiske kløfter i befolkningen, mellem naboer, familier og venner, så må vi prise os lykkelige over det trods alt stilfærdige, kompromissøgende og i sammenligning næsten kedsommelige danske demokrati. Ikke ufejlbarligt, men dog mere velfungerende på rigtig mange måder.

Omtalte personer

Donald J. Trump

Fhv. præsident, USA (Republikanerne)
Bachelor i økonomi (Wharton School, Philadelphia, USA 1968)

Joe Biden

Præsident, USA (Det Demokratiske Parti)
bachelorgrad i historie og statskundskab (University of Delaware) og kandidatgrad i jura (Syracuse University 1968)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu