Sundhedspersonale deler ikke dataviden om patienter

Flere og flere patienter bliver behandlet af mange professionelle som f.eks. en sygeplejerske i kommunen, en praktiserende læge og et sygehus. Ny undersøgelse viser, at 80 pct. af de professionelle ikke mener, at de har tilstrækkelig fælles viden om deres patient, fordi data ikke følger patienten.

Mange gange om dagen oplever en af sygeplejerskerne i Aarhus Kommunens akutteam problemer med deling af data om en af deres patienter.

For eksempel når sygeplejersken besøger en af byens ældre borgere, der frygter, hun har fået betændelse i blæren. I det tilfælde kan sygeplejersken tage en blodprøve og undersøge, om infektionstallet er for højt.

Blærebetændelse forekommer hyppigt hos ældre mennesker. Selv om behandlingen ikke er kompliceret, kan den involvere både den praktiserende læge og afdelingen for ældremedicin på sygehuset.

Undervejs noterer og dokumenterer hjemmesygeplejersken resultaterne fra blodprøven i kommunens omsorgsjournal, den praktiserende læge noterer i sin journal, og lægen på sygehuset i sygehusjournalen.

Selv om der er tale om den samme patient og den samme behandling, kan de tre instanser ikke se hinandens notater. I stedet må de ringe til hinanden.

”Mine sygeplejersker kan ikke kalde alle oplysninger om patienten frem på sin tablet, når hun er ude hos patienten. Og omvendt kan lægen på sygehuset ikke følge behandlingen og se, om den virker. Det kan trække behandlingen i langdrag,” siger Helle Haunstrup Krog, leder af akutteamet i Aarhus Kommune.

Flertal har ikke tilstrækkelig viden om patienter

Figur 1 | Forstør   Luk

Et stort flertal af sygeplejersker og læger på sygehuse og i kommuner mener ikke eller kun i nogen grad, at de kommunikerer nok med hinanden til, at de har tilstrækkelig viden om deres patienter.

Kilde: “Evaluering af indsats for forløbskoordination”, KORA.

I sidste uge kunne en undersøgelse foretaget af KORA fortælle, at der desværre ikke er tale om en Aarhushistorie. I kommunerne vurderer hele 80 pct. af de professionelle, at delingen af data ikke fungerer godt nok. På sygehusene er det 89 pct. af de professionelle, der mener, at data ikke deles tilfredsstillende. De har ganske enkelt ikke tilstrækkelig fælles viden om deres patienter. Se figur 1.

”Selv om der har været fokus på at forbedre koordinationen af patientens forløb og delingen af data, vurderer mere end 80 pct. af fagpersoner, at der ikke er en tilstrækkelig sammenhæng. Det er stort set samme niveau som i 2014,” siger projektchef Martin Sandberg Buch, KORA, der har stået bag undersøgelsen.

Behandling uden overblik

Historien fra Aarhus er bare ét eksempel fra et sundhedsvæsen, hvor stadig flere professionelle samarbejder om hver enkelt patients forløb og derfor har behov for at dele nødvendige data med hinanden.

En vigtig forklaring på den udvikling er, at patienter ligger kortere og kortere tid på sygehusene. Det betyder i praksis, at sygehusene skubber en del af behandlingen ud til andre aktører, og det vil først og fremmest sige til kommunerne. Overraskende nok er den udvikling særlig tydelig for de ældste patienter over 85 år. Siden 2006 er deres opholdstid på sygehusene næsten blevet halveret. Se figur 2.

Tæt på halvering af sengedage på sygehuse for de ældste patienter

Figur 2 | Forstør   Luk

Patienter ligger stadig kortere tid på sygehuset. Det største fald i antal sengedage sker for de ældste patienter.

Kilde: Statistikbanken.dk.

Dertil kommer, at flere og flere patienter har mere end én sygdom, og derfor bidrager professionelle med flere forskellige specialer til behandlingen. Ud over blærebetændelsen lider den ældre kvinde fra Aarhus måske også af diabetes, eller måske har hun også været behandlet for kræft. Både diabetes og kræft kan påvirke udviklingen af hendes blærebetændelse.

Hvis borgeren har flere lidelser, ved hjemmesygeplejersken det kun, hvis borgeren eller kollegerne på sygehusene fortæller hende det. Hun kan ikke selv se de relevante informationer i sygehusets patientjournal.

”Ingen af os får det fulde billede af patientens tilstand. Heller ikke selv om det kan være relevant for behandlingen,” siger Helle Haunstrup Krog fra Aarhus Kommunes akutteam.

Også de professionelle på sygehuset oplever problemer med deling af data om deres patienter.

”Det er bøvlet. Når vi beder om at få oplysningerne, så kan vi få dem. Vi kan ikke selv gå til informationerne i omsorgsjournalen,” siger oversygeplejerske Kirsten Rahbek fra Aarhus Universitetshospitals afdeling for ældremedicin, den geriatriske afdeling. Kirsten Rahbek samarbejder direkte med Helle Haunstrup Krog om de samme patienter.

Kirsten Rahbek nævner som eksempel, at lægerne på sygehuset ikke kan se, om medicinen virker som forventet. De kan heller ikke følge udviklingen i patientens samlede helbredstilstand og for eksempel se, om patienten får drukket eller spist nok, får tisset, eller hvad der nu måtte være vigtigt.

”Vi arbejder i hvert vores spor, og det kan være svært at have det samlede overblik i de behandlingsforløb, som vi sætter i gang, men som varetages af andre,” siger hun.

Når de professionelle ikke kan holde styr på behandlingen i hele patientens forløb, ender det i praksis ofte med, at patienten selv skal have styr på forløbet. Jo mere kompleks og sammensat behandlingen er, des sværere er det at bevare overblikket. Dertil kommer, at patienter jo netop er patienter og altså syge, og af den grund kan have sværere ved at bevare overblikket.

Fra fax til onlineadgang

Der er en alenlang liste med forklaringer på, hvorfor sygeplejersker og læger ikke deler informationer om patienters data.

En handler om it og teknik, en anden om jura. Og så er der det tredje og grundliggende problem, at regionernes sygehuse, kommunernes hjemmesygeplejersker og de private praktiserende læger er organiseret på hver deres måde – og i hver deres enhed.

I den offentlige sektor er samarbejde på tværs en udfordring. Det gælder også samarbejdet om den enkelte patient. Det vender vi tilbage til.

For først teknikken.

It-systemerne på sygehusene, i kommunerne og hos de praktiserende læger har svært ved at ”tale” sammen. En af grundene er, at de er udviklet med et snævert fokus på de særlige behov for hhv. hjemmesygeplejersken og kommunen i deres elektroniske omsorgsjournal, for de praktiserende læger og for læger og sygeplejersker på sygehusene.

Når systemerne ikke kan tale sammen, må aktørerne sende beskeder til hinanden. Det sker normalt i elektronisk form. I enkelte tilfælde faxer sygehuse og læger dog stadig til hinanden.

Der er ingen tvivl, teknikken halter efter ambitionen om at skabe et sammenhængende sundhedsvæsen på tværs af sektorerne.

Lige nu efterspørger en række kommuner en ny generation af den elektroniske omsorgsjournal. Et gennemgående krav i deres udbudsmateriale er, at den nye omsorgsjournal skal understøtte behandlingsforløb på tværs af sektorerne i sundhedsvæsenet.

Aarhus Kommune og Københavns Kommune er to af de kommuner, der er kommet længst i arbejdet med at udvikle den nye elektroniske omsorgsjournal. De to kommuner samarbejder om udviklingen.

”Indtil nu er udveksling af data typisk kommet i anden række, og det har i årevis plaget hele sundhedssektoren. Nu bygger vi en ny omsorgsjournal, der fra starten har fokus på, at vi skal kunne udveksle data,” siger projektchef Esben Wolf, Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune.

Han regner med, at hans team holder tidsplanen, og at Aarhus Kommune kan tage det nye system i brug fra og med den 13. marts næste år. To måneder senere, den 12. maj, følger Københavns Kommune trop.

”Vi får de rigtige tekniske byggesten, men den største opgave bliver nok den organisatoriske. Vi går i luften i juni og bruger nok resten af året på at udrydde børnesygdomme og få alle vores omkring 9.000 medarbejdere uddannet i det nye it-system,” siger digitaliseringschef Mette Harbo, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune.

Juraen halter efter

Esben Wolf tror på sit projekt. Når den nye elektroniske patientjournal er på plads, og medarbejderne har vænnet sig til at bruge den, så kan de dele data med kolleger og læger på sygehusene.

Han siger bare, at det må de ikke.

Og med det kommer vi til forklaring nummer to på, hvorfor sygeplejersker på sygehuse og i kommuner ikke uden videre deler data med hinanden, men ofte forfølger hvert deres spor.

”Vi kan dele data, men vi må bare ikke se hinandens data og følge med i, hvad hinanden laver. Når vi har fået det tekniske på plads, venter vi på, at juraen følger med,” siger Esben Wolf.

På det her område er juraen imidlertid ikke bare kompliceret. Den er særdeles kompliceret.

I en vejledning fra april i år oplister bl.a. Sundhedsdatastyrelsen i alt ni lovkomplekser, der tilsammen regulerer delingen af patientens data, og hvem der må læse hvad – og på hvilke vilkår. Den vigtigste af de ni love er sundhedsloven, og derefter følger persondataloven.

Kompleksiteten er stor, og det er så som så med overskueligheden.

Både KL og Danske Regioner efterlyser over for Mandag Morgen helt som Esben Wolf en tydeliggørelse af det juridiske grundlag for, hvordan patienters data må deles.

Det er lettere sagt end gjort.

For det er langt fra givet, at problemet gemmer sig i en af sundhedslovens paragraffer. Mandag Morgens interview med aktører i sundhedsvæsenet viser i al fald, at der er mange forskellige opfattelser af, hvad juraen tillader.

Det tyder på, at der også kunne være problemer i formidlingen af lovens tekst, eller måske er de tekniske løsninger ikke designet, så de bedst muligt understøtter lovens krav.

Torsdag i sidste uge satte en arbejdsgruppe i Sundhedsdatastyrelsen gang i et treårigt arbejde for at vurdere, hvordan jura, vejledning og teknik passer sammen.

”Loven tillader deling af data i behandlingssituationen, men de tekniske løsninger, der muliggør deling, er hele tiden under udvikling. Vi skal løbende vurdere, om de nye tekniske løsninger passer til lovgivningen. Gør de ikke det, må vi diskutere, om teknikken skal justeres, eller om vi skal justere i vejledningerne eller i sidste ende foreslå ændringer i lovens tekst,” siger afdelingschef Birgitte Drewes, Sundhedsdatastyrelsen.

Ledelse på tværs – en svær disciplin

Gennem mere end ti år har projektchef Martin Sandberg Buch fra KORA undersøgt samarbejdet mellem afdelinger på sygehuse, kommuner og praktiserende læger.

Det er, siger han, blevet meget bedre. For ti år siden skete delingen af data stort set altid via fax. I dag kan de professionelle sende standardiserede elektroniske beskeder til hinanden. Der er tale om en meget stor forenkling. Der er dog et stort ”men”.

”Patienter ligger stadig kortere tid på sygehusene, og derfor er der ikke meget tid til at hente data hos hinanden. I dag skal kommunerne f.eks. sende deres data om patienten i en indlæggelsesrapport senest 24 timer efter indlæggelsen. Men så er patienten måske allerede videre. Forløbene går så hurtigt, at man i mindre grad kan følge med,” siger han.

Det er derfor ikke så overraskende, at hans seneste undersøgelse viser, at 80 pct. af de professionelle ikke mener, de har den tilstrækkelige fælles viden om deres patienter.

Tidsfaktoren betyder, at medarbejderne på sygehusene ikke modtager de oplysninger fra kommunerne, som de har brug for, og det motiverer ikke ligefrem til at sende toptrimmede oplysninger retur.

Dertil kommer, at det tætte samarbejde mellem Helle Haunstrup Krog og hendes team fra Aarhus Kommune og Kirsten Rahbek og hendes folk på Aarhus Universitetshospitals ældre medicinske afdeling er en undtagelse. Det er langt fra altid, at de to parter kender hinanden og løbende kan tale om, hvilke informationer de hver især har brug for.

”Data skal være målrettet modtagerens behov og ikke bare være det, afsender tænker på er fint at sende. Når det sker, ender det ofte med, at kvaliteten i data er for dårlig,” siger Sandberg Buch fra KORA.

Der skal altså samarbejdes meget mere. Og det kan være svært i organisationer som et sygehus eller en kommune, hvor lederne typisk bliver målt på, om han eller hun overholder sine budgetter, og ikke på om man er god til at efterleve behov i det tværsektorielle samarbejde.

”Der er behov for at tænke og lede på tværs af organisationer og nedbryde en dem og os-kultur,” siger han.

Mere samarbejde på vej

Tager vi et øjeblik patientens briller på, så oplever de i store træk problemerne på samme måde som de professionelle. En undersøgelse foretaget af Mandag Morgen i samarbejde med TrygFonden viser således, at to ud af tre borgere ikke oplever sammenhæng i forløbene. Se Figur 3.

Sundhedsvæsenet hænger ikke godt nok sammen

Figur 3 | Forstør   Luk

Et flertal af danskerne mener ikke, at sundhedsvæsenet hænger godt nok sammen.

Note: Andelene omfatter hele stikprøven ekskl. “ved ikke”-svar. N=5.530.
Kilde: Userneeds for Mandag Morgen og TrygFonden.

Der er blandt andet derfor et massivt fokus på at tune de offentlige systemer til at samarbejde mere og bedre på tværs af sektorer.

Behovet er meget stort. Der er tale om en af de helt store opgaver i sundhedsvæsenet.

En undersøgelse fra 2012 vurderer således, at omkring 50.000 borgere har et komplekst forløb i sundhedsvæsenet. De har altså ikke ”bare” brug for behandlingen af en blærebetændelse, men har en kombination af kroniske lidelser som f.eks. diabetes, hjertekarsygdomme, kroniske lungesygdomme, knogleskørhed og leddegigt og psykiske sygdomme.

Langt de fleste er fyldt 65 og har det, en rapport fra foråret betegner som ”et betydeligt koordineringsbehov”.

Rapporten med den ikke specielt mundrette titel ’Digital understøttelse af tværgående komplekse patientforløb’ er udarbejdet i et samarbejde mellem Sundhedsdatastyrelsen, KL og Danske Regioner.

Den lægger op til en styrkelse af indsatsen på teknik og it, på jura og vejledninger og på samarbejdsformerne mere bredt.

Sidste torsdags møde om afklaringen af jura og vejledninger er et eksempel på det arbejde, der følger op på rapporten ’Digital understøttelse af tværgående komplekse patientforløb’.

En forbedring af samarbejde og datadeling indgik også i aftalen om kommunernes økonomi for 2017. Her blev man enige om både at se på kortsigtede her-og-nu-indsatser, der med kort varsel kan mindske problemerne i borgeres forløb på tværs af sektorer. Et af de tre handler om borgere med psykiske problemer.

Derudover har parterne sat gang i et forløb, der bl.a. griber dybt ned i diskussionen af teknik og it.

Ud over repræsentanter fra KL og Danske Regioner består arbejdsgruppen af embedsmænd fra hele seks ministerier: Beskæftigelsesministeriet, Børne- og Socialministeriet, Justitsministeriet, Ministeriet for Offentlig Innovation, Sundheds- og Ældreministeriet samt Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Der skal virkelig samarbejdes på tværs.

Og tidsperspektivet?

I første omgang er der afsat penge til arbejdet i budgetterne for både 2017 og 2018.

Helle Haunstrup Krog og hendes hjemmesygeplejersker i Aarhus Kommune kan se frem til forbedrede arbejdsvilkår, når de skal behandle deres patienter i samarbejde med andre aktører. Men det kommer til at tage tid.

Forrige artikel Danske Bank: Om få år kan tilliden være væk Danske Bank: Om få år kan tilliden være væk Næste artikel Oxfam: Støjberg skylder millioner til ulandsbistanden Oxfam: Støjberg skylder millioner til ulandsbistanden

Løkkes sundhedsreform har store huller

Løkkes sundhedsreform har store huller

ANALYSE: Hvis nogen havde sat næsen op efter en enkel og gennemskuelig fordeling af opgaverne i sundhedsvæsenet, risikerer de at blive slemt skuffet. Regeringens udspil til en sundhedsreform har mange gode hensigter, men også mange uklare elementer.

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

KOMMENTAR: Regeringens forslag til sundhedsreform skal sætte patienten i centrum, men det ligner desværre en bureaukratisk øvelse, hvor ansvaret nemt kan falde ned mellem alt for mange stole. 

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

KOMMENTAR: Det kan være en udfordring at holde fokus og retning, når man samtidig gerne vil pleje en åben og eksperimenterende tilgang til sin i virksomhed. Det afgørende er at fremelske og pleje en virksomhedskultur, der understøtter begge dele. Her er, hvordan vi gør det i Milestone Systems.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Mandag Morgen har bedt David Dreyer Lassen, bestyrelsesformand i DFF, om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet en historisk roman om videnskab, og så fortæller han om udfordringerne ved at dele Spotify-konto med sin 12-årige søn.

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Den nye sundhedsreform kan – stik mod hensigten – betyde en endnu mere uens behandling for patienter i forskellige egne af landet. De regionale sundhedsforskelle er for intet at regne sammenlignet med de forskelle, der er på tværs af kommunerne.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

ANALYSE: Statsminister Lars Løkke Rasmussen bør tage Dansk Folkeparti på ordet og udskrive valg til Folketinget 26. maj, samme dag som valget til Europa-Parlamentet. Det vil være godt for Danmark – og for ham selv.

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

KOMMENTAR: Vi skal være troværdige og realistiske omkring FN’s verdensmål, men vi skal også i gang. Og det behøver faktisk ikke være så svært. Her er et jordnært eksempel på, hvordan en mindre virksomhed er kommet i gang med FN’s verdensmål.

Den multikompetente bestyrelse

Den multikompetente bestyrelse

KOMMENTAR: Bestyrelsernes ansvar skal redefineres, opgaverne præciseres og sammensætningen nytænkes, hvis de skal efterleve morgendagens krav. Kvinderne er et vigtigt element i den transformation.

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Danmark har over 60.000 virksomhedsbestyrelser. Over halvdelen af dem består kun af mænd. Det viser den hidtil største kortlægning af landets bestyrelser. Andelen af kvinder ser endda ud til at falde. Fokus skal flyttes fra bestyrelsen til fødekæden og talentmassen, opfordrer eksperter.

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Mange af landets 60.000 bestyrelser er besat af ægtefæller, søskende eller tanter til virksomhedsejerne. Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre diversitet end hidtil antaget, viser stor kortlægning af landets bestyrelser.

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Danmark har nu en basis af dygtige kvinder, der er klar til direktørposter, og som kan bestride bestyrelsesposter i langt større omfang, end de får mulighed for i dag. Vi kan ikke være de danske tal bekendt.

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Mandag Morgen har bedt Hanne Leth Andersen, rektor på RUC, om tre kulturanbefalinger. Hun er blandt andet blevet grebet af Ida Jessens nyeste roman, Telefon, og så har hun fået øjnene op for en ikke helt ny musikgenre.

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

KOMMENTAR: Mediernes politiske kommentariat virker nærmest skuffede over, at Løkke tillod sig at holde en såkaldt statsmandstale i stedet for at sælge sit politiske valgprodukt. Men det kommende valg kommer netop til at blive afgjort på, hvem vi grundlæggende tror kan føre Danmark sikkert ind i en usikker fremtid. Og her er der behov for statsmænd og -kvinder.

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

I dagens udvalgte artikel fra året, der gik, spørger jeg, hvor meget videnskab der egentlig ligger bag ledelsesgerningen. I mange tilfælde er det meget lidt – og det er et kæmpe problem, mener den canadiske ledelsesprofessor Roger Martin, fordi der på grund af manglende viden opstår en masse ledelsesmæssige fejlslutninger, der modarbejder god ledelse. Jeg har mødt Roger Martin flere gange som journalist, og han har altid et nyt og anderledes greb på det, som alle andre tager for givet.

God læselyst og godt nytår,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

Dagens anbefaling er en artikel fra august 2018 om den udskældte universitetslov. Politikere ønsker grundlæggende set at gøre verden til et bedre sted, og derfor kommer nye love som regel af et godt hjerte. Alle de gode intentioner var også til stede, da den nye universitetslov blev vedtaget for halvandet år siden: Der skulle skabes klarhed over universitetsbestyrelsernes rolle og systemet for udpegning af nye bestyrelser skulle videreudvikles. Men loven har virket stik modsat, fortæller bestyrelsesformand for SDU Lars Nørby Johansen i dette ærlige interview: "Det er komplekst og uoverskueligt. Det er blevet labyrintisk. Det er nærmest kafkask. Det er i værste fald kontraproduktivt".

God læselyst og godt nytår,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

Dagens anbefaling handler om et af vilkårene ved livet i 2019, nemlig vores stormfulde had/kærlighedsforhold til den digitale teknologi. Vi er alle dybt afhængige af vores dimser – men samtidig blev det i løbet af 2018 stadig tydeligere, hvordan vores data opsamles og misbruges i stor stil. Lige bag de smarte løsninger er der en mørk og skræmmende verden af manipulation, diskrimination og overvågning. Vi famler efter at finde nogle etiske retningslinjer, der kan bevare menneskelige værdier – men uden at give køb på teknologiens fordele.

God læselyst og godt nytår,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

I denne udvalgte artikel fra 2018 skriver jeg om, at der aldrig har været så mange nydanskere i job som i dag. Beskæftigelsen stiger. Dansk erhvervsliv er mangfoldigt. Flere får en uddannelse. Kriminaliteten falder. Alt sammen positive historier. Men det bærer den hjemlige integrationsdebat ikke præg af. De positive tendenser drukner i en skarp politisk debat med fokus på problemer. Debatten er så højspændt, at ingen partier vil tage ejerskab til succesen.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

Dagens anbefaling er en artikel fra november, hvor jeg ser nærmere på Medicinrådet, et år efter det blev etableret. Medicinrådet undersøger nye lægemidler for at se, om de leverer klinisk merværdi til en acceptabel pris. Efter det førte års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt", lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger. Til nytår skal Medicinrådet evalueres.

God læselyst og godt nytår,

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

Dagens anbefaling dykker ned i velfærden, som bliver et hovedtema i valgkampen. Politikere fra både røde og blå partier vil love mere og bedre velfærd. Det gør de år efter år. Men de fortæller ikke, at væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Udgifterne til sundhed pr. indbygger er ganske vist vokset. Til gengæld er udgifterne på andre store velfærdsområder som ældre og uddannelse faldet. Og intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

Dagens anbefaling er en analyse af Margrethe Vestagers mulige fremtid i Bruxelles, som vi bragte i september. I 2019 er der valg til Europa-Parlamentet, og topposterne i EU-institutionerne skal besættes. Margrethe Vestager har gjort det fremragende som konkurrencekommissær, men hun er langt fra sikker på at kunne fortsætte som kommissær. Hverken Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen forventes at ville indstille hende til den nye EU-Kommission til sommer.

God læselyst og glædelig jul,

Claus Kragh, europaredaktør

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

I dagens anbefalede artikel tager jeg dig med på reportage til Herning, hvor der i efteråret blev afholdt svinekongres for det danske landbrug. Et landbrug på rente-coke sætter bæredygtighed på dagsordenen, men føler sig fremmedgjort af befolkningen i en tid, hvor det danske animalske landbrug er udfordret på bæredygtigheden, på økonomien og på forbrugernes præferencer.

God læselyst og glædelig jul,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Ledelsesprofessor Steen Hildebrandt har flittigt beskrevet, analyseret og diskuteret FN's 17 verdensmål i sine indlæg i Ugebrevet Mandag Morgen. Nu er en række af de bedste indlæg samlet i hæftet 'Verdensmålene - det vigtigste punkt på dagsordenen!'. Læs hans julehilsen, og hent hæftet her.

De bedste fra 2018: Danske whistleblowere er retsløse

De bedste fra 2018: Danske whistleblowere er retsløse

Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om whistleblowere fra starten af december. Whistleblowere bliver kaldt helte, men ordningerne bag er påfaldende lovløst land. Datatilsynet holdt indtil maj styr på, om de private whistleblowerordninger overholdt reglerne for persondata, men i fremtiden er det op til virksomhederne selv at overholde den nye persondataforordning. Ordningerne kan i værste fald ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem, lyder kritikken.

God læselyst og glædelig jul,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Du har nok ikke brug for en blockchain

De bedste fra 2018: Du har nok ikke brug for en blockchain

Har du brug for en blockchain? Svaret er nok nej. I lang tid blev jeg som erhvervsredaktør overdynget med konsulentberetninger om teknologien blockchain som det nye og nærmest oversete guld. Men hvad er realiteterne egentlig? Det satte vi os for at undersøge i et tema i efteråret, og sandheden er mere nuanceret. 

God læselyst og glædelig jul,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Fremtidens industriproduktion rykker tæt på kunden

De bedste fra 2018: Fremtidens industriproduktion rykker tæt på kunden

I dagens anbefalede historie ser jeg nærmere på den industrielle økonomis logik, som vi har levet med i snart 200 år. Masseproduktion af ensartede varer, global outsourcing og et knivskarpt fokus på lave priser. Men modellen er udfordret fra mange sider: Forbrugerne efterspørger personligt tilpassede produkter, og nye funktioner og stilarter veksler hurtigere og hurtigere.

Fleksibilitet og individualisering er nøgleord, og derfor skifter fokus fra produkter til løsninger til lejligheden. Ganske praktisk passer det fint med den teknologiske udvikling: 3D print, fleksible robotter og digitale platforme gør det muligt at organisere værdiskabelsen, så den kan levere varen i den økonomi, der kommer efter industrisamfundet.

God læselyst og glædelig jul,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Europas demokratier er lette ofre for sorte penge

De bedste fra 2018: Europas demokratier er lette ofre for sorte penge

Dagens anbefalede historie er en, der desværre vil være relevant længe endnu. 2018 har vist, hvordan sociale medier gør det let at støtte politisk virksomhed, uden at støtten kan spores.

I Tyskland har partiet AfD’s kandidater tilsammen modtaget mellem 150 og 250 mio. kr. i små, ikke sporbare donationer. Det samme finder sted i Danmark, USA, Storbritannien og andre lande. Det svækker Europas nationale demokratier, og det svækker det europæiske samarbejde. De danske myndigheder er derfor på vagt i forbindelse med forårets valg til hhv. Folketinget og Europa-Parlamentet.

God læselyst og glædelig jul,

Claus Kragh, europaredaktør

’Studio’-undervisning ruster studerende til det uforudsigelige arbejdsliv

’Studio’-undervisning ruster studerende til det uforudsigelige arbejdsliv

Forskningsprojekt skal undersøge, om såkaldt studiobaseret undervisning påvirker studerendes karrierevalg. Den projektorienterede metode er udbredt på designuddannelserne, men ikke på de danske universiteter. Det kan ændre sig i takt med, at erhvervslivet efterspørger nye kompetencer, mener forskningsleder Bo Christensen.

Vi skal ikke ønske os en ny Brexit-afstemning

Vi skal ikke ønske os en ny Brexit-afstemning

KOMMENTAR: Har du Brexit-blues og drømmer om, at briterne besinder sig og afholder en ny folkeafstemning? Og til sidst ender med at blive i EU? Mandag Morgens europaredaktør Claus Kragh kan godt genkende følelsen. Men han mener også, at Danmark og resten af EU reelt er bedst tjent med, at Storbritannien forlader EU.

Hvad i alverden er det, der kører dér?

Hvad i alverden er det, der kører dér?

En mangfoldighed af nye, små elektriske køretøjer, med eksotiske navne som hoverboards, uniwheels og speed pedelecs, vil i den nærmeste fremtid blande sig i storbyernes mylder. Sammen med selvkørende biler og busser, små udbringningsrobotter, robothunde og droner kan de med tiden fortrænge bilerne som byernes konger.