Sundhedspersonale deler ikke dataviden om patienter

Flere og flere patienter bliver behandlet af mange professionelle som f.eks. en sygeplejerske i kommunen, en praktiserende læge og et sygehus. Ny undersøgelse viser, at 80 pct. af de professionelle ikke mener, at de har tilstrækkelig fælles viden om deres patient, fordi data ikke følger patienten.

Mange gange om dagen oplever en af sygeplejerskerne i Aarhus Kommunens akutteam problemer med deling af data om en af deres patienter.

For eksempel når sygeplejersken besøger en af byens ældre borgere, der frygter, hun har fået betændelse i blæren. I det tilfælde kan sygeplejersken tage en blodprøve og undersøge, om infektionstallet er for højt.

Blærebetændelse forekommer hyppigt hos ældre mennesker. Selv om behandlingen ikke er kompliceret, kan den involvere både den praktiserende læge og afdelingen for ældremedicin på sygehuset.

Undervejs noterer og dokumenterer hjemmesygeplejersken resultaterne fra blodprøven i kommunens omsorgsjournal, den praktiserende læge noterer i sin journal, og lægen på sygehuset i sygehusjournalen.

Selv om der er tale om den samme patient og den samme behandling, kan de tre instanser ikke se hinandens notater. I stedet må de ringe til hinanden.

”Mine sygeplejersker kan ikke kalde alle oplysninger om patienten frem på sin tablet, når hun er ude hos patienten. Og omvendt kan lægen på sygehuset ikke følge behandlingen og se, om den virker. Det kan trække behandlingen i langdrag,” siger Helle Haunstrup Krog, leder af akutteamet i Aarhus Kommune.

Flertal har ikke tilstrækkelig viden om patienter

Figur 1 | Forstør   Luk

Et stort flertal af sygeplejersker og læger på sygehuse og i kommuner mener ikke eller kun i nogen grad, at de kommunikerer nok med hinanden til, at de har tilstrækkelig viden om deres patienter.

Kilde: “Evaluering af indsats for forløbskoordination”, KORA.

I sidste uge kunne en undersøgelse foretaget af KORA fortælle, at der desværre ikke er tale om en Aarhushistorie. I kommunerne vurderer hele 80 pct. af de professionelle, at delingen af data ikke fungerer godt nok. På sygehusene er det 89 pct. af de professionelle, der mener, at data ikke deles tilfredsstillende. De har ganske enkelt ikke tilstrækkelig fælles viden om deres patienter. Se figur 1.

”Selv om der har været fokus på at forbedre koordinationen af patientens forløb og delingen af data, vurderer mere end 80 pct. af fagpersoner, at der ikke er en tilstrækkelig sammenhæng. Det er stort set samme niveau som i 2014,” siger projektchef Martin Sandberg Buch, KORA, der har stået bag undersøgelsen.

Behandling uden overblik

Historien fra Aarhus er bare ét eksempel fra et sundhedsvæsen, hvor stadig flere professionelle samarbejder om hver enkelt patients forløb og derfor har behov for at dele nødvendige data med hinanden.

En vigtig forklaring på den udvikling er, at patienter ligger kortere og kortere tid på sygehusene. Det betyder i praksis, at sygehusene skubber en del af behandlingen ud til andre aktører, og det vil først og fremmest sige til kommunerne. Overraskende nok er den udvikling særlig tydelig for de ældste patienter over 85 år. Siden 2006 er deres opholdstid på sygehusene næsten blevet halveret. Se figur 2.

Tæt på halvering af sengedage på sygehuse for de ældste patienter

Figur 2 | Forstør   Luk

Patienter ligger stadig kortere tid på sygehuset. Det største fald i antal sengedage sker for de ældste patienter.

Kilde: Statistikbanken.dk.

Dertil kommer, at flere og flere patienter har mere end én sygdom, og derfor bidrager professionelle med flere forskellige specialer til behandlingen. Ud over blærebetændelsen lider den ældre kvinde fra Aarhus måske også af diabetes, eller måske har hun også været behandlet for kræft. Både diabetes og kræft kan påvirke udviklingen af hendes blærebetændelse.

Hvis borgeren har flere lidelser, ved hjemmesygeplejersken det kun, hvis borgeren eller kollegerne på sygehusene fortæller hende det. Hun kan ikke selv se de relevante informationer i sygehusets patientjournal.

”Ingen af os får det fulde billede af patientens tilstand. Heller ikke selv om det kan være relevant for behandlingen,” siger Helle Haunstrup Krog fra Aarhus Kommunes akutteam.

Også de professionelle på sygehuset oplever problemer med deling af data om deres patienter.

”Det er bøvlet. Når vi beder om at få oplysningerne, så kan vi få dem. Vi kan ikke selv gå til informationerne i omsorgsjournalen,” siger oversygeplejerske Kirsten Rahbek fra Aarhus Universitetshospitals afdeling for ældremedicin, den geriatriske afdeling. Kirsten Rahbek samarbejder direkte med Helle Haunstrup Krog om de samme patienter.

Kirsten Rahbek nævner som eksempel, at lægerne på sygehuset ikke kan se, om medicinen virker som forventet. De kan heller ikke følge udviklingen i patientens samlede helbredstilstand og for eksempel se, om patienten får drukket eller spist nok, får tisset, eller hvad der nu måtte være vigtigt.

”Vi arbejder i hvert vores spor, og det kan være svært at have det samlede overblik i de behandlingsforløb, som vi sætter i gang, men som varetages af andre,” siger hun.

Når de professionelle ikke kan holde styr på behandlingen i hele patientens forløb, ender det i praksis ofte med, at patienten selv skal have styr på forløbet. Jo mere kompleks og sammensat behandlingen er, des sværere er det at bevare overblikket. Dertil kommer, at patienter jo netop er patienter og altså syge, og af den grund kan have sværere ved at bevare overblikket.

Fra fax til onlineadgang

Der er en alenlang liste med forklaringer på, hvorfor sygeplejersker og læger ikke deler informationer om patienters data.

En handler om it og teknik, en anden om jura. Og så er der det tredje og grundliggende problem, at regionernes sygehuse, kommunernes hjemmesygeplejersker og de private praktiserende læger er organiseret på hver deres måde – og i hver deres enhed.

I den offentlige sektor er samarbejde på tværs en udfordring. Det gælder også samarbejdet om den enkelte patient. Det vender vi tilbage til.

For først teknikken.

It-systemerne på sygehusene, i kommunerne og hos de praktiserende læger har svært ved at ”tale” sammen. En af grundene er, at de er udviklet med et snævert fokus på de særlige behov for hhv. hjemmesygeplejersken og kommunen i deres elektroniske omsorgsjournal, for de praktiserende læger og for læger og sygeplejersker på sygehusene.

Når systemerne ikke kan tale sammen, må aktørerne sende beskeder til hinanden. Det sker normalt i elektronisk form. I enkelte tilfælde faxer sygehuse og læger dog stadig til hinanden.

Der er ingen tvivl, teknikken halter efter ambitionen om at skabe et sammenhængende sundhedsvæsen på tværs af sektorerne.

Lige nu efterspørger en række kommuner en ny generation af den elektroniske omsorgsjournal. Et gennemgående krav i deres udbudsmateriale er, at den nye omsorgsjournal skal understøtte behandlingsforløb på tværs af sektorerne i sundhedsvæsenet.

Aarhus Kommune og Københavns Kommune er to af de kommuner, der er kommet længst i arbejdet med at udvikle den nye elektroniske omsorgsjournal. De to kommuner samarbejder om udviklingen.

”Indtil nu er udveksling af data typisk kommet i anden række, og det har i årevis plaget hele sundhedssektoren. Nu bygger vi en ny omsorgsjournal, der fra starten har fokus på, at vi skal kunne udveksle data,” siger projektchef Esben Wolf, Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune.

Han regner med, at hans team holder tidsplanen, og at Aarhus Kommune kan tage det nye system i brug fra og med den 13. marts næste år. To måneder senere, den 12. maj, følger Københavns Kommune trop.

”Vi får de rigtige tekniske byggesten, men den største opgave bliver nok den organisatoriske. Vi går i luften i juni og bruger nok resten af året på at udrydde børnesygdomme og få alle vores omkring 9.000 medarbejdere uddannet i det nye it-system,” siger digitaliseringschef Mette Harbo, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune.

Juraen halter efter

Esben Wolf tror på sit projekt. Når den nye elektroniske patientjournal er på plads, og medarbejderne har vænnet sig til at bruge den, så kan de dele data med kolleger og læger på sygehusene.

Han siger bare, at det må de ikke.

Og med det kommer vi til forklaring nummer to på, hvorfor sygeplejersker på sygehuse og i kommuner ikke uden videre deler data med hinanden, men ofte forfølger hvert deres spor.

”Vi kan dele data, men vi må bare ikke se hinandens data og følge med i, hvad hinanden laver. Når vi har fået det tekniske på plads, venter vi på, at juraen følger med,” siger Esben Wolf.

På det her område er juraen imidlertid ikke bare kompliceret. Den er særdeles kompliceret.

I en vejledning fra april i år oplister bl.a. Sundhedsdatastyrelsen i alt ni lovkomplekser, der tilsammen regulerer delingen af patientens data, og hvem der må læse hvad – og på hvilke vilkår. Den vigtigste af de ni love er sundhedsloven, og derefter følger persondataloven.

Kompleksiteten er stor, og det er så som så med overskueligheden.

Både KL og Danske Regioner efterlyser over for Mandag Morgen helt som Esben Wolf en tydeliggørelse af det juridiske grundlag for, hvordan patienters data må deles.

Det er lettere sagt end gjort.

For det er langt fra givet, at problemet gemmer sig i en af sundhedslovens paragraffer. Mandag Morgens interview med aktører i sundhedsvæsenet viser i al fald, at der er mange forskellige opfattelser af, hvad juraen tillader.

Det tyder på, at der også kunne være problemer i formidlingen af lovens tekst, eller måske er de tekniske løsninger ikke designet, så de bedst muligt understøtter lovens krav.

Torsdag i sidste uge satte en arbejdsgruppe i Sundhedsdatastyrelsen gang i et treårigt arbejde for at vurdere, hvordan jura, vejledning og teknik passer sammen.

”Loven tillader deling af data i behandlingssituationen, men de tekniske løsninger, der muliggør deling, er hele tiden under udvikling. Vi skal løbende vurdere, om de nye tekniske løsninger passer til lovgivningen. Gør de ikke det, må vi diskutere, om teknikken skal justeres, eller om vi skal justere i vejledningerne eller i sidste ende foreslå ændringer i lovens tekst,” siger afdelingschef Birgitte Drewes, Sundhedsdatastyrelsen.

Ledelse på tværs – en svær disciplin

Gennem mere end ti år har projektchef Martin Sandberg Buch fra KORA undersøgt samarbejdet mellem afdelinger på sygehuse, kommuner og praktiserende læger.

Det er, siger han, blevet meget bedre. For ti år siden skete delingen af data stort set altid via fax. I dag kan de professionelle sende standardiserede elektroniske beskeder til hinanden. Der er tale om en meget stor forenkling. Der er dog et stort ”men”.

”Patienter ligger stadig kortere tid på sygehusene, og derfor er der ikke meget tid til at hente data hos hinanden. I dag skal kommunerne f.eks. sende deres data om patienten i en indlæggelsesrapport senest 24 timer efter indlæggelsen. Men så er patienten måske allerede videre. Forløbene går så hurtigt, at man i mindre grad kan følge med,” siger han.

Det er derfor ikke så overraskende, at hans seneste undersøgelse viser, at 80 pct. af de professionelle ikke mener, de har den tilstrækkelige fælles viden om deres patienter.

Tidsfaktoren betyder, at medarbejderne på sygehusene ikke modtager de oplysninger fra kommunerne, som de har brug for, og det motiverer ikke ligefrem til at sende toptrimmede oplysninger retur.

Dertil kommer, at det tætte samarbejde mellem Helle Haunstrup Krog og hendes team fra Aarhus Kommune og Kirsten Rahbek og hendes folk på Aarhus Universitetshospitals ældre medicinske afdeling er en undtagelse. Det er langt fra altid, at de to parter kender hinanden og løbende kan tale om, hvilke informationer de hver især har brug for.

”Data skal være målrettet modtagerens behov og ikke bare være det, afsender tænker på er fint at sende. Når det sker, ender det ofte med, at kvaliteten i data er for dårlig,” siger Sandberg Buch fra KORA.

Der skal altså samarbejdes meget mere. Og det kan være svært i organisationer som et sygehus eller en kommune, hvor lederne typisk bliver målt på, om han eller hun overholder sine budgetter, og ikke på om man er god til at efterleve behov i det tværsektorielle samarbejde.

”Der er behov for at tænke og lede på tværs af organisationer og nedbryde en dem og os-kultur,” siger han.

Mere samarbejde på vej

Tager vi et øjeblik patientens briller på, så oplever de i store træk problemerne på samme måde som de professionelle. En undersøgelse foretaget af Mandag Morgen i samarbejde med TrygFonden viser således, at to ud af tre borgere ikke oplever sammenhæng i forløbene. Se Figur 3.

Sundhedsvæsenet hænger ikke godt nok sammen

Figur 3 | Forstør   Luk

Et flertal af danskerne mener ikke, at sundhedsvæsenet hænger godt nok sammen.

Note: Andelene omfatter hele stikprøven ekskl. “ved ikke”-svar. N=5.530.
Kilde: Userneeds for Mandag Morgen og TrygFonden.

Der er blandt andet derfor et massivt fokus på at tune de offentlige systemer til at samarbejde mere og bedre på tværs af sektorer.

Behovet er meget stort. Der er tale om en af de helt store opgaver i sundhedsvæsenet.

En undersøgelse fra 2012 vurderer således, at omkring 50.000 borgere har et komplekst forløb i sundhedsvæsenet. De har altså ikke ”bare” brug for behandlingen af en blærebetændelse, men har en kombination af kroniske lidelser som f.eks. diabetes, hjertekarsygdomme, kroniske lungesygdomme, knogleskørhed og leddegigt og psykiske sygdomme.

Langt de fleste er fyldt 65 og har det, en rapport fra foråret betegner som ”et betydeligt koordineringsbehov”.

Rapporten med den ikke specielt mundrette titel ’Digital understøttelse af tværgående komplekse patientforløb’ er udarbejdet i et samarbejde mellem Sundhedsdatastyrelsen, KL og Danske Regioner.

Den lægger op til en styrkelse af indsatsen på teknik og it, på jura og vejledninger og på samarbejdsformerne mere bredt.

Sidste torsdags møde om afklaringen af jura og vejledninger er et eksempel på det arbejde, der følger op på rapporten ’Digital understøttelse af tværgående komplekse patientforløb’.

En forbedring af samarbejde og datadeling indgik også i aftalen om kommunernes økonomi for 2017. Her blev man enige om både at se på kortsigtede her-og-nu-indsatser, der med kort varsel kan mindske problemerne i borgeres forløb på tværs af sektorer. Et af de tre handler om borgere med psykiske problemer.

Derudover har parterne sat gang i et forløb, der bl.a. griber dybt ned i diskussionen af teknik og it.

Ud over repræsentanter fra KL og Danske Regioner består arbejdsgruppen af embedsmænd fra hele seks ministerier: Beskæftigelsesministeriet, Børne- og Socialministeriet, Justitsministeriet, Ministeriet for Offentlig Innovation, Sundheds- og Ældreministeriet samt Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Der skal virkelig samarbejdes på tværs.

Og tidsperspektivet?

I første omgang er der afsat penge til arbejdet i budgetterne for både 2017 og 2018.

Helle Haunstrup Krog og hendes hjemmesygeplejersker i Aarhus Kommune kan se frem til forbedrede arbejdsvilkår, når de skal behandle deres patienter i samarbejde med andre aktører. Men det kommer til at tage tid.

Forrige artikel Danske Bank: Om få år kan tilliden være væk Danske Bank: Om få år kan tilliden være væk Næste artikel Oxfam: Støjberg skylder millioner til ulandsbistanden Oxfam: Støjberg skylder millioner til ulandsbistanden

Post-crash-økonomerne er ved at blive voksne

Post-crash-økonomerne er ved at blive voksne

I Storbritannien præger bevægelsen Rethinking Economics allerede erhvervsliv, styrelser, ministerier – og endda nationalbanken. De første studenteroprørere på økonomistudierne arbejder nu mange steder i samfundet og er i gang med at sætte deres præg på det.

Økonomisk Institut: Vi underviser allerede meget bredt

Økonomisk Institut: Vi underviser allerede meget bredt

De studerendes kritik af et for snævert pensum på økonomistudiet rammer forbi, siger institutleder på Økonomisk Institut ved Københavns Universitet. Tidligere overvismand ser Rethinking Economics som et svagt oprør uden meget klare alternativer.

Nu ruller den cirkulære økonomi

Nu ruller den cirkulære økonomi

Ny lovgivning fra både Folketinget og EU presser på for mere fokus på reparationer og genanvendelse af materialer. Produkter og forretningsmodeller, der bygger på de samme principper, vælter frem. Den cirkulære økonomi er en ide, hvis tid er kommet.

Vi bruger afsindigt meget plastik

Vi bruger afsindigt meget plastik

Pludselig hader vi plastik. På få år er der kommet langt større bevidsthed om, at vores plastikaffald havner i maven på fisk og fugle eller i gigantiske plastik-øer i verdenshavene. Alligevel vokser forbruget støt. Det arbejder politikere, erhvervsfolk og civilsamfundet på at ændre.

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Dansk Affaldsminimering sorterer, renser og tørrer plastik fra danske husholdninger på deres anlæg i Langå uden for Randers. Virksomheden giver plastikken nyt liv ved at smelte den om, så den kan sælges videre til producenter.

Brød bliver til øl bliver til brød

Brød bliver til øl bliver til brød

Det økologiske bageri Jalm&B har sammen med Carlsbergs bryggeri Jacobsen indgået en industriel symbiose, hvor de aftager hinandens restprodukter til at bage brød og brygge øl.

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Den danske virksomhed Enorm Biofactory vil dyrke larver til produktion af insektprotein, som vil kunne anvendes som tilskud i fødevarer og i fiskefoder. ”Vores mål er at komme så tæt som muligt på et nulspildsanlæg,” siger administrerende direktør Carsten Lind Pedersen

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Julie Rokkjær Birch er ny direktør på Kvindemuseet. Mandag Morgen har spurgt hende om, hvad hun har set, læst og lyttet til for nylig, og hendes anbefalinger byder på alt fra historie til science fiction og spiritualitet.

EU rører på sig som global stormagt

EU rører på sig som global stormagt

EU-landene aftvang før påske historiske handelspolitiske indrømmelser fra Kina. Det er kun det seneste eksempel på, at EU så småt begynder at træde i karakter som en global stormagt.

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

KOMMENTAR: Hvordan tager man som virksomhed verdensmålene til sig og bruger dem konkret i forretningsudviklingen? 13 danske virksomheder har fundet svarene gennem FN’s Udviklingsprogram SDG Accelerator. Lederen af programmet giver her et bud på, hvad andre kan lære af det.

Javel, fru statsminister

Javel, fru statsminister

ANALYSE: Mette Frederiksen vil ruske op i embedsværket, hvis hun vinder valget. Hun vil styrke Statsministeriet og tage stærkere politisk styring på prioriterede områder som børn. Men strategien er risikabel, og møgsager kan hobe sig op på hendes bord.

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Danmark oplever i disse år en gradvis privatisering af velfærden. Her kan du se andelen af private daginstitutioner, andelen af elever i private skoler og antallet af private plejeboliger i din kommune.

Politisk aristokrati A/S

Politisk aristokrati A/S

Den postpræsidentielle klubs p.t. største stjerne, Michelle Obama, sælger millioner af bøger og taler for fulde huse. Et fragmenteret mediebillede gør, at folk hungrer efter en koncentreret aften i selskab med fascinerende mennesker, mener dansk festival-direktør. Det er blevet en millionforretning for ekspolitikere og deres fruer.

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

ANALYSE: Frankrigs demokrati er lige så sygt som det britiske. Hverken i Paris eller London er parlamenterne i stand til at skabe folkelig konsensus om nødvendige politikker. Theresa Mays håndtering af Brexit vil sætte dybe spor i årtier. Præsident Macron overlever kun takket være Frankrigs autoritære system.

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. Antallet af børn i privatinstitutioner er tredoblet på få år. Danmark er på vej ind i en ny epoke, hvor den private velfærd vil fylde mere, forudser professor.

Over 30.000 børn bliver passet af private

Over 30.000 børn bliver passet af private

Private vuggestuer og børnehaver skyder frem over hele landet i disse år. Hver syvende daginstitution er i dag privat. I nogle kommuner er det op mod halvdelen. Eksperter forudser, at antallet vokser, i takt med at der skal oprettes op imod 6.000 flere pladser årligt.

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Hver syvende nye plejebolig i Danmark bygges for private penge og skal drives af private operatører. Det stigende antal ældre er også blevet et marked for millioninvesteringer i private velfærdstjenester. Borgmestre i en stor og en lille kommune hilser de nye byggerier velkommen.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Mandag Morgen har bedt Rasmus Kjeldahl om tre kulturanbefalinger. Med musik fra unge, upcoming bands, en bog om Europas tilstand og et teaterstykke om parforholdet er der lidt for enhver smag.

Storhedstid for departementschefer

Storhedstid for departementschefer

Hvis en departementschef kan få en for departementet vigtig sag med i et regeringsgrundlag, er det en næsten-garanti for, at en ny minister vil tage sagen videre. Derfor bruger topembedsmændene tiden lige op til et folketingsvalg på at gennemgå såvel skuffesager som organisation.

Tag et opgør med de anonyme donationer

Tag et opgør med de anonyme donationer

KOMMENTAR: Politikere modtager mere offentlig støtte end nogensinde, men alligevel føler flere partier sig berettigede til at skjule deres private donorer. Det er demokratisk betænkeligt.

Regnearksledelsen har fejlet

Regnearksledelsen har fejlet

KOMMENTAR: Problemerne i Skat er et symptom på mange års fejlbehæftet tænkning i den offentlige sektor, hvor regneark udarbejdet af konsulenthuse har fået lov at diktere alt for meget alt for længe. Der er brug for færre konsulenter og mere ledelse.

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

KOMMENTAR: Uddannelsesministeren har nedsat en kommission, der skal komme med udspil til en ny læreruddannelse. Men der er ikke en eneste ekspert med forstand på specialpædagogik med ved bordet. Et signal om, at ministeren overser et af folkeskolens grundlæggende problemer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Mandag Morgen har bedt Marie-Louise Boisen Lendal om tre kulturanbefalinger. Som direktør i den fødevarepolitiske tænketank Frej er hun dybt optaget af bæredygtighed, og det skinner igennem i anbefalingerne, der rummer tanker om kapitalisme, klimakamp og grøn virksomhedsledelse.

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

KOMMENTAR: En vej til at blive en bedre mødeleder er at evaluere sine egne møder på en systematisk måde, mener en af dem, der underviser kommende mødeledere. Det er i foreningen af teori og praksis, at guldet ligger.

Dampen er gået af privatiseringstoget

Dampen er gået af privatiseringstoget

Regeringen drømte for få år siden om at sælge el-, vand- og varmeværker for milliarder. Nu er privatiseringsbølgen bremset op i Danmark og mange andre steder i Europa. Det handler både om politik og økonomi.

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Forsyningssektoren skal gøres mindre afhængig af tilskud og mere båret af markedskræfter. Men regeringen har ikke som mål, at der skal sælges ud af sektorens aktiver, fastslår energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. "Jeg har som minister – og det gælder også regeringen – ingen planer om at blande mig i ejerskabet."

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Tænketanke, analyseinstitutter og interessenter på tværs af det politiske spektrum har de senere år bidraget til debatten om forsyningssektorens fremtid med argumenter for og imod involvering af private kræfter. Mandag Morgen kortlægger argumenterne fra et bredt felt af aktører.

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Næsten to ud af tre boliger bliver varmet op af fjernvarme. Det nærmer sig europæisk rekord. Nu opfordrer dansk topekspert til, at vi for alvor bruger fjernvarmen i den grønne omstilling. ”Det bliver dyrere at lade være,” siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Som ny bestyrelsesformand på Copenhagen Business School skal Torben Möger Pedersen i samarbejde med rektor Nikolaj Malchow-Møller forsøge at sikre universitetet en plads blandt verdens bedste erhvervsuniversiteter.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

INTERVIEW: Verden bliver rigere, sundere og mere sikker, hvis alle regeringer prioriterer ligestilling højere, mener Katja Iversen, leder af ngo'en Women Deliver. Hun skoser Danmark for at svigte ligestilling og for at have misset #MeToo-debatten.

Mødes I – eller holder I bare møder?

Mødes I – eller holder I bare møder?

KOMMENTAR: Møder er et nødvendigt, men ofte også udskældt element på mange arbejdspladser. Som leder er det din opgave at undgå, at subtile udelukkelsesmekanismer, alliancer og snævert fokus på egne agendaer blokerer for, at deltagerne kan samles om en fælles sag.