Sundhedspersonale deler ikke dataviden om patienter

Flere og flere patienter bliver behandlet af mange professionelle som f.eks. en sygeplejerske i kommunen, en praktiserende læge og et sygehus. Ny undersøgelse viser, at 80 pct. af de professionelle ikke mener, at de har tilstrækkelig fælles viden om deres patient, fordi data ikke følger patienten.

Mange gange om dagen oplever en af sygeplejerskerne i Aarhus Kommunens akutteam problemer med deling af data om en af deres patienter.

For eksempel når sygeplejersken besøger en af byens ældre borgere, der frygter, hun har fået betændelse i blæren. I det tilfælde kan sygeplejersken tage en blodprøve og undersøge, om infektionstallet er for højt.

Blærebetændelse forekommer hyppigt hos ældre mennesker. Selv om behandlingen ikke er kompliceret, kan den involvere både den praktiserende læge og afdelingen for ældremedicin på sygehuset.

Undervejs noterer og dokumenterer hjemmesygeplejersken resultaterne fra blodprøven i kommunens omsorgsjournal, den praktiserende læge noterer i sin journal, og lægen på sygehuset i sygehusjournalen.

Selv om der er tale om den samme patient og den samme behandling, kan de tre instanser ikke se hinandens notater. I stedet må de ringe til hinanden.

”Mine sygeplejersker kan ikke kalde alle oplysninger om patienten frem på sin tablet, når hun er ude hos patienten. Og omvendt kan lægen på sygehuset ikke følge behandlingen og se, om den virker. Det kan trække behandlingen i langdrag,” siger Helle Haunstrup Krog, leder af akutteamet i Aarhus Kommune.

Flertal har ikke tilstrækkelig viden om patienter

Figur 1 | Forstør   Luk

Et stort flertal af sygeplejersker og læger på sygehuse og i kommuner mener ikke eller kun i nogen grad, at de kommunikerer nok med hinanden til, at de har tilstrækkelig viden om deres patienter.

Kilde: “Evaluering af indsats for forløbskoordination”, KORA.

I sidste uge kunne en undersøgelse foretaget af KORA fortælle, at der desværre ikke er tale om en Aarhushistorie. I kommunerne vurderer hele 80 pct. af de professionelle, at delingen af data ikke fungerer godt nok. På sygehusene er det 89 pct. af de professionelle, der mener, at data ikke deles tilfredsstillende. De har ganske enkelt ikke tilstrækkelig fælles viden om deres patienter. Se figur 1.

”Selv om der har været fokus på at forbedre koordinationen af patientens forløb og delingen af data, vurderer mere end 80 pct. af fagpersoner, at der ikke er en tilstrækkelig sammenhæng. Det er stort set samme niveau som i 2014,” siger projektchef Martin Sandberg Buch, KORA, der har stået bag undersøgelsen.

Behandling uden overblik

Historien fra Aarhus er bare ét eksempel fra et sundhedsvæsen, hvor stadig flere professionelle samarbejder om hver enkelt patients forløb og derfor har behov for at dele nødvendige data med hinanden.

En vigtig forklaring på den udvikling er, at patienter ligger kortere og kortere tid på sygehusene. Det betyder i praksis, at sygehusene skubber en del af behandlingen ud til andre aktører, og det vil først og fremmest sige til kommunerne. Overraskende nok er den udvikling særlig tydelig for de ældste patienter over 85 år. Siden 2006 er deres opholdstid på sygehusene næsten blevet halveret. Se figur 2.

Tæt på halvering af sengedage på sygehuse for de ældste patienter

Figur 2 | Forstør   Luk

Patienter ligger stadig kortere tid på sygehuset. Det største fald i antal sengedage sker for de ældste patienter.

Kilde: Statistikbanken.dk.

Dertil kommer, at flere og flere patienter har mere end én sygdom, og derfor bidrager professionelle med flere forskellige specialer til behandlingen. Ud over blærebetændelsen lider den ældre kvinde fra Aarhus måske også af diabetes, eller måske har hun også været behandlet for kræft. Både diabetes og kræft kan påvirke udviklingen af hendes blærebetændelse.

Hvis borgeren har flere lidelser, ved hjemmesygeplejersken det kun, hvis borgeren eller kollegerne på sygehusene fortæller hende det. Hun kan ikke selv se de relevante informationer i sygehusets patientjournal.

”Ingen af os får det fulde billede af patientens tilstand. Heller ikke selv om det kan være relevant for behandlingen,” siger Helle Haunstrup Krog fra Aarhus Kommunes akutteam.

Også de professionelle på sygehuset oplever problemer med deling af data om deres patienter.

”Det er bøvlet. Når vi beder om at få oplysningerne, så kan vi få dem. Vi kan ikke selv gå til informationerne i omsorgsjournalen,” siger oversygeplejerske Kirsten Rahbek fra Aarhus Universitetshospitals afdeling for ældremedicin, den geriatriske afdeling. Kirsten Rahbek samarbejder direkte med Helle Haunstrup Krog om de samme patienter.

Kirsten Rahbek nævner som eksempel, at lægerne på sygehuset ikke kan se, om medicinen virker som forventet. De kan heller ikke følge udviklingen i patientens samlede helbredstilstand og for eksempel se, om patienten får drukket eller spist nok, får tisset, eller hvad der nu måtte være vigtigt.

”Vi arbejder i hvert vores spor, og det kan være svært at have det samlede overblik i de behandlingsforløb, som vi sætter i gang, men som varetages af andre,” siger hun.

Når de professionelle ikke kan holde styr på behandlingen i hele patientens forløb, ender det i praksis ofte med, at patienten selv skal have styr på forløbet. Jo mere kompleks og sammensat behandlingen er, des sværere er det at bevare overblikket. Dertil kommer, at patienter jo netop er patienter og altså syge, og af den grund kan have sværere ved at bevare overblikket.

Fra fax til onlineadgang

Der er en alenlang liste med forklaringer på, hvorfor sygeplejersker og læger ikke deler informationer om patienters data.

En handler om it og teknik, en anden om jura. Og så er der det tredje og grundliggende problem, at regionernes sygehuse, kommunernes hjemmesygeplejersker og de private praktiserende læger er organiseret på hver deres måde – og i hver deres enhed.

I den offentlige sektor er samarbejde på tværs en udfordring. Det gælder også samarbejdet om den enkelte patient. Det vender vi tilbage til.

For først teknikken.

It-systemerne på sygehusene, i kommunerne og hos de praktiserende læger har svært ved at ”tale” sammen. En af grundene er, at de er udviklet med et snævert fokus på de særlige behov for hhv. hjemmesygeplejersken og kommunen i deres elektroniske omsorgsjournal, for de praktiserende læger og for læger og sygeplejersker på sygehusene.

Når systemerne ikke kan tale sammen, må aktørerne sende beskeder til hinanden. Det sker normalt i elektronisk form. I enkelte tilfælde faxer sygehuse og læger dog stadig til hinanden.

Der er ingen tvivl, teknikken halter efter ambitionen om at skabe et sammenhængende sundhedsvæsen på tværs af sektorerne.

Lige nu efterspørger en række kommuner en ny generation af den elektroniske omsorgsjournal. Et gennemgående krav i deres udbudsmateriale er, at den nye omsorgsjournal skal understøtte behandlingsforløb på tværs af sektorerne i sundhedsvæsenet.

Aarhus Kommune og Københavns Kommune er to af de kommuner, der er kommet længst i arbejdet med at udvikle den nye elektroniske omsorgsjournal. De to kommuner samarbejder om udviklingen.

”Indtil nu er udveksling af data typisk kommet i anden række, og det har i årevis plaget hele sundhedssektoren. Nu bygger vi en ny omsorgsjournal, der fra starten har fokus på, at vi skal kunne udveksle data,” siger projektchef Esben Wolf, Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune.

Han regner med, at hans team holder tidsplanen, og at Aarhus Kommune kan tage det nye system i brug fra og med den 13. marts næste år. To måneder senere, den 12. maj, følger Københavns Kommune trop.

”Vi får de rigtige tekniske byggesten, men den største opgave bliver nok den organisatoriske. Vi går i luften i juni og bruger nok resten af året på at udrydde børnesygdomme og få alle vores omkring 9.000 medarbejdere uddannet i det nye it-system,” siger digitaliseringschef Mette Harbo, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune.

Juraen halter efter

Esben Wolf tror på sit projekt. Når den nye elektroniske patientjournal er på plads, og medarbejderne har vænnet sig til at bruge den, så kan de dele data med kolleger og læger på sygehusene.

Han siger bare, at det må de ikke.

Og med det kommer vi til forklaring nummer to på, hvorfor sygeplejersker på sygehuse og i kommuner ikke uden videre deler data med hinanden, men ofte forfølger hvert deres spor.

”Vi kan dele data, men vi må bare ikke se hinandens data og følge med i, hvad hinanden laver. Når vi har fået det tekniske på plads, venter vi på, at juraen følger med,” siger Esben Wolf.

På det her område er juraen imidlertid ikke bare kompliceret. Den er særdeles kompliceret.

I en vejledning fra april i år oplister bl.a. Sundhedsdatastyrelsen i alt ni lovkomplekser, der tilsammen regulerer delingen af patientens data, og hvem der må læse hvad – og på hvilke vilkår. Den vigtigste af de ni love er sundhedsloven, og derefter følger persondataloven.

Kompleksiteten er stor, og det er så som så med overskueligheden.

Både KL og Danske Regioner efterlyser over for Mandag Morgen helt som Esben Wolf en tydeliggørelse af det juridiske grundlag for, hvordan patienters data må deles.

Det er lettere sagt end gjort.

For det er langt fra givet, at problemet gemmer sig i en af sundhedslovens paragraffer. Mandag Morgens interview med aktører i sundhedsvæsenet viser i al fald, at der er mange forskellige opfattelser af, hvad juraen tillader.

Det tyder på, at der også kunne være problemer i formidlingen af lovens tekst, eller måske er de tekniske løsninger ikke designet, så de bedst muligt understøtter lovens krav.

Torsdag i sidste uge satte en arbejdsgruppe i Sundhedsdatastyrelsen gang i et treårigt arbejde for at vurdere, hvordan jura, vejledning og teknik passer sammen.

”Loven tillader deling af data i behandlingssituationen, men de tekniske løsninger, der muliggør deling, er hele tiden under udvikling. Vi skal løbende vurdere, om de nye tekniske løsninger passer til lovgivningen. Gør de ikke det, må vi diskutere, om teknikken skal justeres, eller om vi skal justere i vejledningerne eller i sidste ende foreslå ændringer i lovens tekst,” siger afdelingschef Birgitte Drewes, Sundhedsdatastyrelsen.

Ledelse på tværs – en svær disciplin

Gennem mere end ti år har projektchef Martin Sandberg Buch fra KORA undersøgt samarbejdet mellem afdelinger på sygehuse, kommuner og praktiserende læger.

Det er, siger han, blevet meget bedre. For ti år siden skete delingen af data stort set altid via fax. I dag kan de professionelle sende standardiserede elektroniske beskeder til hinanden. Der er tale om en meget stor forenkling. Der er dog et stort ”men”.

”Patienter ligger stadig kortere tid på sygehusene, og derfor er der ikke meget tid til at hente data hos hinanden. I dag skal kommunerne f.eks. sende deres data om patienten i en indlæggelsesrapport senest 24 timer efter indlæggelsen. Men så er patienten måske allerede videre. Forløbene går så hurtigt, at man i mindre grad kan følge med,” siger han.

Det er derfor ikke så overraskende, at hans seneste undersøgelse viser, at 80 pct. af de professionelle ikke mener, de har den tilstrækkelige fælles viden om deres patienter.

Tidsfaktoren betyder, at medarbejderne på sygehusene ikke modtager de oplysninger fra kommunerne, som de har brug for, og det motiverer ikke ligefrem til at sende toptrimmede oplysninger retur.

Dertil kommer, at det tætte samarbejde mellem Helle Haunstrup Krog og hendes team fra Aarhus Kommune og Kirsten Rahbek og hendes folk på Aarhus Universitetshospitals ældre medicinske afdeling er en undtagelse. Det er langt fra altid, at de to parter kender hinanden og løbende kan tale om, hvilke informationer de hver især har brug for.

”Data skal være målrettet modtagerens behov og ikke bare være det, afsender tænker på er fint at sende. Når det sker, ender det ofte med, at kvaliteten i data er for dårlig,” siger Sandberg Buch fra KORA.

Der skal altså samarbejdes meget mere. Og det kan være svært i organisationer som et sygehus eller en kommune, hvor lederne typisk bliver målt på, om han eller hun overholder sine budgetter, og ikke på om man er god til at efterleve behov i det tværsektorielle samarbejde.

”Der er behov for at tænke og lede på tværs af organisationer og nedbryde en dem og os-kultur,” siger han.

Mere samarbejde på vej

Tager vi et øjeblik patientens briller på, så oplever de i store træk problemerne på samme måde som de professionelle. En undersøgelse foretaget af Mandag Morgen i samarbejde med TrygFonden viser således, at to ud af tre borgere ikke oplever sammenhæng i forløbene. Se Figur 3.

Sundhedsvæsenet hænger ikke godt nok sammen

Figur 3 | Forstør   Luk

Et flertal af danskerne mener ikke, at sundhedsvæsenet hænger godt nok sammen.

Note: Andelene omfatter hele stikprøven ekskl. “ved ikke”-svar. N=5.530.
Kilde: Userneeds for Mandag Morgen og TrygFonden.

Der er blandt andet derfor et massivt fokus på at tune de offentlige systemer til at samarbejde mere og bedre på tværs af sektorer.

Behovet er meget stort. Der er tale om en af de helt store opgaver i sundhedsvæsenet.

En undersøgelse fra 2012 vurderer således, at omkring 50.000 borgere har et komplekst forløb i sundhedsvæsenet. De har altså ikke ”bare” brug for behandlingen af en blærebetændelse, men har en kombination af kroniske lidelser som f.eks. diabetes, hjertekarsygdomme, kroniske lungesygdomme, knogleskørhed og leddegigt og psykiske sygdomme.

Langt de fleste er fyldt 65 og har det, en rapport fra foråret betegner som ”et betydeligt koordineringsbehov”.

Rapporten med den ikke specielt mundrette titel ’Digital understøttelse af tværgående komplekse patientforløb’ er udarbejdet i et samarbejde mellem Sundhedsdatastyrelsen, KL og Danske Regioner.

Den lægger op til en styrkelse af indsatsen på teknik og it, på jura og vejledninger og på samarbejdsformerne mere bredt.

Sidste torsdags møde om afklaringen af jura og vejledninger er et eksempel på det arbejde, der følger op på rapporten ’Digital understøttelse af tværgående komplekse patientforløb’.

En forbedring af samarbejde og datadeling indgik også i aftalen om kommunernes økonomi for 2017. Her blev man enige om både at se på kortsigtede her-og-nu-indsatser, der med kort varsel kan mindske problemerne i borgeres forløb på tværs af sektorer. Et af de tre handler om borgere med psykiske problemer.

Derudover har parterne sat gang i et forløb, der bl.a. griber dybt ned i diskussionen af teknik og it.

Ud over repræsentanter fra KL og Danske Regioner består arbejdsgruppen af embedsmænd fra hele seks ministerier: Beskæftigelsesministeriet, Børne- og Socialministeriet, Justitsministeriet, Ministeriet for Offentlig Innovation, Sundheds- og Ældreministeriet samt Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Der skal virkelig samarbejdes på tværs.

Og tidsperspektivet?

I første omgang er der afsat penge til arbejdet i budgetterne for både 2017 og 2018.

Helle Haunstrup Krog og hendes hjemmesygeplejersker i Aarhus Kommune kan se frem til forbedrede arbejdsvilkår, når de skal behandle deres patienter i samarbejde med andre aktører. Men det kommer til at tage tid.

Forrige artikel Danske Bank: Om få år kan tilliden være væk Danske Bank: Om få år kan tilliden være væk Næste artikel Oxfam: Støjberg skylder millioner til ulandsbistanden Oxfam: Støjberg skylder millioner til ulandsbistanden

Mette Frederiksens økonomiske hovedpine: Råderummet er næsten væk

Mette Frederiksens økonomiske hovedpine: Råderummet er næsten væk

POLITIK OG VELFÆRD Regeringen har udsigt til 10 år med økonomisk smalhals. Statsminister Mette Frederiksen har kun 5 milliarder kroner i økonomisk råderum frem til 2030 til nye politiske projekter, viser beregninger fra Cepos for Mandag Morgen. Topøkonomer opfordrer regeringen til at udskyde 2030-plan.

Tidligere vismand: Arbejdsmarkedet bør ikke æde alle ekstra leveår

Tidligere vismand: Arbejdsmarkedet bør ikke æde alle ekstra leveår

POLITIK OG VELFÆRD Velfærdsforliget fra 2006 betyder, at stigende levealder modsvares af en lige så stor stigning i pensionsalderen. I Sverige og Finland kan borgerne regne med, at tilværelsen som pensionist udgør en stabil del af livet. Den model kan Danmark tage i betragtning, mener tidligere overvismænd.

Ny teknologi: Vandrensende proteiner kan blive det næste danske eksporteventyr

Ny teknologi: Vandrensende proteiner kan blive det næste danske eksporteventyr

GRØN OMSTILLING Rent vand ligger højt på listen over klodens største udfordringer; klimaforandringer, forurening og et voksende forbrug vil presse forsyningerne alvorligt i de kommende år. Danske Aquaporin har udviklet et filter til afsaltning og rensning af vand, der er ekstremt effektivt. Nu handler det om at få produktionen op i den helt store globale skala.

Seoul satser på sol og sløjfer atomkraft

Seoul satser på sol og sløjfer atomkraft

KOMMENTAR Bæredygtighed har fået en fremtrædende plads i Sydkoreas planer for fremtiden. ’Green New Deal’-strategien, der blev vedtaget i juli, skal gøre landet til den første CO2-neutrale nation i 2050 – og midlerne til at nå det er store investeringer indenfor bæredygtig energi, innovation og teknologi.

Hvad betyder det at være en modig leder?

Hvad betyder det at være en modig leder?

LEDELSE Mod er ikke en dyd i sig selv. Det er noget, vi kun kan vurdere værdien af, når det sættes i kontekst af en konkret udfordring. Blandt ledere antager modet typisk to forskellige former: mod til at udvise sårbarhed og mod til at tage autoriteten på sig, skriver erhvervspsykolog Lotte Lüscher.

Rikke Hvilshøj: Empati i enkeltsager kan ikke bruges til at styre et land

Rikke Hvilshøj: Empati i enkeltsager kan ikke bruges til at styre et land

LEDELSE I integrations- og udlændingedebatten får mennesker hurtigt prædikater som ’varmt hjerte’ eller ’følelseskold’. For ministre gælder oftest det sidste, således også for Rikke Hvilshøj, der blev kendt som isdronningen. Selv mener hun, at hun havde masser af empati med sig i jobbet, men balancen mellem empati og regler er vanskelig at formidle og ender hurtigt som to tungers tale.

Lederskabets største udfordring efter covid-19

Lederskabets største udfordring efter covid-19

LEDELSE At bedrive lederskab efter coronakrisen er at gribe muligheden for at skabe reelle forandringer. skriver Jim Hagemann Snabe i et indlæg, der har karakter af en programerklæring fra bestyrelsesformanden for Siemens og Maersk. I stedet for at genopbygge de virksomheder og de økonomier, vi havde før covid-19, bør vi træde et stort skridt ind i en bedre fremtid, mener Snabe. Mottoet er: Renewal, not return.

 Er der en rød linje for Kina?

Er der en rød linje for Kina?

KOMMENTAR Danmarks spionchef advarer mod at være naiv i forhold til Kina. Imens låner politikere pandaer til zoo. Nu må regeringen vove at tale åbent om, hvor grænsen går i forhold til at samarbejde med Kina.

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

GRØN OMSTILLING Landbruget er en af de helt store klimasyndere, og et CO2-neutralt landbrug kan virke som en fjern utopi. Tre aktører kommer her med deres bud på, hvordan Danmark kan leve op til målet om CO2-neutralitet i 2050.

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

GRØN OMSTILLING Oprindelige kulturer har ofte udviklet måder at leve på, som kan dække deres behov, samtidig med at de er med til at beskytte og holde balance i økosystemet omkring dem. Vi tænker på naturfolk som primitive, men reelt kan deres teknologi have været yderst sofistikeret, siger forfatteren til bogen ’Lo-tek’.

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

Klimaforandringerne kan blive særdeles kostbare for forsikringsbranchen. Derfor investerer de største forsikringsselskaber i stigende grad i aktiviteter, der gavner miljøet og nedsætter CO2-udslippet. I de seneste år er bæredygtighed blevet en vigtig del af forsikringsgiganternes forretning.

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

LEDELSE At skabe forretningsforbindelser i en coronatid kræver, at vi går online for at skabe relationerne og pleje dem. Det betyder også, at vi må droppe nogle af vores gamle strategier.

Mogens Jensen: Her er de fire største  benspænd for ligestillingen

Mogens Jensen: Her er de fire største benspænd for ligestillingen

POLITIK Ligestillingsminister Mogens Jensen har store planer for den kommende politiske sæson. Han vil presse virksomheder til at få flere kvinder i topledelsen. Mænd skal tage en større del af barselsorloven. Danmark skal have et mindre kønsopdelt uddannelsessystem. Og så skal LGBTI-personer have flere rettigheder.

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

POLITIK Om kort tid stiger pensionsalderen endnu engang. Og i takt med den højere pensionsalder stiger modløsheden blandt danskere, der ikke kan overskue flere år med fysisk og psykisk krævende arbejde. Landets største pensionsselskaber, forskere og Ældre Sagen opfordrer til et øget fokus på det gode og fleksible arbejdsliv. 

Det får seniorer til at blive længere i job

Det får seniorer til at blive længere i job

POLITIK Seniorerne har en ønskeseddel til landets politikere og virksomheder, hvis de skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Øverst på sedlen står ønsket om flere seniordage og længere ferie, godt socialt arbejdsmiljø og tillid til ledelsen. Det viser stor undersøgelse med 16.000 personer.

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

POLITIK Regeringen er på vej med kommission, der skal undersøge, om man kan forenkle reglerne for fleksibel tilbagetrækning, og om den nuværende stigning i pensionsalderen skal stoppe ved 70 år. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil samtidig investere mere i det sunde arbejdsliv.

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

ØKONOMI Sidste gang en økonomisk krise lammede verden, gemte de folkevalgte sig bag kølige teknokrater. Den hårdt tilkæmpede aftale fra EU-topmødet fortæller en ny historie. Mens centralbankernes værktøjskasse er ved at være tom, er selv tyskerne nu sluppet fri af spændetrøjen. Finanspolitikken er tilbage.  

Det lyksalige klimavalg

Det lyksalige klimavalg

KOMMENTAR Kan man købe sig lykkelig? Jeg tror det ikke, men jeg tror, at man ved at handle på noget godt kan opnå en fornemmelse af lykke. Den nye vare på hylden, som gør mig lykkelig, er den, som handler om et bedre klima. Produkter, som gør det nemt for forbrugeren at vælge klimarigtigt, som er produceret ansvarligt og lavet for at sætte positive aftryk.

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

LEDELSE Rygterne om strategiernes død i kølvandet på coronakrisen er stærkt overdrevne, men indholdet i det offentliges strategiske arbejde har ændret sig. Særligt fire nye spørgsmål melder sig.

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

POLITIK Sommerens store forlig i EU, der sender milliardstøtte til Sydeuropa, koster Danmark halvanden ’Arne-reform’ – 4,5 milliarder kroner – om året. Alligevel vil statsministeren have opbakning i Folketinget og erhvervslivet til sin europapolitiske kurs, der trods det højere EU-kontingent, bygger på stram finanspolitik og grøn realisme.

For stor til denne verden

For stor til denne verden

DIGITAL OMSTILLING Den amerikanske kongres kæmper om en mulig opsplitning af techgiganterne – men løsningen er ikke åbenbar.

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.