Svar til Detektor

Mail til Detektor efter telefoniske drøftelser. Afsendt tirsdag den 24. april 2018 kl. 13:13.

Kære ...

Vi har kigget på de spørgsmål, du gerne vil stille os i relation til artiklen om Brøndby IF. Det er fortsat uklart, hvilken rolle TjekDet skal spille i indslaget.

Inden vi kaster os ud i en egentlig kommentar, er der en række forhold, som du fremhæver I mailen, der ikke giver mening, og som vi er nødt til at have på plads. Indledningsvist ridser vi disse forhold op kort. Derefter en lidt mere uddybende forklaring på disse:

  • Det er vigtigt at slå fast, at vi fuldt og helt anerkender, at der ikke er tale om et faktatjek, som vi ved en fejl i første omgang rubricerede artiklen for at være. Mindst to gange i vores artikel fremhæves en række forbehold, der reelt tager livet af den førnævnte rubricering. Vi har rettet artiklen og gør i toppen tydeligt opmærksom på, at der ikke er tale om et faktatjek. Med den beklagelse in mente er vores rolle sådan set udspillet i jeres gennemgang, da det er Journalista, der må være udgangspunktet.

  • Vores artikel er en citathistorie, hvor vi klart igen og igen henviser til, at der er tale om Journalistas konklusioner på potentielle udfald.

  • Vi vil ikke og kan ikke forsvare at bruge Journalistas undersøgelse som grundlag for et faktatjek. Derfor har vi præciseret, at artiklen er ment som et perspektiv i debatten om brugen af VAR-systemet i Superligaen.

  • I din mail fremhæves, at vores artikel indeholder passager, som ikke fremgår af Journalistas artikel. For eksempel at Journalistas undersøgelse / artikel ikke handler om VAR. Men det er faktuelt forkert. Journalistas artikel sætter en klar og tydelig kontekst.

Uddybning:

1) Vi har begået fejl og rettet:

Vi har lavet klare fejl i artiklen om Brøndby IF. Vi rubricerede den som et ‘faktatjek’ og en enkelt sætning i artiklen hævdede, at Rasmus Ankersens påstand var forkert. Det kan Journalistas undersøgelse ikke bruges til at konkludere.

2) Vi forstår ikke følgende sætning i din mail:

“Men Journalistas undersøgelse viser ikke, hvad videodommere ville have haft af betydning”

Lad os for det første slå fast, at TjekDets artikel er det, man jo i fagsprog kalder en citathistorie. Vores artikel er altså bygget på en artikel, som Journalista har bragt.

Og Journalistas artikel sætter fra starten en klar kontekst om at ville tjekke en eventuel konsekvens af indførelse af VAR. Artiklen tager udgangspunkt i et tweet fra FC Midtjyllands bestyrelsesformand Rasmus Ankersen. Journalista citerer ham for at skrive følgende på Twitter: “Det mest relevante spørgsmål på baggrund af denne runde er: Hvor mange færre point ville Brøndby have, hvis der havde været VAR i Superligaen i denne sæson?”

Herefter opsummerer Journalista Rasmus Ankersens påstand med fokus på VAR-systemet:

“Ifølge Rasmus Ankersen ville indførelsen af VAR-systemet, der på baggrund af videobilleder fra kampene hjælper dommerne med at træffe korrekte beslutninger, have gjort, at Brøndby ville have mistet mange fordele, som kan aflæses direkte i tabellen i form af ekstra point.”

Og Journalista beslutter sig nu for at ‘faktatjekke’, om Rasmus Ankersens påstand holder. Det gøres med følgende ordlyd:

“For at vurdere om udtalelsen fra Rasmus Ankersen må anses for korrekt, har Journalista gennemgået alle Superliga-kampene i 2017/2018-sæsonens grundspil”

Journalista konkluderer flere steder i artiklen på undersøgelsen af Rasmus Ankersens påstand om, hvad VAR-systemet kunne have betydet.

Øverst i artiklen bringer Journalista endda et visuelt stempel, med konklusionen “Forkert”. Og i selve Journalistas artikel lyder konklusionen

“Dermed mistede holdet potentielt 6 point, mens det på denne konto sikrede sig 4 ekstra point. Således kan Brøndbys pointkonto siges at være gået i minus i Superligaens grundspil i 2017/2018, hvis der sker medtagelse af de tvivlsomme og pointafgørende dommerkendelser”

Journalista har altså helt entydigt gennemgået en lang række kampe i Superligaens grundspil med henblik på at vurdere, om Rasmus Ankersen har ret i, at VAR-systemet ville have stillet Brøndby IF ringere. Og Journalista konkluderer, at påstanden om VAR-systemet er forkert.

3) Citat fra din mail:

“Eksperterne siger på den baggrund, at man ikke kan konkludere følgende: ”To point, der ifølge Journalista potentielt kunne have været vundet, hvis VAR-teknologi altså var indført i den bedste danske række,” som I skriver.”

Du har talt med en tidligere Superliga-dommer og en tidligere dommer og fodboldstatistiker, som er kritiske over for metoden. Man kan sagtens stille spørgsmålstegn ved metoden. Og vi tager tydelige forbehold for den i vores artikel (se punkt 4).

Men i det citat i vores artikel, du her henviser til, citerer vi Journalistas konklusion - det er ikke vores eget. Og to fodboldeksperter kan jo ikke lave om på, at det er sådan, Journalista konkluderer. Men det forhindrer naturligvis ikke dommerne i at kritisere Journalistas metode - og vi anerkender bestemt også deres kritik, jvf. punkt 4 herunder.

4) TjekDet har set kampe og taget forbehold:

Vi gennemgik - inden vi skrev citathistorien - de fem klip, som omhandler Brøndby IF. I samtlige af de fem klip er kommentatorerne inde på, at kendelserne muligvis kunne have været anderledes. Der er naturligvis tale om ikke-ekspertvurderinger. Det samme er tilfældet med Journalistas vurderinger.

I vores artikel fremgår det derfor også klart, at der ikke er tale om en entydig afgørelse, men om et indspark i debatten. Vi skriver:

“Der er naturligvis ikke tale om eksakte afgørelser, men om vurderinger. Og afgørelsen kan heller ikke tage højde for, om spillerne havde ageret anderledes, hvis dommerne havde haft video til rådighed.”

Med udgangspunkt i ovenstående gennemgang giver det ikke mening at lave interview. Derfor kan du citere os for følgende:

“Vi har i artiklen om Brøndby IF begået to fejl. Vi kaldte indledningsvist artiklen for et faktatjek, og vi skrev en konklusion, der var langt mere skråsikker, end der var belæg for. Efter Detektor gjorde os opmærksom på fejlene, har vi rettet dem og tilføjet en meget tydelig markering i toppen af artiklen. Det skal dog tilføjes, at vores artikel er baseret på Journalistas artikel og undersøgelse, og at vi i artiklen tager flere meget tydelige forbehold for metoden. Artiklen har altså samlet set aldrig givet indtryk af, at der var tale om en indiskutabel undersøgelse."

Forrige artikel Kommuneportalen: Tjek din kommune Kommuneportalen: Tjek din kommune
Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Betal din skat, og ryg din hash

Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.