Kære ...

Vi har kigget på de spørgsmål, du gerne vil stille os i relation til artiklen om Brøndby IF. Det er fortsat uklart, hvilken rolle TjekDet skal spille i indslaget.

Inden vi kaster os ud i en egentlig kommentar, er der en række forhold, som du fremhæver I mailen, der ikke giver mening, og som vi er nødt til at have på plads. Indledningsvist ridser vi disse forhold op kort. Derefter en lidt mere uddybende forklaring på disse:

• Det er vigtigt at slå fast, at vi fuldt og helt anerkender, at der ikke er tale om et faktatjek, som vi ved en fejl i første omgang rubricerede artiklen for at være. Mindst to gange i vores artikel fremhæves en række forbehold, der reelt tager livet af den førnævnte rubricering. Vi har rettet artiklen og gør i toppen tydeligt opmærksom på, at der ikke er tale om et faktatjek. Med den beklagelse in mente er vores rolle sådan set udspillet i jeres gennemgang, da det er Journalista, der må være udgangspunktet.
  
  
• Vores artikel er en citathistorie, hvor vi klart igen og igen henviser til, at der er tale om Journalistas konklusioner på potentielle udfald.
  
  
• Vi vil ikke og kan ikke forsvare at bruge Journalistas undersøgelse som grundlag for et faktatjek. Derfor har vi præciseret, at artiklen er ment som et perspektiv i debatten om brugen af VAR-systemet i Superligaen.
  
  
• I din mail fremhæves, at vores artikel indeholder passager, som ikke fremgår af Journalistas artikel. For eksempel at Journalistas undersøgelse / artikel ikke handler om VAR. Men det er faktuelt forkert. Journalistas artikel sætter en klar og tydelig kontekst.

Uddybning:

1) Vi har begået fejl og rettet:

Vi har lavet klare fejl i artiklen om Brøndby IF. Vi rubricerede den som et ‘faktatjek’ og en enkelt sætning i artiklen hævdede, at Rasmus Ankersens påstand var forkert. Det kan Journalistas undersøgelse ikke bruges til at konkludere.

2) Vi forstår ikke følgende sætning i din mail:

“Men Journalistas undersøgelse viser ikke, hvad videodommere ville have haft af betydning”

Lad os for det første slå fast, at TjekDets artikel er det, man jo i fagsprog kalder en citathistorie. Vores artikel er altså bygget på en artikel, som Journalista har bragt.

Og Journalistas artikel sætter fra starten en klar kontekst om at ville tjekke en eventuel konsekvens af indførelse af VAR. Artiklen tager udgangspunkt i et tweet fra FC Midtjyllands bestyrelsesformand Rasmus Ankersen. Journalista citerer ham for at skrive følgende på Twitter: “Det mest relevante spørgsmål på baggrund af denne runde er: Hvor mange færre point ville Brøndby have, hvis der havde været VAR i Superligaen i denne sæson?”

Herefter opsummerer Journalista Rasmus Ankersens påstand med fokus på VAR-systemet:

“Ifølge Rasmus Ankersen ville indførelsen af VAR-systemet, der på baggrund af videobilleder fra kampene hjælper dommerne med at træffe korrekte beslutninger, have gjort, at Brøndby ville have mistet mange fordele, som kan aflæses direkte i tabellen i form af ekstra point.”

Og Journalista beslutter sig nu for at ‘faktatjekke’, om Rasmus Ankersens påstand holder. Det gøres med følgende ordlyd:

“For at vurdere om udtalelsen fra Rasmus Ankersen må anses for korrekt, har Journalista gennemgået alle Superliga-kampene i 2017/2018-sæsonens grundspil”

Journalista konkluderer flere steder i artiklen på undersøgelsen af Rasmus Ankersens påstand om, hvad VAR-systemet kunne have betydet.

Øverst i artiklen bringer Journalista endda et visuelt stempel, med konklusionen “Forkert”. Og i selve Journalistas artikel lyder konklusionen

“Dermed mistede holdet potentielt 6 point, mens det på denne konto sikrede sig 4 ekstra point. Således kan Brøndbys pointkonto siges at være gået i minus i Superligaens grundspil i 2017/2018, hvis der sker medtagelse af de tvivlsomme og pointafgørende dommerkendelser”

Journalista har altså helt entydigt gennemgået en lang række kampe i Superligaens grundspil med henblik på at vurdere, om Rasmus Ankersen har ret i, at VAR-systemet ville have stillet Brøndby IF ringere. Og Journalista konkluderer, at påstanden om VAR-systemet er forkert.

3) Citat fra din mail:

“Eksperterne siger på den baggrund, at man ikke kan konkludere følgende: ”To point, der ifølge Journalista potentielt kunne have været vundet, hvis VAR-teknologi altså var indført i den bedste danske række,” som I skriver.”

Du har talt med en tidligere Superliga-dommer og en tidligere dommer og fodboldstatistiker, som er kritiske over for metoden. Man kan sagtens stille spørgsmålstegn ved metoden. Og vi tager tydelige forbehold for den i vores artikel (se punkt 4).

Men i det citat i vores artikel, du her henviser til, citerer vi Journalistas konklusion - det er ikke vores eget. Og to fodboldeksperter kan jo ikke lave om på, at det er sådan, Journalista konkluderer. Men det forhindrer naturligvis ikke dommerne i at kritisere Journalistas metode - og vi anerkender bestemt også deres kritik, jvf. punkt 4 herunder.

4) TjekDet har set kampe og taget forbehold:

Vi gennemgik - inden vi skrev citathistorien - de fem klip, som omhandler Brøndby IF. I samtlige af de fem klip er kommentatorerne inde på, at kendelserne muligvis kunne have været anderledes. Der er naturligvis tale om ikke-ekspertvurderinger. Det samme er tilfældet med Journalistas vurderinger.

I vores artikel fremgår det derfor også klart, at der ikke er tale om en entydig afgørelse, men om et indspark i debatten. Vi skriver:

“Der er naturligvis ikke tale om eksakte afgørelser, men om vurderinger. Og afgørelsen kan heller ikke tage højde for, om spillerne havde ageret anderledes, hvis dommerne havde haft video til rådighed.”

Med udgangspunkt i ovenstående gennemgang giver det ikke mening at lave interview. Derfor kan du citere os for følgende:

“Vi har i artiklen om Brøndby IF begået to fejl. Vi kaldte indledningsvist artiklen for et faktatjek, og vi skrev en konklusion, der var langt mere skråsikker, end der var belæg for. Efter Detektor gjorde os opmærksom på fejlene, har vi rettet dem og tilføjet en meget tydelig markering i toppen af artiklen. Det skal dog tilføjes, at vores artikel er baseret på Journalistas artikel og undersøgelse, og at vi i artiklen tager flere meget tydelige forbehold for metoden. Artiklen har altså samlet set aldrig givet indtryk af, at der var tale om en indiskutabel undersøgelse."