Svar til Detektor

Mail til Detektor efter telefoniske drøftelser. Afsendt tirsdag den 24. april 2018 kl. 13:13.

Kære ...

Vi har kigget på de spørgsmål, du gerne vil stille os i relation til artiklen om Brøndby IF. Det er fortsat uklart, hvilken rolle TjekDet skal spille i indslaget.

Inden vi kaster os ud i en egentlig kommentar, er der en række forhold, som du fremhæver I mailen, der ikke giver mening, og som vi er nødt til at have på plads. Indledningsvist ridser vi disse forhold op kort. Derefter en lidt mere uddybende forklaring på disse:

  • Det er vigtigt at slå fast, at vi fuldt og helt anerkender, at der ikke er tale om et faktatjek, som vi ved en fejl i første omgang rubricerede artiklen for at være. Mindst to gange i vores artikel fremhæves en række forbehold, der reelt tager livet af den førnævnte rubricering. Vi har rettet artiklen og gør i toppen tydeligt opmærksom på, at der ikke er tale om et faktatjek. Med den beklagelse in mente er vores rolle sådan set udspillet i jeres gennemgang, da det er Journalista, der må være udgangspunktet.

  • Vores artikel er en citathistorie, hvor vi klart igen og igen henviser til, at der er tale om Journalistas konklusioner på potentielle udfald.

  • Vi vil ikke og kan ikke forsvare at bruge Journalistas undersøgelse som grundlag for et faktatjek. Derfor har vi præciseret, at artiklen er ment som et perspektiv i debatten om brugen af VAR-systemet i Superligaen.

  • I din mail fremhæves, at vores artikel indeholder passager, som ikke fremgår af Journalistas artikel. For eksempel at Journalistas undersøgelse / artikel ikke handler om VAR. Men det er faktuelt forkert. Journalistas artikel sætter en klar og tydelig kontekst.

Uddybning:

1) Vi har begået fejl og rettet:

Vi har lavet klare fejl i artiklen om Brøndby IF. Vi rubricerede den som et ‘faktatjek’ og en enkelt sætning i artiklen hævdede, at Rasmus Ankersens påstand var forkert. Det kan Journalistas undersøgelse ikke bruges til at konkludere.

2) Vi forstår ikke følgende sætning i din mail:

“Men Journalistas undersøgelse viser ikke, hvad videodommere ville have haft af betydning”

Lad os for det første slå fast, at TjekDets artikel er det, man jo i fagsprog kalder en citathistorie. Vores artikel er altså bygget på en artikel, som Journalista har bragt.

Og Journalistas artikel sætter fra starten en klar kontekst om at ville tjekke en eventuel konsekvens af indførelse af VAR. Artiklen tager udgangspunkt i et tweet fra FC Midtjyllands bestyrelsesformand Rasmus Ankersen. Journalista citerer ham for at skrive følgende på Twitter: “Det mest relevante spørgsmål på baggrund af denne runde er: Hvor mange færre point ville Brøndby have, hvis der havde været VAR i Superligaen i denne sæson?”

Herefter opsummerer Journalista Rasmus Ankersens påstand med fokus på VAR-systemet:

“Ifølge Rasmus Ankersen ville indførelsen af VAR-systemet, der på baggrund af videobilleder fra kampene hjælper dommerne med at træffe korrekte beslutninger, have gjort, at Brøndby ville have mistet mange fordele, som kan aflæses direkte i tabellen i form af ekstra point.”

Og Journalista beslutter sig nu for at ‘faktatjekke’, om Rasmus Ankersens påstand holder. Det gøres med følgende ordlyd:

“For at vurdere om udtalelsen fra Rasmus Ankersen må anses for korrekt, har Journalista gennemgået alle Superliga-kampene i 2017/2018-sæsonens grundspil”

Journalista konkluderer flere steder i artiklen på undersøgelsen af Rasmus Ankersens påstand om, hvad VAR-systemet kunne have betydet.

Øverst i artiklen bringer Journalista endda et visuelt stempel, med konklusionen “Forkert”. Og i selve Journalistas artikel lyder konklusionen

“Dermed mistede holdet potentielt 6 point, mens det på denne konto sikrede sig 4 ekstra point. Således kan Brøndbys pointkonto siges at være gået i minus i Superligaens grundspil i 2017/2018, hvis der sker medtagelse af de tvivlsomme og pointafgørende dommerkendelser”

Journalista har altså helt entydigt gennemgået en lang række kampe i Superligaens grundspil med henblik på at vurdere, om Rasmus Ankersen har ret i, at VAR-systemet ville have stillet Brøndby IF ringere. Og Journalista konkluderer, at påstanden om VAR-systemet er forkert.

3) Citat fra din mail:

“Eksperterne siger på den baggrund, at man ikke kan konkludere følgende: ”To point, der ifølge Journalista potentielt kunne have været vundet, hvis VAR-teknologi altså var indført i den bedste danske række,” som I skriver.”

Du har talt med en tidligere Superliga-dommer og en tidligere dommer og fodboldstatistiker, som er kritiske over for metoden. Man kan sagtens stille spørgsmålstegn ved metoden. Og vi tager tydelige forbehold for den i vores artikel (se punkt 4).

Men i det citat i vores artikel, du her henviser til, citerer vi Journalistas konklusion - det er ikke vores eget. Og to fodboldeksperter kan jo ikke lave om på, at det er sådan, Journalista konkluderer. Men det forhindrer naturligvis ikke dommerne i at kritisere Journalistas metode - og vi anerkender bestemt også deres kritik, jvf. punkt 4 herunder.

4) TjekDet har set kampe og taget forbehold:

Vi gennemgik - inden vi skrev citathistorien - de fem klip, som omhandler Brøndby IF. I samtlige af de fem klip er kommentatorerne inde på, at kendelserne muligvis kunne have været anderledes. Der er naturligvis tale om ikke-ekspertvurderinger. Det samme er tilfældet med Journalistas vurderinger.

I vores artikel fremgår det derfor også klart, at der ikke er tale om en entydig afgørelse, men om et indspark i debatten. Vi skriver:

“Der er naturligvis ikke tale om eksakte afgørelser, men om vurderinger. Og afgørelsen kan heller ikke tage højde for, om spillerne havde ageret anderledes, hvis dommerne havde haft video til rådighed.”

Med udgangspunkt i ovenstående gennemgang giver det ikke mening at lave interview. Derfor kan du citere os for følgende:

“Vi har i artiklen om Brøndby IF begået to fejl. Vi kaldte indledningsvist artiklen for et faktatjek, og vi skrev en konklusion, der var langt mere skråsikker, end der var belæg for. Efter Detektor gjorde os opmærksom på fejlene, har vi rettet dem og tilføjet en meget tydelig markering i toppen af artiklen. Det skal dog tilføjes, at vores artikel er baseret på Journalistas artikel og undersøgelse, og at vi i artiklen tager flere meget tydelige forbehold for metoden. Artiklen har altså samlet set aldrig givet indtryk af, at der var tale om en indiskutabel undersøgelse."

Forrige artikel Kommuneportalen: Tjek din kommune Kommuneportalen: Tjek din kommune Næste artikel Åbne redaktionsmøder hos Mandag Morgen Åbne redaktionsmøder hos Mandag Morgen
Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

DIGITAL OMSTILLING Langt de fleste unicorns fi­ndes i USA, hvor især Silicon Valley huser unge virksomheder, der lynhurtigt er blevet giganter. Men også Kina er godt med.

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Det er fristende at vælge de enkle løsninger, når man skal genåbne arbejdspladsen: Spare huslejen helt. Kommandere alle på arbejde. Eller bestemme top-down, at det er slut med faste pladser. Men det bliver de ledere, der tør omfavne opgavens kompleksitet, som vinder i det lange løb.

Han skal gøre banken bæredygtig

Han skal gøre banken bæredygtig

LEDELSE Som ny direktør for PenSam Bank skal Michael Christensen demonstrere, at han kan demonstrere, at han kan drive en bank med afsæt i tre bundlinjer: den miljømæssige, den sociale og den økonomiske.

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

DIGITAL OMSTILLING Europa halter håbløst efter USA og Kina, når det handler om at fostre de store teknologivirksomheder. Det skal der lavet om på, hvis vi vil være med til at sætte de globale IT-standarder for fremtidens samfund, mener Margrethe Vestager. Målet er dobbelt så mange europæiske unicorns inden 2030.

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

DIGITAL OMSTILLING En af de tendenser, som Covid-19 har accelereret, er den måde, forretningsmodellen og hele organiseringen af værdikæden i mange brancher brydes op – og nu sammensættes på nye måder.
Den engelske teknologi-analytiker Benedict Evans kalder det ”The Great Unbundling”.

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

DIGITAL OMSTILLING 95 procent af alle startups mislykkes, fordi der ikke er et marked for deres idé. Iværksættere kan blive fanget i en dødbringende forelskelse i deres egen tech og glemme det grundlæggende: kunderne. Israelske iværksættere kigger ud mod det globale marked og slår til, når interessen er der, skriver det danske innovationscenter i Tel Aviv.

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

LEDELSE Vi har en tendens til at være for optimistiske og ikke tænke de dårlige scenarier igennem. I ledelsesmæssig sammenhæng resulterer det ofte i forandringsprojekter, der går over tid og over budget, og som ikke lever op til succeskriterierne, skriver Christian Nyvang Qvick.

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

KULTURANBEFALING Sophie Hæstorp Andersen har fundet kunst i de lokale kvarterer i Københavns Nordvest, og så anbefaler hun en tegneserie for voksne til inspiration for alle unge kvinder.

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

POLITIK OG VELFÆRD Borgernes magt til at fremsætte forslag for Folketinget er i gang med at forandre det danske demokrati. Alene i årets første tre måneder har grupper af borgere stillet 160 nye forslag. Borgernes egne forslag sætter ofte en dagsorden, der påvirker senere lovgivning og løser problemer, som politikerne ikke havde øje for. Det viser Mandag Morgens gennemgang af de i alt 883 borgerforslag, der er stillet siden 2018.

Borgerforslag på samlebånd

Borgerforslag på samlebånd

POLITIK OG VELFÆRD Foreløbig har 24 af de 883 borgerforslag samlet de nødvendige 50.000 støtter for at blive behandlet i Folketinget. Kun to er vedtaget. Men mange forslag finder alligevel vej til lovmøllen i en eller anden form.

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

POLITIK OG VELFÆRD 8 ud af 24 borgerforslag med støtter nok til at blive taget op i Folketinget har store organisationer i ryggen. Det kan give en fordel, når det kommer til den politiske behandling på Christiansborg. Men er det rimeligt? Hovedstilleren bag ”Dansk klimalov nu” ser det som en skævvridning, der er svær at komme uden om.

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

POLITIK OG VELFÆRD Pernille Møller Jensen er hovedpersonen bag et af de borgerforslag, som er ført ud i livet. Hun oplevede på egen krop, hvordan systemet efter hendes barns død ikke tog højde for hendes tragedie. Her er historien om, hvordan en mor til en afdød 15-årig dreng tog affære og fik forbedret vilkårene for forældre, som mister deres børn alt for tidligt.

Venstre:   Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

Venstre: Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

POLITIK OG VELFÆRD Venstres Karen Ellemann, medlem af Folketingets Præsidium, lader sig ikke overbevise af den livlige aktivitet på hjemmesiden med borgerforslag. Forslagene er ikke en succes, men en forfejlet kritik af Folketinget og det repræsentative demokrati, mener hun. 

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

POLITIK OG VELFÆRD Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), stemte nej til at indføre borgerforslag. Han frygtede, at professionelle organisationer og ikke borgere ville drive forslagene frem. Sådan er det ikke gået. Nu opfatter han borgerforslagene som et supplement til demokratiet. 

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

DIGITAL OMSTILLING Udviklingen inden for ‘Industri 4.0’-teknologier som kunstig intelligens, big data, 3D-print, robotteknologi, Internet of Things, blockchain og bioteknologi går stærkt. Men der er behov for, at den hastige udvikling suppleres med et øget fokus på ulighed, fastslår ny FN-rapport.

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Der bliver skrevet politisk historie i Aarhus på onsdag. Byrådet skal nytænke velfærden. Der skal mere fokus på værdi for den enkelte borger og samfundet og mindre på standardydelser og kontrol. Et opgør med 40 års velfærdsudvikling. Enig Magistrat står sammen om fælles anbefaling til byrådet om at sætte en ny kurs, der får konsekvenser for alle kommunens 350.000 borgere. 

Han skal få styr på skandaleramt akademi

Han skal få styr på skandaleramt akademi

LEDELSE De seneste år har budt på lovlig meget drama på Det Kongelige Danske Kunstakademi; senest med en historisk buste, der blev smidt i havnen. Udfordringerne er til at få øje på for akademiets nye rektor, Lars Bent Petersen.

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

DIGITAL OMSTILLING Blockchain-teknologien kan være et nyttigt redskab til at fremme en cirkulær økonomi, og til at undgå at store digitale platforme får magten over vores personlige data. Men indtil videre har teknologien mest været brugt til bitcoins, og dét har vist sig at være en miljømæssig katastrofe.

Pas på med at overdrive helterollen

Pas på med at overdrive helterollen

LEDELSE  Vi roser med rette hands on-ledere, der engagerer sig i konkret problemløsning under kriser. Men det kan have store omkostninger, hvis chefen konsekvent fjerner andres ejerskab med sin ”heroiske” ledelse, skriver Klaus Majgaard.

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

POLITIK OG VELFÆRD Flere små alternative medier har satset kraftigt på at dække coronamodstanden. Men det sikrer dem ikke nødvendigvis en plads i det alternative medielandskab i Danmark, der ifølge forskeren Eva Mayerhöffer er langt svagere end i Tyskland og Sverige.

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

PÅSKELÆSNING Måske har du lige nu et af de sjældne frikvarterer fra et job, der æder lidt mere af din tid, end du egentlig ønsker mens du har børn - eller slider lidt mere på dig, end du kan klare, nu hvor du er blevet ældre? Vi har samlet et påskebuket af kloge tanker om, hvordan fremtidens arbejdsmarked kan gøres mere fleksibelt, give større individuel frihed - og måske endda gøre op med et lønsystem, der har låst kvindefag fast på bunden af lønskalaen i fem årtier. God påske - og god læselyst!

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

PÅSKELÆSNING Hvis verden skal rejse sig med en grøn genstart, vil der være brug for helt nye kompetencer. Det vil kræve fleksible uddannelsessystemer, løbende omskoling og en ny måde at tænke beskæftigelsespolitik på. Vi har samlet et lille påskeæg med tre forskellige perspektiver på omstillingen: Ministerens, økonomiprofessorens og dimittenternes. Læs eller genlæs dem her: 

Natteravnenes gyldne æra

Natteravnenes gyldne æra

LEDELSE Et fuldt år i karantænetilstand har betydet, at de mennesker, som er bedst til at løse deres arbejdsopgaver sidst på dagen, har gyldne tider. Men hvis man har hang til at arbejde på skæve tidspunkter, er det en god idé at fortælle sine kolleger om det.

Marie Hansen anbefaler

Marie Hansen anbefaler

KULTURANBEFALING Marie Hansen drømmer om igen at høre musik med andre mennesker, men indtil da giver hun sit bud på, hvad der skal spilles, når man sidder derhjemme. Og så anbefaler hun at besøge en ganske særlig passage i hjertet af Indre By.

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

GRØN OMSTILLING For den bevidste forbruger eller virksomhed er ”regenerativ” skridtet videre efter bæredygtighed og cirkulær økonomi. Idéen er, at man ikke blot skal minimere belastningen af økosystemet – men bidrage til, at det bliver styrket.

Fra destruktiv til genoprettende

Fra destruktiv til genoprettende

GRØN OMSTILLING Den regenerative økonomi ligger i forlængelse af udvikling i retning af et mindre forbrug af ressourcer og et samspil med økosystemerne til alles fordel. 

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

GRØN OMSTILLING Siden de tidlige 1970’ere har mennesket brugt flere af jordens ressourcer, end økosystemerne kan regenerere. Earth Overshoot Day beregnes hver år, når et lands forbrug af ressourcer overskrider de planetære grænser.

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

GRØN OMSTILLING Regenerativt landbrug bygger på en håndfuld principper for dyrkning, der hjælper til at opbygge kulstof i jorden – både for at mindske klimabelastningen og for at styrke jordens frugtbarhed. Flere af verdens største fødevareproducenter stiller nu krav om, at deres råvarer skal være regenerativt dyrket. 

Bygninger der giver mere til verden end de tager

Bygninger der giver mere til verden end de tager

GRØN OMSTILLING Regenerativ arkitektur er en vision om huse og byer bygget af cirkulære materialer, drevet af vedvarende energi og spækket med grønne planter. Indtil videre er det overvejende ønsketænkning – men dog ikke mere end at man i stadig flere byggerier forsøger at omsætte drømmen til konkret virkelighed.

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

HISTORIEN I TAL Danmark er et af de lande, der relativt set har postet flest penge i corona-genopretning i 2020. Sammen med lande som Finland, Tyskland, Frankrig, Norge og Polen er Danmark herudover et af de lande, der har haft størst fokus på grøn genopretning, viser en ny rapport fra Oxford Universitet.

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

POLITIK OG VELFÆRD Mens de danske børn i syriske fangelejre presser udenrigsministeren, så forbereder den nyoprettede Hjemrejsestyrelse et ryk den anden vej: Børn, der har boet i Danmark siden 2015, skal sendes tilbage til Syrien. Det kan igen gøre udlændingepolitikken til en politiske kampplads.

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

POLITIK OG VELFÆRD Nyt lovforslag luger ud i bureaukrati og undtager i et forsøg tre kommuner fra blandt andet at levere hjælp til borgerne i deres eget hjem. Borgmester vil benytte friheden til at udvikle velfærden sammen med ældre borgere. Ældresagen og juridiske eksperter er skeptiske: Stort set alle rettigheder for svækkede ældre ophæves.

Viborgs borgmester:

Viborgs borgmester: "Vi får friheden til at tænke selv"

Viborg Kommune får i tre år mulighed for at vise, at den kan udvikle velfærd til ældre borgere uden at være forpligtet til at leve op til nationale regler fastsat i lov om social service. ”Hvis ikke vi kan finde ud af at levere en ordentlig velfærd, så fejler vi jo,” siger borgmester Ulrik Wilbek.