Der er motorveje, og så er der højhastighedsmotorveje. I Sydjylland skal man ikke køre mange kilometer på landsdelens hovedpulsårer E20 og E45, før lokale bilister med både trailer og blafrende presenning nok skal minde en om, at det her er en region med fart på.

”Rask må det gå”, lyder Esbjerg bys motto. Og de lokale blæser forbi i overhalingssporet uden blik for de uendelige vidder af bølgende, gule rapsmarker og den høje blå himmel, som fanger den fremmedes øje. Landskabet er hverdag for sydjyderne, og det er høj fart også – i mere end én forstand, efter at Danmarks fjerdestørste landsdel er blevet frontløberregion på fiberbåret internet.

Mens de to motorvejsspor vest- og sydpå gør det muligt rent fysisk at nå fra Esbjerg til Kolding på lidt under tre kvarter, og endnu mindre, hvis det er fra Aabenraa, banker en langt hurtigere digital kraftåre under den fysiske motorvej – næsten overalt i den sydjyske muld. Fibernettet udligner afstanden til verdensmarkedet og bringer vækst, job og uddannelse til området. Og det bringer Sydjylland fra Danmarks sydvestligste udkant til den digitale forkant.

Sydjylland er ikke bare Danmarks bedst dækkede fiberland, men også den region i Europa med bedst dækning af lynhurtige internetforbindelser. Her har 70 pct. af husene i yderområderne i dag adgang til Europas mest potente højhastighedsinternet. Gennemsnittet for yderområder i EU er på 0,9 pct. Men mens meget af det øvrige Danmark kæmper med internetforbindelser, der mest af alt minder om de smalle, hullede markveje mellem gårdene langs E20 og E45, så kan 195.000 husstande i Sydjylland tage motorvejen også på internettet.

I 2016 vil det lokale elselskab SE – tidligere Sydvest Energi – have lagt fiberkabler i jorden til samtlige af landsdelens 300.000 husstande.

For en del af Danmark, der er tynget af de udfordringer, der klæber til øgenavne som Udkanstdanmark og ”Den rådne banan” er de hurtige fiberforbindelser en genvej til det globale marked og dermed til fremtidig vækst og udvikling. Rundtom i landsdelen etablerer iværksættere nu konsulentvirksomheder fra en adresse på landet. Flere børnefamilier rykker ud fra landsdelens større byer, og flere kan udføre vidensarbejde fra distancen med hjemmearbejdspladser, der har kraftig netforbindelse. For de stadigt større gårde i landsdelen er stor båndbredde i dag en helt nødvendig del af den daglige drift.

Forskning i marken

For bilisten daler hastigheden betragteligt, så snart man forlader de fysiske sydjyske motorveje. Væk fra de brede motorvejsspor er der pludselig rigtig langt fra Esbjerg til dyrlæge og ph.d. Dorte Bay Lastein, der bor for enden af Nørre Vittrupvej uden for landsbyen Lindknud med postnummer i Brørup. Faktisk tager det lige så lang tid at køre de få kilometer ad de bugtede landeveje fra afkørsel 69 som hele vejen fra Esbjerg til frakørslen. Men Dorte Bay Lastein bor også ved vejs ende. Sådan står der i hvert fald med sorte bogstaver på den store kampesten uden for familiens gule hus.

Her er asfalt for længst blevet til grus, og de krogede træer langs vejen står tæt og foroverbøjet, hvor de danner en nærmest huleagtig indgang, før det unge pars hus åbenbarer sig med en vid horisont af grønne marker og frit udsyn ud over naturområdet Holme Ådal, så langt øjet rækker. Det alt for lange græs bag hestefoldens stakit er den uordentlige undtagelse fra den orden, her ellers hersker. Dorte Bay Lastein er bare lige nu uden den hest, der ellers har tæmmet græsset. På gårdspladsen havde Nils Lastein for nylig samlet nære og fjerne naboer til rejsegilde på den enorme garage, han er i gang med at opføre. For som Dorte Bay Lastein siger, så er man nødt til at gøre en aktiv indsats for at se sine naboer, når man bor ved vejs ende.

Huset har intet fjernsyn. Til gengæld er der stort set computere i alle rum. For selvom Dorte Bay Lastein og hendes familie bor længere end længst ude på landet, så er vi langt fra Udkantsdanmark. I efteråret blev hun færdig med sin ph.d. fra Københavns Universitet. I praksis er den skrevet i hjemmet på Nørre Vittrupvej med brug af den digitale motorvej, som gør det muligt at forske helt ovre i København og tage en ph.d. uden at skulle flytte fra regionen eller fysisk skulle undvære job og familie.

Dyrlæge Dorte Bay Lastein ville ikke have taget sin ph.d., hvis ikke hun havde kunnet gøre det hjemmefra. Det fortæller hun, da hun tager imod med dampende te – sekunderet af både hund og kat i huset, hvor de to sønner for længst er puttet. Nils Lastein er ude at rejse. Men selv om der er mere end almindeligt langt til nærmeste families hjælpende hænder, så har Dorte Bay Lastein styr på det.

”Det kræver noget selvdisciplin at lave en ph.d. langt fra det forskningsmiljø, man er tilknyttet,” siger hun. Og så er et godt forhold til naboerne afgørende. ”Om vinteren er det godt at kende én med en gummiged herude,” smiler hun. Til gængæld ”ko-sitter” dyrlægen af og til på nabogården Rævebakkegården, så den økologiske mælkeproducent Iver Straarup også kan komme en tur i byen.

Dorte Bay Lasteins speciale er at dechifrere de datamængder, der i dag genereres i moderne landbrug med store mængder af dyr som netop Iver Straarups. Hun forsker i årsagerne til, at hele bedrifter bliver syge, og i, hvordan de får det bedre ved at koble data om dyrenes foder, adfærd og for eksempel mælkeudbytte og mælkesammensætning. Det kan hun gøre ude på de lokale gårde og fra den praksis, hvor hun er ansat. Men hun kan også logge sig på fra hjemmet ved vejs ende – takket være en både hurtig og stabil hjemmearbejdsplads.

Ph.d.-studiet lod sig gøre, fordi netforbindelsen tillod hende at arbejde på internettet fra morgen til aften – søge litteratur, information og ikke mindst være i tæt kontakt med sin vejleder og sine medstuderende, så hun trods sit fysiske arbejdssted i Sydjylland kunne fastholde kontakten til sit faglige sparringsnetværk i København.

”Når jeg arbejder med køer i praksis, hvorfor skulle jeg så sidde i København og skrive,” siger Dorte Bay Lastein.
”Uden en ordentlig netforbindelse havde det ikke kunnet lade sig gøre. Så var jeg blevet i det job, jeg var i,” fortsætter hun.

Selv om den digitale infrastruktur i praksis gjorde det muligt at opkvalificere sig på distancen, oplevede Dorte Bay Lastein, at det var svært for det faglige miljø i København at acceptere, at hun ikke fysisk var til stede undervejs. Men hun insisterede på, at den viden, hun fik, og som var målrettet store dyrebesætninger, skulle ud og arbejde der, hvor de kan gøre en praktisk forskel, frem for at blive i København.

”Med mine kompetencer er det oplagt, at jeg bliver den dataknækker, der kan give kvalificerede, databaserede vurderinger, når vi er ude på gårdene,” siger hun.

Køerne malker sig selv

Dorte Bay Lasteins viden gør det bl.a. muligt for mælkeproducenter som Iver Straarup på nabogården at få større udbytte af alle de data, som gårdens nyerhvervede malkerobotter genererer. De to robotter er koblet op på fibernettet og kunne ikke fungere uden en stærk og stabil netforbindelse. Nu gør de det muligt at drive stordrift med 120 køer uden at skulle lægge en masse ekstra mandetimer. For malkerobotterne sørger selv for, at køerne bliver malket de nødvendige 2,6 gange dagligt i sommerhalvåret. Bruget er økologisk, og køerne, der om dagen har adgang til store, grønne græsmarker uden for stalden, kan selv lunte ind i robotten døgnet rundt og blive malket, når de har behov for det. Her får de en omgang foder, mens robotten vasker, skrubber og malker deres yvere. Iver Straarup behøver ikke selv være i stalden.

Ejeren på Rævebakkegård fortæller, at før krisen brød ud, investerede mange af hans kolleger i malkerobotter. Men siden krisen satte en bremse på investeringer i ny teknologi, hyrer mange nu i stedet udenlandsk, billig arbejdskraft til at sørge for malkningen på malkekarruseller, der kræver mere håndkraft, fortæller han. Og det er ifølge Iver Straarup job, som ingen danskere vil tage.

Når Rævebakkegårds malkerobot er færdig, bliver en lang række data registreret for den nymalkede ko – lige fra mængden af mælk til foderets sammensætning. De data kan landbrugskonsulenter langt fra gården ved Brørup logge sig ind på og tjekke, om foderet skal justeres for at sikre optimalt udbytte og kvalitet.

”Malkerobotterne er vores vigtigste maskiner. De kører 24 timer i døgnet,” siger Iver Straarup.
Iver Straarup er afhængig af hyppig kontakt med sin landbrugskonsulent. Kontakten foregår ofte online, og med en timepris på 900 kr. var det en dyr affære med de mange netafbrydelser og -udfald, før fiberen blev gravet ned på Nørre Vittrupvej.

Ude på græsmarken tager to kulsorte og endnu våde kalve deres første, vaklende skridt. Dem skal vi have registreret i Aarhus, bemærker Iver Straarup, der fortæller, at netop registreringen af nye dyr og dyr sendt til slagtning, bliver indberettet over internettet i dag. Ligesom regnskab, momsindberetning og køb og salg af inventar og maskiner på gården foregår på internettet.

”Vi ligger langt fra TDC’s central, og før vi fik fiber, var det mere reglen end undtagelsen, at vi blev smidt af. Vi ligger for langt væk. Skulle vi på nettet, måtte vi konstant starte forfra og prøve flere gange,” siger Iver Straarup.

Iver Straarup overtog Rævebakkegård og de dengang 20 malkekøer fra sin far. Drejer man ad grusvejen til højre inden gården i stedet for til venstre, støder man på forældrenes hus. Begge er i dag i 80’erne, på fibernettet og færdes hjemmevant i både netbank og digitale tv-udbud.

Skepsis over for SE’s store investering

Iver Straarup er en af de 256.000 elforbrugere i Sydjylland, der ejer andelsselskabet SE, som står bag den massive udrulning af fiberkabler i landsdelen. Siden 2006 har SE gennemgravet jorden fra Ringkøbing Fjord i nord til grænsen i syd. Når alle husstande er nået i 2016, vil SE have investeret godt 4,5 milliarder kr. i at få lagt fiberkabler ud.

Den satsning har affødt skepsis på grund af de enorme investeringer, der skulle til. Som Esbjergs borgmester, venstremanden Johnny Søtrup, siger: ”Husk på, det er vestjyder, vi har med at gøre. Man spurgte, om det nu også var nødvendigt, og om investeringerne kunne betale sig. Det begynder de at kunne nu.”

Skepsissen gik bl.a. på, om der nu også var behov for de enorme datamængder, som fibernettet gør det muligt at transportere. En af skeptikerne var Iver Straarup. Med et elforbrug på 135.000 kwh i 2012 synes han i høj grad, det er hans penge, SE investerer i fibernettet.

Efter nogle trange år har SE for andet år i træk sorte tal på bundlinjen, og fibersatsningen har senest givet 102 millioner kr. i kassen til det regnskab, der for 2012 havde et driftsresultat på 400 millioner kr.

Iver Straarup kan i dag hente 65 mbit data ned fra nettet og sende lige så meget retur, og får han behov for mere, kan forbindelsen hurtigt udvides til 100 mbit data begge veje.

Rævebakkegårds storlogrende, lyse labrador følger os ad grusvejen, inden den drejer ind og forsvinder blandt grøftekantens nikkende, gule mælkebøtter. Nede på asfaltvejen møder vi Arlas tankbil, der skal fragte mælken fra Iver Straarups køer til mejeriet i Slagelse.

”Det er på Sjælland, den økologiske mælk bliver købt,” siger Iver Straarup, mens han glæder sig over, at han ikke længere skal vente på, at vognmanden overleverer dagens strimmel med data over kvaliteten på gårdsdagens leverede mælk. De informationer kan han i dag hente direkte fra Arla, så han med det samme kan reagere, hvis der er udsving i dataene.

Fibernet med andelsånd

Ad gammeldags, fysisk infrastruktur kører vi tilbage på den uundgåelige E20 i retning mod Esbjerg. Her tager SE’s adm. direktør, Niels Duedahl, imod iført sikkerhedssko og ditto hjelm i selskabets nye domicil i udkanten af Esbjerg nær nærmeste motorvejsfrakørsel. Her har man bygget, for at det skal være let for talenter fra hele landsdelen – ja, fra hele landet – at komme til SE og arbejde. Mens Niels Duedahl viser rundt i det innovative prestigebyggeri, løfter han sløret for, hvilke lærer der er draget her syv år efter de første spadestik til fiberkablerne i landsdelen.

”Det var en fejl at begynde med landområderne” lyder en lære af SE’s fibersatsning. Prisen er højere dér, hvor der er langt mellem husene, end den er i byerne. I 2010 måtte Niels Duedahl nedskrive værdien af fiberforretningen med et trecifret millionbeløb. Men i dag er det, som pressen og skeptiske andelshavere dømte til at være SE’s smertensbarn, blevet et guldæg med mere end 60.000 kunder og 100 nye, der kommer til hver eneste dag. 

SE’s nye domicil er et innovativt prestigebyggeri, der senere på måneden bliver til Danmarks største erhvervsbyggeri i plusenergi-standard. Det har plads til 420 ansatte, nye iværksætterselskaber og medarbejderfitness. Husets lyse egetræstrappe, der forbinder etagerne, er inspireret af The Grand Staircase på Hogwarts Castle i Harry Potter-filmene, mens væggenes farve matcher Vesterhavets marehalm og blå bølger. Her går lokal og global side om side.

Og netop vigtigheden af lokal forankring er den anden lære, SE har kunnet drage af sit hidtidige fibereventyr. Når dyre fiberinvesteringer skal foretages over et stort areal for kundernes egne penge, er nøglen lokalt ejerskab. SE’s strategi har været at gøre udrulning af fiber til en folkesag i Sydjylland. Jo flere beboere i et lokalområde, der på forhånd siger ja til fiber, jo hurtigere ruller SE gravemaskinerne frem.

”Højhastighedsfibernet er en folkesag i regionen. Det er ikke tilfældigt, at andelsbevægelsen startede her i området. Vi venter ikke på hjælp udefra,” siger Niels Duedahl, nu iført blå futter over sikkerhedsskoene af hensyn til de nye gulvtæpper.

”Vi gør det selv, og vi betaler selv,” fortsætter han og lader blikket glide ud over Harry Potter-trappen og over på den eneste anden bygning i området. Her bor Next Step Citizen, som SE er medejer af. Selskabet drives af Niels Duedahls gamle kollega fra LEGO, Lisbeth Valther, og er sat i verden for at skabe projekter, der kombinerer velfærd og bredbåndsteknologi – for eksempel ved at gøre ældre mere selvhjulpne, når de kan tale med læge og plejepersonale over videokonference og netværke med ligesindede ad samme vej.

”Andelsbevægelsen handler om sammenhold. Fiberprojektet i Syddanmark er også et sammenholdsprojekt,” siger Niels Duedahl.

Men den fysiske udrulning af fiber og borgernes tilslutning har haft afgørende brug for Ildsjæleprogrammet. Og Ildsjæleprogrammet var aldrig blevet en succes, hvis ikke udrulningen af fiber også gav gevinster for borgere og virksomheder i landsdelen.

Energi- og telekoncernens ambition og strategi er efter nogle hårde år med høje investeringer nu blevet en god forretning. I år er selskabets teleforretning større end energiforretningen. En række analyser viser, at investeringer i fibernet er direkte koblet til øget produktivitet, vækst og nye arbejdspladser. Se boks.

Det mener man også, er tilfældet i Sydjylland, selv om hverken regionsrådsformand Carl Holst eller borgmester Johnny Søtrup tør sætte tal på, præcis hvor meget vækst eller hvor mange arbejdspladser fibernettet foreløbig har kastet af sig. Men rundt om skyder nye virksomheder op i de mest øde egne af landsdelen, siger de. Virksomheder, der kun kan ligge, hvor de gør, fordi de har adgang til resten af verden via fibernettet.

Fra udkant til forkant

Fiberkabler er en vej ud af den udkantstilstand, som har udfordret store dele af Sydjylland. Antallet af danskere, der bor uden for regionens større byer, falder i samtlige landsdelens 12 kommuner. Indbyggerne søger fra landdistrikterne ind mod byerne, og det er især kommunerne på østkysten som Horsens, Vejle og Kolding, der trækker folk til, samt Billund, Esbjerg, Vejen og Sønderborg. Andelen af ledige er steget i landsdelen fra 2,7 pct. i 2007 til 5,6 pct. i 2012.

”Nu kan man bo billigt her i regionen, arbejde i Allerød og studere i England. Hvis størrelsen på netforbindelsen er stor nok, bliver en lille landsby attraktiv,” siger Niels Duedahl og fortsætter:

”Bredbåndsforbindelse er en forudsætning for, at nogen gider komme her og bo, og for, at vi kan tiltrække og fastholde arbejdspladser og udvikle området.”

En af de ildsjæle, der har været med til at trække fibernettet til sit lokalområde, finder man igen langt fra landsdelens motorvej, derude hvor trafikken må følge de langsomme småveje. I landsbyen Jels ved Rødding bor Michael Petersen, der har stiftet virksomheden Pro-Plan Interaktiv med adresse lige over for Spar i Jels.

Jels ligger omkranset af landevejene Haderslevvej og Koldingvej og Pro-Plan Interaktiv finder man kun ad stille villaveje med bump og fartbegrænsninger. Pro-Plan Interaktiv er nok placeret i Jels, men virksomheden har kunder i hele Danmark og ansatte i både Letland og Indien.

Trafikken uden for Pro-Plan Interaktiv begrænser sig til en enkelt pensionist, der trisser hen til Spar. Og indenfor er underetagen hos Pro-Plan Interaktiv lige så stille som vejen udenfor. Et stort billardbord og to ufo-lignende apparater antyder, at her i huset arbejder der flere mænd end kvinder. De to ufoer er fotodroner, der helt ned i en meters højde kan fotografere de liebhaverejendomme, som det er Michael Petersens speciale at fotografere for ejendomsmæglerbranchen. Pro-Plan Interaktiv kunne med Michael Petersens egne ord ligge hvor som helst, hvor bredbåndsforbindelsen er stor nok. Nu ligger virksomheden i Jels, fordi det er stifterens hjemby. For selv om han har været ude i verden, valgte han at etablere sig i Jels, hvor hans søn kan gå ad en stille og tryg vej til den lokale skole, samtidig med at Michael Petersen kan drive en højteknologisk virksomhed.

Indien, Letland og Jels

Pro-Plan Interaktiv startede med, at Michael Petersen modtog ejendomsmæglernes bestillinger på fax. Ordrerne sendte han retur med brev. Senere foregik korrespondancen over mail via et 56K-modem fra TDC. I dag hedder Pro-Plan Interaktivs linje 65/65 mbit. Det betyder, at Michael Petersens fotografer kan sende billeder ind digitalt, som igen kan hentes direkte af kollegerne i Bangalore, der giver dem aftenbelysning, vand i spabadet og ild i pejsen, inden de bliver sendt videre til afdelingen i Letland. Pro-Plan Interaktiv har 10 ansatte i Danmark, 13 i Indien og 7 i Letland.

Hele Pro-Plan Interaktivs forretning kører digitalt, uden at Michael Petersens danske ansatte behøver at være inde over processerne. De kan i stedet koncentrere sig om at tage gode billeder eller om at udvikle nye programmer, der fremtidssikrer, at Pro-Plan Interaktiv forbliver i front på nye teknologiske løsninger til ejendomsmæglerbranchen.

I dag håndterer Pro-Plan Interaktiv godt 5.500 billeder om ugen. Med dronerne kan huskøbere komme med på en 360-graders rundvisning fra alle vinkler og højder på den udvalgte ejendom.

Fremtiden for branchen bliver 3D, lyder buddet fra Michael Petersen. Men uanset teknologien bliver Pro-Plan Interaktiv ved at lægge arbejde i udlandet. For det er forudsætningen for at bevare arbejdspladserne i Jels. Kun fotograferne vil stadig blive ansat herhjemme.

”Letland bliver vinderne. De er både bedre uddannede og billigere, end vi er herhjemme. Det er dyrt at have danske medarbejdere, og for os er det ligegyldigt, hvor i verden vores folk sidder,” siger Michael Petersen.
Men han har også svært ved at få kvalificerede folk til Jels. Og endnu sværere ved at få elever, selv om der er offentlig transport til både Vejen og Kolding.

”Vi er vokset uden at ansætte folk herhjemme. Det kommer vi nok til at fortsætte med, fordi vi ikke kan finde kompetencerne i lokalområdet,” siger drone-ejeren i Jels.

En lærer underviser på tre skoler

Men teknologien kan i hvert fald give den udfordrede region et uddannelsesløft. Man kan tage en ph.d. på et fjernt universitet, eller man kan bringe den nyeste viden direkte ind i klasselokalerne, som de gør i Varde Kommune. Landets femtestørste kommune målt på areal er kendetegnet ved små landsbyer og mange lokalsamfund, der kæmper med truslen om skolelukninger, fordi der bliver færre elever i kommuneskolerne, og det er svært at trække kompetente lærerkræfter ud i kommunens lokalsamfund.

En lille halv times kørsel fra Varde ligger de tre småbyer Ansager, Næsbjerg og Tistrup. Her har eleverne adgang til kompetente folk fra Novozymes i Bagsværd og Innovation Lab i Aarhus, når eleverne har fokus på innovation i international sammenhæng. Og lærerne er i stand til at bevare et stærkt fagligt miljø, selv om der måske kun er én fysiklærer og én historielærer på hver skole.

Det skyldes alt sammen fænomenet telepresence – eller videokonference, som teknologien også hedder på dansk. ”Få mere ud af mindre, uanset hvilken branche du er i,” lover Cisco, der leverer udstyret til telepresence.

I det nuværende skoleår er det de tre skolers 7.-klasser, der bliver undervist ved hjælp af iPads og telepresence. Det betyder i praksis, at når eleverne i Ansager har fysik, så er eleverne i Næsbjerg og Tistrup med på distancen. Én lærer underviser alle 7.-klasserne på de tre skoler på samme tid.

Den form for videokommunikation kan kun lade sig gøre på grund af gode netforbindelser, hvor båndbredden for data ud af skolerne er lige så høj som den, der kan hentes ind.

”Fibernettet er nutidens infrastruktur. Uanset om du er i Ansager, Næsbjerg eller Tistrup, så skal du have adgang til hele verden. Vi har fået mulighed for at trække hele verden ind i klasselokalet i Ansager,” siger Bjarne Lund Christensen, der er viceskoleinspektør på Ansager Skole og projektleder på Varde Kommunes telepresence-projekt. I dag modtager 140 elever en del af deres undervisning ved hjælp af telepresence, og 30 medarbejdere er involveret.

Teknologien kan bruges med få timers instruktion, fortæller Bjarne Lund Christensen. Til gengæld udfordrer det måden at tænke læring og undervisning på, og der er stadig et stort gab i forhold til at klæde lærerne på til at udnytte mulighederne i den nye teknologi.

”Et klassisk eksempel på sådan en udfordring er, at man ikke kan uddele fotokopier over telepresence. Der er behov for at se muligheder og tænke undervisning på helt nye måder,” siger Bjarne Lund Christensen.

For langt ude for TDC

Varde-kanten er ikke begunstiget af motorvej. Turen fra Ansager rundt om Varde til Billum mod vest går ad små landeveje. I Billum bor den tidligere Rambøll-ingeniør Henning Kirkegaard, som i 1994 stiftede og nu er direktør for Dansk Scanning. Selskabet er tre gange kåret til gazellevirksomhed, en gang til Entrepreneur Of The Year, og den beskæftiger i dag 70 ansatte, primært i produktionen. Ud over produktionsarbejdspladser har Henning Kirkegaard skabt udviklingsjob for en lille håndfuld medarbejdere i Minsk i Hviderusland og i Esbjerg.

Men vejen til vækst for iværksætteren i Billum skulle omkring et par livstruende udfordringer, før selskabet kunne ekspedere sine kunders ordrer.

Efter få år fik firmaet de første ordrer fra danske kommuner om at scanne byggesagsarkiver og derefter hoste den nye digitaliserede udgave. Scanningen kunne firmaet godt klare med den gamle TDC-forbindelse i Billum. Men det krævede mere båndbredde at hoste, end TDC ville levere. Og lige meget hjalp det, at Vardes borgmester varmt talte lokalvirksomhedens sag over for TDC og mødte personligt op i virksomheden til en snak med den tidligere eneudbyder af internetforbindelser. Billum lå det forkerte sted i landet – hvor TDC ikke ville levere fibernet – så med afslag fra TDC gik Henning Kirkegaard i stedet til SE. De fik ifølge Henning Kirkegaard gravet fiber ned til Dansk Scanning i Billum på rekordtid, sådan at ordrerne fra kommunerne kunne ekspederes, og Dansk Scanning kunne vokse og udvikles for forretning.

Med den gamle forbindelse ville der ikke have været en virksomhed i dag, lyder konstateringen fra Henning Kirkegaard.

”Vi skabte 17-20 arbejdspladser udelukkende på grund af fiberadgangen,” fortæller han.
Dansk Scanning har i dag adresse i Esbjerg, men virksomhedens backup-servicecenter har stadig sine servere i Billum. De transporterer dagligt data i gigabitstørrelsen.”

Vi scanner i dag op til et ton papir om ugen og producerer to terabyte data i døgnet, som skal transporteres og backes up hver dag. Det gør vi 250 dage om året,” fortæller Henning Kirkegaard.

Siden fibernettet kom på plads, er det kun gået fremad. Selskabet har i dag digitaliseret byggearkiver på halvdelen af de danske boliger. Hertil kommer en række norske kommuners byggesager, 80.000 km vej for Kort & Matrikelstyrelsen, digitalisering af et teknisk arkiv for europæiske jernbaner, digitalisering af EU’s centralarkiv og dokumenter for en række af landets største selskaber. I dag har Dansk Scanning 2 petabyte data liggende.

”Vi bliver vurderet på hastigheden. Det kan ikke hjælpe, at vi sidder på en langsom linje, så bliver vi simpelthen ikke inviteret med på de store projektudbud. Det svarer til, at du som bilhandler sender din kunde ud på en grusvej for at teste din nye, lækre Audi,” siger Henning Kirkegaard, mens han viser rundt bag hallen, hvor de 55 produktionsfolk er i gang ved scanningsmaskiner i alle størrelser.

95 pct. af virksomhedens areal står pakket fra gulv til loft med flyttekasser fulde af papirdokumenter. Det er originalmateriale, der i dag ligger digitalt, men som ejerne endnu ikke tør sende til makulering. Kun en lille betonvæg skiller den gamle verdens fysiske papirer fra den nye, hvor der hver uge bliver scannet endnu et nyt ton papir.

En højteknologisk produktionsarbejdsplads, der kræver store investeringer for at forblive konkurrencedygtig, fortæller stifteren. De sidste to år har Henning Kirkegaard øget produktiviteten med 25 pct. gennem investeringer i ny teknologi. Fibernettet er den livsnerve, der driver forretningen.

”Vi har kun været nede kortvarigt én eneste gang de sidste mange år, hvor en entreprenør gravede et hovedkabel over til hele bydelen. Men nedetid for os er også som at slukke for respiratoren,” konstaterer Henning Kirkegaard. 

Få kilometer derfra fortsætter SE med at grave ud til fiberkablerne til de 100.000 forbrugere, som endnu ikke har adgang til de lynhurtige forbindelser. Delmålet er 25.000 husstande om året. Indtil alle kan komme på i 2016, er SE’s kapital bundet op på at løse den regionale opgave. Men derefter står det ambitiøse selskab i Udkantsdanmark klar til at komme resten af landet til hjælp.

”Efter 2016 har vi et frit cash flow på over 1 milliard kr. om året. De penge skal ud at arbejde i resten af Danmark. Vi er jo ved at udvikle os til et digitalt uland. Vi har et medansvar for, at det ikke sker,” siger SE’s adm. direktør, Niels Duedahl.

[graph title="Fra udkant til forkant" caption=" " align="center" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/cd139-mak_fibernetkommunekort_0.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/b0819-mak_fibernetkommunekort_0.png" text="Sydjylland er EU´s mest fibertætte region. Endnu har de kraftige forbindelser ikke kunnet stoppe udvandringen fra regionen."]Kilde: Beskæftigelsesregion Syddanmark, Region Syddanmark og Mandag Morgen. [/graph]