De syv største risici for erhvervslivet i 2014

Virksomhedsejerne kommer ikke til at ligge vågne over usikre markeder, men må i stedet forholde sig til syv geopolitiske udfordringer. Det vurderer konsulenthuset Eurasia Group i sit bud på de største politiske risici for erhvervslivet i det kommende år. Rapporten bygger på kvalitative analyser og vurderinger, foretaget af husets mere end 100 analytikere og et 500 mand stort netværk af samfundsforskere og politiske iagttagere fra 90 lande verden over.

1: Man kan ikke længere regne med storebror Amerika

USA fortsætter med at lukke sig om sig selv og blande sig mindre i verdenssamfundets anliggender. Det giver plads til Kina og Rusland, og stærke økonomier i både Europa, Asien og Mellemøsten bliver nødt til at genoverveje, hvilke stormagter de vil satse på økonomisk og diplomatisk. Opbruddene vil ryste de vestlige finans-, forretnings- og sikkerhedsstandarder, der indtil nu har domineret verdenshandlen. En række alternativer opstår, og det globale marked bliver mere åbent, men også mere fragmenteret og sværere at navigere i.

2: Vækstmarkederne skal til valg

I seks af verdens største vækstøkonomier – Brasilien, Columbia, Indien, Indonesien, Sydafrika og Tyrkiet – skal vælgerne til stemmeurnerne i 2014. I takt med at middelklassen vokser og vækstraterne flader ud, stiger usikkerheden om valgenes udfald. Stadig voksende mindretal i alle landene ser ikke længere de nuværende magthavere som garanter for velstand og vækst i fremtiden. Derfor vil politikerne gribe til populistiske valgløfter for at bevare magten og bremse ellers planlagte og nødvendige reformer af pensionssystemer, arbejdsmarkeder og skattesystemer. I hvert fald indtil efter valgene. Det vil skabe usikkerhed om landenes politiske kurs det næste år.

3: Kinas farefulde reformfærd

Ledelsen i Kinas kommunistparti planlægger flere store reformer det kommende år. Den vil forsøge at stabilisere økonomien ved hårdere regulering af finanssektoren. Det kan få risikovilligheden til at falde og gøre det sværere at rejse kapital for iværksættere og mellemstore virksomheder i vækst. Også Kinas investeringer i udlandet kan blive ramt. Kinas industri vil møde hårde miljøkrav udløst af stigende pres fra befolkningen om at håndtere landets omfattende forurening. Det er alt sammen med til at skabe usikkerhed i landet, hvor flere store virksomheder uundgåeligt vil lukke eller skære kraftigt ned – med arbejdsløshed og social uro til følge. For at dæmpe gemytterne oven på reformerne, er det sandsynligt, at styret vil rette opmærksomheden mod udefrakommende farer og udenrigspolitiske problemer. Det kan skabe regional ustabilitet og fjendskab mod især vestlige interesser i landet.

4: Oliestaterne konkurrerer sig ihjel

De seneste års udviklinger af alternative energiformer har gjort verdens økonomier mindre afhængige af olie. Men Vestens sanktioner mod Iran og det arabiske forår i Nordafrika og Mellemøsten har holdt priserne forholdsvis højt og stabilt. I 2014 kommer lande som Irak, Libyen og Tunesien til at udvinde mere og mere olie, og den øgede konkurrence presser prisen ned. Det går hårdt ud over lande, der er afhængige af deres olieproduktion. De 12 OPEC-lande bliver hårdest ramt, og slagene mod deres økonomier kan skabe intern og regional uro, der kan påvirke investeringsklimaerne i landene.

5: Al-Qaeda truer markeder i Mellemøsten

Mellemøstens spirende demokratier er kollapset, og Al-Qaeda og andre islamistiske grupper får fodfæste overalt i Mellemøsten og Nordafrika. Borgerkrigen i Syrien, urolighederne i Egypten og ustabiliteten i Libyen og Irak er alt sammen med til at puste til ekstremisternes bål. De vil mobilisere deres medlemmer omkring hadet til Vesten, først og fremmest USA, men også Europa. Risikoen for angreb mod vestlige virksomheder og interesser i Mellemøsten og Nordafrika stiger i 2014, og det bliver stadig sværere at finde lokale samarbejdspartnere og investorer i det anspændte politiske klima.

6: Stater og få nøglevirksomheder tager magten på nettet

Selv om internettet ikke kan kontrolleres, har nationalstaterne tænkt sig at prøve. De vil have mere kontrol med nationens og erhvervslivets interesser og rettigheder på nettet, ligesom de vil kunne beskytte og overvåge deres borgere. Derfor involverer de sig dybt i indsamling, salg og køb af data, og for at kunne gøre det, allierer de sig med de store, globale virksomheder, der sidder på dataene. Samarbejdet vil gøre det svært for nye virksomheder at trænge ind på datamarkedet, mens de dominerende aktører får stadig mere magt. Da mere handel samtidig rykker over på nettet, og data bliver en stadig større del af virksomheders salgs- og marketingsstrategier, bliver flere virksomheder afhængige af ganske få gatekeepere.

7: Putin vakler, Rusland ryster

Vladimir Putin sidder stadig tungt på magten i Rusland, men han mister folkelig opbakning. Præsidenten forsøger at holde distancen ved at rage mere magt til sig. Han har udvidet landets udtalt politiske højesterets beføjelser og indledt en række kritiserede skatteefterforskninger mod modstanderes virksomheder. Putin har også indsat sine nære allierede på ledende poster i landets største mediehuse. Det anspændte forhold til Europa og USA, for ikke at tale om et Kina i fremmarch, har samtidig fået ham til at skærpe sin udenrigspolitiske retorik. Putins egenrådige og rådvilde fremfærd tegner et billede af et ustabilt Rusland i 2014.

Kilde: ”Top risks 2014”, Eurasia Group, januar 2014.

Forrige artikel Vaskeridirektørens vækstopskrift er bæredygtig Næste artikel Vestager: Velfærdssamfundet er ikke et udvidet ISS

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Betal din skat, og ryg din hash

Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.