Danmarks socialdemokratiske statsminister, Helle Thorning-Schmidt, kan regne en af verdens mest magtfulde politikere, Tysklands konservative kansler, Angela Merkel, blandt sine personlige støtter i bestræbelserne på at blive genvalgt. Thorning kopierer nu aktivt den procesorienterede ledelsesstil, der har gjort Merkel så respekteret i Tyskland, i resten af Europa og på den globale scene, hvor hun spiller en stadig mere central rolle som ligeværdig partner for USA’s præsident Barack Obama.

Selvom Thorning ikke tilnærmelsesvis matcher Merkels dybe detailkendskab og strategiske ledelseskompetencer i forhold til de verserende sager på den europæiske politiske dagsorden, har den danske statsminister formået at bringe sig selv i en fordelagtig position i forhold til den tyske kansler.

Den konservative Merkel, der i næste uge kommer på sit første officielle besøg i Danmark, ser nemlig socialdemokraten Thorning-Schmidt som et væsentligt aktiv i bestræbelserne på at bygge de broer på tværs af landegrænser, partiskel og regionale hensyn, som er en forudsætning for, at Merkel kan lykkes med det projekt, der efter hendes eget udsagn formentlig først vil stå klart for historikerne om 15-20 år: Skabelsen af en ægte og solidarisk politisk union i Europa omkring den fælles valuta, euroen.

I analysen ”How Europe’s Political Leaders Made Sense of the Euro Crisis: The Influence of Pressure and Personality” konstaterer Van Esch, at Angela Merkel både i kraft af personlige karakteristika og i kraft af Tysklands økonomiske styrke har været i stand til at lede EU igennem krisen på en sådan måde, at befolkningerne i både Tyskland og resten af Europa i dag har endnu større tillid til hende. Se figur 2.

”Merkel leverede rigtig godt under eurokrisen, fordi hun på den ene side adresserede tyskernes bekymringer for at skulle betale hele regningen, og på den anden side slækkede en smule på den stramme, tyske økonomiske tænkning, som hun selv er rundet af, og som stikker meget dybt i Tyskland,” siger Femke Van Esch, der bygger sin analyse på elementer fra metoden Leadership Trait Analysis.

Her analyserer man blandt andet politiske lederes kognitive kompetencer, selvtillid, magtfokusering og tro på evnen til selv at kunne kontrollere begivenhedernes gang. Ifølge Van Esch er Merkel en stærk og resultatorienteret leder, fordi hun har betydelige kognitive kompetencer, stor selvtillid og lav magtfokusering. Samtidig drog hun under eurokrisen stor fordel af, at Tysklands økonomi ikke var truet i samme grad som eksempelvis Frankrigs og Spaniens, hvor de daværende ledere, den konservative Nicolas Sarkozy og socialisten José Luis Zapatéro, da også mistede magten.

”Jeg har ikke analyseret Helle Thorning-Schmidt endnu. Men det er givet, at hun i dag drager fordel af, at Danmarks økonomi trods krisen ikke var truet i nær samme grad som i en række andre eurolande. Nu hvor økonomien er i bedring, og hun har haft magten i godt tre år, kan hun sige ligesom Merkel: ”Jeg har ledet jer gennem krisen. Det kan godt være, at det var hårdt, men det virkede.” Det er et meget magtfuldt budskab i en valgkamp,” siger Femke Van Esch.

Hun beskriver Angela Merkel som en procesorienteret – på engelsk transactional – leder, hvilket står i modsætning til mere visionære – såkaldt transformational – ledere.

Van Esch påpeger samtidig, at Merkel har været vældig dygtig til at tackle de særlige udfordringer, som fremtrædende kvindelige politiske ledere står med.

”Godt lederskab relateres ofte til det, man kalder typisk mandlige egenskaber: beslutsomhed, rationalitet og sågar en smule aggressivitet. Men hvis kvinder påtager sig denne ledelsesstil, bliver de hurtigt kritiseret for at være kolde, overambitiøse eller ligefrem hekse. Kvinder skal både tage initiativ og være beslutsomme – og samtidig feminine og kvindelige. Merkel, der ofte kaldes ”Mutti”, har fundet en måde at spille begge roller på – både den kontante og den bløde – som passer rigtig godt til den tyske kultur,” siger hun.

En arbejdsdag i København

Programmet for Angela Merkels besøg i København 28. april ligger endnu ikke helt fast, men det bliver ifølge kilder i regeringen planlagt som en effektiv arbejdsdag i København uden større ceremoni og falbelader. Merkel skal ikke møde andre politikere end Thorning, og der bliver ikke udskrevet valg i Danmark, før besøget er veloverstået.

Besøget indebærer naturligvis de foto- og interviewmuligheder, der på trods af påstanden om besøgets status som business as usual vil være Thornings vigtigste udbytte af besøget på kort sigt.

At både Thorning som politiker og Danmark som land vil kunne opregne betydelige fordele ved at få kanslerens opmærksomhed på emner som Femern-forbindelsen, EU’s energiunion og nordisk sikkerhedspolitisk samarbejde over for det aggressive Rusland er der dog ingen tvivl om. Men når det gælder det partitaktiske spil i den prævalgkampsfase, det politiske Danmark befinder sig i, er det billederne med og det politiske ridderslag fra Merkel, der vejer tungest for Thorning.

Selvom Tysklands 60-årige, diskret klædte kansler og Danmarks 48-årige, mere visuelt opsigtsvækkende statsminister umiddelbart synes meget forskellige, skal man ikke tage fejl af forholdet mellem de to. Det er ifølge Mandag Morgens kilder præget af personlig sympati og respekt.

Ikke et tilfældigt besøg

Ifølge Stefan Kornelius bruger Merkel og hendes medarbejdere i Bundeskanzleramt, som det tyske statsministerium kaldes, kanslerens hyppige besøg i europæiske nabolande politisk.

”Det er ikke tilfældigt, at Merkel besøger Thorning så tæt på et valg. Hun besøgte også David Cameron (Storbritanniens premierminister, red.) i januar, mens hun ved valget i Frankrig i 2012 på det nærmeste førte valgkamp for Nicolas Sarkozy (den konservative præsident, der tabte til den socialistiske udfordrer Hollande, red.) Det har man siden fortrudt,” siger Stefan Kornelius, der samtidig forklarer, at Angela Merkel har udviklet sig betydeligt som leder i de 15 år, hun har været formand for CDU.

 ”I begyndelsen var hun meget optaget af reformer. Skattesystemet og andre vigtige områder skulle reformeres, og Merkel fremførte mange ganske radikale ideer. Men det brød vælgerne sig ikke om. De kunne ikke forstå alle de komplekse sager. Derfor har hun lagt stilen om. Nu går hun ikke så meget i detaljer, når hun taler offentligt. Det handler mere om at sende budskaber om stabilitet og tryghed,” siger Kornelius og filosoferer over, hvorfor tiden synes at være mere til pragmatiske konsensusledere end til visionære politikere.

”Det handler vel om, at vores demokratiske systemer er blevet så komplicerede og sammenvævede. At regeringschefen skal forholde sig både til det nationale niveau, til regionerne og til globaliseringen. Der er så mange lag af governance, at det ikke er til at forklare,” siger Kornelius.

Filosoffen og taleskriveren Luuk Van Middellaar ser også en betydelig ledelsesmæssig udfordring for de europæiske regeringschefer, der skal bygge bro mellem den europæiske virkelighed, som de selv oplever meget nærværende og vigtig, når de sidder sammen med deres europæiske kolleger i Bruxelles, og så deres borgere og sågar nationale parlamenter, som oplever alt dette som værende meget langt væk.

”Statsministrene skal skræve over den afgrund, der er mellem den europæiske sfære og den nationale sfære. Det er nærmest den definerende feature i europæisk politik. De føler de politiske begrænsninger på den ene side, og samtidig skal de forholde sig til, at man nationalt har en oplevelse af, at man ikke vil opgive de måder, man plejer at gøre tingene på,” siger Van Middellaar og tilføjer:

”I Bruxelles har det i mange år været en talemåde, at EU skulle tættere på borgerne. Det er så sket nu, men problemet er, at borgerne ikke bryder sig om det.”

Ifølge Van Middellaar har Angela Merkel været den dygtigste blandt de europæiske ledere til at inddrage den nationale offentlige opinion i de kollektive beslutninger, som det har været nødvendigt at træffe.

”Man bør ikke glemme, at Merkel har givet tyske indrømmelser, og at hun har talt tydeligt til sine landsmænd om, hvad det kræver af et land at tilhøre EU,” siger han.

Partifælle kostede Thorning topjob

Selvom Helle Thorning-Schmidt er socialdemokrat, og Angela Merkel er konservativ, er de to kvindelige regeringschefer så tætte allierede, at Thorning slet ikke havde været statsminister i Danmark i dag, hvis det havde stået til Merkel. Thorning var nemlig ifølge Stefan Kornelius kanslerens personlige favorit til posten som formand for Det Europæiske Råd, som sidste sommer endte med at gå til Merkels konservative, polske partifælle Donald Tusk.

Men Merkel kunne som konservativ ikke åbent bringe den socialdemokratiske, danske statsminister på banen. Det var derimod op til nestoren i kredsen af socialdemokratiske stats- og regeringschefer i Europa, Frankrigs præsident, François Hollande, at bringe Thorning i spil til præsidentposten, som hun havde fået, hvis han havde gjort det.

Men Frankrigs præsident fravalgte den danske socialdemokrat, formentlig fordi hun i politisk økonomisk forstand til forveksling ligner Tysklands konservative kansler. Og fordi Hollande så samtidig kunne please Italiens socialdemokratiske leder, Matteo Renzi, som han gerne vil stå sig godt med i den fælles armlægning med Merkel. Derfor fik EU en ung, italiensk socialdemokrat som udenrigsminister i Federica Mogherine, i stedet for en lidt ældre, socialdemokratisk præsident.

Hvis det går, som Merkel foretrækker i 2015, har Danmark så til gengæld en socialdemokratisk statsminister i de næste fire år.