Tørnæs: Danske selskaber skal give migranter nyt håb
Jens Reiermann
Velfærdsredaktør
Torben K. Andersen
Politisk redaktørStort set hver dag kan medierne fortælle nye gruopvækkende historier om migranter i segnefærdige gummibåde med kurs mod Europa. Krisen kan dog aldrig nogensinde løses ved bare at lukke de nationale grænser og styrke kystbevogtningen i Middelhavet, advarede flere af landets største udviklings- og nødhjælpsorganisationer samt førende forskere i seneste udgave af Mandag Morgen.
De opfordrede Danmark og de andre EU-lande til at nytænke alt – lige fra udviklingsbistand over samarbejdsaftaler med migrantlandene til skatteaftaler, remitter og fiskeripolitik. I dette interview svarer udviklingsminister Ulla Tørnæs på eksperternes kritik og kommer med bud på regeringens løsninger.
Danske selskaber skal langt mere på banen for at bekæmpe den stigende strøm af migranter, som sætter livet på spil over Middelhavet for at komme til Europa.
Opfordringen kommer fra udviklingsminister Ulla Tørnæs (V).
”Investeringer i infrastruktur er forudsætningen for at skabe vækst i Afrika. Vi ved udmærket godt, at vi ikke løser opgaven alene med udviklingsbistand og dermed offentlige midler. Der skal mere til. Derfor skal den private sektor spille en større og større rolle,” siger Ulla Tørnæs i et interview med Mandag Morgen.
Hun fremhæver en ny investeringsfond som et eksempel på, hvordan danske selskaber kan bidrage til at skabe vækst i afrikanske lande og dermed tænde håbet hos millioner af unge om en bedre fremtid.
Den nye fond er stiftet af mastodonten A.P. Møller Holding sammen med tre store pensionsselskaber med milliarder af kroner i ryggen – PKA, Pension Danmark og Lægernes Pension. Fonden skal primært investere i infrastruktur i 10 afrikanske lande som f.eks. Senegal, Nigeria og Elfenbenskysten, hvorfra en meget stor del af migranterne i gummibådene på Middelhavet kommer fra.
Fonden vil skyde penge i energi, jernbaner, veje og lufthavne. Den får i første omgang en kapital på omkring 3,5 mia. kr. men kan senere nå op på 7 mia. kr.
”Det er et fantastisk initiativ. Det er flot, og jeg ser rigtig gerne mere af den slags,” siger den danske udviklingsminister.
Hun ønsker at inddrage virksomheder, fonde, investorer samt arbejdsmarkeds- og erhvervsorganisationer som partnere. Fokus skal væk fra klassisk bistand til investeringer og partnerskaber. Der skal også sættes ind mod den massive befolkningstilvækst i Afrika de kommende år med fokus på bl.a. kvinders ret til at bestemme over egen krop og øget adgang til prævention.
Ingen nemme løsninger
Ulla Tørnæs erkender dog, at det er op ad bakke.
”Der finde ingen nemme løsninger. Så havde vi jo afskaffet fattigdommen for årtier siden. Man kan ikke fortænke den unge afrikaner i at søge derhen, hvor han tror, at mulighederne er bedst. Så det er komplekst, og det er forskellige initiativer, som skal sættes i værk,” siger ministeren.
Den nye danske fond er kun en lilleput i forhold til Kina, som har givet Europa og USA baghjul og nu er Afrikas suverænt vigtigste økonomiske partner. Bare sidste år investerede Kina 21 mia. dollars i Afrika i jernbaner, broer og anden infrastruktur – eller hele syv gange så meget som den næststørste investor, Frankrig.
Samtidig ligger der en astronomisk regning og venter på at blive betalt, hvis FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling skal indfries. FN har beregnet, at det vil kræve øgede globale investeringer for mellem 1,9 og 3,1 mia. dollars hvert eneste år frem mod 2030.
”Det er så astronomiske beløb, at det siger selv, at det kan vi ikke løfte med skattefinansieret udviklingsbistand. Da jeg var udviklingsminister fra 2005 til 2010, var vores udgangspunkt, hvad verdens rigeste lande kunne gøre for de fattigste lande. Nu er omdrejningspunktet partnerskaber. Hvordan kan vi f.eks. bruge vores udviklingsbistand i højere grad som katalysator for investeringer,” siger Ulla Tørnæs.
Gearer skattekronerne
Hun fremhæver Investeringsfonden for Udviklingslandene, IFU, der rådgiver og stiller risikovillig kapital til rådighed for virksomheder, der ønsker at gøre forretning i bl.a. afrikanske udviklingslande. IFU har siden fødslen for 50 år siden i samarbejde med danske virksomheder investeret i mere end 1.200 selskaber i over 100 lande. De samlede investeringer løber op i 173 mia. kr. og heraf har IFU bidraget med 19 mia. kr.
”Det nye er, at vi bruger IFU langt mere offensivt til at geare skattekronerne, så vi får mulighed for at investere endnu mere,” siger Ulla Tørnæs.
Det nyeste skud på stammen er den nye Verdensmålsfond, som hun fik godkendt i regeringen lige før sommerferien, og som hun nu arbejder på, at pensionsselskaberne bliver en del af. Målet er at få et kapitalgrundlag på 5-6 mia. kr. og en ambition om at mobilisere 30 mia. kr. yderligere i form af investeringer.
”Vi forhandler for øjeblikket med pensionskasser og andre institutionelle investorer. Pointen er, at udviklingsbistanden bliver gearet til at nå endnu mere,” siger Ulla Tørnæs.
Den tyske regering har tidligere i år lanceret en Marshallplan for Afrika, hvor fokus skal flyttes væk fra bistand og donor-modtager-mentalitet til fordel for bl.a. partnerskaber, investeringer i landenes private sektorer og at forbedre afrikanske virksomheders adgang til EU’s indre marked. Hvad synes du om det udspil?
”Det flugter rigtig fint med det, vi faktisk gør, og den måde, som vi tænker vores udviklingssamarbejde på. Jeg har ikke noget imod at kalde vores udviklingshjælp for Marshall-hjælp. Staten kan gøre noget, men gennem partnerskaber med den private sektor og med civilsamfundsorganisationer kan vi gøre endnu mere. Det er lige præcis dét, der er kernen i vores nye strategi og omdrejningspunkt for verdensmålene,” siger Tørnæs.
Men siden 2009 er den andel af dansk udviklingsbistand, som bruges i Danmark til at modtage flygtninge, steget fra 3 pct. til omkring 18 pct., samtidig med at bistandsniveauet er faldet. Det bidrager da mildest talt ikke til at bekæmpe migrationen fra Afrika?
”Det er jeg fuldstændig enig i. Jeg ville da også langt hellere bruge de milliarder af kroner i Afrika til at skabe udvikling og bidrage til at skabe job for de millioner af unge mennesker, som ikke har håb om en fremtid der, hvor de er, fordi der ikke er jobmuligheder, end at bruge dem på flygtningecentre i Danmark. Det er også derfor, at vi har kunnet tilbageføre midler fra præ-asyludgifter, fordi det netop er lykkedes for os at nedbringe omkostningerne, da vores stramninger af udlændingepolitikken har virket, så tilstrømningen er begrænset.”
Fokus på kvinders rettigheder
Det haster med at finde nye løsninger til at bekæmpe strømmen af migranter fra Afrika. Hvor der i dag er omkring 1 milliard indbyggere i Afrika, vil antallet være eksploderet til 2,5 milliarder allerede om 30 år. Til sammenligning vil antallet af europæere stort set være uændret.
Derfor vil Ulla Tørnæs have ekstra stort fokus på den massive befolkningsvækst.
”Noget af det, jeg kommer til at beskæftige mig endnu mere med, end da jeg var udviklingsminister frem til 2010, er befolkningstilvæksten. Får vi 100 børn i skole, er det jo godt. Men hvis der står 150 børn, som ikke kommer i skole pga. den stigende vækst i befolkningen, har vi ikke nået noget fremskridt.”
Befolkningstilvæksten handler i Ulla Tørnæs’ optik især om kvinder, kvinders rettigheder og kvinders ret til at bestemme over sin egen krop.
”Retten til at bestemme, hvor mange børn man sætter i verden, har kvinder i udviklingslandene desværre ikke. 250 millioner kvinder globalt set har ikke adgang til den prævention, som de ønsker. Det arbejder vi ihærdigt for. Det handler om uddannelse af pigerne og at sikre, at de kommer i skole. Og selv om de starter i skolen, oplever vi stadigvæk, at når de kommer til det, som svarer til 5. og 6. klasse i Danmark, er der en overvægt af drenge. Pigerne er forsvundet. De er hjemme for at hjælpe moderen i husholdningen, eller de er blevet giftet bort.”
”Det er fortsat tabu rigtig mange steder at tale om beskyttelse mod graviditet. Det kan man ikke ændre alene gennem udviklingsbistand, men udviklingsbistand er en vigtig faktor. For gennem bistand kan vi bidrage til, at der er et skoletilbud og sikre viden om, hvordan man undgår graviditet,” siger Ulla Tørnæs.
Skatteaftaler er ikke snyd
Hvert år sender afrikanske migranter et stigende milliardbeløb tilbage til familien i deres hjemlande. Bare i et land som Gambia udgør remitter nu næsten 20 pct. af landets BNP. Eksperter mener, at disse remitter kan bruges langt mere strategisk til at fremme investeringer i hjemlandene ved f.eks. at aktivere netværk mv. Hvad synes du om den tankegang?
”Det lyder som en interessant og god idé. Jeg bliver bare nødt til at understrege, at remitter er private beløb, og vi kan ikke bestemme, hvad de skal bruges til. Men det vil være fantastisk, hvis man på den måde kan få det mere ind i den officielle økonomi,” siger Tørnæs.
Eksperterne mener også, at Danmark og andre velstående lande gennem årene har forringet udviklingslandenes muligheder for beskatning i de skatteaftaler, de indgår med udviklede OECD-lande – seneste eksempel er Ghanas skatteaftale med Danmark, som Thorning-regeringen gennemførte.
Den Internationale Valutafond opfordrer ligefrem udviklingslande til at være meget forsigtige med at indgå dobbeltbeskatningsaftaler med udviklede lande som for eksempel Danmark. Men den kritik køber Ulla Tørnæs ikke.
”Det er, som om jeres præmis er, at vi laver den her aftale for at udnytte eller snyde udviklingslandene. Men sagen er jo, at dobbeltbeskatningsaftaler tager hensyn til udviklingslandene. De indeholder også som udgangspunkt en større grad af kildebeskatning til fordel for deres statskasse,” siger Tørnæs.
Hun er mere optaget af at sikre, at udviklingslandene får opbygget et stærkt og sundt skatteopkrævningssystem, så de kan hente tilstrækkelige skatteindtægter til at kunne finansiere deres udgifter.
”Det er i hvert fald i udviklingssammenhæng noget, vi er blevet langt mere opmærksomme på, end vi har været tidligere. Forleden dag hæftede jeg mig ved, at Danmarks ambassadør i en kronik kunne fortælle, at Tanzania har et skattesystem, så man nu kan finansiere halvdelen af sit budget. Det er den rigtige vej at gå. Det bidrager til at skabe ejerskab og sikre en skærpet parlamentarisk kontrol med anvendelsen af midlerne, fremfor at det alene er donormidler, som suser ind et lands budget. OECD anslår også, at hvis udviklingslandene hæver skatteopkrævningen med 1 pct., svarer det til en ekstra indtægt på 300 mia. dollar. Det er mange penge.”
Ulla Tørnæs rejser tirsdag endnu engang til Afrika. Denne gang går turen til Nigeria. Her skal hun bl.a. mødes med unge i Benin City for at høre fra deres egen mund, hvad drivkraften er for at søge mod Europa, og hvad der skal til, for at de ikke sætter deres eget liv på spil, men bliver i deres hjemland.
LÆS OGSÅ:
