Da Mærsk i forrige uge meddelte, at virksomheden ville bruge godt 5 milliarder kr. på at købe egne aktier, blev den globale danske virksomhed endnu et eksempel på en aktuel trend i verdensøkonomien: At verdens førende virksomheder bruger store dele af deres overskud på at drive deres egen aktiekurs i vejret og på at udbetale dividender, alt imens det kniber alvorligt med de investeringer, der kan skabe nye job.

Det vurderer William Lazonick, der er professor og direktør ved University of Massachusetts Center for Industrial Competitiveness. Konklusionen drager han på baggrund af en analyse af 449 virksomheder, der har været med på det førende amerikanske aktieindeks S&P 500 fra 2003 til 2012.

Ifølge Lazonick køber virksomhederne i vid udstrækning deres egne aktier, fordi aktiebaserede instrumenter udgør hovedparten af direktørernes løn, og tilbagekøbsprogrammerne på den korte bane driver aktiekurserne i vejret.

”Tilbagekøb bidrager til kraftigt stigende toplederlønninger. Men fordi de udsuger værdi i stedet for at skabe værdi, underminerer de økonomiens sundhed. Hvis man skal genskabe reel velstand, må regeringen og erhvervslivets ledere sætte en stopper for tilbagekøbsprogrammerne,” skriver Lazonick i Harvard Business Review.

Svigter deres samfundsansvar

Analysen bag Lazonicks kritik viser, at virksomhederne har brugt 54 pct. af deres nettooverskud på at købe egne aktier tilbage på børserne. Derved reduceres antallet af aktier, og de tilbageværende aktiers værdi stiger tilsvarende. Herudover har de 449 virksomheder brugt 37 pct. af overskuddet på at udbetale dividender. Dermed har disse førende amerikanske virksomheder kun haft 9 pct. af overskuddet tilbage til investeringer, forskning, udvikling og ekspansion.

Lazonick påpeger ligesom den nye darling i den globale økonomiske debat, franskmanden Thomas Piketty, at den voksende ulighed i verden er et grundlæggende problem for økonomiens trivsel. Hvis markedet ikke kan sikre, at uligheden mindskes, og de private virksomheder ikke selv kan finde ud af at påtage sig en mere bæredygtig økonomisk filosofi end den, der handler om aktiekursen, så må staten gøre det, mener han.

Lazonicks kritik har vakt genlyd i førende amerikanske medier som Washington Post og Forbes, og den rammer ind i den aktuelle debat blandt verdens centralbankchefer om, hvordan man skaber flere job i Europa og USA. Lazonicks analyse bliver i debatten læst som en bekræftelse af, at førende virksomheder ikke udviser det samfundsansvar, som man burde kunne forvente af dem i en tid, hvor centralbankerne gør alt for at understøtte erhvervslivet gennem historisk lave renter.
 

Kilde: Harvard Business Review http://hbr.org/2014/09/profits-without-prosperity/ar/1