Topcheferne træder ud af rampelyset

Topcheferne vil blive mere usynlige i fremtiden. Der er et paradigmeskifte på vej inden for ledelse, hvor der vil komme mere fokus på de indre linjer, skriver Henrik Ørholst.

Tiden er ved at rinde ud for topchefer med store armbevægelser og stor synlighed uden for virksomheden.

Da Niels B. Christiansen tiltrådte som CEO for LEGO i oktober sidste år, overtog Kim Fausing jobbet som topchef for et af dansk industris flagskibe, Danfoss.

I modsætning til sin forgænger har Kim Fausing ikke ret mange bestyrelsesposter. Han er medlem af bestyrelsen i SMA Solar Technology AG i Tyskland og i Hilti AG i Lichtenstein. Han var også formand for en anden stor industrivirksomhed, VELUX, men her nåede han kun tre måneder i stolen, før han valgte CEO-posten hos Danfoss.

En formandspost i en stor virksomhed kan være tidskrævende. Siden Fausing overtog topposten i den sønderjyske industrivirksomhed, er resultaterne blevet endnu bedre.

Et tilsvarende mønster kan man se hos B&O, hvor Henrik Clausen i 2016 afløste Tue Mantoni som CEO. Den nye direktør holder lav profil over for omverdenen for i stedet at have fokus på eksekvering og resultater. B&O er nu inde i en gunstig udvikling, hvor resultatet er blevet markant forbedret under den nye direktør.

Chr. Hansen er en virksomhed, hvor topchefen heller ikke er kendt for sine store armbevægelser. Det er en solid aktie, som siden midten af maj er steget med over ti procent. Endda uden de store nyheder. Den succesfulde hollandske administrerende direktør, Cees de Jong, meddelte i slutningen af sidste år, at han ønskede at fratræde for at få mere tid til familien.

Det skete 1. juni i år, hvor Mauricio Graber, som kommer fra schweiziske Givaudans division for smagsstoffer, Givaudan flavours, overtog den daglige rorpind for fødevareingrediensvirksomheden. Mauricio Graber har været medlem af Givaudans koncernledelse siden 2006.

Pointen er, at direktørskiftet er foregået stille og roligt uden larmende meldinger eller anden ’støj’ fra den nye direktør, der ville kunne påvirke den ro, der kendetegner Chr. Hansen. Graber har heller ikke været ude med budskaber om ændringer af strategien. 

Den stille spanske topchef

Men det er ikke kun i Danmark, at de rolige topchefer skaber bemærkelsesværdige resultater. En gang om året offentliggør Harvard Business Review en oversigt over de 100 bedste topchefer i verden. I 2015 og 2016 var det Novo Nordisks Lars Rebien Sørensen, som modtog den fornemme hæder som verdens bedste administrerende direktør.

Og i november 2017 var det så spanieren Pablo Isla, der er CEO for Inditex, moderselskabet for detailhandelsvirksomheden Zara, som indtog den fornemme førsteplads.

Pablo Isla tiltrådte som topchef i 2005, og siden er det lykkedes at skabe en global virksomhed, der i gennemsnit åbner en ny butik hver dag. Samtidig er Inditex’ markedsværdi syvdoblet i løbet af det tidsrum, og det er nu Spaniens mest værdifulde virksomhed.

Pablo Isla er heller ikke en leder med store armbevægelser. Medarbejderne betegner ham som nærmest genert og afslappet. Han holder sig i det hele taget ude af rampelyset. Islas lederstil er præget af 1980’ernes mest hotte ledelsestilgang, management by walking around, og han undgår så vidt muligt formelle møder.

Desuden deltager han heller ikke i butiksåbninger eller andre ting, som ellers ville være naturlige for en topchef. Hans største ledelsesfortjeneste er, at han har formået at fastholde den mindre virksomheds iværksætterkultur, selv om Inditex er blevet en af verdens helt store detailvirksomheder.

For lige at runde Harvard Business Reviews rangliste af er verdens rigeste mand, Jeff Bezos fra Amazon, ’kun’ nummer 71, og dermed overgås han med længder af to topchefer for danske virksomheder, nemlig Lars Rasmussen fra Coloplast, der er nummer 15, og Vestas’ Anders Runevad, der indtager syttendepladsen. De er begge topchefer, der har mere fokus på resultater end på at tale om svulstige planer. 

Der er et paradigmeskifte på vej inden for topledelse, hvor en mere tilbagetrukket lederstil bliver stadig mere fremherskende. Der skal fortsat kommunikeres med ejere og andre interessenter, som kan gøre en forskel for virksomheden, men det bliver i højere grad på virksomhedens præmisser. I stedet for fokus på CEO-præstationen er det nu holdpræsentationen, som er i højsædet. Den tendens vil blive stærkere og stærkere. 

God ledelse er ikke noget, man fortæller om i medierne. Det er noget, som foregår på de indre linjer. Ledelse er handling og ikke snak. Det gælder både i toppen og hos lederne, som sidder i maskinrummet. 

De succesfulde topchefer er diskrete og tilbagetrukne. De overlader med glæde rampelyset til andre. Det vil også udfordre erhvervsjournalistikken, der kommer til at arbejde under andre betingelser end hidtil.



Henrik Ørholst@orholst

Erhvervskommentator på Mandag Morgen, hvor han analyserer tendenser i dansk og internationalt erhvervsliv. Redaktør på VL Nyt og ekstern lektor ved CBS.

LÆS MERE
Forrige artikel Når et samfund går i stå Når et samfund går i stå Næste artikel Amazons dominans udfordrer LEGO Amazons dominans udfordrer LEGO

Er du agil nok til agil ledelse?

Er du agil nok til agil ledelse?

Samarbejde i højt tempo kan øge produktiviteten, men risikerer også at skade karrieren for de mennesker, der er generte eller mangler selvtillid.

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Der er efterhånden så meget ’ledelsesbullshit’ i omløb, at vi fuldstændig glemmer, at der foreligger grundig videnskabelig viden om, hvad der virker, og omvendt. Det er tid til en oprydning i junglen og ikke mindst til, at evidensbaseret ledelse bliver forankret i virksomheder og organisationer, mener forskere.

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Økonomiske kriser opstår ikke ved tilfældigheder. I en ny bog giver økonom Katarina Juselius sine bud på, hvorfor økonomien med jævne mellemrum smelter sammen. Det er en mulighed at lade Nationalbanken styre landets pengeskabelse, skriver hun i denne analyse.

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Forsyningsselskaber i danske storbyer bindes i årtier til biomasse, der er fritaget for afgift og anses for bæredygtig, selv om den udleder masser af CO2. Klimaministeren vil ikke udtale sig om sagen, der rokker ved Danmarks status som frontløber inden for vedvarende energi.

Det Økonomiske Råd og Klimarådet:  Læg afgift på biomassen

Det Økonomiske Råd og Klimarådet: Læg afgift på biomassen

Afgiftsfritagelsen på biomasse skævvrider markedet og giver incitament til private investeringer og fjernvarmeinvesteringer i biomasse på bekostning af andre grønne energikilder, lyder det fra Det Økonomiske Råd og Klimarådet, der begge opfordrer til en afgiftsændring. Det nuværende system forhaler en reel grøn omstilling.

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Med omstillingen af Nordjyllandsværket går Aalborg Kommune foran med at sikre fremtidens varmeforsyning gennem flere energikilder. Her har biomasse laveste prioritet. I stedet hentes energien fra luft, sol, jord, havvand, varmt vand i undergrunden og overskudsvarme.

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Katja Iversen anbefaler i denne uge krimien ’Den blå digters kone’, der tackler samfundsmæssige dilemmaer, og tv-serien ’Sex Education’, der er lærerig for både børn, unge og forhenværende unge.

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Præsidenten har under samtaler med sine medarbejdere – mere eller mindre seriøst – leget med idéen om, at USA skulle købe det selvstændige danske territorie.

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

ANALYSE: USA under Donald Trump arbejder målrettet på at splitte EU. Derfor skal statsminister Mette Frederiksen træde varsomt, når den amerikanske præsident kommer på besøg. De store EU-lande holder skarpt øje med, hvor Danmark placerer sig.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Statsejede virksomheder i Danmark og Holland har udviklet en masterplan for de næste 25 års massive vindboom i Nordsøen. Virksomhederne bag planen skal sikre integrationen af nye store mængder vindstrøm i det europæiske elnet. Investorer står i kø for at være med, siger aktieanalysechef i Sydbank.

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil undersøge, hvorfor andelen af danskere i beskæftigelse falder. For hvis der skal være råd til bedre velfærd, skal flere danskere arbejde mere. Ikke mindst blandt de tre grupper, der udgør beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant: De udsatte unge, ikkevestlige indvandrere og de ufaglærte.

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

Den nye regering arver en stor udfordring med at få flere udsatte unge til at tage en ungdomsuddannelse. Knap 50.000 unge under 25 år har hverken er i gang med en uddannelse eller et job. De får det svært på fremtidens arbejdsmarked, forudser forsker.

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Det går så godt med at sluse ikkevestlige indvandrere i job, at en forsker ligefrem taler om en ny succesfase i den danske integrationshistorie. Men der er fortsat store udfordringer. Specielt indvandrerkvinder udgør et stort økonomisk potentiale for at sikre velfærden.

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

INTERVIEW: Tabet af regeringsmagten i 2015 var et venligt puf til Bjarne Corydon, som dermed kunne slippe ud af den politiske osteklokke, han har set mange blive opslugt af. Men skiftet til det private erhvervsliv faldt folk for brystet, og kritikken haglede ned. Nu kritiserer han selv kritikerne for at puste til en farlig ild.

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

ANALYSE: Et eskalerende stormagtsspil i Arktis mellem USA, Rusland og Kina er den egentlige årsag til, at USA's præsident har bedt om et møde med den danske statsminister. Lige nu foregår en slags våbenkapløb i form af arktiske baser og isbrydere i farvandet omkring Grønland.

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Fire af de helt tunge topchefer i dansk erhvervsliv slår nu et kraftigt slag for diversitet i direktioner og bestyrelser. Det skader simpelthen konkurrenceevnen for danske virksomheder, at Danmark et blevet overhalet indenom, lyder budskabet.

Problemet med populære medarbejdere

Problemet med populære medarbejdere

Popularitet kan påvirke beslutningstagning negativt og føre til ringere arbejdsindsats, fordi det fordrer overdreven selvtillid, skriver WSJ’s ledelsesekspert Marissa King

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Anne Skovbro anbefaler dig at læse om dyrene i afrika, se Benedict Cumberbatch arbejde for at få Storbritannien ud af EU, og så skal du høre Kalaha, ikke spille det. 

CO2-neutralt København i 2025:  Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

CO2-neutralt København i 2025: Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

København skal være CO2-neutralt inden 2025 − som den første hovedstad i verden. Biomasse, vind og energibesparelser er hovedfokus i planen, og målet har skaffet byen international berømmelse. Spørgsmålet er, om København vitterligt kan noget, som ingen andre kan, eller om politikerne har skåret opgaven og målene rigeligt smart til.

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Hvis det skal lykkes at gøre hovedstaden CO2-neutral i 2025, kræver det justering af byens klimaplaner og nye investeringer – og de vil komme, lover overborgmester Frank Jensen (S). 

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

INTERVIEW: Reklamekongen, der ikke længere ønskede den titel, begik den ultimative exit og forlod arbejdsmarkedet helt. Det var under opsejling over mange år, og strategien har set ud på adskillige måder. Det endte med en smuk have. Og nu, 19 år efter, spøger endnu en exit hos Peter Wibroe: den sidste.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om en ureguleret og forurenende modeindustri, som står for ikke mindre end ti procent af verdens udledning af drivhusgasser. Mens det lykkes andre brancher at begrænse udledningen af drivhusgasser, så stiger udledningen fra tøjindustrien år for år. FN forventer, at modeindustriens udledninger stiger med over 60 procent frem mod 2030. En regulær bombe under verdens anstrengelser for at få klimaet under kontrol.

God læselyst og god sommer,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

SOMMERLÆSNING: Kun Finland har i dag en mere ambitiøs klimapolitik end Danmarks 70 procent reduktion i 2030. Det kommer til at gribe ind i alle områder af samfundet – og dybt ind i vores hverdag. Og det kan skabe mere ulighed i samfundet. Det skrev vi om i januar.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør