Topcheferne træder ud af rampelyset

Topcheferne vil blive mere usynlige i fremtiden. Der er et paradigmeskifte på vej inden for ledelse, hvor der vil komme mere fokus på de indre linjer, skriver Henrik Ørholst.

Tiden er ved at rinde ud for topchefer med store armbevægelser og stor synlighed uden for virksomheden.

Da Niels B. Christiansen tiltrådte som CEO for LEGO i oktober sidste år, overtog Kim Fausing jobbet som topchef for et af dansk industris flagskibe, Danfoss.

I modsætning til sin forgænger har Kim Fausing ikke ret mange bestyrelsesposter. Han er medlem af bestyrelsen i SMA Solar Technology AG i Tyskland og i Hilti AG i Lichtenstein. Han var også formand for en anden stor industrivirksomhed, VELUX, men her nåede han kun tre måneder i stolen, før han valgte CEO-posten hos Danfoss.

En formandspost i en stor virksomhed kan være tidskrævende. Siden Fausing overtog topposten i den sønderjyske industrivirksomhed, er resultaterne blevet endnu bedre.

Et tilsvarende mønster kan man se hos B&O, hvor Henrik Clausen i 2016 afløste Tue Mantoni som CEO. Den nye direktør holder lav profil over for omverdenen for i stedet at have fokus på eksekvering og resultater. B&O er nu inde i en gunstig udvikling, hvor resultatet er blevet markant forbedret under den nye direktør.

Chr. Hansen er en virksomhed, hvor topchefen heller ikke er kendt for sine store armbevægelser. Det er en solid aktie, som siden midten af maj er steget med over ti procent. Endda uden de store nyheder. Den succesfulde hollandske administrerende direktør, Cees de Jong, meddelte i slutningen af sidste år, at han ønskede at fratræde for at få mere tid til familien.

Det skete 1. juni i år, hvor Mauricio Graber, som kommer fra schweiziske Givaudans division for smagsstoffer, Givaudan flavours, overtog den daglige rorpind for fødevareingrediensvirksomheden. Mauricio Graber har været medlem af Givaudans koncernledelse siden 2006.

Pointen er, at direktørskiftet er foregået stille og roligt uden larmende meldinger eller anden ’støj’ fra den nye direktør, der ville kunne påvirke den ro, der kendetegner Chr. Hansen. Graber har heller ikke været ude med budskaber om ændringer af strategien. 

Den stille spanske topchef

Men det er ikke kun i Danmark, at de rolige topchefer skaber bemærkelsesværdige resultater. En gang om året offentliggør Harvard Business Review en oversigt over de 100 bedste topchefer i verden. I 2015 og 2016 var det Novo Nordisks Lars Rebien Sørensen, som modtog den fornemme hæder som verdens bedste administrerende direktør.

Og i november 2017 var det så spanieren Pablo Isla, der er CEO for Inditex, moderselskabet for detailhandelsvirksomheden Zara, som indtog den fornemme førsteplads.

Pablo Isla tiltrådte som topchef i 2005, og siden er det lykkedes at skabe en global virksomhed, der i gennemsnit åbner en ny butik hver dag. Samtidig er Inditex’ markedsværdi syvdoblet i løbet af det tidsrum, og det er nu Spaniens mest værdifulde virksomhed.

Pablo Isla er heller ikke en leder med store armbevægelser. Medarbejderne betegner ham som nærmest genert og afslappet. Han holder sig i det hele taget ude af rampelyset. Islas lederstil er præget af 1980’ernes mest hotte ledelsestilgang, management by walking around, og han undgår så vidt muligt formelle møder.

Desuden deltager han heller ikke i butiksåbninger eller andre ting, som ellers ville være naturlige for en topchef. Hans største ledelsesfortjeneste er, at han har formået at fastholde den mindre virksomheds iværksætterkultur, selv om Inditex er blevet en af verdens helt store detailvirksomheder.

For lige at runde Harvard Business Reviews rangliste af er verdens rigeste mand, Jeff Bezos fra Amazon, ’kun’ nummer 71, og dermed overgås han med længder af to topchefer for danske virksomheder, nemlig Lars Rasmussen fra Coloplast, der er nummer 15, og Vestas’ Anders Runevad, der indtager syttendepladsen. De er begge topchefer, der har mere fokus på resultater end på at tale om svulstige planer. 

Der er et paradigmeskifte på vej inden for topledelse, hvor en mere tilbagetrukket lederstil bliver stadig mere fremherskende. Der skal fortsat kommunikeres med ejere og andre interessenter, som kan gøre en forskel for virksomheden, men det bliver i højere grad på virksomhedens præmisser. I stedet for fokus på CEO-præstationen er det nu holdpræsentationen, som er i højsædet. Den tendens vil blive stærkere og stærkere. 

God ledelse er ikke noget, man fortæller om i medierne. Det er noget, som foregår på de indre linjer. Ledelse er handling og ikke snak. Det gælder både i toppen og hos lederne, som sidder i maskinrummet. 

De succesfulde topchefer er diskrete og tilbagetrukne. De overlader med glæde rampelyset til andre. Det vil også udfordre erhvervsjournalistikken, der kommer til at arbejde under andre betingelser end hidtil.



Henrik Ørholst@orholst

Erhvervskommentator på Mandag Morgen, hvor han analyserer tendenser i dansk og internationalt erhvervsliv. Redaktør på VL Nyt og ekstern lektor ved CBS.

LÆS MERE
Forrige artikel Når et samfund går i stå Når et samfund går i stå Næste artikel Amazons dominans udfordrer LEGO Amazons dominans udfordrer LEGO
Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig britisk skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Selv om antallet af ældre stiger, er der nu på årsbasis skåret 6,4 millioner hjemmehjælpstimer væk siden 2008. På få år er udgifterne faldet med 6.000 kr. pr. ældre trods politikernes løfter om værdighedsmilliarder og bedre hjemmehjælp.

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Siden folketingsvalget i 2015 har sundhed fået 4 mio. kr., og gymnasierne mistet 1 mio. – hver dag. År for år bliver der afsat færre penge pr. elev i folkeskoler og gymnasier samt pr. studerende på universiteter og professionshøjskoler. Ingen ved dog, om det påvirker kvaliteten.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.