Tre lektier fra den tabte kamp om lægemiddelagenturet

Der er mindst tre lektier at lære af Danmarks nederlag i kampen om at få EU’s lægemiddelagentur til København.

København blev nummer tre i den hårde kamp om at få EU’s ombejlede lægemiddelagentur, EMA, til byen. Det kan vi ikke bruge til meget. Og så alligevel.

Der er rent faktisk en hel del at lære af den proces, der gjorde Danmarks hovedstad til nummer tre i kapløbet efter Milano og Amsterdam, hvor sidstnævnte løb med de knap 800 vellønnede arbejdspladser.

De tre vigtigste lektier er:

  • Danmark og København spiller med i den europæiske elite, når det gælder public diplomacy.
  • VLAK-regeringens netværk i de EU-regeringer rakte ikke, da det kom til stykket.
  • Danmarks politisk betændte naboskab med Sverige har sin pris.

Selv om København ikke vandt, blev der fra dansk side leveret et topprofessionelt stykke arbejde med at præsentere et seriøst kandidatur i en konkurrence på europæisk Champions League-niveau.

Danmark har altså rent faktisk de embedsmænd, organisationer, netværk og respekterede erhvervsledere, der skal til for at levere i europæisk topklasse, når det gælder tilbud til Europas beslutningstagere om, at det danske samfund er klar til på kompetent vis at varetage fælleseuropæiske myndighedsfunktioner. De kompetencer skal der nok blive brug for i fremtiden.

LÆS OGSÅ: EU’s agenturer har godt 10.000 ansatte og kun lidt rod i butikken 

Flot og brugbart kandidatur

På det politisk-diplomatiske plan må man også anerkende de danske bedrifter. Det var flot, at Danmark i første runde fik 20 stemmer ligesom Amsterdam, mens Milano fik 25. Størstedelen af stemmerne er – må man håbe – kommet i hus, fordi København objektivt set leverede et flot og brugbart kandidatur.

Men en del af stemmerne er uden tvivl resultatet af det, man kan kalde politisk studeprangeri, hvor statsministeren og udenrigsministeren har stillet andre EU-lande hjælp og støtte til dette eller hint EU-projekt eller dagsordenpunkt i udsigt.

Her må man konstatere, at de danske bestræbelser led skibbrud i den forstand, at man ikke fik lagt afstand til Amsterdam, selv om tilbuddet fra hollænderne ikke er helt så plug-and-play-klart, som det danske ifølge Bruxelles-mediet Politico angiveligt var.

Afstemningsresultatet i anden runde var 12 stemmer til Milano, 9 til Amsterdam og kun 5 til Danmark.

Utilfredse slovakker

Slovakiet afstod fra at stemme i berettiget skuffelse over, at Bratislava røg ud i første runde. Hvis man i EU vil vise, at man er bedre end nationalstaterne til at undgå centralisering, så missede man en chance ved ikke at placere EMA i den slovakiske hovedstad, der geografisk ligger fint med masser af kvalificeret arbejdskraft i det centraleuropæiske storbyrum mellem Wien og Budapest og med Prag lidt længere mod nord.

En vigtig forskel på de hollandske og de danske bestræbelser var, at Danmark havde gjort tidligere Novo-topchef Lars Rebien Sørensen til EMA-udsending. Hollænderne havde valgt den tidligere socialdemokratiske partiformand og finansminister Wouter Bos. Hvilken rolle det har spillet, er ikke til at sige.

Men overordnet set står det klart, at Holland havde mere politisk hestehandlerkapital hos de 26 lande, der afgav deres stemme, end Danmark har.

Uprofessionel udenrigsminister

Den tredje og måske vigtigste lære af forløbet er, at det nu må stå helt klart, at Danmarks og Sveriges regeringer har et forpestet og mistillidsfuldt forhold til hinanden.

Efter afstemningen lod udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) bitterheden flyde i et omfang, der forekommer umodent, uprofessionelt og direkte skadeligt for Danmarks diplomatiske interesser.

“Svenskerne svigter på rigtig mange felter i dag. De svigter det nordiske samarbejde, og de svigter Malmø ved ikke at være med til at bakke op om og arbejde for det danske kandidatur, som jeg tror havde haft yderligere chancer for at komme helt frem til målstregen,” sagde Samuelsen til Altinget.

Uanset om Samuelsen efterfølgende fik opbakning fra lokale politikere i Skåne, som mente, at regeringen i Stockholm burde have støttet det danske kandidatur, efter at Stockholms eget bud røg ud i første runde, tjener udenrigsministerens bitre udmelding ikke til noget som helst.

Diplomatisk falliterklæring

Regeringen i Stockholm afviste overhovedet at fortælle, hvem man stemte på, hvilket naturligvis forstærker mistanken om, at man ikke stemte på København.

Og det er helt legitimt at stille spørgsmålet, om ikke der vitterligt var tungtvejende fælles svensk-danske interesser i at forsøge at få EMA til København som centrum for en styrket medico-klyngen i Øresundsregionen.

Men bundlinjen er, at samarbejde fordrer tillid, og at tillid er en mangelvare mellem statsministrene Stefan Löfven og Lars Løkke Rasmussen på et tidspunkt, hvor der er al mulig grund til, at de to nordiske ikke-eurolande arbejder sammen i EU.

Det er en falliterklæring for diplomaterne i begge lande, og det er et ualmindeligt håbløst signal at sende til resten af verden, at to privilegerede nabolande i den rigeste og tryggeste del af verden ikke kan finde ud at samarbejde, men i stedet råber ad hinanden.

Forrige artikel Kære leder, du kan ikke regne fremtiden ud Kære leder, du kan ikke regne fremtiden ud Næste artikel Innovation dør i mødelokaler Innovation dør i mødelokaler
Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er ikke noget nyt fænomen i Danmark. Alligevel aner ingen, hvor udbredte de er. Ny tænketank skal afdække omfanget af virksomhedsformen, der ifølge forskningen er mere stabil og kan skabe højere produktivitet.

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Danske virksomheder skal tænke på en helt anden måde, hvis de ikke skal tabe konkurrencen om avancerede løsninger på fremtidens globale markeder. Danske løsninger er rettet mod den høje ende af markedet, men en stor del af klodens forbrugere efterspørger teknologi, der kan opfylde deres basale behov til en lav pris.

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Selv klodens fattigste kan få gavn af digital teknologi. I afrikanske flygtningelejre udbetales nødhjælpen som elektroniske penge, og hjælpeorganisationerne deler mobiltelefoner ud. Fremover skal den danske udviklingsbistand have et klarere fokus på at udnytte teknologi. Det kaldes techvelopment.

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

Mobilen er øjenlægens forkontor

Mobilen er øjenlægens forkontor

Den teknologiske hjælp er helt afhængig af at spille sammen med det lokale sundhedsvæsen. Peek Vision har udviklet en app til øjenundersøgelser i udviklingslande ved hjælp af smartphones. Den skal sortere de raske fra, så øjenlægerne bruger tiden på de rigtige patienter.

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Danske høreapparater plejer at være blandt de dyreste og mest avancerede i verden. Startup-virksomheden Audientes satser i stedet på at sælge billige høreapparater til lande, hvor millioner af mennesker ikke har råd til at få afhjulpet deres høretab.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.