Tre megatrends for det grønne Kina

KOMMENTAR: Via offentlige investeringer i udvikling af grønne løsninger og kommercielle incitamenter forsøger centralregeringen at styre Kina i en bæredygtig retning. Kinesiske forskere er i dag nogle af de mest kompetente inden for forskning i teknologiske, grønne løsninger skriver Innovation Centre Denmark i Shanghai.

Af Christina Bundgaard Mark og Martin Rune Hoxer
H.h.v. Science- and Innovations Officer og Executive Director, ICDK Shanghai

Kina er verdens største udleder af CO2 og udleder mere end hele EU og USA tilsammen. Siden 2018 har Kinas udledninger desværre været stigende, og forsøget på at udbedre de økonomiske konsekvenser af COVID-19 skubber ikke udviklingen i en mindre klimabelastende retning.

Appetitten er stor på grønne løsninger i verdensklasse, og det smitter også af på danske virksomheder, der nu i stigende grad rykker udviklingsafdelinger til Kina, hvor der både er et stigende behov og et marked for grønne løsninger - samt investeringer, som intet andet sted i verden.

Dansk-kinesisk samarbejde handler ikke kun om at forbinde danske virksomheder med det store marked eller forbinde danske forskere med den globale forskningsfront. Det handler også om at understøtte Kinas grønne omstilling af hensyn til det globale klimaaftryk.

Megatrends for samfundsudviklingen

Tallene for Kinas udvikling er tit imponerende eller skræmmende for os, der ikke er født i et så enormt land. Men hvis man vil forstå udviklingen, bør man snarere afkode de megatrends, der har skabt udviklingsmønstrene.

Her kommer tre af de væsentligste trends

1. Urbanisering

I 2030 regner man med, at der vil bo op mod en milliard mennesker i kinesiske byer. Landet har snart 220 byer med over 1 million indbyggere, og blandt disse vil være 20 byer med 5 millioner indbyggere samt en række mega-cities med populationer på 20-30 millioner.

Urbaniseringen i kinesisk skala er uden historiske fortilfælde. Gennem de seneste 30 år er 300 millioner mennesker flyttet fra land til by, og ifølge McKinsey Global Institute er endnu 350 millioner på vej. Dette er ikke blot en økonomisk og demografisk game-changer, men også en kulturel omvæltning.  

Urbanisering har betydet vækst og arbejde for mange kinesere. 350 millioner mennesker er løftet ud af fattigdom siden 1990, og BNP per indbygger er vokset hurtigere i byerne end i landområderne, men dog med en slagside i form af manglende sociale rettigheder på grund af hukou-systemet, hvor landbefolkningens mobilitet begrænses til byerne. Systemet kan kort karakteriseres som et system af rettigheder, der er knyttet til den egn, hvor man er født, og som man ikke kan gøre gældende, når man flytter til en fjern by.  

Udfordringer i forhold til infrastruktur, luftforurening, vandressourcer, affaldshåndtering etc., har skabt et tilsvarende stort marked for innovative løsninger, miljøteknologiske frembringelser samt behov for smart city investeringer. Den centralkinesiske regering investerer derfor massivt i forskning og udvikling (FoU), da urbaniseringen i Kina skaber behov for skalérbare miljøteknologiske løsninger på både kort og lang sigt.

2. High-tech produkter i verdensklasse

90 procent af alle computere og 70 procent af alle mobiltelefoner fremstilles i Kina, og Kina er stadig verdens største producent. Men hvor økonomisk fokus tidligere udelukkende var på ”Made in China”, forfølges nu drømmen om ”Designed in China”.

Denne udvikling kører parallelt med de nationale kinesiske producenters transformation fra low-tech til high-tech. På en række teknologiområder udføres forskning i verdensklasse, som uden tvivl er attraktivt for mange udenlandske virksomheder.

Selvom mange lande i disse tider diskuterer hvordan man bedst samarbejder med kinesiske institutioner og forskere, så er den massive tilstedeværelse af internationale virksomheder et vidnesbyrd om, at Kina fortsat er et væsentligt marked og en uomgængelig samarbejdspartner for resten af verden

3. Voksende middelklasse og forbrug

Den hastigt voksende urbane middelklasse betyder stigende forbrug, og generelt udgør den asiatiske middelklasse en global vækstmotor over de næste 10 år, hvis man læser konsulenthusenes forecasts. Forventningen er, at cirka 65 procent af verdens middelklasse i 2030 vil befinde i Asien – i dag er det 35 procent. Nordamerika og Europa vil opleve et tilsvarende fald, fra at huse 55 procent af middelklassen til kun 25 procent om ti år.

Det er en enorm og meget hurtig forskydning, og danske virksomheder bør derfor indstille sig på at følge de asiatiske forbrugertendenser, hvor Kina er absolut dominerende. 

Tidligere har udenlandsk kommerciel tilstedeværelse handlet om at tilbyde traditionelle og basale forbrugsgoder, men i dag spiller kvalitet og bæredygtighed en mere central rolle. Kineserne bliver bedre og bedre uddannet, og de vil gerne have bedre boliger, renere vand og luft for sig selv og deres nærmeste. Derfor efterspørger man nye løsninger i forhold til byggematerialer, byplanlægning, energiomlægning og ressource management.

Virksomhedstendenser og grønne FoU samarbejder med Kina

Det Danske Innovationscenter i Shanghai (ICDK) har netop udgivet en grøn outlook rapport, hvor den kinesiske forskningshøjde og investeringer i en række grønne forskningsområder analyseres.

De 11 forskningsområder er taget fra Klimarådets rapport Kendte veje og nye spor til 70 procents reduktion og Hvidbogen fra Innovationsfondens klimapanel. Disse områder vurderes at være afgørende for den grønne omstilling i Danmark, og er derfor væsentlig for de danske samarbejder. Det drejer sig blandt om solenergi, alternativ cement, elektriske køretøjer og CO2-lagring.

Konklusionen i ICDKs rapport er entydig. Kinesiske forskningsmiljøer er en del af den globale forskningselite inden for alle 11 områder, og hvis danske forskningsmiljøer vil arbejde sammen med de bedste miljøer i verden til gavn for Danmarks grønne omstilling, kan det ikke ske uden at kigge mod Kina.

Det bekræftes også af en ny omfattende undersøgelse foretaget af ambassaden, Det Danske Handelskammer i Kina (DCCC) og det dansk-kinesiske universitetssamarbejde (SDC) blandt ledere af danske virksomheder etableret i Kina.

Undersøgelsen er foretaget ultimo 2019 og suppleret i maj i lyset af COVID-19.

Fire ud af fem virksomhedsledere i Kina vurderer, at aktiviteterne i Kina er helt afgørende for deres danske moderselskabs globale resultater og konkurrenceevne. Og tæt ved halvdelen af de adspurgte anfører, at det kinesiske marked er blandt de tre største målt på omsætning for deres danske moderselskab.

Dansk erhvervsliv er i højere grad end ventet ”i Kina, for Kina”: Hvor man før tog til Kina for at producere billigt, er adgang til det kinesiskek marked nu den hyppigste årsag til virksomhedernes tilstedeværelse i Kina. Hver anden virksomhed oplyser, at de har produktion, men også forsknings- og udviklingsaktiviteter i Kina.

Et grønnere Kina er i alles interesse. Og Danmark kan med sin tilstedeværelse bidrage og drage nytte af en mere grøn udvikling, således at både kommercielle, forskningsmæssige samt menneskelige interesser tilgodeses.   

Forrige artikel Her er klimapartnerskabet, der skal levere de grønne løsninger Her er klimapartnerskabet, der skal levere de grønne løsninger Næste artikel Teknologi kan give os kontrol over vores penge Teknologi kan give os kontrol over vores penge

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

VERDENSMÅL 8 Små og mellemstore virksomheder skaber mere end hvert andet af Danmarks private job. En af dem, Missionpharma, skaber også job i udlandet. Virksomheden har gjort en forretning ud af tre af FN’s verdensmål. 

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

VERDENSMÅL 4 Syddansk Universitet har netop gjort verdensmålene til sin grundlæggende fortælling. Et brud med traditionen for fri forskning, lyder kritikken. Nej, siger rektor Henrik Dam, der mener, at forskningen skal stille den viden til rådighed, som samfundet har brug for.

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

VERDENSMÅL 3 Mange års fremskridt på sundhedsområdet er bragt i fare på grund af coronakrisen. Nu skal verdens statsledere vise, at de tager verdensmålene alvorligt, mener professor i global sundhed. Gør de ikke det, kan det få katastrofale konsekvenser for millioner af mennesker.

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

VERDENSMÅL 5 Der er sket forbedringer af ligestilling mellem kønnene. Men ingen lande i verden kan prale med at have fuld ligestilling. Heller ikke Danmark. På en række områder står ligestillingen endda bomstille.

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Danmark kan lære meget af Costa Rica

VERDENSMÅL 14 & 15 Biodiversiteten i Danmarks natur er under voldsomt pres. Landbrug, fiskeri, skovbrug og befolkningen som helhed slider hårdt på planter og dyr, der trænger til fred og tid til at regenerere. Danmark skal lære af lande uden for Europa, mener både Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Fiskeriforening.

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

VERDENSMÅL 9 & 11 Store skinnende skyskrabere i dristige udformninger, megabyer med førerløse biler, hvor alt og alle er forbundet til nettet, kolonier på Månen og på Mars – nå ja, og skibakker på Amager. Når Bjarke Ingels forestiller sig en bæredygtig fremtid, er det bekvemmelighed, sjov og lyst, der præger byerne.

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

KOMMENTAR: Den indiske medicinalindustri er vokset hastigt, og på mange områder er indiske producenter i dag blandt verdens førende. Men den indiske succes overskygges i stigende grad af den knap så attraktive førsteplads som det land, der har størst problemer med resistente bakterier, skriver Innovation Centre Denmark i Bangalore.

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

VERDENSMÅL 16 Der er behov for en ny økonomisk tankegang, som sigter mod at skabe trivsel og lykke for alle mennesker – snarere end at maksimere profitten for nogle få, mens resten af planeten forfalder, mener Jeffrey Sachs. Vi kan kun nå verdensmålene ved at tilføje en etik til den økonomiske tænkning, der gør samarbejde mere attraktivt end egoisme.

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

LEDELSE Reed Hastings, Netflix’ grundlægger og topchef, fortæller i en ny bog om en virksomhedskultur, der er benhård og helt åben. Han forklarer sine tanker i dette interview, hvor han skyder fordelene ved distancearbejde ned og sammenligner sine ansatte med elitesportsudøvere.

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

KOMMENTAR De seneste uger har jeg tænkt over, hvad jeg som chef i medieverdenen selv kan gøre ved sexisme på de arbejdspladser, jeg færdes på. Her er mine ti bud til mig selv. Ligesom dem fra Bibelen bliver de ikke nemme at overholde. Men jeg vil gøre mit bedste.

Bidens svære klimabalance

Bidens svære klimabalance

GRØN OMSTILLING USA oplever historisk lave energipriser, faldende CO2-udledninger og et boom i vedvarende energi. Energi- og klimapolitikken deler de amerikanske vælgere. Joe Biden har opprioriteret jobskabelse på bekostning af klima for at imødegå Trump-angreb i energitunge svingstater. 

Global grøn omstilling overlever Trump

Global grøn omstilling overlever Trump

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling har global medvind, selv om Donald Trump har trukket USA ud af FN’s klimapolitik, mener udenrigsminister Jeppe Kofod. Eksperter påpeger, at Trumps klimapolitik er nært forbundet til hans Kina-politik, og at det vil kunne svække nationale klimaløfter i Paris-aftalen fra 2015. 

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

KOMMENTAR Det vrimler med nye partier, men under fire procent af danskere gider deltage i partiarbejde. Holder det i længden ud fra et demokratisk synspunkt, at en lille snæver kreds bestemmer, hvem der skal stilles op som kandidater til valgene? 

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

DJØF-formand Henning Thiesen læser om den barske kolonisering af Grønland og har under lockdown genopdaget Bruce Springsteens album om den kuldslåede tid efter 9/11.

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

GRØN OMSTILLING Den seneste uges begivenheder i dansk politik sætter klimakampens indbyggede sociale skævheder på spidsen: Eldrup-kommissionens forslag om højere skatter på gamle biler blev den grønne omstillings første frontale sammenstød med borgernes privatøkonomi. Og fødslen af de Frie Grønne afslører store brudflader i venstre side af Danmarks klimapolitiske landskab. Der er lagt op til grøn klassekamp.

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

KOMMENTAR Vores velfærd står og falder med, at vi finder nye innovative måder at organisere os på. Såkaldt ’gaveøkonomi’ er en af dem, og den målelige værdi baner allerede vejen til mere og bedre velfærd, skriver forfatterne til bog om emnet.

Stop cookiemonsteret

Stop cookiemonsteret

DIGITAL OMSTILLING Hver gang vi åbner et nyt website, skal vi give samtykke til, at der bliver brugt cookies. Det skal beskytte vores privatliv – men i praksis er der ingen, der har kræfter eller indsigt til at tage bevidst stilling. En tysk forsker kalder det et ”skuespil om samtykke” – consent theatre.

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

Et samfund afhænger af gode veje for at borgerne kan få hverdagen til at fungere. Men den digitale infrastruktur er mindst lige så vigtig - ikke mindst i krisesituationer. I USA har den ulige adgang til digitale tjenester forstærket de svagestes vanskeligheder under coronakrisen, skriver Torben Orla Nielsen fra ICDK i Boston.

Gør kompleksiteten til din ven

Gør kompleksiteten til din ven

LEDELSE Forsøg på at reducere kompleksitet ender som regel med tunnelsyn, beslutningsdovne omgivelser og fyldte leder-indbakker. Vi skal lære ikke blot at navigere i kaos, men ligefrem at nyde den livgivende uforudsigelighed. Det starter på ledelsesgangen, skriver Mads Thimmer.

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

POLITIK OG VELFÆRD Da Mette Frederiksen lukkede store dele af Danmark ned i marts, fik kommuner og andre myndigheder en hidtil uset frihed til at afprøve nye løsninger – og til at begå fejl. Nu vil topledere overføre de gode erfaringer fra coronakrisen. Det er sværere, end det lyder. Vanens magt er stor.

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

POLITIK OG VELFÆRD På et enkelt punkt understreger erfaringerne fra coronakrisen et helt centralt budskab fra Ledelseskommissionen: Topledere skal sætte en retning – og begrunde den. Ekspert i offentlig ledelse vil bevare det fokus på retning og vision. Hun tror ikke på et opgør med nulfejlskulturen.

Nye løsninger hjælper udsatte

Nye løsninger hjælper udsatte

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har givet kommuner og regioner succesfulde erfaringer med at få fat i udsatte grupper, som de måske hidtil har haft svært ved at nå. Nu skal de gode løsninger ind i hverdagen.

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

POLITIK OG VELFÆRD Lene Bruun er som leder i Billund Kommune hver dag med til at sikre størst mulig tryghed for borgerne under coronakrisen. Nu opfordrer hun til at bruge de gode erfaringer fra krisen til at lave en stor folkesundhedsreform for at styrke forebyggelse og sikre danskerne et sundere liv.

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

POLITIK OG VELFÆRD Større tillid og bedre løsninger. De offentlige ledere har oplevet en stribe positive forandringer under krisen. Fagbevægelsen opfordrer nu regeringen til at bruge de gode erfaringer, når den vil gennemføre en stor nærhedsreform af den offentlige sektor.

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

Partiet Frie Grønne er stiftet af flere af folkene bag Alternativet. Men det nye parti er markant anderledes. Der bliver strammere styring, der bliver slået ned på partiskadende adfærd, og magtstrukturen er fra starten på plads. Uffe Elbæk, medstifter og en art nestor i Frie Grønne, er ikke i tvivl: Tiden kalder mere på klart lederskab end på løse rammer.

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Niels Nygaard var til stede, da den olympiske ild blev tændt, kort før verden lukkede ned. Nu venter han på, at begivenheder som De Olympiske Lege igen kan afholdes. 

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

GRØN OMSTILLING Design kan gøre vores forbrug mere bæredygtigt ved at udforme forretningsmodeller, der knytter forbrugerne tættere til butikker og producenter, så man sammen kan forøge levetiden og forbedre genanvendelsen af produkter.

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

DIGITAL OMSTILLING En ny rapport fra FN’s udviklingsorganisation undersøger, hvordan digitalisering af det finansielle system kan hjælpe med at få investeringer og forbrug til at støtte de globale bæredygtighedsmål, snarere end at modarbejde dem.

Tre megatrends for det grønne Kina

Tre megatrends for det grønne Kina

KOMMENTAR: Via offentlige investeringer i udvikling af grønne løsninger og kommercielle incitamenter forsøger centralregeringen at styre Kina i en bæredygtig retning. Kinesiske forskere er i dag nogle af de mest kompetente inden for forskning i teknologiske, grønne løsninger skriver Innovation Centre Denmark i Shanghai.

Set, læst og hørt: Dorthe Petersen

Set, læst og hørt: Dorthe Petersen

Sommeren har budt på surprise-opera og inspirerende udstilling om islandsk kvindesagsikon for nytiltrådt CEO i PlanBørnefonden, Dorthe Petersen.