Af Christina Bundgaard Mark og Martin Rune Hoxer
H.h.v. Science- and Innovations Officer og Executive Director, ICDK Shanghai

Kina er verdens største udleder af CO2 og udleder mere end hele EU og USA tilsammen. Siden 2018 har Kinas udledninger desværre været stigende, og forsøget på at udbedre de økonomiske konsekvenser af COVID-19 skubber ikke udviklingen i en mindre klimabelastende retning.

Appetitten er stor på grønne løsninger i verdensklasse, og det smitter også af på danske virksomheder, der nu i stigende grad rykker udviklingsafdelinger til Kina, hvor der både er et stigende behov og et marked for grønne løsninger - samt investeringer, som intet andet sted i verden.

Dansk-kinesisk samarbejde handler ikke kun om at forbinde danske virksomheder med det store marked eller forbinde danske forskere med den globale forskningsfront. Det handler også om at understøtte Kinas grønne omstilling af hensyn til det globale klimaaftryk.

Megatrends for samfundsudviklingen

Tallene for Kinas udvikling er tit imponerende eller skræmmende for os, der ikke er født i et så enormt land. Men hvis man vil forstå udviklingen, bør man snarere afkode de megatrends, der har skabt udviklingsmønstrene.

Her kommer tre af de væsentligste trends

1. Urbanisering

I 2030 regner man med, at der vil bo op mod en milliard mennesker i kinesiske byer. Landet har snart 220 byer med over 1 million indbyggere, og blandt disse vil være 20 byer med 5 millioner indbyggere samt en række mega-cities med populationer på 20-30 millioner.

Urbaniseringen i kinesisk skala er uden historiske fortilfælde. Gennem de seneste 30 år er 300 millioner mennesker flyttet fra land til by, og ifølge McKinsey Global Institute er endnu 350 millioner på vej. Dette er ikke blot en økonomisk og demografisk game-changer, men også en kulturel omvæltning.  

Urbanisering har betydet vækst og arbejde for mange kinesere. 350 millioner mennesker er løftet ud af fattigdom siden 1990, og BNP per indbygger er vokset hurtigere i byerne end i landområderne, men dog med en slagside i form af manglende sociale rettigheder på grund af hukou-systemet, hvor landbefolkningens mobilitet begrænses til byerne. Systemet kan kort karakteriseres som et system af rettigheder, der er knyttet til den egn, hvor man er født, og som man ikke kan gøre gældende, når man flytter til en fjern by.  

Udfordringer i forhold til infrastruktur, luftforurening, vandressourcer, affaldshåndtering etc., har skabt et tilsvarende stort marked for innovative løsninger, miljøteknologiske frembringelser samt behov for smart city investeringer. Den centralkinesiske regering investerer derfor massivt i forskning og udvikling (FoU), da urbaniseringen i Kina skaber behov for skalérbare miljøteknologiske løsninger på både kort og lang sigt.

2. High-tech produkter i verdensklasse

90 procent af alle computere og 70 procent af alle mobiltelefoner fremstilles i Kina, og Kina er stadig verdens største producent. Men hvor økonomisk fokus tidligere udelukkende var på ”Made in China”, forfølges nu drømmen om ”Designed in China”.

Denne udvikling kører parallelt med de nationale kinesiske producenters transformation fra low-tech til high-tech. På en række teknologiområder udføres forskning i verdensklasse, som uden tvivl er attraktivt for mange udenlandske virksomheder.

Selvom mange lande i disse tider diskuterer hvordan man bedst samarbejder med kinesiske institutioner og forskere, så er den massive tilstedeværelse af internationale virksomheder et vidnesbyrd om, at Kina fortsat er et væsentligt marked og en uomgængelig samarbejdspartner for resten af verden

3. Voksende middelklasse og forbrug

Den hastigt voksende urbane middelklasse betyder stigende forbrug, og generelt udgør den asiatiske middelklasse en global vækstmotor over de næste 10 år, hvis man læser konsulenthusenes forecasts. Forventningen er, at cirka 65 procent af verdens middelklasse i 2030 vil befinde i Asien – i dag er det 35 procent. Nordamerika og Europa vil opleve et tilsvarende fald, fra at huse 55 procent af middelklassen til kun 25 procent om ti år.

Det er en enorm og meget hurtig forskydning, og danske virksomheder bør derfor indstille sig på at følge de asiatiske forbrugertendenser, hvor Kina er absolut dominerende. 

Tidligere har udenlandsk kommerciel tilstedeværelse handlet om at tilbyde traditionelle og basale forbrugsgoder, men i dag spiller kvalitet og bæredygtighed en mere central rolle. Kineserne bliver bedre og bedre uddannet, og de vil gerne have bedre boliger, renere vand og luft for sig selv og deres nærmeste. Derfor efterspørger man nye løsninger i forhold til byggematerialer, byplanlægning, energiomlægning og ressource management.

Virksomhedstendenser og grønne FoU samarbejder med Kina

Det Danske Innovationscenter i Shanghai (ICDK) har netop udgivet en grøn outlook rapport, hvor den kinesiske forskningshøjde og investeringer i en række grønne forskningsområder analyseres.

De 11 forskningsområder er taget fra Klimarådets rapport Kendte veje og nye spor til 70 procents reduktion og Hvidbogen fra Innovationsfondens klimapanel. Disse områder vurderes at være afgørende for den grønne omstilling i Danmark, og er derfor væsentlig for de danske samarbejder. Det drejer sig blandt om solenergi, alternativ cement, elektriske køretøjer og CO2-lagring.

Konklusionen i ICDKs rapport er entydig. Kinesiske forskningsmiljøer er en del af den globale forskningselite inden for alle 11 områder, og hvis danske forskningsmiljøer vil arbejde sammen med de bedste miljøer i verden til gavn for Danmarks grønne omstilling, kan det ikke ske uden at kigge mod Kina.

Det bekræftes også af en ny omfattende undersøgelse foretaget af ambassaden, Det Danske Handelskammer i Kina (DCCC) og det dansk-kinesiske universitetssamarbejde (SDC) blandt ledere af danske virksomheder etableret i Kina.

Undersøgelsen er foretaget ultimo 2019 og suppleret i maj i lyset af COVID-19.

Fire ud af fem virksomhedsledere i Kina vurderer, at aktiviteterne i Kina er helt afgørende for deres danske moderselskabs globale resultater og konkurrenceevne. Og tæt ved halvdelen af de adspurgte anfører, at det kinesiske marked er blandt de tre største målt på omsætning for deres danske moderselskab.

Dansk erhvervsliv er i højere grad end ventet ”i Kina, for Kina”: Hvor man før tog til Kina for at producere billigt, er adgang til det kinesiskek marked nu den hyppigste årsag til virksomhedernes tilstedeværelse i Kina. Hver anden virksomhed oplyser, at de har produktion, men også forsknings- og udviklingsaktiviteter i Kina.

Et grønnere Kina er i alles interesse. Og Danmark kan med sin tilstedeværelse bidrage og drage nytte af en mere grøn udvikling, således at både kommercielle, forskningsmæssige samt menneskelige interesser tilgodeses.