Tre veje til sikker datapolitik

I den første danske automobillov fra 1903 var fartgrænsen 15 km/t. Siden er loven blevet revideret et utal af gange, og fartgrænsen har for længst passeret de 100 km/t. Den ligner i dag langtfra den lov, der i sin tid skulle dæmme op for farerne ved den nymodens automobil.

[graph title="Bekymrede internetbrugere" caption=" " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/82217-ruma_fig01_bekymringer-om-datasikkerhed.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/de81b-ruma_fig01_bekymringer-om-datasikkerhed.png" text=""]Kilde: "The Internet Trust Bubble: Global Values, Beliefs and Practices”, World Economic Forum, 2014. [/graph]

Ifølge en ny rapport fra World Economic Forum står internettet i dag i det samme vordende stadie. Hvis brugerne skal kunne færdes sikkert på internettet, skal der tænkes radikalt anderledes, end hvad vi gør i dag, lyder konklusionen. Nye kommunikationsveje i en datadreven verden kræver nye normer og regler for færdsel.

Hvis nettet skal fungere meningsfuldt, bør der være en højere grad af gennemsigtighed, lyder anbefalingen fra det økonomiske forum, der med en arbejdsgruppe af akademikere, regerings- og forretningsfolk peger på mere gennemsigtighed, større ansvarlighed og bemyndigelse af brugerne som løsningen på internettets udfordringer. Det er noget, som institutioner, firmaer og regeringer skal være bevidste om og bør implementere.

Rapporten understeger, at nettet i dag er en hyperkompleks størrelse. Det er derfor vigtigt at bryde det ned i mindre dele og lave et ’vejkort’ over, hvordan personlige data bliver og kan blive behandlet. 

  1. Gennemsigtighed

For det første er større gennemsigtighed en nødvendighed. I dag er data samlet på få hænder, og der er en stor åbenhed omkring forholdet mellem brugere og firmaer, og hvordan brugeren fremstår på nettet. Derimod er der en ringe grad af indsigt i, hvad der sker bag hjemmesiders strømlinede facader, og hvordan data videre bliver distribueret. Her er det ifølge rapporten en udfordring at inddrage brugerne i, hvad der sker bag kulissen. Med sundhedsvæsenet som eksempel vil det være vigtigt at formidle, hvordan og til hvilket formål patientdata bliver brugt, så patienten ved, hvor data bliver videredistribueret hen. 

  1. Større ansvarlighed

For det andet er det vigtigt, at nogen bliver stillet til ansvar for de personlige informationer, der er på nettet. Det handler om at styrke beskyttelsen af data, og om at samfundet i højere grad også kan få nytte af store datamængder til det fælles bedste. Her er det ifølge rapporten nødvendigt, at kompleksiteten bliver simplificeret, og at der kommer nogle klare juridiske retningslinjer for brugen af personlige data. I hospitalsvæsenet kunne det være ved at opstille klare regler og retningslinjer for, hvilke data der må bruges videre i f.eks. forskning.

  1. Bemyndigelse af brugere

Den tredje og sidste anbefaling går på, at den enkelte bruger i højere grad skal inddrages og have kontrol med personlige data. Vi oplever en stigende grad af asymmetri, hvor data bliver samlet uhensigtsmæssigt hos få aktører, eller at logning passivt registrerer brugere til ingen nytte. Ifølge rapporten skal den enkelte bruger have langt mere kontrol med, hvad data bliver brugt til, og f.eks. bestemme, hvordan sygejournalen bliver anvendt.
 

Kilde: ”Rethinking Personal Data: A New Lens for Strengthening Trust”, World Economic Forum, maj 2014.

Forrige artikel Virksomheder ignorerer menneskerettighedskrav Næste artikel Hvem skal Danmark være? Hvem skal Danmark være?