Af Vivian Salama, Rebecca Ballhaus, Andrew Restuccia og Michael C. Bender
Wall Street Journal

Præsident Trump slog igennem på Manhattan, verdens mest berømte ø. Nu vil han købe verdens største ø.

Idéen om, at USA skulle købe Grønland, har bidt sig fast hos den tidligere byggematador, siger kilder, der er bekendt med drøftelserne, og fortæller, at Trump mere eller mindre seriøst gentagne gange har udtrykt interesse i at købe det isdækkede selvstændige danske territorie mellem Nordatlanten og Det Arktiske Hav.

Til møder, under middage og samtaler har Trump spurgt sine rådgivere, hvorvidt USA ville kunne opkøbe Grønland, lyttet med interesse, når de har diskuteret landets bugnende ressourcer og geopolitiske vigtighed, og ifølge to kilder har han sat staben i Det Hvide Hus til at undersøge det nærmere.    

Nogle af hans rådgivere har støttet idéen og siger, at det er en god økonomisk satsning, fortæller to kilder, mens andre pure har afvist idéen som en forbigående fascination, som aldrig kommer til at bære frugt. Det er også uklart, hvordan USA egentlig ville gribe det med at opkøbe Grønland an, hvis forsøget skulle være ment i alvor.

Med en befolkning på cirka 56.000 er Grønland et selvstyrende område i det danske rigsfællesskab, og mens landets egen regering bestemmer over de fleste indenrigsanliggender, så bliver udenrigs- og sikkerhedsanliggender håndteret i København.

Trump har planlagt sit første besøg i Danmark i næste måned, selvom besøget ifølge kilderne ikke har noget med den sag at gøre.

Det Hvide Hus og det amerikanske udenrigsministerium har ikke svaret på vores henvendelser om sagen. Det danske kongehus og den danske ambassade i Washington svarede heller ikke på vores henvendelse med det samme, og det gjorde embedsmænd fra Grønlands repræsentation i Washington og Grønlands landsstyreformand heller ikke.

Prestigeerhvervelse

De amerikanske myndigheder betragter Grønland som vigtig med hensyn til national sikkerhed. En århundrede gammel forsvarspagt mellem Danmark og USA giver amerikansk militær nærmest ubegrænsede rettigheder i Grønland ved USA’s nordligste base, Thule Air Base. Basen er placeret 1.200 kilometer nord for Den Arktiske Cirkel og indeholder en radarstation, der er en del af USA’s varselssystem mod missilangreb. Basen bliver også brugt af USA’s luftværn, U.S. Air Force Space Command og North American Aerospace Defense Command.

USA har forsøgt af afspore den kinesiske satsning på at få økonomisk fodfæste i Grønland. Pentagon havde i 2018 held med at blokere Kina fra at finansiere tre lufthavne på øen.

Folk uden for Det Hvide Hus har beskrevet købet af Grønland som en Alaska-agtig erhvervelse til Trumps eftermæle, siger hans rådgivere. De få nuværende og tidligere medarbejdere i Det Hvide Hus, der har hørt det nævnt, beskriver det med en blanding af frygt og forventning, da det forbliver uklart, hvor langt præsidenten er villig til at forfølge idéen.

Det genererede en byge af spørgsmål blandt hans rådgivere, som hvorvidt USA kunne bruge Grønland til at etablere en stærkere militær tilstedeværelse i Arktis, og hvilke former for forskningsmuligheder det kunne indebære.

Selvom der er betydelige naturressourcer fordelt over landets 2.166.000 kvadratkilometer, er Grønland afhængig af det omkring 4 milliarder kroner store årlige tilskud fra Danmark, hvilket udgør 60 procent af Grønlands årlige budget, ifølge tal fra henholdsvis den amerikanske og danske regering.

Selvom Grønland teknisk set er en del af Nordamerika, er det kulturelt og politisk forbundet med Europa. Efter Anden Verdenskrig nærede præsident Harry Truman geopolitisk interesse for Grønland, og i 1946 tilbød han at købe Grønland fra Danmark for 100 millioner dollar. Men Danmark nægtede at sælge. Og det var det andet mislykkede forsøg – udenrigsministeriet havde også igangsat en undersøgelse af mulighederne for at købe Grønland og Island i 1867.

Kina spøger i kulissen

Under en middag med forretningsforbindelser sidste forår sagde Trump, at han fik at vide, at Danmark havde økonomiske vanskeligheder i forhold til sin støtte til Grønland, og det blev foreslået, at han skulle overveje at købe øen, ifølge en af kilderne.

”Hvad synes I om det, folkens?” spurgte han ud i lokalet, fortæller en kilde. ”Tror I, det ville fungere?”

Personen beskriver spørgsmålet mindre som en seriøs afsøgning end en morsomhed, der skulle indikere ”Jeg er så magtfuld, at jeg kan købe en ø”, og tilføjede, at når præsidenten ikke har lanceret idéen for offentligheden endnu, så overvejede han det nok ikke seriøst. Kilden mener, at præsidenten var interesseret i idéen på grund af øens naturressourcer, og fordi det ville give ham et eftermæle, der kan måle sig med præsident Dwight Eisenhowers indlemmelse af Alaska som en stat i USA.     

Udenrigsminister Mike Pompeo skulle have besøgt Grønland i maj for at diskutere fred og bæredygtig økonomisk udvikling, ikke mindst fordi ”vi er bekymrede for andre nationers, inklusive Kinas, aktiviteter, og de deler ikke disse samme forpligtelser,” sagde en højtstående embedsmand fra udenrigsministeriet på det tidspunkt. Det var også meningen, at Pompeo skulle have besøgt New York Air National Guard i Kangerlussuaq, der understøtter amerikanske forskere og deres forskning i Grønlands indlandsis.

Hans rejse blev aflyst i sidste øjeblik på grund af eskalerende spændinger i forholdet til Iran.

Kenneth Mortensen, der er ejendomsmægler i Nuuk, Grønlands hovedstad, fortæller, at det nu er en stående joke i Grønland, at Trump er på vej til Danmark med den ene hensigt at købe deres ø. Men han siger, at Trump kan løbe ind i problemer.

”Du kan ikke eje jord her,” siger Kenneth Mortensen, for al jord er ejet af regeringen. ”I Grønland får du ret til at anvende den jord, du ønsker at bygge et hus på, men du kan ikke købe den.”

”Selvfølgelig er det noget andet at ville købe Grønland,” tilføjer han, ”Det er jeg ikke helt sikker på.”