Danmarks udenrigspolitik mistede i sidste uge sine historiske fortøjninger i Washington og London. Det skete, efter at USA i Donald Trump nu for første gang siden Anden Verdenskrig har fået en præsident, der modarbejder europæisk politisk integration, og efter at Storbritanniens premierminister, Theresa May, samtidig gjorde det klart, at briterne kort og godt har tænkt sig at forlade EU.

Dermed er det nu op til statsminister Lars Løkke Rasmussen, regeringen og Folketinget at tage stilling til, hvordan Danmark fremover vil agere i en ny verdensorden, hvor de gamle allierede, USA og Storbritannien, vender sig indad og undsiger EU, mens Kina og EU med Tyskland i spidsen står som de nye bannerførere for en åben men også mere reguleret verdenshandel.

De historiske brud med årtiers vestligt dominerede verdensorden stod klart, da Donald Trump, Theresa May og Kinas præsident Xi Jinping i sidste uge hver for sig leverede politiske statements med potentielt meget vidtrækkende konsekvenser.

Trump og May lod begge forstå, at de fremover vil forfølge nationale politiske prioriteter, og at de ikke længere har tillid til, at dette bedst sker gennem proaktiv deltagelse i de politiske, økonomiske og militære institutioner i Europa, som begge lande gennem årtier har medvirket til at opbygge siden Anden Verdenskrig. Trump kaldte i avisinterviews Nato for ’forældet’ og spåede, at flere lande ligesom Storbritannien vil forlade EU, som efter hans opfattelse misbruges af Tyskland til at pleje nationale interesser.

Theresa May sagde i en længe ventet tale i London, at Storbritannien kort og godt vil forlade EU uden nogen form for aftale, hvis de øvrige 27 lande forsøger at straffe briterne for, at de ikke vil være med i EU. Dog forventer hun samtidig, at Storbritannien også i fremtiden vil have et nært samarbejde med EU-landene om blandt andet sikkerhedspolitik. Den britiske premierminister sagde senere på ugen ved World Economic Forum i Schweiz, at Storbritannien efter sin udtræden fortsat vil støtte EU’s stræben efter øget frihandel, ligesom hun gjorde sig til fortaler for ’mere retfærdige’ globale skatteregler og en større retfærdig fordeling af globaliseringens gevinster.

Særligt Trump-interviewet blev mødt med nærmest hvidglødende vrede i Bruxelles og Berlin, selvom NATO’s generalsekretær, EU’s præsident og Tysklands kansler alle svarede i diplomatiske vendinger. ”Mine holdninger til det transatlantiske samarbejde er velkendte. Nu har den tiltrædende amerikanske præsident fremlagt sine. Når han er tiltrådt, må vi mødes og se, hvad vi kan blive enige om,” sagde Angela Merkel ved en pressekonference.

Kina og EU står sammen om frihandel

Mens den globale frihandels gamle frontkæmpere nu truer med at afbryde af handelsaftaler, straftold på import og forlader EU’s indre marked, går Kina den modsatte vej. Præsident Xi Jinping gjorde sig således i den forløbne uge til fortaler for en fortsat fri og samtidig internationalt reguleret verdenshandel, da han i denne uge var den mest prominente deltager ved World Economic Forum i Davos i Schweiz. Kina vil allerede til næste år overhale USA som verdens største økonomi efter en vækst på næsten 7 pct. i 2016.

”At indføre protektionisme er som at låse sig selv ind i mørkt rum. Vinden og regnen vil blive holdt ude, men det vil lyset og luften også. Ingen vil vinde en handelskrig,” sagde Xi i sin tale, der var den første nogensinde af en kinesisk præsident ved det årlige topmøde for den økonomiske og politiske verdenselite i Schweiz.

Sveriges tidligere statsminister Carl Bildt, der også var i Schweiz, mener, at det er ganske forudsigeligt, at den kinesiske præsident melder så offensivt ud, når Donald Trump i månedsvis har gjort det klart, at USA ikke længere vil påtage sig rollen som verdens ubestridte ledende magt.

”Der er tomrum i det globale lederskab. Det har Xi set, og det udnytter han. Hvis USA vil føre en mere merkantilistisk (protektionistisk, red.) politik, vil det være op til asiaterne og europæerne at stå sammen for at bevare den globale frihandel,” sagde Bildt til Wall Street Journal.

Debatten om den truende protektionisme var langt fra det eneste aspekt af den voksende nationalpopulisme, der blev debatteret i Davos. Tværtimod havde arrangørerne gjort temaet ’lyttende og ansvarligt lederskab’ til overskriften for hele dette års tre dage lange konference. Denne beslutning bunder i, at stadig flere økonomiske og politiske beslutningstagere er alvorligt bekymrede for, at de fremstormende populister vil rulle det ekstremt erhvervsvenlige regime tilbage, som har dannet baggrund for de seneste årtiers succesrige globalisering. Derfor var der en række debatter under overskrifter, som for bare få år siden ville have været utænkelige i Davos. En hed ’Beskatning uden grænser’, og her talte Panamas udenrigsminister stort set for døve øren, da hun forsøgte at overbevise forsamlingen om, at globale skatteregler er indgreb i nationernes selvbestemmelse.

Under en anden debat om ’den pressede middelklasse’ talte IMF-chefen Christine Lagarde for, at det formentlig bliver nødvendigt med en større grad af økonomisk omfordeling til fordel for de mindst velhavende i en række af verdens udviklede økonomier. ”Vi skal fortsat lave strukturreformer, men de skal være målrettede, regionale og fokuserede på, hvad de betyder for de enkelte mennesker. De vil formentlig betyde mere omfordeling, end vi har i øjeblikket,” sagde chefen for Den Internationale Valutafond.

I samme forbindelse interviewede nyhedsbureauet Bloomberg økonomiprofessor Richard Baldwin fra Genève. Han sagde med henvisning til globaliseringsmodstanden i USA og Storbritannien, at man bliver nødt til at udvikle et system, hvor man beskytter arbejderne i stedet for at beskytte deres jobs.

”Samfundet bliver nødt til at videreuddanne folk. Vi bliver nødt til at betale for den sociale sammenhængskraft, der er nødvendig for at vore samfund kan gøre fremskridt. Vi må acceptere, at det kan betyde højere skattebyrder,” sagde han.

Barskt Brexit-slagsmål i udsigt

Mens Danmark i arbejdsmarkedsmæssig forstand er et af verdens mest globaliseringsparate lande i kraft af den aktive arbejdsmarkedspolitik, kan det kommende slagsmål mellem Storbritannien og de 27 tilbageværende EU-lande næppe undgå at blive en politisk udfordring.

Theresa Mays tale i London tirsdag om sin plan for det britiske farvel til EU var usædvanligt skarp, og den blev mødt med afmålte og meget bestemte reaktioner fra topfolk i Bruxelles.

EU’s chefforhandler i sagen, franskmanden Michel Barnier gjorde det klart, at EU-landene ikke er til sinds at begynde at forhandle fremtidige handelsrelationer med Storbritannien, før man er helt færdige med forhandlingerne om betingelserne for Storbritanniens udtræden. Det var stort set præcist det modsatte af, hvad Theresa May ønskede sig. Hun sagde nemlig, at hun håber, at EU og Storbritannien kan begynde at forhandle om de fremtidige handelsrelationer sideløbende med, at man forhandler om den britiske udtræden. Briternes problem er, at det vil skabe enorme problemer for landets erhvervsliv, hvis man i en overgangsperiode skal leve helt uden en formel handelsaftale med EU. Og det er efter de øvrige EU-lande, hvad briterne må indstille sig på, når nu de har besluttet, at de hverken vil deltage i EU’s indre marked eller i den europæiske toldunion.

”Mays plan er hård og risikabel,” mener Jacob Funk Kirkegaard, der er senior fellow ved tænketanken Peterson Institute i Washington. ”Hendes luftige optimisme og appeller om en hurtig overgang er urealistiske. De 27 EU-lande er langt fra villige til at gå ind på den proces, hun ønsker. Hendes positioner er ganske enkelt ikke acceptable for resten af EU,” skriver han i en analyse.

I Danmark reagerede en række erhvervsorganisationer fra Dansk Industri til Danmarks Rederiforening med beklagelse på den britiske premierministers kompromisløse linje og ikke mindst på hendes trusler om, at Storbritannien kan føle sig nødsaget til at sænke sin selskabsbeskatning for at genvinde konkurrenceevne, hvis de øvrige EU-lande skulle vise sig at være ude på at straffe Storbritannien.

Under alle omstændigheder bliver den britiske exit fra EU en svækkelse for de nordeuropæiske frihandelsorienterede lande, og statsminister Lars Løkke Rasmussen er sig meget bevidst, at en begrænsning af den frie handel i EU og resten af verden vil være skadelig for Danmark. Det var netop uden tvivl, hvad han mente med disse tre sætninger fra årets nytårstale:

"Vi kan ikke trylle flygtningestrømmen eller terrortruslen væk ved at melde os ud af det europæiske og internationale samarbejde, som skal løse problemerne. Vi kan ikke bygge mure mod verden. For så ender vi med at lukke os selv inde."