Der kan siges mange rosende ord om vores store naboland mod syd. Tyskland er Europas økonomiske lokomotiv, en af de førende handelsmagter, og deres fokus på videnskab og respekt for regler var med til at bringe landet godt igennem pandemien. Selv på klimaområdet er Tyskland blevet langt mere beslutsomme i de seneste år.

Men Tyskland halter gevaldigt efter sine nabolande, når det handler om den digitale omstilling. Et sigende eksempel var, at den offentlig administration under pandemien var nødsaget til at kommunikere coronaresultater via faxmaskiner rundt i det tyske sundhedsvæsen. Mængden af papir var i perioder så stor, at man var ved at løbe tør og dermed udløse en national krise.  

Pandemien understregede, at der er akut behov for modernisering på tværs af den offentlige sektor. Alligevel er det fortsat knap halvdelen af de tyske indbyggere, der udelukkende tilbydes analoge løsninger og services, når de interagerer med den offentlige administration.

Ny digital strategi for det offentlige

Den tyske forbundsregering under ledelse af Olaf Scholz signalerer dog med deres digitale strategiudspil, at de er indstillet på at foretage et teknologisk kvantespring frem mod 2025 for at sikre handels- og konkurrenceevnen i fremtiden. Regeringen går forrest i praksis. Som en del af strategien er man nu ved at tage afsked med faxen i parlamentet, hvor der er blevet sagt farvel til mere end 1.600 maskiner.

Selvom der er langt op til foregangslande som Danmark, så indeholder forbundsregeringens digitale vision interessante elementer, som er vigtige for danske teknologileverandører at forholde sig til, hvis man vil ind på det tyske marked.

Men der er også ideer, vi muligvis kunne lære noget af i Danmark – selvom vi er verdensmestre i offentlig digitalisering.

Særligt visionen om et mere ”åbent og digitalt suverænt” Tyskland, hvor brugen af open source i offentlige myndigheder bliver hverdagskost, er en interessant tilgang, som i denne tid får langt mere opmærksomhed.

Open source-engagementet har så høj en politisk prioritet, at regeringen har afsat 51 millioner euro – 350 millioner kroner – på den seneste finanslov for at hjælpe initiativer godt på vej.

Tysklands open source-kultur

Det måske mest velkendte forsøg på at anvende open source-software i et offentligt IT-system var det banebrydende München-projekt, der blev startet i 2003.

Projektet var et af de første på området og førte sågar til, at selveste Bill Gates forsøgte at tale Münchens overborgmester fra projektet. Selvom det ikke lykkedes at omsætte drømmene i praksis – og man siden så sig nødsaget til at vende tilbage til Windows – har open –source-kulturen fortsat med at vokse som en del af den digitale transformation af den offentlige sektor.

Open source-tankegangen – at hele koden ligger frit tilgængelig, og at enhver har mulighed for gratis at anvende og videreudvikle softwaren – er ikke blot rodfæstet i centrale regeringsudspil, men også i decentrale digitaliseringsstrategier ude i delstater og kommuner.

Open source-tilgangen vurderes som kritisk for at reducere digital afhængighed af bestemte leverandører og teknologier og for at kunne agere mere klima- og omkostningsbevidst i fremtiden.

Schleswig-Holstein er et nyere eksempel på en ganske vidtrækkende brug af open source. Syd for den danske grænse ønsker delstaten nemlig at konvertere hele sin administration til open source inden udgangen af 2026 og sende samtlige af medarbejdernes applikationer i skyen. Man støtter også forslaget om en landsdækkende cloud for den offentlige forvaltning, som sammen med forbundsregeringen skal udvikles og anvendes i fællesskab.

Fremtiden må vise, om dette forbliver en vision, eller om de andre delstater tilslutter sig.

Europæisk samarbejde er en del af fundamentet

Også det fælles europæiske projekt for udvikling af software, Gaia-X, spiller en vigtig rolle i regeringens fortælling om Tyskland som en digital og teknologisk suveræn nation.

Gaia-X skal levere et samlet økosystem af cloud-tjenester og datacentre underlagt EU-datalove, og ikke mindst i Frankrig og Tyskland bliver det set som et vigtigt instrument til at sikre innovation og deling af viden og teknologi i Europa – og gerne også udenfor EU's grænser.

Overgangen til mere open source sker ikke fra i dag til i morgen. Det er en generel udfordring at finde open source-leverandører, der har format til at løfte og omsætte de store udbud fra de offentlige myndigheder.

Partnerskaber er nøglen, og derfor vil Tyskland i de kommende år være et interessant marked at kigge nærmere på for de danske GovTech-virksomheder. Både når det kommer til eksport, men også i forhold til strategiske partnerskaber og fælles innovation om en tilgang til digitalisering, der ser ud til at vinde frem.

Det kunne eksempelvis ske sammen med at af de tyske open source-initiativer såsom ”centeret for digital suverænitet”, ”GovTech Campus” og ”den suveræne tech fund”.