De sidste 15 år har Udenrigsministeriet satset hårdt på at hjælpe danske virksomheder med at erobre de russiske markeder. Danish Crown skulle sælge flere pølser og mere bacon til Rusland. Rockwool skulle isolere de russiske huse. Og Carlsberg skulle få russerne til at drikke øl i stedet for vodka. Udenrigsministeriet arrangerede handelsfremstød på stribe til det gamle zarrige til skåltaler om, at de uindfriede potentialer for dansk eksport var enorme og lige til at samle op for danske virksomheder.

Men så spændte Vladimir Putin og Krimkrisen i 2014 ben for det danske væksteventyr i Rusland. En geopolitisk krise har siden skabt svære vilkår for mange udenlandske virksomheder, som har lidt store tab på de russiske markeder de seneste år. Mest åbenlyse er Carlsbergs store problemer med deres russiske storsatsning, der i sidste uge igen kunne læses i selskabets regnskaber. Læs også interview med Carlsberg-direktør Cees ’t Hart.

Men det er ikke blot på det russiske marked, at danske virksomheder har brændt fingrene de seneste år. Alle fire lande i Udenrigsministeriets BRIK-strategi – Brasilien, Rusland, Indien og Kina – har haft svært ved at leve op til de danske vækstdrømme. Se figur 1.

Brasiliens vækst er på det seneste bremset pludseligt og hårdt op. Indien har vist sig at være nærmest lukket land for danske virksomheder, bl.a. på grund af diplomatiske stridigheder i forbindelse med Niels Holck-sagen. Og selv om Kinas andel af den danske eksport de seneste 8 år er fordoblet fra knap 2 til knap 4 pct., er der også i Kina udsigt til stagnerende vækst, idet de officielle vækstrater på 5-7 pct. vurderes at være urealistisk høje.

I Udenrigsministeriet på Asiatisk Plads har man set skriften på væggen, og Kristian Jensen (V) er nu klar til definitivt at droppe BRIK-strategien til fordel for et bredere fokus på en større gruppe af vækstlande.

”Der er behov for, at vi satser bredere på en større pulje af vækstlande. BRIK er slet ikke blevet den succes, vi havde forventet. Den eksportvækst, vi troede ville komme i de fire lande, har kun Kina kunnet levere på. Derfor har vi i dag et klart ønske om at lave en bredere indsats, hvor vi fokuserer på flere lande,” siger Kristian Jensen, uden at nævne, hvilke lande der er tale om. I en udenrigsøkonomisk trendanalyse fra september sidste år identificerede Udenrigsministeriet dog 15 vækstmarkeder, som forventes at bære 86 pct. af den globale BNP-vækst de kommende år. Se figur 2.

Det brede fokus på flere vækstlande vil ifølge ministeren også blive overskriften for den nye eksportfremmestrategi, som han forventer at fremlægge inden årets udgang. Strategien skal erstatte den BRIK-fokuserede eksportfremmestrategi, som den tidligere SR-regering præsenterede i 2012, og vil hermed markere et endeligt opgør med det fokus på BRIK-landene, som har domineret den danske eksportfremmeindsats siden 00’erne. Se tekstboks.

Udenrigsministeriet er i gang med en række analyser, som skal ligge til grund for den kommende eksportstrategi, og udenrigsministeren – eller eksportministeren, som han selv ynder at kalde sig – vil derfor ikke løfte sløret for indholdet i den nye strategi. Men at der bliver tale om en markant ændring af den fejlslagne BRIK-strategi, er der ikke tvivl om:

”Vi har lært af BRIK-strategien, og hvad vi kan gøre bedre. Vi skal ikke satse så snævert, og derfor vil den nye strategi være væsentligt bredere end BRIK-landene,” siger udenrigsministeren.

Eksportfremme fortsætter

Med BRIK-fiaskoen frisk i erindringen er det nærliggende at stille spørgsmål ved, om det overhovedet skal være en statslig opgave at udvælge og prioritere bestemte eksportmarkeder, som virksomhederne burde satse på. Og i forlængelse heraf, om det overhovedet er en god ide, at Udenrigsministeriet udarbejder endnu en eksportstrategi? Det spørgsmål har Kristian Jensen et meget entydigt svar til:

”Eksportfremmeindsatsen er meget vigtig. Vi ville svigte vores opgave, hvis ikke vi lavede en vurdering af, hvor vækstmarkederne er i dag og i fremtiden. Og så er det op til virksomhederne, om de vil følge vores anbefalinger, og om de vil være med, eksempelvis når vi arrangerer handelsfremstød,” siger Kristian Jensen.

Han henviser til, at eksportfremme i stigende grad er noget, som danske virksomheder efterspørger:

”Vi fik sidste år 242 ansøgninger om at lave almindelige fremstød og officielle fremstød – det er det højeste tal nogensinde. Det siger mig én ting: Der er kæmpe interesse fra virksomhederne for at lave fremstød sammen med os, og de efterspørger vores kompetencer og ressourcer ude på markederne. Det ser jeg som et klart udtryk for, at vores eksportfremmeindsats er vigtig,” siger Kristian Jensen.

Derfor har Udenrigsministeriet stadig en vigtig rolle at spille, mener ministeren, ikke mindst når det gælder om at hjælpe danske virksomheder ud på de vækstmarkeder, som virksomhederne ellers ikke ville have fokus på.

”Eksportfremmeindsatsen spiller en vigtig rolle i forhold til at oplyse virksomhederne og hjælpe dem til at få del i væksten på vækstmarkederne. Vi forsøger at fortælle virksomhederne og rejse opmærksomheden om de nye vækstmarkeder – gøre virksomhederne interesserede i det. Men vi kan selvfølgelig kun gøre drikketruget så attraktivt som muligt, men ikke tvinge hesten til at drikke,” siger Kristian Jensen.

Omlægningen af udenrigstjenesten de seneste år, hvor man har lukket repræsentationer i Østeuropa og åbnet nye på fjernmarkeder, er da også en styrkelse af vækstmarkedsindsatsen. Eksempelvis åbnede den nye danske ambassade i Indonesien i oktober sidste år og senere i denne måned åbner den nye ambassade i Nigeria. Dertil ansatte man sidste år 15 vækstrådgivere, som på de forskellige vækstmarkeder skal assistere virksomhederne i deres arbejde med at få foden indenfor. Begge dele er et led i vækstmarkedssatsningen, som udenrigsministeren forventer, kan bane vejen for øget eksport.

”Vi har prioriteret vores ambassader på en ny måde, så vi i dag fokuserer mere på vækstmarkederne. Vores øgede tilstedeværelse og vores vækstrådgivere kan bruges til at skabe en nemmere indgang til de her markeder,” siger Kristian Jensen.

Men i forhold til at dokumentere den reelle økonomiske værdi af eksportfremmeindsatsen, står Udenrigsministeriet stadig på usikker grund. På grund af de seneste års besparelser i udenrigstjenesten er der ikke foretaget evalueringer af den økonomiske værdi af en eksportfremmeindsats siden 2012. Det mener Kristian Jensen dog ikke taler imod værdien af eksportfremmeindsatsen eller står til hinder for at lancere den nye strategi:

”Jeg er åben over for, at vi skal lave flere effektmålinger af det økonomiske output. Men lige nu er det godt nok, at virksomhederne vil betale for at være med og vurderer vores indsats højt. Det siger mig, at det, vi gør, er rigtigt,” siger udenrigsministeren.

Lærestreger fra BRIK

BRIK-satsningen har gjort ondt, men ikke så meget at den ikke også er godt for noget. Ifølge Kristian Jensen er der nemlig en række vigtige lærestreger at hente fra fiaskoen, så man kan undgå lignende situationer fremover. Først og fremmest peger han på, at myndighederne skal være mere moderate i kommunikationen af forventninger og lovprisninger af potentialerne i vækstmarkeder. Med potentiale skal også kommunikeres risiko, siger ministeren.

”Vi skal være bedre til at understrege, at investeringer på disse markeder er langtidsinvesteringer – at indsatsen ikke er overstået med et besøg, men at det kræver stort engagement og vedvarende salgsarbejde at komme ind og få den fulde værdi ud af de her markeder. Det skal virksomhederne være klar over, inden de går ind på de her vækstmarkeder. Det kan være ganske udfordrende. Til gengæld er der også store gevinstmuligheder,” siger Kristian Jensen.

Dertil peger udenrigsministeren på, at det er vigtigt at angive de forudsætninger, der ligger til grund for Udenrigsministeriets anbefalinger, så det bliver nemmere for virksomhederne selv at lave deres egne vurderinger.

”Vi skal være mere præcise i at sige, hvad det er for forudsætninger vi lægger bag vores vækstprognoser, så virksomhederne selv kan lave deres egne kvalitetsbetragtninger i forhold til, om de er enige. Vi skal gøre det mere klart, at det er vores bud. Så må virksomhederne så selv tage stilling til, om de vil følge vores råd,” siger Kristian Jensen.

Risiko for ny fiasko?

Spørgsmålet er, om disse lærestreger også har gennemslag, når Udenrigsministeriet på ny tager danske virksomheder ud på fjerne vækstmarkeder. Det var ikke umiddelbart risiciene der dominerede, da udenrigsministeren var på et todages handelsfremstød i Iran i januar sammen med 58 danske virksomheder og nogle af landets største erhvervsorganisationer.

Iran er et særdeles godt eksempel på den usikkerhed, som er forbundet med eksportindsatser til potentielle vækstlande. Den nuværende konflikt med Saudi-Arabien er en helt aktuel påmindelse om, at Iran stadig er et land, hvis fremtid som handelspartner er usikker.

Det er ikke en risikoprofil, som Kristian Jensen er blind for. Men i sidste ende må det være op til virksomhederne selv at vurdere, om de vil satse eller ej.

”Jeg vil ikke underkende, at der både er kommerciel og politisk risiko i Iran. Risikoen er langt højere i Iran end eksempelvis Island. Men Iran har klart tilkendegivet, at de ønsker en mere reformorienteret kurs, og at de gerne vil deltage i internationale samarbejder. Det er her, vækstmulighederne ligger. Du har muligheden for den store gevinst ude på de nye vækstmarkeder, men det er også der, du satser stort, og hvor der er risiko for at tabe,” siger Kristian Jensen.