Udligningsreform på standby

For en udenforstående betragter er det næsten ubegribeligt, at en beskeden reform af det kommunale udligningssystem skulle udløse nævneværdig dramatik. De forhandlinger, der brød sammen i sidste uge, vedrører blot 400 millioner kr. ud af de samlede kommunale budgetter på 300 milliarder. Men området er et af de mest ømtålelige i den kommunale verden, og den mindste ændring udløser uundgåeligt flodbølger af kritik. VKs exit fra forhandlingerne vidner om, at de to oppositionspartier har dybt modstridende interesser i sagen. Venstres kommunale bagland presser på for en reform, som bl.a. skal betales af rige konservative kommuner. 

Forhandlingerne om en minireform af den kommunale udligning har vist sig betydeligt vanskeligere end ventet. Efter en måneds politiske spilfægterier i Økonomi- og Indenrigsministeriet brød forhandlingerne sammen i sidste uge. De Konservatives og Venstres exit fra forhandlingslokalet efterlader ikke meget håb om et resultat. Men reelt har V, K og Dansk Folkeparti vidt forskellige interesser i sagen. Og denne uge vil vise, om økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager kan samle stumperne op.

For en umiddelbar betragtning er forhandlingssammenbruddet svært at begribe. Reformen berører kun et mindre hjørne af ordningen, der ikke har den store mediebevågenhed. Men det er en sag, som medlemmerne af landets 98 kommuner – og dermed partiernes nære baglande – følger med nærmest tilbageholdt åndedræt.

Ændringer af udligningsordningen, som sender penge fra rige til fattige kommuner, er en af de ømmeste tæer i dansk politik – og en nærmest statsgaranteret politisk tabersag. De kommuner, der kommer til at miste penge, vil selvfølgelig brokke sig. De kommuner, der skal have flere penge, brokker sig også – fordi de ikke synes, at de får nok. Og hele det teknisk komplicerede udligningssystem forstås til bunds af så få, at selv de mere fantasifulde argumenter får lov at stå uimodsagt i offentligheden.

Login