Udvikler du mennesket bag talentet?

Talenter, der accelererer hurtigt karrieremæssigt, har også brug for at accelerere det at modnes som menneske. Kan du som leder sætte strøm til læren om livet, så kan du få talenter, der modnes hurtigere end andre. Din opgave er ikke bare at uddanne, men at danne talentet.

Af erhvervspsykolog Susanne Clausager Dalgaard

Det står højt på agendaen i de fleste organisationer at kunne tiltrække og udvikle de rigtige talenter. Og det med god grund, for det er talenterne, virksomheden skal leve af.

Talenterne er kendetegnet ved, at de har potentiale til at accelerere hurtigt karrieremæssigt. Det betyder, at de kan komme til at besidde poster, hvor de skal træffe vigtige beslutninger om forretningen, før de har nået at høste den nødvendige erfaring, og at de skal udvikle mennesker og organisationer, uden at de selv er færdige med at udvikle sig (hvis man da nogensinde bliver det).

Som leder er du med til at skabe næste generation på topposterne, og det er dit ansvar at spotte og bistå talenterne i deres udvikling på en måde, så mennesket følger med karrieren og ansvaret. Baseret på mange års arbejde med top-performere på vej op ad karrierestigen ser jeg tre markante træk, der går igen hos de fleste talenter:

  • En stor arbejdsindsats
  • Et højt kompetenceniveau
  • Et enormt drive.

Meget talentudvikling kredser om 10.000 arbejdstimer, MBA-uddannelser, robusthed og politisk tæft til at begå sig i en benhård konkurrence. Om viljen til at ville og en parathed til at ofre.

Sagen er bare, at alt dette rummer de fleste talenter allerede. De er også alle sammen kvikkere end gennemsnittet og kan regne det meste ud.

Men når det kommer til den menneskelige udvikling, adskiller talenterne sig ikke så meget fra gennemsnittet. Her ligner de faktisk de fleste andre mennesker. 10.000 timers hårdt arbejde behøver ikke føre til personlig udvikling, og du kan heller ikke bare sådan lige regne den ud.

Men hvad skaber så personlig udvikling?

Det talenterne virkelig lærer noget af

Hvert år sætter Berlingske Business fokus på 100 talenter under 35 år. Virksomhederne indstiller deres top-performere i forskellige kategorier, og de bedste bliver udnævnt og hædret i avisen. Hvert år vælger cirka 35 af talenterne at være en del af et efterfølgende netværksbaseret udviklingsforløb.

Forløbet giver talenterne mulighed for at udvikle sig sammen med ligesindede, og det har igennem de seneste syv år givet mig mulighed for at komme tæt på og forstå psykologien bag talenterne.

Jeg har fulgt talenternes drøftelser med hinanden. Jeg har coachet og testet dem. Jeg har været med, når de blev forfremmet, og når de havde en oplevelse af at sidde fast. Det har fået mig til at overveje, hvordan talenternes særlige kendetegn – kompetencen, arbejdsindsatsen og det store drive – spiller sammen med talentets menneskelige udvikling.

Min erfaring er, at talentets særlige kendetegn kan spille talentet et puds, når de skal omsættes til personlig udvikling. Du kan som leder med ansvar for at udvikle talenterne med fordel hjælpe talentet med at balancere disse kendetegn, hvis du vil accelerere talentets udvikling mod stadigt stigende ansvar. Helt konkret vil jeg anbefale, at du bevidst arbejder med at:

  • Skabe rum for, at talentet kan bruge livet som læremester og tale med talentet om eksistentielle temaer, værdier, valg og fravalg
  • Hilse udviklingskrisen velkommen og støtte talentet i at udholde den
  • Give talentet en ”tålmodighedspille”.

Skab rum til dannelse

For ikke så længe siden var jeg sammen med et hold ældre talenter, der holdt reunion. Jeg spurgte dem, hvad der havde gjort den største forskel i deres udvikling.

Ingen sagde, at det var den seneste MBA eller kurset i regnskabslære, der gjorde forskellen.

Ingen nævnte, at da de lærte at udarbejde en strategi eller en bestyrelsesberetning, blev livet meget nemmere, og de blev klar til det næste niveau.

Der var heller ikke nogen, der sagde, at det var afgørende lærerigt at arbejde dag og nat på den sidste store sag.

Til gengæld delte de cirka 20 talenter eksistentielle historier om kriser, kærlighed, børn, valg, fravalg og tid til refleksion. Det var i store træk livet, der blev nævnt som den udslagsgivende læremester, hvilket kan synes lidt paradoksalt, set i lyset af hvor mange timer talenterne lægger i at arbejde. Man kunne måske endda frygte, at de mange arbejdstimer kunne stå i vejen for talenternes modningsproces?

Hvad kan du som leder gøre? Det er fristende at opmuntre talentet til at levere 10.000 timer, rose dem for resultaterne og følge op på budgetter, timer og tal. Men det er sjældent nødvendigt. Talentet leverer alligevel. Brug i stedet tiden på at tale med talentet om livets kompleksitet og opfordr til, at talentet reflekterer over det store billede og dem selv som talent og menneske. Vær et spejl ved at turde dele dine tanker, tvivl og historier.

Lad det være dit job at danne snarere end uddanne talentet.

Hils udviklingskrisen velkommen

Talentet er ofte vant til at være dygtig, kunne levere og få anerkendelse for at gøre det godt. Når man flytter sig som menneske og i karrieren, skal man imidlertid acceptere at være inkompetent for en stund. Man skal turde være blottet, sårbar og undersøgende. Man skal måske endda have modet til at stå stille et øjeblik. Det er uvant for talentet. Og for mange måske endda angstfyldt.

Hvad kan du som leder gøre? Det er fristende som leder at sende talentet på kursus eller hælde ud af gode råd og erfaringer. Og det kan have sin berettigelse. Men hvis det er et talent, skal han/hun nok få det lært alligevel. Langt oftere er det svære for talentet at udholde den angst, der er forbundet med at stå stille eller være inkompetent. Som leder kan du med fordel anerkende ”udviklingskrisen” som værende naturlig og rigtig, og at den skal bruges og udnyttes, fordi det netop er krisen, der har potentialet til at modne talentet til stigende ansvar.

Giv talentet en tålmodighedspille

Talentets drive er en kæmpe gave. Sagen er bare, at psykologien bag det store drive ikke altid fungerer efter veldokumenterede pædagogiske principper, og hvis kravene til os selv bliver for hårde, kan de blive en psykisk belastning og en udviklingsmæssig hæmsko.

Alle, der har børn, ved, at hvis man skal lære at binde snørebånd, så er ros, opmuntring, anerkendende kommentarer og en stor portion tålmodighed det eneste, der virker. Det er bare ikke altid sådan, talenter taler til sig selv. Og hvis den indre stemme er selvkritisk, påpeger fejl og mangler og utålmodigt trommer med fingrene, så kan det blive svært for talentet at udvikle sig. Mens hårde drivere (måske) kan hjælpe talentet med at opnå noget – lære jurabogen udenad eller overperforme på KPI’erne – så kræver det ofte en helt anden nænsomhed og tålmodighed, hvis man skal accelerere udviklingen som menneske.

Den form for nænsomhed og tålmodighed bor ikke nødvendigvis i talentet selv og heller ikke i det konkurrenceprægede marked og i den leverancefokuserede organisation. Utålmodigheden er god til at skabe resultater og drive sig selv fremad, men den er ofte elendig til at udvikle den menneskelige side – det er for de fleste et langt, sejt træk.

Hvad kan du gøre som leder? Hvis der fandtes en tålmodighedspille, så vil jeg anbefale, at du som leder giver dit talent en sådan. Men når nu den ikke er på markedet, så er du nødt til at rollemodellere nænsomhed og tålmodighed. Du skal selvfølgelig opmuntre talentet til at bruge sit drive, men samtidig anerkende, at det ikke kan flytte alt.

Når det kommer til menneskelig udvikling, kan du ikke belære, du kan ikke fikse. Du er nødt til som leder at bruge dig selv som et forbillede, et spejl, der nænsomt, anerkendende og tålmodigt flytter de kompetente, højtydende mennesker, der har talent til at flytte organisationer.

Hvis talenterne hurtigere end andre kommer til at bestride vigtige poster, træffe beslutninger på vegne af mennesker og organisationer, er det afgørende, at vi hjælper dem til at modnes som mennesker. Kan du som leder sætte strøm til læren om livet, så kan du få talenter, der modnes hurtigere end andre. Din opgave er ikke bare at uddanne, men at danne talentet. Dette dobbelte fokus har vi for øvrigt en tradition for at være ganske gode til i Danmark.

Forrige artikel Christian Friis Bach: Christian Friis Bach: "Jeg har virkelig fået indblik i, hvor psykisk hårdt det er at blive fyret” Næste artikel Brainstormen stilner af Brainstormen stilner af

Danmark vinder VM i bæredygtighed

Danmark vinder VM i bæredygtighed

KOMMENTAR: International analyse udnævner Danmark til global rollemodel for bæredygtighed og lægger måske grundstenen til at gøre bæredygtighed til en indbringende national forretningside. Timingen er optimal, skriver Erik Rasmussen.

Krisen forstærker både hierarki og anarki

Krisen forstærker både hierarki og anarki

Kriser kalder på topstyring og fælles fodslag. Men kriser tilskynder også initiativ og selvstyring. Dermed giver den aktuelle krise ledere et unikt indblik i moderne organisationers iboende kamp mellem hierarkiske og ikkehierarkiske organisationsprincipper, skriver ledelsesrådgiver Klaus Majgaard.

Kæmpe reform skal sende tusindvis af danskere på skolebænken

Kæmpe reform skal sende tusindvis af danskere på skolebænken

Coronakrisen har fået beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard til at fremskynde en hjørnesten i regeringens politik. En stor opkvalificeringsreform i flere faser skal klæde både faglærte og ufaglærte bedre på til fremtidens arbejdsmarked. Den er et brud med 20 års arbejdsmarkedsreformer og skal fjerne de barrierer, der hidtil har været en bremseklods for at få folk til at uddanne sig løbende gennem livet.

Jobcentre til minister: Ryd op i regler om uddannelse af ledige

Jobcentre til minister: Ryd op i regler om uddannelse af ledige

Fem jobchefer fra nogle af landets største byer ser tre jobskabende megatendenser efter coronakrisen. Der bliver flere grønne job, flere digitale job og flere omsorgsjob. Men det forudsætter et opgør med komplicerede regler, stive begrænsninger og manglende fleksibilitet. Ekstra tilskud til virksomheder, der hjælper ledige i gang, er også på tale.

Fremtidens biologiske trusler kalder på globalt samarbejde

Fremtidens biologiske trusler kalder på globalt samarbejde

KOMMENTAR: Som samfund har vi en tendens til at ignorere ekstreme scenarier med lille sandsynlighed, men store konsekvenser. Coronapandemien er muligvis kun en forsmag på både naturlige og menneskeskabte biologiske farer, som vi kan møde i fremtiden. Der er akut behov for styrket globalt samarbejde på området, skriver Instituttet for Fremtidsforskning.

Vi bruger flere sundhedskroner på de ældste end tidligere

Vi bruger flere sundhedskroner på de ældste end tidligere

NY VIDEN: De seneste ti år er sundhedsudgifterne til aldersgruppen 65-90 år steget mere end for resten af befolkningen, viser en rapport fra VIVE. Faktisk er det de ældste borgere, der bruger stort set alle ekstra ressourcer, som i samme periode er tilført sundhedsvæsenet.

Kan Blackrock glemme de fossile interesser når de rådgiver EU om bæredygtig finans?

Kan Blackrock glemme de fossile interesser når de rådgiver EU om bæredygtig finans?

De er berygtet for at pleje interesser i fossile brændstoffer benhårdt i hele verden. Men nu satser Blackrock stort på grønne investeringer. Og eftersom det lige nu er EU, der sætter standarder for de grønne investeringer, er der skruet kraftigt op for lobbyindsatsen i Bruxelles. Senest lykkedes det Blackrock at vinde en kritisk opgave for Kommissionen, som har fået politikere og ngo’er op i det røde felt. De forsøger nu at vriste opgaven ud af kapitalkæmpens hænder.  

Set, læst og hørt: Anders Ladekarl

Set, læst og hørt: Anders Ladekarl

Netflix-serien ’The Last Dance’ har givet Anders Ladekarl, generalsekretær i Røde Kors, indsigt i kunsten at lede primadonnaer. Han har også genlæst Hanne Vibeke Holsts ’Som Pesten’ og lyttet til podcast om de hvide busser.

Corona er ikke en landskamp mod Sverige

Corona er ikke en landskamp mod Sverige

KOMMENTAR: Ingen vil sidde tilbage som den, der gjorde det dårligst i kampen mod corona. Men giver det mening at sætte alle ressourcer ind på at holde dødstallet helt i bund? Eller risikerer vi at overse enorme omkostninger både økonomisk og sundhedsmæssigt?

Vi finder ikke vores nye samfundsvision i Bilka

Vi finder ikke vores nye samfundsvision i Bilka

KOMMENTAR: Tiden kalder på visioner for en verden, som løser de problemer, der ligger i en kapitalistisk logik, som er gået for vidt. Vores kunst- og kulturinstitutioner spiller en vigtig rolle i denne radikale nytænkning af vores samfund, skriver Line Groes.

Nyt job: Han skal lokke dansk talent til EU

Nyt job: Han skal lokke dansk talent til EU

Søren Toft lukker ned som selvstændig for i stedet at tiltræde en stilling ved Danmarks EU-ambassade i Bruxelles. Han skal gøre det sexet blandt unge akademikere at opsøge en karriere på europæisk niveau.

Er der opstået en usund symbiose  mellem ministeren og departementschefen?

Er der opstået en usund symbiose mellem ministeren og departementschefen?

Alle nyere politiske skandalesager har en fællesnævner. Den hedder systemet, og Inger Støjbergs sag om adskillelse af asylpar er ingen undtagelse. Derfor må vi kaste et kritisk blik på systemet, mener de tidligere departementschefer Peter Loft og Jørgen Rosted. Vås, siger manden bag udredningen af embedsapparatet, Bo Smith.

Corona-app er det perfekte overvågningsvåben

Corona-app er det perfekte overvågningsvåben

Når den danske app til at spore covid-19-smittede lanceres i juni, vil der være taget behørige hensyn til borgernesprivatliv og personlige data, for vi er nervøse for, at en app, der indføres for at sikre vores sundhed, kan vise sig at være et redskab til overvågning. I andre dele af verden er den frygt yderst velbegrundet.

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

KOMMENTAR: Flere internationale investorer mener, at innovative virksomheder opstår i krisetider. Coronakrisen er ikke anderledes. Derfor investerer internationale investorer stadig i innovative startupvirksomheder. Og flere mener, at det danske startupmiljø er interessant.

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

I det offentlige er møderne mere strukturerede, og mødedeltagerne kommer oftere til tiden end i det private, viser ny undersøgelse. Det private erhvervsliv kunne lære rigtig meget af det offentlige, mener mødeekspert.

En radikal vision om et cirkulært Ikea

En radikal vision om et cirkulært Ikea

Space10 er Ikeas ”hemmelige” udviklingsafdeling i København. Et lille designlaboratorium, der leverer ideer, scenarier og prototyper for fremtidens måder at leve og forbruge på. Mange af visionerne udfordrer radikalt Ikeas sædvanlige forretningsmodeller.

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Mikkel Bogh udforsker digitale kulturoplevelser på Youtube og videokunstplatformen DIS.art og rækker ud mod verden ad musikkens veje.

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

Hvis offentlige bygherrer stillede lige så håndfaste krav til bæredygtighed som de private, ville det flytte byggerier for mange milliarder i grøn retning. Hver tredje krone i det private byggeri investeres med krav om bæredygtighed. De offentlige nybyggerier halter langt bagud: 94 procent bygges i år uden bæredygtighedscertificering.  

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Klimaet må vente to år endnu på lovkrav om bæredygtighed i byggeriet. Boligminister Kaare Dybvad Bek vil lade både offentlige og private bygherrer tilslutte sig en frivillig bæredygtighedsstandard, før han i 2022 vil sætte arbejdet igang for at gøre den bindende. Indtil da vil ministeren ikke kræve, at hverken kommuner, regioner eller statslige institutioner bygger bæredygtigt, medmindre de selv synes, de har råd til at prioritere det.   

Gavner AI borgeren eller systemet?

Gavner AI borgeren eller systemet?

Hvem vinder, når det offentlige tager kunstig intelligens i brug? Er det borgerne, som kan blive betjent hurtigere og mere præcist og kvalificeret – eller bliver det snarere myndighederne, der kan overlade kontakten med borgerne til chatbots og lade maskinen om at træffe afgørelser?

Techgiganter vandt kampen om corona-app

Techgiganter vandt kampen om corona-app

KOMMENTAR: Politisk aftale om sporingsapp rummer masser af rigtige hensyn til borgernes privatliv. Og den viser tydeligt, at Google og Apple sidder på magten over den digitale infrastruktur.

Den globale sundhed styres af mænd

Den globale sundhed styres af mænd

Magten over den globale sundhed er koncentreret blandt mænd i de rige vestlige lande. Syv ud af ti ansatte i sundhedssektoren er kvinder. Men mænd sidder på syv ud af ti topposter i de store, globale sundhedsorganisationer. En skævhed, der bør stoppe nu, mener ligestillingsforkæmpere, for coronakrisen har vist betydningen af at have kvindelige ledere med helt i front, hvis der skal reddes menneskeliv.

Her er pengene til den grønne omstilling

Her er pengene til den grønne omstilling

Finanssektoren har efter eget udsagn investeringsvillig kapital til alle hjørner af den grønne omstilling. Regeringen og embedsapparatet får travlt med at bane vejen for, at den grønne kapital kan finde vej til de rette grønne projekter. Claus Kragh har talt med formanden for det finansielle klimapartnerskab.

Klimakampen splitter rød blok

Klimakampen splitter rød blok

ANALYSE: Regeringens klimaplan skal give Danmark to globalt banebrydende vindøer. Investorer klar med 400 millioner kroner i udviklingskapital til øen i Nordsøen, som kommer til at hedde VindØ. Energi- og klimaministeren går hårdt i rette med mærkesag fra De Radikale, Klimarådet og de grønne NGO’er.

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

Digital undervisningssystemer kan forhåbentlig bløde op på Sydkoreas meget formelle og meget krævende undervisningssystem. Danske leverandører kan tilbyde læring med udgangspunkt i kreativitet og leg – og en højere grad af ansvar for egen læring.

Kriseledelse mellem politik og faglighed

Kriseledelse mellem politik og faglighed

KOMMENTAR: Når ledere skal handle i kriser, bliver det ofte uden at kunne læne sig op ad velkendte strategier og tunge analyser. Politikere skal samtidig tage hensyn, som kan være i modstrid med sagkundskabens anbefalinger. Og det er helt legitimt, skriver fhv. departementschef Bo Smith.

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Den maritime sektor står foran en gigantisk omstilling. I de hjemlige farvande skal færgerne sejle på strøm fra vindmøller. På verdenshavene skal fremtidens containerskibe bæres frem af nye, grønne brændstoffer fremstillet af vindmøllestrøm fra havvindmølleparker. Men skal visionen blive til virkelighed, kræver det både nationalt mod og global enighed. 

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Teaterdirektør Anna Malzer har grint og grædt til moderne ungdomsserie, og når tiden er inde til det igen, skal hun til koncert med dansk hybrid mellem Leonard Cohen og kultrapperen Nas.

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Siden 2018 har alle nye love skullet udformes efter en række principper, der gør det lettere at administrere loven digitalt – det kaldes digitaliseringsklar lovgivning. En ny rapport viser dog, at det stadig kniber med at få tænkt de nye retningslinjer ind i lovgivningsarbejdet.

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Mange afgørelser i det offentlige bygger i dag på skøn, og beslutninger træffes igennem samtaler og forhandlinger mellem sagsbehandlere og borgeren. Hvis man i stedet vil benytte kunstig intelligens i administration, kræver det, at principperne bag afgørelserne kan sættes på en formel. Men kan man gøre det, uden at borgernes rettigheder forandres?

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

Kan algoritmer bruges til at støtte socialrådgivere, der arbejder med underretninger om udsatte børn? Et nyt dansk pilotprojekt undersøger, om det overhovedet giver mening at bruge kunstig intelligens til personsager på socialområdet.

Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed

Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed

KOMMENTAR: Coronakrisen er en forløber, en øvelse, om man vil, for noget meget vigtigere og vanskeligere. Nemlig den ledelsesmæssige håndtering af den klima- og bæredygtighedsudfordring, som hele verden står over for, og som kræver nyt lederskab på alle niveauer, skriver Steen Hildebrandt.

Turismen er i frit fald

Turismen er i frit fald

NY VIDEN: Coronavirussen har ifølge FN’s turistagentur skabt den største krise for den globale turisme siden 1950. I det værste scenarie vil turistaktiviteten i 2020 falde med næsten 80 procent i forhold til 2019.

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

KOMMENTAR: Det er en skræmmende tanke, at data og automatiseringer i fremtiden vil afløse menneskelige sagsbehandlere. Men robotter kan også være borgerens værn mod bias og politisk indblanding.

Nyt job: Marie Hansen skal understøtte en fornyelse af folkestyret

Nyt job: Marie Hansen skal understøtte en fornyelse af folkestyret

Efter seks år som departementchef i Kulturministeriet overtager Marie Hansen nu posten som direktør for Folketinget. Hansen skal betjene Folketingets præsidium og understøtte de forløb, der nu sættes i gang for at gentænke og styrke demokratiet. 

Frygten for anden bølge  – af arbejdsløsheden

Frygten for anden bølge – af arbejdsløsheden

I første uge af maj faldt arbejdsløsheden for første gang siden coronakrisens start. Økonomer frygter dog, at det kun er afslutningen på første bølge. Til sommer kan arbejdsløshedens anden bølge komme. Og den kan vare flere år.

Brug visualiseringer til de komplicerede budskaber

Brug visualiseringer til de komplicerede budskaber

Der bliver talt og skrevet utroligt meget om coronakrisen og klimakrisen – to abstrakte og uhåndgribelige kriser, som kræver, at vi ændrer vores adfærd. Hvis adfærdsændringen skal lykkes, er der få ting, der hjælper så meget som en visualisering.

Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

KOMMENTAR: Danmark er ved at genåbne efter coronanedlukningen. Nu kommer den uundgåelige diskussion om, hvad der set i retrospektiv var det rigtige at gøre, skriver CBS-forsker Camilla Sløk.