Udvikler du mennesket bag talentet?

Talenter, der accelererer hurtigt karrieremæssigt, har også brug for at accelerere det at modnes som menneske. Kan du som leder sætte strøm til læren om livet, så kan du få talenter, der modnes hurtigere end andre. Din opgave er ikke bare at uddanne, men at danne talentet.

Af erhvervspsykolog Susanne Clausager Dalgaard

Det står højt på agendaen i de fleste organisationer at kunne tiltrække og udvikle de rigtige talenter. Og det med god grund, for det er talenterne, virksomheden skal leve af.

Talenterne er kendetegnet ved, at de har potentiale til at accelerere hurtigt karrieremæssigt. Det betyder, at de kan komme til at besidde poster, hvor de skal træffe vigtige beslutninger om forretningen, før de har nået at høste den nødvendige erfaring, og at de skal udvikle mennesker og organisationer, uden at de selv er færdige med at udvikle sig (hvis man da nogensinde bliver det).

Som leder er du med til at skabe næste generation på topposterne, og det er dit ansvar at spotte og bistå talenterne i deres udvikling på en måde, så mennesket følger med karrieren og ansvaret. Baseret på mange års arbejde med top-performere på vej op ad karrierestigen ser jeg tre markante træk, der går igen hos de fleste talenter:

  • En stor arbejdsindsats
  • Et højt kompetenceniveau
  • Et enormt drive.

Meget talentudvikling kredser om 10.000 arbejdstimer, MBA-uddannelser, robusthed og politisk tæft til at begå sig i en benhård konkurrence. Om viljen til at ville og en parathed til at ofre.

Sagen er bare, at alt dette rummer de fleste talenter allerede. De er også alle sammen kvikkere end gennemsnittet og kan regne det meste ud.

Men når det kommer til den menneskelige udvikling, adskiller talenterne sig ikke så meget fra gennemsnittet. Her ligner de faktisk de fleste andre mennesker. 10.000 timers hårdt arbejde behøver ikke føre til personlig udvikling, og du kan heller ikke bare sådan lige regne den ud.

Men hvad skaber så personlig udvikling?

Det talenterne virkelig lærer noget af

Hvert år sætter Berlingske Business fokus på 100 talenter under 35 år. Virksomhederne indstiller deres top-performere i forskellige kategorier, og de bedste bliver udnævnt og hædret i avisen. Hvert år vælger cirka 35 af talenterne at være en del af et efterfølgende netværksbaseret udviklingsforløb.

Forløbet giver talenterne mulighed for at udvikle sig sammen med ligesindede, og det har igennem de seneste syv år givet mig mulighed for at komme tæt på og forstå psykologien bag talenterne.

Jeg har fulgt talenternes drøftelser med hinanden. Jeg har coachet og testet dem. Jeg har været med, når de blev forfremmet, og når de havde en oplevelse af at sidde fast. Det har fået mig til at overveje, hvordan talenternes særlige kendetegn – kompetencen, arbejdsindsatsen og det store drive – spiller sammen med talentets menneskelige udvikling.

Min erfaring er, at talentets særlige kendetegn kan spille talentet et puds, når de skal omsættes til personlig udvikling. Du kan som leder med ansvar for at udvikle talenterne med fordel hjælpe talentet med at balancere disse kendetegn, hvis du vil accelerere talentets udvikling mod stadigt stigende ansvar. Helt konkret vil jeg anbefale, at du bevidst arbejder med at:

  • Skabe rum for, at talentet kan bruge livet som læremester og tale med talentet om eksistentielle temaer, værdier, valg og fravalg
  • Hilse udviklingskrisen velkommen og støtte talentet i at udholde den
  • Give talentet en ”tålmodighedspille”.

Skab rum til dannelse

For ikke så længe siden var jeg sammen med et hold ældre talenter, der holdt reunion. Jeg spurgte dem, hvad der havde gjort den største forskel i deres udvikling.

Ingen sagde, at det var den seneste MBA eller kurset i regnskabslære, der gjorde forskellen.

Ingen nævnte, at da de lærte at udarbejde en strategi eller en bestyrelsesberetning, blev livet meget nemmere, og de blev klar til det næste niveau.

Der var heller ikke nogen, der sagde, at det var afgørende lærerigt at arbejde dag og nat på den sidste store sag.

Til gengæld delte de cirka 20 talenter eksistentielle historier om kriser, kærlighed, børn, valg, fravalg og tid til refleksion. Det var i store træk livet, der blev nævnt som den udslagsgivende læremester, hvilket kan synes lidt paradoksalt, set i lyset af hvor mange timer talenterne lægger i at arbejde. Man kunne måske endda frygte, at de mange arbejdstimer kunne stå i vejen for talenternes modningsproces?

Hvad kan du som leder gøre? Det er fristende at opmuntre talentet til at levere 10.000 timer, rose dem for resultaterne og følge op på budgetter, timer og tal. Men det er sjældent nødvendigt. Talentet leverer alligevel. Brug i stedet tiden på at tale med talentet om livets kompleksitet og opfordr til, at talentet reflekterer over det store billede og dem selv som talent og menneske. Vær et spejl ved at turde dele dine tanker, tvivl og historier.

Lad det være dit job at danne snarere end uddanne talentet.

Hils udviklingskrisen velkommen

Talentet er ofte vant til at være dygtig, kunne levere og få anerkendelse for at gøre det godt. Når man flytter sig som menneske og i karrieren, skal man imidlertid acceptere at være inkompetent for en stund. Man skal turde være blottet, sårbar og undersøgende. Man skal måske endda have modet til at stå stille et øjeblik. Det er uvant for talentet. Og for mange måske endda angstfyldt.

Hvad kan du som leder gøre? Det er fristende som leder at sende talentet på kursus eller hælde ud af gode råd og erfaringer. Og det kan have sin berettigelse. Men hvis det er et talent, skal han/hun nok få det lært alligevel. Langt oftere er det svære for talentet at udholde den angst, der er forbundet med at stå stille eller være inkompetent. Som leder kan du med fordel anerkende ”udviklingskrisen” som værende naturlig og rigtig, og at den skal bruges og udnyttes, fordi det netop er krisen, der har potentialet til at modne talentet til stigende ansvar.

Giv talentet en tålmodighedspille

Talentets drive er en kæmpe gave. Sagen er bare, at psykologien bag det store drive ikke altid fungerer efter veldokumenterede pædagogiske principper, og hvis kravene til os selv bliver for hårde, kan de blive en psykisk belastning og en udviklingsmæssig hæmsko.

Alle, der har børn, ved, at hvis man skal lære at binde snørebånd, så er ros, opmuntring, anerkendende kommentarer og en stor portion tålmodighed det eneste, der virker. Det er bare ikke altid sådan, talenter taler til sig selv. Og hvis den indre stemme er selvkritisk, påpeger fejl og mangler og utålmodigt trommer med fingrene, så kan det blive svært for talentet at udvikle sig. Mens hårde drivere (måske) kan hjælpe talentet med at opnå noget – lære jurabogen udenad eller overperforme på KPI’erne – så kræver det ofte en helt anden nænsomhed og tålmodighed, hvis man skal accelerere udviklingen som menneske.

Den form for nænsomhed og tålmodighed bor ikke nødvendigvis i talentet selv og heller ikke i det konkurrenceprægede marked og i den leverancefokuserede organisation. Utålmodigheden er god til at skabe resultater og drive sig selv fremad, men den er ofte elendig til at udvikle den menneskelige side – det er for de fleste et langt, sejt træk.

Hvad kan du gøre som leder? Hvis der fandtes en tålmodighedspille, så vil jeg anbefale, at du som leder giver dit talent en sådan. Men når nu den ikke er på markedet, så er du nødt til at rollemodellere nænsomhed og tålmodighed. Du skal selvfølgelig opmuntre talentet til at bruge sit drive, men samtidig anerkende, at det ikke kan flytte alt.

Når det kommer til menneskelig udvikling, kan du ikke belære, du kan ikke fikse. Du er nødt til som leder at bruge dig selv som et forbillede, et spejl, der nænsomt, anerkendende og tålmodigt flytter de kompetente, højtydende mennesker, der har talent til at flytte organisationer.

Hvis talenterne hurtigere end andre kommer til at bestride vigtige poster, træffe beslutninger på vegne af mennesker og organisationer, er det afgørende, at vi hjælper dem til at modnes som mennesker. Kan du som leder sætte strøm til læren om livet, så kan du få talenter, der modnes hurtigere end andre. Din opgave er ikke bare at uddanne, men at danne talentet. Dette dobbelte fokus har vi for øvrigt en tradition for at være ganske gode til i Danmark.

Forrige artikel Christian Friis Bach: Christian Friis Bach: "Jeg har virkelig fået indblik i, hvor psykisk hårdt det er at blive fyret” Næste artikel Brainstormen stilner af Brainstormen stilner af

Techtendenser: Køb globalt, print lokalt

Techtendenser: Køb globalt, print lokalt

Hvis en komponent i en maskine går i stykker, er det dumt at erstatte den med en reservedel, der er magen til. I stedet burde man lave en ny del, der er designet, så den ikke går i stykker igen.

Deleøkonomiens giganter bliver indhentet af virkeligheden

Deleøkonomiens giganter bliver indhentet af virkeligheden

Deleøkonomiens tre globale giganter, Uber, Airbnb og WeWork, er alle voldsomt udfordrede, præcis fordi deres forretningsmodel bygger på, at de kan sætte sig ud over de begrænsninger og regler, som deres traditionelle konkurrenter må leve med.

Koreansk-dansk samarbejde om grønne maritime løsninger

Koreansk-dansk samarbejde om grønne maritime løsninger

Klima og bæredygtighed er også blevet et nøgleord i den maritime industri, og det præger i høj grad det voksende samarbejde mellem de maritime virksomheder i Danmark og Korea – to af verdens førende søfartsnationer.

Lad nysgerrigheden nedbryde de kulturelle barrierer

Lad nysgerrigheden nedbryde de kulturelle barrierer

Samarbejde på tværs af nationale og kulturelle grænser er i dag en realitet for stadigt flere ledere. Håndteret forkert kan det resultere i dyre misforståelser, lav produktivitet og afbrudte samarbejder. Men de kulturelle forskelle kan også skabe drive, innovation og nye perspektiver. Her får du seks tips til at håndtere udfordringerne og udnytte mulighederne.

Set, læst og hørt: Anne Lawaetz Arhnung

Set, læst og hørt: Anne Lawaetz Arhnung

Anne Lawaetz Arhnung har læst om Poul Schlüters kloge betragtninger, set en udstilling om Andy Warhol i San Francisco og ville gerne have hørt John Mayer i Royal Arena.

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Udenlandske selskaber som danske Ørsted skal ikke løbe med hele det overskud, der opstår, når Storbritannien investerer milliarder i havvindmøller, mener den britiske Labour-leder, Jeremy Corbyn. Derfor lover han de britiske vælgere, at det offentlige fremover skal eje 51 procent af de 37 havvindmølleparker, han vil bygge inden 2030.

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Grøn omstilling kræver offentlig-privat samarbejde i milliardklassen. Det vil derfor være i god tråd med rød politik, hvis regeringen tager den blå Brian Mikkelsen på ordet og etablerer en grøn statsfond med de 120 milliarder, der kan tjenes på at sælge aktiemajoriteten i Ørsted.

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU ser ud til at nå sine 2020-mål om at forbedre beskæftigelsen og skabe smart, bæredygtig og inkluderende vækst. Til gengæld kniber det med socialområdet, energiforbruget og forskningen.

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge og migranter har skabt grobund for et nyt europæisk marked for multinationale virksomheder, kapitalfonde og private investorer, der omsætter milliarder på alt fra sikkerhed og drift af asylcentre til social- og sundhedsydelser.

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

De sociale tilbud og strukturer i samfundet skal konstant nytænkes for at følge med den teknologiske udvikling. Britiske Geoff Mulgan, der har et enestående indblik i, hvordan man skaber den nødvendige forandring, deler sine erfaringer i bogen ’Social innovation’.

Innovationens mentor

Innovationens mentor

Britiske Geoff Mulgan har i snart 20 år drevet arbejdet med offentlig innovation i Storbritannien. Han har ofte besøgt Danmark og også her skubbet til innovationsarbejdet. Det giver direktør for Dansk Design Center Christian Bason tre eksempler på.

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

INTERVIEW: Da Marie Stærke første gang blev borgmester, var hun blot 27 år gammel og den yngste kvindelige borgmester nogensinde. Nu er hun 40 år og en helt anden type leder. Fire år i opposition gav hende tid til at se indad, tænke sig om og til at øve sig i at være leder for den socialdemokratiske byrådsgruppe.

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Danmark får sit første behandlingsråd, som skal prioritere nye behandlinger. Resultatet kan blive et ja til nogle behandlinger og et nej til andre. Regionerne er snart klar med et nyt udspil og overhaler dermed S-regeringen. Det nye råd kommer til at få mindst lige så svære prioriteringsopgaver som Medicinrådet og kan måske danne international skole.

Klimadebat med flere nuancer af grøn

Klimadebat med flere nuancer af grøn

KOMMENTAR: Klimamål og handlingsplaner skal på plads på en afbalanceret og realistisk måde med respekt for vores danske samfundsmodel. Klogt af statsministeren og erhvervslivet at finde sammen om løsningerne.

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Hele Danmark er klar til den grønne omstilling, men det kommer til at koste penge og kræve store omlægninger af de incitamentsstrukturer, der får egeninteresse til at falde sammen med samfundets interesser. Det centrale spørgsmål er: Hvordan får Danmark sat mere fart på den grønne omstilling?

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods økonomisk fremgang i samfundet har udsatte unge sværere ved at klare sig. Mange kæmper med misbrug eller psykiske lidelser, og færre får en ungdomsuddannelse. Det har enorme menneskelige, sociale og økonomiske omkostninger. Derfor er et af de helt centrale politiske spørgsmål lige nu: Hvordan får man udsatte unge i job eller uddannelse?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Ti år efter finanskrisen er det, som om en række traditionelle økonomiske sammenhænge er sat ud af kraft. Lav vækst ser ud til at blive den nye normal. Men hvad betyder det for udviklingen i vores samfund? Og for de liv, vi lever? Mandag Morgen har talt med en række økonomer om udsigten til et lavvækstsamfund.

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

KOMMENTAR: I tre årtier har Mandag Morgen levet af at fortælle andre, hvordan de skulle omstille sig. Nu står vi selv midt i en stor omstilling, der skal sikre os 30 år mere som uundværligt værktøj for dem, der ikke møder op på arbejde for at passe et job, men som går forrest og arbejder for at forme fremtiden.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Han startede Mandag Morgen 6. november 1989, få dage før Muren faldt, og Europa forandrede sig. Erik Rasmussen mener stadig, at Mandag Morgen har en vigtig berettigelse som et begavet korrektiv til en mainstream nyhedsstrøm. Som det medie, der konstant overrasker og udfordrer og forbereder sine læsere bedst på forandringer. Og læsere hedder i øvrigt kunder i Erik Rasmussens univers.

Kommer du over eller under algoritmen?

Kommer du over eller under algoritmen?

Skal vi bestemme over maskinerne, eller kommer de til at bestemme over os? Fremtiden vil blive præget af stadig stærkere og mere intelligente computere. De vil aflaste og understøtte os, og de vil komme med gode råd og anbefalinger – men de vil også kunne styre og kontrollere os.

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

ANALYSE: Danmark og de øvrige nordiske lande er dygtige til at skabe gode rammer for det gode liv. Det inspirerer resten af verden, der nu måler på lykkeniveau fremfor udelukkende at se på økonomiske nøgletal. Men der er en risiko for, at vi i lykkerusen glemmer dem, der føler sig hægtet af, skriver Meik Wiking, direktør i Institut for Lykkeforskning.

De politiske brudflader rykker sig

De politiske brudflader rykker sig

ANALYSE: Det seneste folketingsvalg gav ganske vist fremgang til de etablerede partier. Men politikerne skal navigere i en politisk virkelighed, der er under hastig forandring, vurderer politisk kommentator og journalist Noa Redington.

Den sunde forvandling af dansk økonomi

Den sunde forvandling af dansk økonomi

ANALYSE: I løbet af tre årtier har dansk økonomi lagt systemfejl, arbejdsløshed og udlandsgæld bag sig, så den i dag fremstår sund og robust. Det er Danmarks evne til at vedtage større økonomiske reformer, der har gjort forskellen – og som forhåbentlig kan sikre en fornuftig kurs gennem de udfordringer, der viser sig forude, skriver økonom og professor Torben M. Andersen.

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

ANALYSE: I 1970'erne skabte oliekriserne grundlaget for en gennemgribende forandring, der skubbede olien ud af energiforsyningen. I dag bliver ambitionen om markante reduktioner af C02-udledningerne mødt med en lignende beslutsomhed og målrettethed, vurderer tidligere direktør i Dong Energy Anders Eldrup. 

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

KOMMENTAR: Toplederens betydning for virksomhedernes brand er stigende, og ledelsesopgaven meget mere sensitiv både indadtil og udadtil. Finansielle resultater er ikke længere nok.

Haves: Dygtige seniorer - Ønskes: Bedre ledere

Haves: Dygtige seniorer - Ønskes: Bedre ledere

Dårlig ledelse er suverænt det største problem i arbejdslivet. Det fortæller 128 seniorer om i ny bog. Her får new public management tørt på, og manglende respekt for faglighed udstilles. Indfør selvstyrende teams, og lyt til medarbejderne, lyder opfordringen fra de erfarne.

Hvorfor klapper alle ad Klopp?

Hvorfor klapper alle ad Klopp?

Liverpools manager, Jürgen Klopp, rider på en bølge af succes, og nu skeler mange ledere til den tyske træner, der vækker begejstring med sin begejstring. Han er livsglad, autentisk og ærlig, og det er noget, erhvervsledere kan lære af. Men tag ikke fejl. Klopp er ikke kun sit brede smil.

Hvad ledere kan lære af Moby Dick, Moses og Robinson Crusoe

Hvad ledere kan lære af Moby Dick, Moses og Robinson Crusoe

Find den gode stol frem, tag en af klassikerne ned fra hylden, og lad fortællingen illustrere en leders dilemmaer. ”God faglitteratur om ledelse blegner ved siden af fortællinger som Moby Dick,” siger Klaus Majgaard, der i mere end 20 år har arbejdet med offentlig styring og velfærdsudvikling

Energien flytter bjerge

Energien flytter bjerge

Bjergbestigning er ikke et ledelsesredskab for Lars Lyse, CEO i møbelkæden Bolia. Men det er en passion, der har gjort mere for den måde, han leder Bolia på vej mod milliardomsætning, end noget ledelseskursus, han nogensinde har været på. Ledelse handler om personen, siger han, ikke om lederen som figur.

Bliv fyret og bliv en bedre leder

Bliv fyret og bliv en bedre leder

Særligt to jobskifter har sat sit præg på, hvordan Marianne Dahl, vice president i Microsoft Western Europe, agerer som leder i dag. Begge gange har hun forladt en stilling uden at have en anden på hånden, og det gav hende tiden til at finde ud af, at ledelse ikke er en position. Det er en væremåde.

Ejerledere vækster når der kommer nyt blod i bestyrelsen

Ejerledere vækster når der kommer nyt blod i bestyrelsen

Lederne i familieejede firmaer får ofte stor gevinst ud af at invitere folk udefra ind i deres bestyrelser, viser ny forskning. Alt, alt for mange ledere med egen virksomhed lader sig nøje med rygklappende ‘tante-bestyrelser’, vurderer direktør.

Driver du GPS-ledelse?

Driver du GPS-ledelse?

På område efter område vil maskinerne blive smartere og mere kompetente, end vi selv er. Udfordringen bliver at bruge maskinen til at understøtte og hjælpe os til at gøre det, vi vil, bedre og hurtigere – og holde fast i, at det er os, der leder maskinerne, ikke omvendt.

Bag om undersøgelsen af vælgernes holdning til muslimske indvandrere

Bag om undersøgelsen af vælgernes holdning til muslimske indvandrere

I denne uge udkom Mandag Morgen med den sidste del af en stor vælgerundersøgelse – denne gang om vælgernes holdninger til udlændinge. Især én artikel har på sociale medier udløst mange spørgsmål til undersøgelsen. Vi har samlet de mest stillede spørgsmål og bedt professoren bag undersøgelsen, Jørgen Goul Andersen, svare på dem her.