Den dårlige nyhed er imidlertid, at det kun er de færreste – og oftest de største – virksomheder, der arbejder systematisk med miljø- og energiledelse. Og kun ganske få har formået at gøre miljø til en strategisk konkurrenceparameter, der gennemsyrer hele virksomhedskulturen.

I Mandag Morgens undersøgelse kommer det til udtryk på flere måder. F.eks. angiver over en fjerdedel af virksomhederne, at de slet ikke kender til den internationale miljøledelsesstandard ISO-14001, selv om de svarer, at miljø er en ”nøgleparameter” for virksomheden. Og kun 40 pct. af virksomhederne er certificeret efter denne standard.

Endnu sløjere står det til, når det gælder internationale energiledelsesstandarder som DS/EN 16001 og DS/ISO 50001. Kun halvdelen af respondenterne kender til disse, og kun 9 pct. af virksomhederne er certificeret efter energiledelsesstandarderne. Se figur 3.

”Det er et sløjt resultat,” siger Grundfos’ bestyrelsesformand, Niels Due Jensen. ”Hvis virksomhederne ikke arbejder systematisk med miljøledelse, er det et tegn på, at miljø og bæredygtighed endnu ikke står særlig højt på topledelsens dagsorden. Det er skuffende at høre,” siger han.

Han mener, at miljø og bæredygtighed i stigende grad er en license to operate. Derfor bør topledere forsøge at få deres virksomhed certificeret og arbejde målrettet på at opfylde de krav, der ligger i standarderne. ”Det mener jeg har en afgørende betydning,” siger Niels Due Jensen.

Virksomhederne skal ikke kun gøre det for at vise miljø- og samfundsansvar, men for at øge deres konkurrenceevne: ”Jeg har grundlæggende den opfattelse, at en øget bæredygtighed fremmer virksomhedens konkurrenceevne. Det er vi overbevist om i Grundfos. Det er vigtigt at holde fast i,” siger han.

[graph title="Mere kommunikation" caption="Figur 3  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/316c8-bw_fig03_xxx.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/3e2e6-bw_fig03_xxx.png" text="Kun de færreste virksomheder arbejder systematisk efter internationale energi- og miljøledelsesstandarder, selv om 90 pct. af respondenterne i Mandag Morgens undersøgelse svarer, at miljø er en ”nøgleparameter” for virksomheden."]Kilde: Mandag Morgen. [/graph]

Der er penge i skidtet

Grundfos har gennem mere end 20 år arbejdet systematisk med miljø og energiforbedringer og er bl.a. certificeret efter miljøledelsesstandarden ISO 14001. ”Alt hvad vi foretager os for at omsætte bæredygtighed i praksis, kan betale sig,” siger Niels Due Jensen. ”Det handler ikke kun om vandbesparelser eller strømbesparelser. Det handler også om den måde, vi designer vores produkter på. Vi lægger stor vægt på genanvendelse og mindre ressourceforbrug.”

Men for Grundfos handler bæredygtig vækst ikke kun om hård bundlinje. Det handler også om de ”bløde” gevinster. ”Det giver også en stærk goodwill blandt medarbejdere. De har det simpelthen godt med, at virksomheden bekender sig til en mere bæredygtig udvikling. Det øger stoltheden og engagementet. Og dét er også penge værd.”

”Det tredje er, at vores kunder lægger vægt på, at vi kan demonstrere resultater inden for bæredygtighed og hele CSR-dagsordenen. Det hører også til den bløde bundlinje, men jeg garanterer, at det er penge værd.”

Danmarks øvrige frontløbere inden for bæredygtig virksomhedsdrift har tilsvarende erfaringer. Som bestyrelsesformanden for industrikoncernen Danfoss, Jørgen Mads Clausen, siger: ”Der er penge i skidtet. Nogle tror, at det her kun er noget, man skal gøre for at være god ved naturen. Men det handler altså i høj grad om kroner og øre. Hvis ikke man arbejder på at blive miljømæssigt og socialt bæredygtig, bliver man i sidste ende ukonkurrencedygtig,” siger Jørgen Mads Clausen.

Ligesom Niels Due Jensen mener han, at det er topledernes ansvar at forankre bæredygtighed dybt i virksomhedens strategi og forretningsmodel. ”Det skal starte i topledelsen. For hvis ikke det bliver efterspurgt og belønnet i organisationen, så er der ingen, der gør det,” siger Jørgen Mads Clausen: ”Hvis man sætter fokus på vandforbrug, energiforbrug eller CO2-udslip, får man ofte nogle meget, meget store besparelser. Men min konklusion er, at der er alt for lidt fokus på sådan nogle ting i danske virksomheder.”

Mandag Morgens undersøgelse viser, at de fleste virksomheder kun har involveret ganske få medarbejdere i miljøforbedringsaktiviteter. Over halvdelen af respondenterne svarer, at under 5 pct. af medarbejderne er involveret. Bemærkelsesværdigt mange virksomheder måler heller ikke effekten af deres miljø- og energiforbedringsaktiviteter. Cirka halvdelen af respondenterne ved således ikke, om de tjener eller taber penge på at investere i at reducere vand-, energi- og ressourceforbrug.

Opgør med kvartalstænkningen

Til gengæld er der en klar tendens til, at virksomhederne gerne vil kommunikere, at de prioriterer bæredygtighed. Over 90 pct. angiver således, at miljøperformance er en ”nøgleparameter” for virksomheden, og over halvdelen vurderer, at deres virksomhed er ”foran” i forhold til virksomheder i samme branche.

Niels Due Jensen, der som medstifter af og tidligere formand for Rådet for Bæredygtig Erhvervsudvikling (RBE) har arbejdet bredt med bæredygtighed i danske virksomheder gennem mange år, mener, at dette er symptomatisk for danske virksomheder. ”Jeg er som formand for RBE blevet skuffet en del gange. Fra medlemmernes side signalerer man, at man vil bæredygtighed. Men når det kommer til stykket, er der mange, der ikke vil ofre det, der skal til, for at få forankret de gode hensigter dybt i kulturen.”

Han tilskriver det i vid udstrækning, at topledere ofte lader sig presse af ”kvartalsregnskabstænkningen”:

”Der kommer hele tiden noget på tværs, der først skal lykkes på kort sigt, og som derfor får en højere prioritet af topledelsen. Det ødelægger indsatsen omkring bæredygtighed.”

Niels Due Jensens budskab er, at bæredygtighed er noget, der skal gennemføres på langt sigt og med langt commitment: ”En bæredygtighedsstrategi er ikke noget quick-fix. Man får ikke resultater på kort sigt, så det redder ikke virksomheden. Men på 5-10 års sigt vil det gøre en forskel. Og i sidste ende vil det være altafgørende for virksomhedens konkurrencedygtighed,” siger Due Jensen.

I den sammenhæng mener han, at Danmarks største erhvervsorganisation, DI, bærer et ansvar for, at bæredygtighed ikke er kommet højere op på topledernes og dermed virksomhedernes dagsorden. ”DI har simpelthen ikke set lyset i de muligheder, der er i en klimarigtig dagsorden for erhvervslivet og for Danmark. Det synes jeg er dybt skuffende, og det vil jeg gerne citeres for. DI er nølende, fodslæbende og bagstræberiske i forhold til grøn erhvervsudvikling. De har en særdeles gammeldags måde at forstå konkurrencesituationen på.”

Lean som motor for bæredygtig vækst

Trods de hårde ord mener såvel Niels Due Jensen som Jørgen Mads Clausen, at Danmark har ”kolossale muligheder” for at gøre miljø til en konkurrenceparameter og brande sig som en bæredygtig nation.

”Vi har jo grundlæggende en kultur, der gør, at vi ikke bare sviner. I forhold til mange andre industrinationer udnytter vi i dag energi og ressourcer effektivt. Men det kan gøres langt bedre. Og jeg så gerne, at Danmark og danske virksomheder arbejdede mere målrettet på at blive et foregangsland inden for bæredygtig vækst. Hvis det skal lykkes, kræver det, at topledelserne bliver mere fokuseret på den dagsorden,” siger Niels Due Jensen.

Et af de værktøjer, hans egen virksomhed er begyndt at bruge for at engagere medarbejderne i bæredygtighedsarbejdet og fastholde fokus på fortløbende miljøforbedringer, er produktivitetsfilosofien lean.

Eller green lean, som Grundfos betegner det. Det går ud på at bruge de medarbejderinvolverende lean-værktøjer til at skabe en kultur omkring løbende miljøforbedringer. En disciplin herunder er bl.a. at gennemføre såkaldte ”green waste walks”, hvor man målrettet og systematisk går efter at kortlægge og eliminere miljøspild inden for et givent arbejdsområde.

På globalt plan betegnes denne ledelsesfilosofi som lean & green, da den i bund og grund handler om at integrere lean-ledelse med miljøledelse og derved skabe en motor for bæredygtig vækst. Og stadig flere globalt førende virksomheder, såsom Tesco, Unilever, Toyota og Marks & Spencer, er begyndt at arbejde intensivt med lean & green for at opnå konkurrencefordele.

I Danfoss mener man, at en bedre integration mellem lean og miljøledelse kan blive afgørende for danske virksomheders konkurrenceevne og muligheden for at have produktionsaktiviteter i Danmark. ”Hele lean-tankegangen handler jo netop om at eliminere spild. Spild handler bl.a. om tid og unødvendig lagring af varer i produktionen, men også om miljøforurening og el- og vandforbrug,” siger Jørgen Mads Clausen.

Nyt netværk for danske frontløbere

Ifølge Mandag Morgens undersøgelse er integrationen mellem lean og miljøledelse i Danmark endnu i sin vorden. Blandt de 19 virksomheder, der er certificeret efter miljøledelsesstandarden ISO 14001, er det således kun 2, der angiver, at deres lean & green-aktiviteter er koordineret.

Potentialet er imidlertid stort. Hele 80 pct. af virksomhederne i Mandag Morgens undersøgelse arbejder med lean.

Det potentiale har man også erkendt blandt udenlandske eksperter. ”Danmark har et indlysende og meget stærkt grønt miljø. Samtidig er Danmark blandt de nationer, hvor lean- filosofien har fået bredest fodfæste i såvel det private erhvervsliv som den offentlige sektor,” fastslår professor Peter Hines, stifter og leder af den britiske konsulentvirksomhed SA Partners, der har specialiseret sig i implementering af lean & green-værktøjer og kultur i globale virksomheder.

For at udforske og udbygge potentialet, stifter Mandag Morgen og SA Partners nu et frontløbernetværk for danske virksomheder, der vil prøve kræfter med lean & green. Netværket, der blandt andet tæller virksomheder som Grundfos og SE Big Blue, bliver officielt skudt i gang med en workshop i København på torsdag.