Aalborg Universitet ligner den store taber i regeringens udspil til et nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser, der ifølge uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) skal styrke universiteternes fokus på kvalitet og beskæftigelse frem for kvantitet.

Det nordjyske universitet står ifølge regeringens tekniske beregninger til at miste 24 millioner kr. årligt som følge af reformforslaget, hvilket er et betydeligt større tab end nogen anden uddannelsesinstitution, selv om også Københavns Erhvervsakademi har udsigt til at tabe 7,5 mio. kr., CBS vil miste 6,8 mio. kr., og Professionshøjskolen Metropol kan se frem til at miste 6,3 mio. kr. Omvendt står bl.a. Erhvervsakademi Sjælland og Aarhus Universitet til milliongevinster. Se figur 1.

Det afspejler ifølge ministeren forskelle i uddannelsesinstitutionernes fokus på beskæftigelse og kvalitet.

"Med det her udspil gør vi op med det lidt ensidige fokus, der har været på kvantitet – at få så mange studerende igennem som muligt. I stedet motiverer vi uddannelsesinstitutionerne til at have mere fokus på kvaliteten i uddannelserne og til at få de studerende i arbejde efter endt uddannelse,” sagde ministeren eksempelvis, da udspillet oprindeligt blev lanceret i starten af maj.

Siden da har forslaget – bag lukkede døre – været på forhandlingsbordet foran folketingets forskellige partier med forventning om at nå et resultat inden sommerferien. Men flere spørgsmål har trukket forhandlingerne i langdrag. Hvad er kvalitet? Hvordan måles det? Og hvad betyder det i kroner og øre?

Det sidste spørgsmål forsøgte Søren Pinds embedsfolk at komme lidt nærmere, da uddannelses- og forskningsministeriet i forrige uge offentliggjorde førnævnte tekniske beregninger over, hvad udspillet kan forventes at have af økonomiske konsekvenser for de forskellige uddannelsesinstitutioner. Og det er de beregninger, der indikerer, hvilket omfordelingsspil for millioner der er under opsejling, hvor nogle af de institutioner, der har levet op til tidligere politiske målsætninger om at uddanne mange unge og få dem hurtigt igennem studierne, nu bliver straffet økonomisk. Det er det første af tre kritikpunkter, rektoren fra Aalborg Universitet rejser.

”For få år siden var der bred enighed om, at det for de studerende og for samfundsøkonomien var vigtigt med fremdrift i studierne. Nu er det åbenbart ikke så vigtigt længere,” siger Per Michael Johansen, der kalder forslaget en ”mærkværdig form for siksak-politik”.

Til det svarer Søren Pind i en skriftlig kommentar til Ugebrevet Mandag Morgen, at det stadig er vigtigt med fremdrift, selv om det i sig selv ikke længere vil være samme økonomiske gulerod som i dag, hvor universiteter bliver belønnet økonomisk, når deres studerende bliver færdige til tiden. Et notat fra ministeriet viser eksempelvis, at fremdrift med det nuværende system vil kunne tælle for op mod 17 pct. af universiteternes bevillinger i år 2020, mens det med det nye forslag højest vil kunne være 5 pct.

”Det er stadig vigtigt at få de unge igennem deres studier på rimelig tid, men det kan ikke stå alene. De unge skal også i arbejde. Det hjælper ikke meget at uddanne en masse unge hurtigt, hvis de uddannes til arbejdsløshed. Vi vil derfor både stille krav til gennemførelsestid, og om de unge mennesker kommer i arbejde efter studiet,” siger ministeren og tilføjer:

”Hvis deres uddannelse efterlader dem brødløse, er det både dyrt for samfundet og især noget nær en katastrofe for de unge mennesker, der har lagt tid og kræfter i en uddannelse.”

Det er Aalborg-rektoren ikke uenig i. Han indrømmer, at universitetet har et forbedringspotentiale, hvad angår at få de studerende hurtigere i beskæftigelse. Men det potentiale er bare ikke 24 millioner kr. stort. Og så kommer han til sit andet kritikpunkt.

Unfair konkurrence

Aalborg Universitetet står nemlig under alle omstændigheder til at tabe millioner på reformen, selv hvis man levede fuldstændig op til alle målsætningerne, og det viser, at reformen ikke kun handler om kvalitet, påpeger Per Michael Johansen.

”Med den måde, den nye bevillingsreform er konstrueret på, så vil vi som universitet aldrig kunne vinde på den, lige meget om vi opfyldte kravene til både fremdrift og beskæftigelse 100 pct. Det skyldes, at man har lagt nogle administrative effektiviseringer ind i reformen, som ikke har noget med uddannelse at gøre,” siger Per Michael Johansen og forklarer, at de administrative effektiviseringerne, der hidtil har været fordelt ud fra størrelsen af institutionernes omsætning, nu vil blive fordelt i forhold til antallet af studenterårsværk, og det rammer universiteter med mange studerende uforholdsmæssigt hårdt.

Derfor er det unfair at fremstille hele reformen som et spørgsmål om kvalitet over for kvantitet og ligefrem sige til de universiteter, der står til at tabe på reformen, at de bare kan få de studerende hurtigere i job, hvis de vil vinde, som Søren Pind har sagt til Berlingske.

”Det er ikke, fordi vi ikke vil leve op til ministerens kvalitetsbetragtninger. Men jeg synes det er unfair at lave en reform, hvor vi taber på nogle parametre, som ikke har noget med uddannelsesmæssig kvalitet at gøre. Så det passer ikke, når Søren Pind siger, at dem, der taber på det her, bare kan få flere i arbejde. Vi taber lige meget hvad,” siger rektoren.

Til det svarer ministeren, at reformen i hvert fald sikrer, at det er bedre for alle universiteter at få de studerende i arbejde end ikke at gøre det, men at der må forventes nogle ”udsving”.

”Regeringen har her foreslået en oprydning i gamle og historiske tilskud og reguleringer. Det giver nogle udsving i forhold til, hvordan vi fordeler penge i dag,” siger Søren Pind og tilføjer, at regeringen også foreslår en overgangsordning, så de enkelte institutioner højst kan tabe 1 pct. i overgangsåret i forhold til i dag. For Aalborg Universitet svarer det til 11,7 mio. kr. af de 24 mio. kr. fra de tekniske beregninger, som i øvrigt bør tolkes med forsigtighed, fordi de er foreløbige regneeksempler baseret på historiske tal.

Men så kommer vi til rektorens tredje kritikpunkt: Hvorfor bliver grundlaget for de tekniske beregninger ikke lagt frit frem?

”De har ikke ønsket at offentliggøre alle detaljer i beregningerne bagved. Det er en lille smule mærkværdigt, at vi ikke kan få indblik i det, når nu det handler om vores økonomi og evne til at levere kvalitet,” siger Per Michael Johansen.

Det har ministeren ikke kommenteret. Noget tyder dog på, at regeringen gør klogt i at skrue lidt ned for kompleksiteten og antallet af økonomiske incitamenter i den nye bevillingsmodel og i stedet undersøge nærmere, hvad der menes med kvalitet. Det er i hvert fald noget af det, støttepartiet Dansk Folkeparti efterlyser.

”Strukturen i forslaget ser rigtig fornuftig ud. Men jeg bliver bekymret, når man knytter kvalitet an til beskæftigelse og færdiggørelse så entydigt. For kvalitet er betydeligt større end det,” påpeger partiets uddannelsesordfører, Jens Henrik Thulesen Dahl, og fortsætter:

”Jeg så hellere, at vi kunne finde et mere forenklet system, for vi har jo i forvejen både en fremdriftsreform og en dimensioneringsaftale, og hvis der så også skal være incitamenter for det samme i kriterierne for bevillingerne, bliver det meget kompliceret. Derfor vil jeg gerne finde et mere enkelt system, som orienterer sig bredere på at fremme kvalitet. Men det kræver jo også, at vi får udkrystalliseret, hvad kvalitet er,” siger han.

Heller ikke Socialdemokratiet har endnu taget stilling til, hvad partiet mener om forslaget, fordi uddannelsesordfører Mette Reissmann (S) ifølge Altinget.dk mangler detaljer om indholdet.