Universiteter vil fyre op under startups
Marianne Kristensen Schacht
JournalistHele verden hylder i denne uge iværksættere, når den årlige Global Entrepreneurship Week (GEW) løber af stablen. GEW sætter entreprenørskab på den globale agenda, og herhjemme sker det i form af mere end 200 arrangementer i hele landet.
Danske universiteters forskning er et af de områder, hvor Danmark kunne ligge i front på at skabe nye videnstunge virksomheder med stort vækstpotentiale. Bl.a. inden for medicinalområdet life science, biotek og it befinder dansk forskning sig i den internationale top. Men den danske verdensklasseforskning afspejler sig ikke i antallet af nye virksomheder – de såkaldte spin-outs – født af universiteterne.
Ifølge flere af landets universiteter er der potentiale for at skabe langt flere nye vidensvirksomheder. Men vejen fra en forskers ide om en ny virksomhed til etableringen af en konkret virksomhed er så brolagt med forhindringer, at alt for mange potentielle nye og banebrydende virksomheder aldrig får chancen.
I stedet indlejres den nye viden i eksisterende virksomheder eller sælges til udlandet. Det sikrer godt nok vigtig innovation i det etablerede erhvervsliv, men det skaber ikke fremtidens nye succesvirksomheder som f.eks. robotkometen Universal Robots, der er opstået ud af forskning fra Syddansk Universitet (SDU). Dermed går vi glip af mange nye arbejdspladser, som små og mellemstore virksomheder skaber flest af.
Det tabte potentiale
Prorektor fra Københavns Universitet (KU) Thomas Bjørnholm mener, at KU alene har potentiale til at tredoble det antal virksomheder, der skabes på baggrund af universitetets forskning. Samme melding lyder fra både Aarhus Universitet (AU), SDU og Aalborg Universitet (AAU), der alle mener, at det nuværende antal spin-outs kan øges markant.
”Hvis jeg sammenligner med andre universiteter i verden på vores niveau, så har vi potentiale for at øge pipelinen af nye vidensvirksomheder med faktor to til tre,” siger Thomas Bjørnholm fra Københavns Universitet.
Universitetet sender årligt 70 nye opfindelser ind i den pipeline, der ender i 20 nye licenser, hvoraf kun 3 opfindelser bliver til nye virksomheder. Ifølge prorektoren fra KU skal det tal altså op på 10-15 nye spin-outs om året.
På AU anslår rektor Brian Bech Nielsen, at de seks spin-outs, som universitetet har haft i løbet af 2015 og 2016, mindst kan tredobles.
”Potentialet er der. Men det kræver den rette struktur og penge på de rigtige tidspunkter,” siger Brian Bech Nielsen.
Få virksomheder fødes ud af universiteters forskning
Figur 1
| Forstør Luk
Kun et fåtal af de mange nye opfindelser, der årligt kommer fra land-ets universiteter, ender som nye vidensvirksomheder. Ifølge universiteterne er der potentiale for tre gange flere iværksættervirksomheder, end der startes i dag.
Kilde: ‘Kommercialisering af forskningsresultater 2014’, Uddannelses- og Forskningsministeriet.
På SDU anslår Thomas Schmidt, der er afdelingsleder for SDU Erhverv, ligeledes et væsentligt potentiale for at skabe flere nye virksomheder.
”Jeg er helt enig i, at der er potentiale for mere, både her på SDU og overordnet i den danske universitetssektor. Men i dag er det simpelthen for svært. I stedet holder vi selv på projekterne i længere tid og sælger dem så til eksisterende virksomheder,” siger Thomas Schmidt.
Den afsætningskanal er både væsentlig og opadgående ifølge Styrelsen for Forskning og Innovations årlige opgørelse over forskningsinstitutionernes teknologioverførsel, den såkaldte ’kommercialiseringsstatistik’. Den næste opgørelse udkommer om kort tid, og her vil det bl.a. fremgå, at universiteterne i 2015 har indgået et rekordhøjt antal aftaler om salg af patenter og licenser.
Men mere trægt går det med at få gang i nye selskaber skabt på basis af forskning lavet i universiteternes laboratorier. Se figur 1.
Den næste Haldor Topsøe
Nye selskaber stiftet af forskere udgør en af flere kanaler for vidensoverførsel fra universiteter til samfundet. Ifølge Thomas Bjørnholm fra KU er det en kanal, som bør have meget større fokus både fra universiteternes side og politisk.
”Det er her, vi skaber den næste Novo Nordisk, Haldor Topsøe eller Google for den sags skyld. Det er her, de vilde ideer får liv og Danmark kan være med til at ændre verdens gang. Det er lige nu en lille kanal. Men den er vigtig, for det er her, muligheden for den store gevinst ligger,” siger han.
Når eksempelvis en ny teknologi udvikles på et universitet, kan den ofte bruges i rigtig mange sammenhænge. Men hvis den sælges til en etableret virksomhed frem for at blive til et nyt selskab, bliver typisk kun en del af den nye viden udviklet, nemlig den del, der passer ind i virksomhedens eksisterende forretning. Resten risikerer at blive gemt i skuffen.
En anden ulempe er, at mange aftagere er udenlandske selskaber, og det giver ikke arbejdspladser i Danmark.
DTU’s vindermodel
Statistikken over spin-outs fra danske universiteter viser, at Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby er det sted i landet, man har været bedst til at bygge bro over Valley of Death, dvs. de mange barrierer, som nye virksomheder møder i opstartsfasen. DTU stod i 2014 for 11 af de i alt 17 spin-outs, der kom fra landets universiteter. Se figur 2. Og de seneste tal over spin-outs fra DTU viser, at succesen fortsætter.
DTU er bedst
Figur 2 | Forstør Luk
DTU har skabt 11 af de 17 virksomheder, der i 2014 blev startet på baggrund af universiteters forskning.
Kilde: Kommercialisering af forskningsresultater 2014.
Jes Broeng, der er professor ved Institut for Fotonik på DTU, er erfaren udi at omsætte universitetsforskning til nye succesfulde virksomheder. Lige nu er han gæsteforsker på UC Berkeley i Californien, hvor han netop arbejder med modeller og metoder til at få flere succesfulde spin-outs fra universiteterne.
På DTU har han bl.a. i projektet Bridging the Gap i samarbejde med Industriens Fond udarbejdet en model for, hvordan universiteterne kan få flere spin-outs. Modellen går kort fortalt ud på, at universiteterne åbner op tidligt i forløbet og får matchet forskere med erfarne iværksættere, så der bliver tænkt forretning med det samme. Forskerne kan dermed koncentrere sig om det, de er gode til: at udvikle en prototype, supportere med viden og bygge det rigtige tekniske team. Og serieiværksætteren kan fokusere på det, han eller hun er god til: opbygning af det øvrige team og kunder og marked. Det er den samme model, som Jes Broeng arbejder med på Berkeley University, og han har netop været i Kina for at fortælle om den.
Han oplever, at der er stor interesse globalt for at øge succesraten med at spinde nye forskningstunge virksomheder ud af universiteternes forskning.
”Succesraten for spin-outs bliver meget større, når professor og seniorforsker bliver på universitetet og lader en ekstern iværksætter og en yngre forsker lede selskabet. Den type selskaber har ti gange så stor succes med at lande eksterne investorer,” fortæller Jes Broeng.
Ifølge ham består succesopskriften af professorer og seniorforskere, der arbejder tæt sammen med eksterne iværksættere eller intraprenører, dvs. folk, der har erfaring med entreprenørskab fra startups, der nu er etablerede virksomheder. Samtidig skal forskerne overlade forretningside og kontrol til andre – gerne yngre forskere på ph.d.- eller postdoc-niveau, som kan se iværksætteri som en karrierevej.
”På DTU har vi stor succes med at øge teknologioverførslen til industrien ved at introducere eksterne iværksættere på universiteterne. Hvis den model udbredes nationalt, vil det være et stort løft for Danmark,” siger Jes Broeng.
På AAU fortæller rektor Per Michael Johansen, at spin-outs har høj prioritet. For eksempel er universitetet lige nu i gang med at etablere en stor innovations- og vidensklynge, hvor bl.a. potentielle spin-outs kan bo, indtil de får et cvr-nummer.
”Her skal vi nurse dem, indtil de tør tage springet ud,” siger han.
Der er tre forhindringer, der går igen på listen over, hvorfor universiteterne ikke skaber flere spin-outs.
Frygt for statsstøtte. Flere peger på, at statsstøttereglerne tolkes for konservativt på nogle universiteter. Universal Robots fik i sin tid både husly og mulighed for at trække på SDU’s ressourcer i længere tid, end de fleste spin-outs får i dag, lyder det fra Thomas Schmidt, afdelingsleder hos SDU Erhverv. Mange spin-outs ville klare sig meget bedre, hvis de fik mulighed for at få lidt mere hjælp fra universitetet og i lidt længere tid, end det er tilfældet i dag, lyder det.
Prorektor Thomas Bjørnholm fra KU mener, at det er tydeligt, at overgangen fra universitet til marked koster mange nye virksomheder, der rummer potentiale for både vækst og arbejdspladser, livet. I det øjeblik en virksomhed får et cvr-nummer, skal universitetet på grund af reglerne for statsstøtte fjerne al support. Og det kan være fatalt for en kommende virksomhed i sin mest sårbare fase, mener Thomas Bjørnholm.
Flere kilder peger på, at spin-outs ville klare sig væsentligt bedre, hvis universiteterne fik mulighed for at stille simple ting som lokaler eller udstyr til rådighed for de spæde iværksættere. Universiteterne har sammen med Styrelsen for Forskning og Innovation etableret et udvalg, der skal undersøge, hvordan universiteterne mere effektivt kan udnytte EU’s statsstøtteregler, oplyser Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Tidlige penge. Tidligere kunne potentielle iværksættere fra universiteterne søge penge til at afklare, om en ny opfindelse overhovedet har potentiale til at slå igennem som forretning. Pengene gik under betegnelsen proof of concept-midler. Puljen blev afskaffet i 2013, og det fik interesseorganisationen Danske Universiteter til at advare om, at man dermed fjernede den bro, der kunne bære forskningstunge projekter gennem dødens dal, da de generelt ikke er klar til forretning, i det øjeblik de anmeldes som nye opfindelser.
Også den danske brancheorganisation for venturekapitalister, DVCA, advarede dengang om, at det uden de øremærkede penge ikke er muligt for forskere og opfindere at finansiere den helt tidlige fase. I København er der siden etableret organisationen Copenhagen Spin-outs, hvor potentielle spin-outs bl.a. kan søge proof of concept-midler, men kun inden for biotek. I Odense stiller SDU selv en lille portion penge til rådighed, men det er langtfra nok, mener Thomas Schmidt fra SDU Erhverv.
”Jeg har 1,6 millioner kr. til rådighed. Det er peanuts i forhold til, hvad universiteter i andre lande bruger på det her. Og flere af mine kolleger i landet har slet ikke proof of concept-midler. Det er et vigtigt rammevilkår, der skal adresseres på nationalt niveau,” siger han.
På AAU peger rektor Per Michael Johansen på, at venturebranchen efter finanskrisen investerer senere i de nye virksomheder, og at perioden fra ide til prototype i dag tager livet af unødvendigt mange potentielle spin-outs.
”Jeg kunne godt tænke mig, at puljen blev genopfundet og fordoblet. I dag er det alt for kompliceret at skaffe de tidlige penge ad andre veje,” siger han.
Også rektor Brian Bech Nielsen fra AU peger på, at penge øremærket til de første to-tre år af en kommende virksomheds levetid er afgørende. For så lang tid skal der mindst til, før kommercielle investorer som ventureselskaber og business angels går med.
Vækst. Danske iværksættere starter mange nye virksomheder, men kun et fåtal vokser sig store. Samme udfordring har spin-outs fra universiteterne. Bridging the Gap-projektet fra DTU er en model, der adresserer det problem. Her knyttes erfarne iværksættere udefra tæt til universitetet i en tidlig fase.
Den 21. november sætter Mandag Morgen sammen med Danske Regioner på konferencen ’Fra startup- til scaleup-nation’ fokus på, hvordan vi herhjemme kan rykke fra at være blandt de bedste steder i verden til at starte nye virksomheder, til også at være i top, når det handler om at få dem til at vokse.
LÆS OGSÅ:
Universitetsstartups skal have hjælp til at spotte det rigtige marked
