Sædvanligvis har Israels meget stærke innovationsmiljøer haft en evne til at trives og tiltrække globale investeringer og talenter trods de ofte meget kontroversielle politiske kriser og uroligheder, der præger landet.
Men regeringens forsøg på at indskrænke demokratiet og styre domstolene har sat sig spor blandt de mange startups, der i reglen holder sig fri af politik.
 
Der er virksomhedsnavne, der altid nævnes med stolthed, når man skal underbygge påstanden om, at man i et land har er et stærkt økosystem for innovation, der formår at markere sig i den benhårde konkurrence fra USA, Kina, Indien og alle de andre.
 
I Danmark er det virksomheder som Unity og Trustpilot, der (med god grund) bliver bragt frem som eksempler.
 
I Israel tilhører virksomheden Mobileye superligaen af techvirksomheder.
 
Mobileye udvikler teknologi til selvkørende biler og har to gange skrevet virksomhedshistorie og sat nye standarder for startup-virksomhederne i Israel: Selskabet blev børsnoteret i 2014 med den største børsintroduktion (initial public offering) i USA for en israelsk virksomhed og efterfølgende solgt til Intel for hele 15,3 milliarder dollars, hvilket på det tidspunkt gjorde salget til den største opkøbsaftale i Israels historie. Imponerende også i en international sammenhæng.
 
Mobileye havde 3.500 ansatte ved udgangen af ​​2022 i otte lande, herunder 3.200 ansatte i Israel. 
 
Derfor stivnede det israelske innovationsøkosystem, da Mobileyes direktør i off-the-record-samtaler, som naturligvis fandt vej til pressen, for nylig advarede om, at Mobileye muligvis er nødsaget til at forlade Israel som en afledt effekt af den israelske regerings annoncerede retsreform, der blandt andet vil øge antallet af politisk udpegede højesteretsdommere og redesigne Israels juridiske organisering.

Nervøst iværksættermiljø

Og virksomheden er ikke alene. En række andre prominente israelske startups har reageret nervøst på regeringens forslag.
 
Riskified, der har udviklet software til at bekæmpe internetsvindel, meddelte tilbage i marts, at virksomheden ville flytte sin 500 millioner dollar store formue ud af Israel som følge af recessionsbekymringer, hvis retsreformen vedtages. Og ikke nok med det: Virksomheden vil tilbyde repatrieringspakker til sine medarbejdere, der vil rykke ud af Israel. 
 
Den velpolstrede amerikansk-israelske it-sikkerhedsstart-up Wiz har meddelt, at den netop har rejst 300 millioner dollar i en privat finansieringsrunde, hvilket fik virksomhedens værdiansættelse til at nå et ganske anseligt beløb på 10 milliarder dollar. Men – og her kom overraskelsen – den vil ikke kanalisere pengene til Israel, så længe der er usikkerhed om de helt overordnede regulatoriske rammer.
 
Det rapporteres på tilsvarende vis, at det her ved indgangen af andet kvartal af 2023 er blevet en standard, at israelske startups eksplicit i sine årsrapporter lister regeringens planlagte reformer som en af de risici og ubekendte, investorerne skal tage højde for, og som kan påvirke virksomhedernes vækstbane.  

Advarsler for et vigtigt vidensmiljø

Israels økonomi er stærkt afhængig af vidensbaserede startups. Deloitte Israel har dokumenteret, at 45 procent af Israels økonomiske vækst i årene 2017-2021 kunne spores direkte til high tech-industrien, mens den højteknologiske industris direkte bidrag til bruttonationalproduktet beløb sig til 65 milliarder dollar – blandt andet i form af 50 procent af Israels samlede eksport af varer og ydelser.
 
Læg hertil, at det kun er omkring 10 procent af landets arbejdsstyrke, der er beskæftiget inden for de højteknologiske industrier, og der tegner sig et tydeligt billede af, at Israels økonomiske og finansielle bæredygtighed er betinget af innovationsmiljøerne i og omkring Tel Aviv, hvor hovedparten af Israels startups har adresse. 
 
En anden undersøgelse i regi af den amerikanske venturekapitalfond Bessemer Venture Partners vakte opsigt, da den mente at kunne dokumentere, at 90 procent af de israelske high tech-iværksættere, ville etablere deres virksomhed uden for Israel, hvis de skulle gøre det i dag.
 
Der kommer også andre advarselstegn fra den anden side af Atlanten. Over 250 investorer i USA advarede premierminister Netanyahu om, at de annoncerede reformer kunne påvirke det massive investeringsflow fra USA til Israel, og det kunne tvinge amerikanske investorer til at revurdere deres forhold til Israel som en strategisk destination for investeringer og R&D-udvikling. 
 
Måske er de amerikanske bekymringer ved at manifestere sig i de israelske statistikker. Israelske startups rejste kun 1,7 milliarder dollars i første kvartal af 2023 – det laveste siden 2018. Og det var tilmed kun tre virksomheder, der stod bag 40 procent af alle modtagne investeringer.

Evnen til at ride kriser af er udfordret

Det hører dog med til billedet, at investeringsvolumen i israelske startups allerede i 2022 faldt fra hidtil usete 27 milliarder dollar i 2021 til 15,5 milliarder dollar, og der er en generel afmatning i VC-investeringer globalt, blandt andet som følge af de stigende renter. 
 
Investeringsdimensionerne i Israel er dog stadig langt over niveau, for så vidt angår private investeringer i danske startups. Israels bruttonationalprodukt forventes stadig at vokse i et pænt – dog aftagende – tempo fra 6,4 procent sidste år til 3 procent i 2023. I 2022 var den gennemsnitlige vækst i OECD-kredsen 2,8 procent.
 
De israelske startups har siden finanskrisen sejlet sikkert igennem den ene krise efter den anden og stadig formået at skalere og udvide globalt med en hastighed, der ikke er set andre steder. Senest under coronakrisen så vi, at de israelske startups eksemplarisk justerede sig teknologisk og forretningsmæssigt for at gribe de markedsmuligheder, som krisen kunne tilbyde de mest agile og omstillingsparate globale vækstvirksomheder.
 
Regionale geopolitiske kriser har ofte haft forbløffende lidt indflydelse på virksomhedernes vækst og igen vist, at krisehåndtering er en israelsk mesterdisciplin – også i den private sektor. 
 
Stemningen lige nu i Tel Avivs iværksættermiljøer er dog ikke, som den har været under tidligere kriser. Denne gang synes det fremkaldt af et andet stof. Måske fordi det nu er i landets egen interne institutionelle struktur, at krisen har sin rod, og det presser innovationsmiljøets egen metafortælling om at være en fri (af politik) techhub op i et skyggehjørne og hiver iværksætterne uvilligt ud i den barske politiske virkelighed, som kendetegner Mellemøsten.