Esbjerg-firmaet Blue Water Shipping kan blive en af de europæiske virksomheder, der kontant kommer til at mærke de stadig mere anstrengte handelspolitiske relationer mellem Europa og USA.

Blue Water vandt i sidste uge en ordre til en værdi af cirka 300 mio. kr. i forbindelse med søtransport af 113.000 rør til den store gasrørledning Nord Stream 2, som det statsstyrede russiske selskab Gazprom vil bygge mellem det vestlige Rusland ved Skt. Petersborg og Greifswald i Nordtyskland, tæt på grænsen til Polen.

Aftalen mellem Blue Water og Gazproms Schweiz-baserede datterselskab Nord Stream blev indgået med brede smil hos shippingfirmaet i Esbjerg i sidste uge. Men aftalen er lige præcis en af den slags forretninger mellem Rusland og Europa, der kan blive ramt af den nye amerikansk sanktionslovgivning vendt mod Rusland, som er på vej gennem den amerikanske lovgivningsproces. Loven har massivt flertal i Senatet, og nu er den på vej videre til Repræsentanternes Hus.

Som loven ser ud lige nu, vil den give den amerikanske præsident, Donald Trump, mulighed for – men altså ikke pligt til – at blackliste europæiske selskaber, som bidrager til, at russiske selskaber kan øge deres eksport af energi. Det er netop, hvad hele Nord Stream-projektet handler om: at eksportere russisk naturgas fra Sibirien til velhavende kunder i Vesteuropa.

Nord Stream 2 er et projekt, der efter planen vil fordoble kapaciteten på den store rørledning, sådan at den i fremtiden vil kunne leve 110 mia. kubikmeter gas om året til Vesteuropa. Flere end 200 firmaer fra 17 lande – hovedparten i Europa – er involveret i Nord Stream 2-projektet, som kommer til at koste i omegnen af 10 mia. euro – 75 mia. kr. – inden det er færdigt. De største europæiske investorer i Nord Stream er fra Tyskland, Østrig, Frankrig og Holland. Alle disse selskaber vil, hvis de nye amerikanske sanktioner vedtages, som de ser ud nu, være i fare for at blive ramt af sanktionerne, som det bliver op til finansministeriet i Washington at håndhæve.

Jan Hjortlund Hansen, kommunikationsdirektør i Blue Water Shipping, siger til Mandag Morgen, at man er meget tilfredse med at have indgået aftale med Nord Stream, som konkret går ud på at transportere de meget tunge betonpolstrede stålrør fra producenterne i Tyskland og Finland frem til de specialskibe i en række havne i Østersøregionen, hvorfra rørene skal bugseres ud til deres endelige placering.

”Vi forholder os ikke til de politiske diskussioner, som man ofte ser i forbindelse med store infrastrukturprojekter. Vi har nu en aftale med Nord Stream, og så længe der ikke foreligger afgørende politiske beslutninger om noget andet, forventer vi at levere de ydelser, som vi nu har indgået aftale om,” siger Hjortlund Hansen.

Blue Water Shipping har kontorer i 60 byer verden over, herunder 4 i USA i Houston, Miami, Chicago og New York City. De danske rådgivningsfirmaer Rambøll og Geo er ligeledes leverandører af servicer til Nord Stream 2.

Ingen dialog med Europa

Den nye amerikanske sanktionslov er ikke alene vendt mod Rusland. De fremtrædende senatorer, der støtter loven, har samtidig formuleret sig således, at loven udtrykkeligt har til formål at varetage amerikanske interesser. Dette er sket for at appellere til den America First-retorik, som Donald Trump har bygget hele sit politiske projekt for USA op omkring. I bemærkningerne til lovforslaget lyder det bl.a.:

”USA’s regering skal prioritere eksport af USA’s energiressourcer med det formål at skabe amerikanske job, hjælpe USA’s allierede og partnere og styrke USA’s udenrigspolitik.”

Disse formuleringer har virket som en rød klud på først og fremmest den tyske regering i Berlin, hvor både udenrigsminister Sigmar Gabriel og kansler Angela Merkel har betegnet lovgivningskomplekset som uacceptabelt og ulovligt.

”Vi kan ikke acceptere truslen om ulovlige ekstraterritoriale sanktioner mod europæiske selskaber, som deltager i bestræbelserne på at udbygge netværk, som styrker Europas energiforsyning,” hed det således i en fælles udtalelse fra Gabriel og Østrigs kansler Christian Kern.

Mens det endnu er for tidligt at sige, hvor striden ender henne, giver måden, hvorpå den er opstået, anledning til store bekymringer i Europa. USA og EU har siden Ruslands invasion i Ukraine i 2014 nøje koordineret deres foreløbig tre runder af sanktioner mod Putin-regimet i Moskva. Man har rådført sig med hinanden for at sikre, at sanktionerne kunne blive så effektive som muligt, ligesom man har valgt at udforme sanktionerne under hensyntagen til særlige forhold i henholdsvis Europas og USA’s handelsmæssige relationer til Rusland. Derfor har de amerikanske sanktioner i høj grad været rettet mod finanssektoren, mens man i Europa har forsøgt at ramme russiske nøglepersoner og -industrier.

Men gashandlen mellem Rusland og Vesteuropa har været undtaget, hvilket det er ganske legitimt at undre sig over, eftersom Gazproms styrke og aktiviteter i høj grad er resultatet af præsident Vladimir Putins gøren og laden i Kreml. Men de faktiske forhold i europæisk energipolitik er, at Tysklands store industrier og mange private energikunder er dybt afhængige af den russiske gas. Denne afhængighed er kun blevet større, som følge af at Tyskland i 2011 besluttede at udfase sin atomkraft med udgangen af 2021, alt imens man samtidig har et højt ambitionsniveau for reduktion af CO₂-udledninger.

Bundlinjen er, at Tyskland som land og en række tyske virksomheder er dybt afhængige af den gashandel med Rusland, som har stået på i over 40 år. Det er på denne baggrund, at Tyskland hårdnakket kæmper for at sikre gennemførelsen af Nord Stream 2, selv om en række EU-lande med Polen i spidsen er stærkt utilfredse med udsigten til, at Gazprom får lov til at fordoble sin eksportkapacitet til Europa. Dette vil skade Polen og Ukraine, der gennem årene har tjent gode penge på at være transitlande for den russiske gas.

Også i Danmark er der betydelig politisk modstand mod at lade Gazprom udvide Nord Stream 2, efter at Energistyrelsen i 2009 gav de nødvendige godkendelser til Nord Stream 1, der løber gennem dansk territorialfarvand ved Bornholm og leverer store mængder gas til Dong Energy. Disse gaskontrakter blev indgået i 2006 og 2009 og har været genstand for retlige tvister mellem Dong og Gazprom, fordi priserne har været låst fast, hvilket ifølge Dong strider mod EU’s konkurrenceregler. Det er disse metoder, som konkurrencekommissær Margrethe Vestager har under lup i EU-kommissionens store konkurrencesag mod Gazprom, som endnu ikke afgjort.

Den danske tilladelse til Nord Stream 1 i 2009 blev givet uden diskussion, fordi relationerne mellem EU og Rusland på det tidspunkt var gode, også selv om Rusland år forinden havde annekteret en del af Georgien. Siden invasionen af Ukraine i 2014 har piben imidlertid fået en anden lyd, og derfor har regeringen sammen med den svenske regering anmodet de øvrige EU-lande og EU-Kommissionen om at sikre, at der træffes en fælles EU-beslutning om projektet.

EU-Kommissionen siger på sin side, at EU-lovgivningen, som den ser ud i dag, ikke giver hjemmel for at modsætte sig Nord Stream 2 af andre grunde end rent konkurrencepolitiske. På det område har Margrethe Vestager flere gange gjort det klart, at hun ser gode fremskridt i bestræbelserne på at tvinge Gazprom til at overholde europæisk konkurrencelovgivning.

USA vader ind i europæisk konflikt

EU-landene vedtog i sidste uge i fællesskab at forlænge sanktionerne mod Rusland, som udløber med udgangen af juli, med endnu et år. Det skete ved et udenrigsministermøde i Luxembourg, hvor den tyske udenrigsminister Gabriel endnu en gang kritiserede de aktuelle amerikanske sanktionsplaner.

”Det kan ikke være rigtigt, at sanktionerne nu bliver misbrugt til at fortrænge russisk gas fra markedet for i stedet at kunne sælge amerikansk gas. Det er ikke formålet med sanktionerne,” sagde Gabriel, som opfordrede USA til at sikre, at man står 100 pct. solidarisk med EU-landene, når det gælder sanktionerne mod Rusland.

Tysklands erhvervsminister, Brigitte Zypries, har på sin side gjort det klart, at hvis USA fremturer med de planlagt sanktioner mod europæiske selskaber, ja så vil man fra europæisk side blive nødt til at overveje eventuelle modtræk.

Mens politikerne skændes på tværs af Atlanten, arbejder Nord Stream-selskabet på at fremstå som et professionelt europæisk selskab og ikke som Putin-regimets forlængede arm.

”Med Blue Water er endnu et topklassefirma fra Østersøregionen blevet en del af vores internationale infrastrukturprojekt,” sagde Henning Kothe, Nord Stream 2’s projektdirektør ved underskrivelsen af aftalen i sidste uge i Esbjerg.

Nord Streams koncernchef er i øvrigt den tidligere østtyske Stasi-agent Matthias Warnig, mens bestyrelsesformanden hedder Gerhard Schröder og er tidligere socialdemokratisk forbundskansler i Tyskland. Den højst placerede danske ansatte i Gazprom-koncernen er Kurt Bligaard Pedersen, der fra et hovedkvarter i London leder selskabets retail-aktiviteter i Storbritannien, Frankrig, Holland og Tyskland. Bligaard Pedersen var før sin ansættelse hos Gazprom ansat hos Dong Energy, hvor han bl.a. havde ansvaret for indgåelse af selskabets lange gaskontrakter med Gazprom.

Blue Water Shipping vandt ordren på de 40 mio. euro i konkurrence med fire andre logistikselskaber. Ordren kommer til at berøre selskabets afdelinger i Danmark, Sverige, Finland og Tyskland.

”Vi er meget stolte over at have vundet denne kontrakt,” sagde Kurt Skov, CEO og grundlægger af Blue Water Shipping, ved kontaktunderskrivelsen.

LÆS OGSÅ: 

Nu er det Kina og EU der beskytter den amerikanske verdensorden