Vækstplan DK er en snuptagsløsning

Med Vækstplan DK har Helle Thorning-Schmidt glemt en socialdemokratisk kongstanke i ambitionen om at skyde hurtig genvej til genvalg. Planen er først og fremmest udtryk for kortsigtet finanspolitik og ikke langsigtet konkurrenceevnepolitik.

Den 26. februar lancerede statsministeren med brask og bram Vækstplan DK, der efter eget udsagn fremsatte hendes længe ventede ”bud på, hvordan vi kan forbedre vores konkurrenceevne, og hvordan vi kan få flere private arbejdspladser.”

Flankeret af de tre tungeste økonomiske ministre lagde statsministeren tre reformspor ud for vækst i Danmark:

  • Bedre vilkår for private virksomheder i form af skatte- og afgiftslempelser
  • Modernisering af den offentlige sektor
  • En styrkelse af uddannelsesniveauet.

De tre spor er mildt sagt ikke prioriteret lige højt. Frem mod 2020 ønsker regeringen sammenlagt at spendere 60,5 milliarder kr. på skatte- og afgiftslettelser, 25,4 milliarder kr. på offentlige investeringer og blot 1 milliard kr. på uddannelse. Se figur 1 nedenfor.

Skattelettelser og offentlige investeringer står i forholdet 3:1. Den finanspolitiske prioritering af uddannelse er kun kosmetisk.

I efteråret efterlyste jeg her på bloggen, at statsminister Helle Thorning-Schmidt meldte sig mere aktivt og offensivt ind i den politiske konkurrence om at definere Danmarks fremtidige konkurrenceevne. Som CEO for Danmark A/S er det hende magtpåliggende at formulere et sammenhængende og overbevisende bud på, hvad Danmark og danskerne skal leve af i en stadig mere turbulent og uoverskuelig tredje fase af globaliseringen.

[graph title="Investeringer ifølge Vækstplan DK" caption="Figur 1" align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/ef1bb-mkj.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/19506-mkj.png" text=""]Kilde: Vækstplan DK, regeringen, 2013.[/graph]

Sat på spidsen handler Vækstplan DK dog ikke om, hvad Danmark skal leve af i fremtiden, men om hvad regeringen skal overleve på frem til næste valg. Til trods for statsministerens formaning om, at der ikke findes nogen ”snuptagsløsninger”, er det svært at betragte planen som meget andet end lige netop det – en snuptagsløsning designet til at skyde genvej til genvalg.

Vækstplan DK udgør et desperat dunk i den nationaløkonomiske ketchupflaske med det ene formål at slå hul på nationens voluminøse opsparingsoverskud for at sætte gang i forbrug og investeringer inden 2015. Det er ikke en strategi for, hvordan Danmark forbedrer sin strukturelle evne til at producere ketchup i fremtiden.

Kort sagt: Vækstplan DK udgør først og fremmest et kortsigtet finanspolitisk fix og ikke, som indpakningen antyder, langsigtet konkurrenceevnepolitik.

Alt på ét bræt

Eftersom de fleste vælgere forbinder Helle Thorning-Schmidt med en politiker, der i valgkampen så et endog meget stærkt modsætningsforhold imellem skattelettelser og velfærd, må det undre de fleste, at en regering ledet af Socialdemokraterne lancerer skattelettelser for 60 milliarder kr.

Ganske forventeligt har udspillet da også skabt anseelig røre i andedammen.

Regeringens ræsonnement har givetvis været, at den eneste chance for genvalg er, at der kommer gang i vækst og jobskabelse inden september 2015. Den økonomiske kickstart har ikke virket efter hensigten. Samtidig har opstramningen i forbrugsvæksten i den offentlige sektor virket alt for godt og sænket efterspørgslen mere, end hvad godt er i den nuværende konjunktursituation.

Følg Martin Rasmussen

Det har formodentlig været tanken, at regeringen lige så godt selv kunne tage æren for skattelettelserne og samtidig få gelejdet så mange offentlige investeringer som muligt med i en samlet pakke. En ny VK-regering ville under alle omstændigheder gennemføre selvsamme lempelser. Derfor har statsministeren nu sat alt på ét bræt.

Afhængig af globalt opsving

Det er et risikabelt politisk vovestykke, af mindst fire grunde:

For det første, og mest oplagt, fordi et udspil af denne karakter kan flå både regeringsblokkens vælgerkorps og bagland sønder og sammen, samtidig med at der skabes betydelig afstand til det parlamentariske grundlag.

For det andet, fordi det langtfra er sikkert, at skattelettelserne vil resultere i øgede investeringer og forbrug. Med de dystre økonomiske prognoser er der en ikke ubetydelig risiko for, at den finanspolitiske stimulans blot vil blive føjet til opsparingsoverskuddet. Det vil ikke skabe mange job.

For det tredje er effekten af det finanspolitiske boost stadigvæk aldeles afhængig af, at den globale økonomi viser bedre takter. Selv om de fleste investorer efterhånden har tillid til, at ECB-chef Mario Draghi er parat til at gøre ”hvad end det kræver” for at holde sammen på den monetære union, og at euroen efter alt at dømme ikke bryder sammen, er der også en bred forventning om et mangeårigt internationalt lavvækstscenarie.

Som Benoit Coeuré, medlem af ECB’s Executive Board, i weekenden udtalte: ”ECB kan købe Europas regeringer tid til at gennemføre reformer. Men vi kan ikke købe dem en evighed til intet at foretage sig.”

Der udestår stadigvæk markante strukturelle reformer i Europa. Samtidig kommer det særdeles penible spørgsmål om, hvordan EU skal etablere en mekanisme, der tillader overførslen af finanser fra et land til et andet, stadig højere op på den internationale dagsorden. Det er med andre ord ikke givet, at de internationale konjunkturer i nærmeste fremtid bærer et dansk opsving med sig.

Derfor har statsministeren – for det fjerde – forsømt en unik mulighed for at kommunikere sit bud på en dansk vinderstrategi i det 21. århundrede. En mulighed, der ellers kunne bruges til at markere en klar kant til oppositionen og tegne en klar profil over for vælgerne. Selskabsskat udgør blot én af en hastigt voksende række faktorer for nationers konkurrenceevne og evne til at tiltrække udenlandske investeringer.

Farvel til socialdemokratisk kongstanke

Groft sagt bestemmer skatteniveauet gevinsten ved at investere i en dansk virksomhed, men det er ikke i sig selv udslagsgivende for, om produktiviteten er høj, eller om der grundlæggende findes de virksomheder med værdiskabende aktiviteter, som investorerne er på jagt efter.

Danmarks evne til at skabe værdi beror på langt mere end lav selskabsskat. Med Vækstplan DK synes statsministeren indtil videre at have lagt sig fast på en forståelse af konkurrenceevne, som betoner virksomheders omkostningsniveau og evne til at eksportere. Hun virker mindre fokuseret på virksomhedernes evne til værdiskabelse og dermed til at frembringe højproduktive, højtlønnede job.

I den sammenhæng må man undre sig over, at statsministeren valgte at bruge ressourcer på at nedsætte en produktivitetskommission og syv vækstteams. Som i øvrigt bliver kraftigt nedprioriteret i Vækstplan DK med blot 150 millioner kr. i 2014-15.

Det er også bemærkelsesværdigt, at statsministeren med et pennestrøg synes at have opgivet den gamle socialdemokratiske kongstanke, at højere energiafgifter og stram regulering i det lange løb ikke nødvendigvis udgør en hæmsko for konkurrenceevnen, så længe energipriserne stiger og reguleringen skaber incitamenter for virksomhederne til at omstille sig til mere energieffektiv produktion.

Helle Thorning-Schmidts syn på konkurrenceevnen står i skærende kontrast til Danmarks klimakommissær, Connie Hedegaards, udlægning. I weekenden talte hun på Harvard-konferencen Europa 2.0, hvor hun plæderede for en mere ”ansvarlig kapitalisme”. Hun sagde bl.a., at vi, ”når vi konfronteres med langsigtede udfordringer, ikke kan forlade os på markedet alene. Markedet skal udvikle løsninger, men regeringer skal udvise modet til at regere, når vores økonomiers langsigtede modstandsdygtighed står på spil.”

Paradoksalt nok er det således den konservative Connie Hedegaard, og ikke socialdemokraten Helle Thorning-Schmidt, der taler sig ind i en gryende international idepolitisk debat om, hvordan verdensøkonomien bringes på ret kurs efter krisen.

Også den engelske leder af Labour, Ed Miliband, har understreget behovet for at ”bygge en ansvarlig kapitalisme”, ligesom Barack Obama har understreget, at markedets værdiskabelse altid beror på en statslig kontekst.

Så imens vi venter på statsministerens bud på, hvad Danmark i fremtiden skal leve af, kan vi nøgternt konstatere, at valgkampen er skudt i gang. Måske statsministeren har tænkt sig at gøre noget ved konkurrenceevnen efter valget? Måske der kommer en god løsning i anden valgperiode?

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Forandringsparathed og grøn vækst er vejen frem Næste artikel Klanlederen Bondo og herskeren Corydon
B&O gør elektronik langtidsholdbart

B&O gør elektronik langtidsholdbart

DIGITAL OMSTILLING B&O har netop lanceret en ny mobil højttaler, der er designet til at holde mange år – selvom den teknologiske udvikling løber hastigt videre. Apparatet er modulært opbygget, så delene let kan repareres eller udskiftes i takt med, at nye digitale formater og software stiller andre krav til elektronikken.

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

I Kina er det gode børneliv kommet på dagsordenen. Det giver forretningsmuligheder for en bred vifte af danske virksomheder – fra legetøjsproducenter over arkitekter til spiludviklere. Danske forskere kan være med til at åbne dørene, da der trækkes på en solid tradition for at undersøge tingene i børnehøjde, skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Dit klimamindset afgør din virksomheds fremtid

Dit klimamindset afgør din virksomheds fremtid

LEDELSE Corona har naturligt nok farvet lederes syn på verden det sidste år. Men hvis man vil fremtidssikre virksomheden, må klimaet nu udgøre en fremtrædende del af lederens mindset, skriver Anna Fenger Schefte og Anders Nolting Magelund.

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

LEDELSE Virksomheder skal vænne sig til at udarbejde samfundsregnskaber, hvor virksomheden nøje vurderer og redegør for, hvordan den bidrager positivt, og hvordan den belaster samfundet. Det bliver et krav fra myndigheder, investorer, långivere, partnere og kunder, skriver Steen Hildebrandt.

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

DIGITAL OMSTILLING Siger man ”grøn og digital omstilling”, så har man dækket de to måske væsentligste dagsordener de kommende ti år. Digitaliseringen og en bæredygtig økonomi kan støtte hinanden – men det er ikke sikkert, at de gør det. Vi ser på, hvad der skal til for at få de to udviklinger til at trække i samme retning.

Grøn + Digital = Danmarks store chance

Grøn + Digital = Danmarks store chance

DIGITAL OMSTILLING Grøn teknologi og digitale offentlige tjenester er begge danske styrkeområder. Men der er brug for koordinering og samarbejde på tværs af det offentlige og det private, hvis Danmark skal udnytte mulighederne for at bruge digital teknologi til at nå klimamålene. KMD’s direktør, Eva Berneke, opfordrer regeringen til at bringe parterne sammen. 

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

POLITIK OG VELFÆRD Fundamentet under den berømmede danske model på arbejdsmarkedet slår dybe revner. Medlemsflugten fra fagbevægelsen er langt større og mere dramatisk end hidtil antaget, viser ny opsigtsvækkende forskning. Fagbevægelsens topfolk ser dybt alvorligt på udviklingen og arbejdsmarkedsforsker opfordrer til politisk handling.

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

POLITIK OG VELFÆRD De klassiske fagforbund forhandler overenskomster på stribe men organiserer en stadig mindre del af de danske lønmodtagere. Formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, vil finde nye måder at organisere lønmodtagerne på for at vende udviklingen.

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

POLITIK OG VELFÆRD Den kendte økonom Branko Milanovic har sammenlignet landenes vurderede pandemiparathed i rapporten ‘Global Health Security Index’ fra 2019 med de faktiske corona-dødstal. GHS-indekset var ikke bare ude af stand til at forudsige udfaldet – tendensen har nærmest været det modsatte af det forventede.

10 trends for sociale investeringer i 2021

10 trends for sociale investeringer i 2021

KOMMENTAR Det er svært at spå, især om en fremtid præget af coronakrisens uforudsigelige dønninger. Den Sociale Kapitalfond vover alligevel pelsen og giver her 10 uvidenskabelige men dog kvalificerede bud på trends, der vil kendetegne markedet for sociale impact-investeringer i 2021.

Anders Dybdal anbefaler

Anders Dybdal anbefaler

KULTURANBEFALING CEO i konsulentbureauet Operate, Anders Dybdal, dykker ned i systemisk tænkning og holder sig opdateret med Altingets nyhedspodcast, Altinget Ajour.

Støtten til systemet vakler

Støtten til systemet vakler

VINTERLÆSNING: Støtten til systemet vakler.

Mistroen og frustrationerne bobler frem fra neden.

Vi ser det i form af romerlys og sortklædte demonstranter i danske byer. Eller som et stormløb på Kongressen i Washington. Og som en endeløs strøm af vrede på sociale medier.

Vi har samlet artikler fra Mandag Morgens arkiv, der ser nærmere på den udfordring, vores demokrati står overfor.

Bliver økonomien ramt af senfølger?

Bliver økonomien ramt af senfølger?

VINTERLÆSNING: Økonomien får lige nu en ordentlig rusketur af coronakrisen.

Vil den være alvorligt forslået, når pandemien gradvist slipper sit tag i vores samfund?

Vi har samlet en række af Mandag Morgens artikler fra det seneste halvår, der ser på, hvilken vej de økonomiske tendenser peger.

Vær en ny leder efter krisen

Vær en ny leder efter krisen

VINTERLÆSNING: På mange arbejdspladser har coronakrisen på rekordtid knust vaner og principper, der ellers virkede som støbt i beton.

Meget er nyt, og vi famler os frem. Vi er i færd med at genskrive manualen.

I den forstand er coronakrisen også en invitation til fornyelse af ledelsesgerningen.

Det er ikke en nem proces. Her finder du fire ledelsesindlæg med hjælp og inspiration til opgaven.

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

VINTERLÆSNING: Algoritmer er ved at indtage den offentlige forvaltning.

På Mandag Morgen har vi gennem længere tid undersøgt, hvad der sker, når big data og kunstig intelligens kan blive hverdag i socialarbejdet, ved domstolene og fastsættelsen af vores ejendomsskat.

Det kan betyde bedre service til den enkelte og bedre udnyttelse af offentligt ansattes tid.

Men det kan også resultere i et koldt og kafkask system, hvor algoritmens uperfekte data vinder over det menneskelige skøn.

Så hvordan sikrer man, at den nye teknologi bruges til borgerne – og ikke blot til systemets – fordel?

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

POLITIK OG VELFÆRD Danmark er blevet et mindre omfordelende land, viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Uligheden er voksende, men der er lange udsigter til en ny politisk kurs. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard maner til tålmodighed. 

2021 kan blive vendepunktet

2021 kan blive vendepunktet

POLITIK OG VELFÆRD Vi har alt for længe stået handlingslammede overfor globale kriser, som vi ved, kræver handling. Klimakrise. Mistillid til demokratiet. Global ulighed. Erfaringerne med at tackle pandemien har skabt et unikt momentum. Måske er 2021 det vindue for forandring, vi har ventet på.

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

DIGITAL OMSTILLING Blockchain, virtual reality og DNA-baseret hukommelse er blandt de stadig noget eksotiske teknologier, som vil brede sig i de kommende år, og som udmærker sig ved at være langt bedre redskaber til at gøre økonomien mere effektiv og mindre ressourcekrævende. 

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

DIGITAL OMSTILLING Med en stigende mangel på praktiserende læger kan nye teknologiske løsninger være med til at afhjælpe situationen i Danmark. Der er meget inspiration at hente i Silicon Valley, hvor konsultation via nettet, og selvbetjeningsløsninger til måling af helbredet, er blevet en del af hverdagen for mange. Det skriver Innovation Centre Denmark i Silicon Valley.

Gør klar til de arbejdende seniorer

Gør klar til de arbejdende seniorer

LEDELSE Den aldrende arbejdsstyrke betyder, at ledere vil skulle håndtere en voksende gruppe af aktive seniorer, og det stiller nye krav. Den klassiske aldersbaserede formular for afslutning af arbejdslivet kan ikke længere bruges, skriver Jesper Brask Fischer.

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

ØKONOMI Coronakrisen har forværret vilkårene for økonomisk pressede folk, der havde nok at slås med i forvejen. Højlydt utilfredshed og massedemonstrationer mod systemet er brudt ud og eskaleret i årets første uger. For at stoppe vredens vækstvilkår er politikerne nødt til at bevæge sig mentalt ud af 1980’erne og vende sig mod en ny økonomisk virkelighed, mener den britisk-amerikanske økonomiprofessor Mark Blyth.

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

KULTURANBEFALING Fra historiepodcast om mongolernes hærgen i Østeuropa til fantastiske fortællinger fra det enorme russiske grænseland. Ung frontperson bag nyt ukrainsk-dansk ungdomshus giver et indblik i hendes kulturelle forberedelser til jobbet.

Krisestyring for 31 milliarder:  Historisk mange trepartsaftaler under corona

Krisestyring for 31 milliarder: Historisk mange trepartsaftaler under corona

POLITIK OG VELFÆRD Det seneste år har budt på hele 15 trepartsaftaler, som har kostet milliarder af kroner og har reddet tusindvis af arbejdspladser. Coronakrisen har pustet nyt liv i selve hjertet af den berømmede danske model, treparts-institutionen. Førende forskere forudser, at trepartsfesten vil forsætte med aftaler om blandt andet grøn omstilling og de såkaldte andengenerationsreformer.

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

POLITIK OG VELFÆRD Efter 15 trepartsaftaler på et år har lønmodtagernes og arbejdsgivernes topfolk fået sult på mere. De er klar til at hjælpe regeringen med nye type af reformer. Lizette Risgaard og Jacob Holbraad har også andre ting på ønskesedlen til nye aftaler.

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

DIGITAL OMSTILLING Brug af algoritmer og prædiktive data i det borgernære velfærdsarbejde kræver, at vi overvejer nøje, hvordan det forandrer samarbejdet med de berørte familier. Faren er, at vi sætter systemet over borgerne, hvilket er det, vi netop prøver at komme væk fra, skriver Robin Vickery.

S fører klimakamp med skarp gul profil

S fører klimakamp med skarp gul profil

POLITIK Regeringen har gjort sin håndtering af den grønne omstilling til et centralt element i en værdipolitik, der handler om at være tæt på produktions- og provins-Danmark og at lægge afstand til det radikale storby-Danmark.

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

NYT JOB Både i Udlændinge- og Integrationsministeriet og i Finansministeriet har man ansat folk, der for ganske nyligt har været særlige rådgivere for blå toppolitikere.

Den cirkulære økonomi vil være intenst digital

Den cirkulære økonomi vil være intenst digital

DIGITAL OMSTILLING Den grønne omstilling og den gennemgribende digitalisering hænger uløseligt sammen. Risikoen er, at digitaliseringen fører til et fremmedgjort, overvåget forbrugersamfund. Muligheden er, at detaljerede data, kunstig intelligens og tæt digital sammenkobling skaber en cirkulær og energieffektiv økonomi til gavn for mennesker og natur.

ICDK: Sydkorea viser hvordan madspild kan håndteres

ICDK: Sydkorea viser hvordan madspild kan håndteres

KOMMENTAR Sydkorea har med en blanding af skrap lovgivning og avanceret digital teknologi reduceret madspild til nogle få procent. De koreanske løsninger kunne med fordel inspirere både fødevareindustrien og husholdningerne i Danmark, skriver det danske innovationscenter i Seoul. 

Hvad parforholdet kan lære os om coronaledelse

Hvad parforholdet kan lære os om coronaledelse

LEDELSE Vi skal tage de følelsesmæssige reaktioner efter mange måneders nedlukning alvorligt. Med inspiration fra parforholdet er der en række erkendelser og øvelser, som kan gøre en forskel, skriver erhvervs- og krisepsykolog Louise Dinesen.

Ud af EU, ind i ilden: Det globale Storbritanniens skæbneår

Ud af EU, ind i ilden: Det globale Storbritanniens skæbneår

POLITIK OG VELFÆRD På paradoksal vis er Storbritannien havnet forrest på den globale scene, netop som landet træder endeligt ud af EU. Som vært for klimakonferencen COP26 og årets G7-topmøde kommer premierminister Boris Johnsons ’Global Britain’-vision på omgående prøve. Men hvordan kan det globale Storbritannien gøre sig gældende i 2021? 

Danske virksomheder forsømmer den sociale bæredygtighed

GRØN OMSTIlLLING Danske virksomheder har på tværs af alle sektorer haft et stort fokus på de grønne verdensmål, men billedet er mere broget, når det gælder de sociale mål, viser ny rapport fra Danmarks Statistik.

Coronakrisen har blotlagt det opdelte samfund

Coronakrisen har blotlagt det opdelte samfund

POLITIK OG VELFÆRD For de i forvejen velbjergede danskere var 2020 et lidt begivenhedsløst år fyldt med hjemmearbejde, boomende aktieporteføljer og ekstra værdi på villaen. Andre vil huske året som et trist deja-vu – ufaglærte og udsatte blev endnu en gang ramt hårdest, også selv om politikernes krisehjælp afværgede de største katastrofer.  

Adfærdsændringer skal op på den klimapolitiske dagsorden

Adfærdsændringer skal op på den klimapolitiske dagsorden

GRØN OMSTILLING Vi er endnu langt fra at realisere de omfattende adfærdsændringer, som er en forudsætning for opfyldelsen af Parisaftalen. “CO2-afgift og mærkeordninger er de vigtigste virkemidler for at lykkes,” siger Bente Halkier, adfærdsforsker og medlem af Klimarådet.