Vækstplan DK er en snuptagsløsning

Med Vækstplan DK har Helle Thorning-Schmidt glemt en socialdemokratisk kongstanke i ambitionen om at skyde hurtig genvej til genvalg. Planen er først og fremmest udtryk for kortsigtet finanspolitik og ikke langsigtet konkurrenceevnepolitik.

Den 26. februar lancerede statsministeren med brask og bram Vækstplan DK, der efter eget udsagn fremsatte hendes længe ventede ”bud på, hvordan vi kan forbedre vores konkurrenceevne, og hvordan vi kan få flere private arbejdspladser.”

Flankeret af de tre tungeste økonomiske ministre lagde statsministeren tre reformspor ud for vækst i Danmark:

  • Bedre vilkår for private virksomheder i form af skatte- og afgiftslempelser
  • Modernisering af den offentlige sektor
  • En styrkelse af uddannelsesniveauet.

De tre spor er mildt sagt ikke prioriteret lige højt. Frem mod 2020 ønsker regeringen sammenlagt at spendere 60,5 milliarder kr. på skatte- og afgiftslettelser, 25,4 milliarder kr. på offentlige investeringer og blot 1 milliard kr. på uddannelse. Se figur 1 nedenfor.

Skattelettelser og offentlige investeringer står i forholdet 3:1. Den finanspolitiske prioritering af uddannelse er kun kosmetisk.

I efteråret efterlyste jeg her på bloggen, at statsminister Helle Thorning-Schmidt meldte sig mere aktivt og offensivt ind i den politiske konkurrence om at definere Danmarks fremtidige konkurrenceevne. Som CEO for Danmark A/S er det hende magtpåliggende at formulere et sammenhængende og overbevisende bud på, hvad Danmark og danskerne skal leve af i en stadig mere turbulent og uoverskuelig tredje fase af globaliseringen.

[graph title="Investeringer ifølge Vækstplan DK" caption="Figur 1" align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/ef1bb-mkj.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/19506-mkj.png" text=""]Kilde: Vækstplan DK, regeringen, 2013.[/graph]

Sat på spidsen handler Vækstplan DK dog ikke om, hvad Danmark skal leve af i fremtiden, men om hvad regeringen skal overleve på frem til næste valg. Til trods for statsministerens formaning om, at der ikke findes nogen ”snuptagsløsninger”, er det svært at betragte planen som meget andet end lige netop det – en snuptagsløsning designet til at skyde genvej til genvalg.

Vækstplan DK udgør et desperat dunk i den nationaløkonomiske ketchupflaske med det ene formål at slå hul på nationens voluminøse opsparingsoverskud for at sætte gang i forbrug og investeringer inden 2015. Det er ikke en strategi for, hvordan Danmark forbedrer sin strukturelle evne til at producere ketchup i fremtiden.

Kort sagt: Vækstplan DK udgør først og fremmest et kortsigtet finanspolitisk fix og ikke, som indpakningen antyder, langsigtet konkurrenceevnepolitik.

Alt på ét bræt

Eftersom de fleste vælgere forbinder Helle Thorning-Schmidt med en politiker, der i valgkampen så et endog meget stærkt modsætningsforhold imellem skattelettelser og velfærd, må det undre de fleste, at en regering ledet af Socialdemokraterne lancerer skattelettelser for 60 milliarder kr.

Ganske forventeligt har udspillet da også skabt anseelig røre i andedammen.

Regeringens ræsonnement har givetvis været, at den eneste chance for genvalg er, at der kommer gang i vækst og jobskabelse inden september 2015. Den økonomiske kickstart har ikke virket efter hensigten. Samtidig har opstramningen i forbrugsvæksten i den offentlige sektor virket alt for godt og sænket efterspørgslen mere, end hvad godt er i den nuværende konjunktursituation.

Følg Martin Rasmussen

Det har formodentlig været tanken, at regeringen lige så godt selv kunne tage æren for skattelettelserne og samtidig få gelejdet så mange offentlige investeringer som muligt med i en samlet pakke. En ny VK-regering ville under alle omstændigheder gennemføre selvsamme lempelser. Derfor har statsministeren nu sat alt på ét bræt.

Afhængig af globalt opsving

Det er et risikabelt politisk vovestykke, af mindst fire grunde:

For det første, og mest oplagt, fordi et udspil af denne karakter kan flå både regeringsblokkens vælgerkorps og bagland sønder og sammen, samtidig med at der skabes betydelig afstand til det parlamentariske grundlag.

For det andet, fordi det langtfra er sikkert, at skattelettelserne vil resultere i øgede investeringer og forbrug. Med de dystre økonomiske prognoser er der en ikke ubetydelig risiko for, at den finanspolitiske stimulans blot vil blive føjet til opsparingsoverskuddet. Det vil ikke skabe mange job.

For det tredje er effekten af det finanspolitiske boost stadigvæk aldeles afhængig af, at den globale økonomi viser bedre takter. Selv om de fleste investorer efterhånden har tillid til, at ECB-chef Mario Draghi er parat til at gøre ”hvad end det kræver” for at holde sammen på den monetære union, og at euroen efter alt at dømme ikke bryder sammen, er der også en bred forventning om et mangeårigt internationalt lavvækstscenarie.

Som Benoit Coeuré, medlem af ECB’s Executive Board, i weekenden udtalte: ”ECB kan købe Europas regeringer tid til at gennemføre reformer. Men vi kan ikke købe dem en evighed til intet at foretage sig.”

Der udestår stadigvæk markante strukturelle reformer i Europa. Samtidig kommer det særdeles penible spørgsmål om, hvordan EU skal etablere en mekanisme, der tillader overførslen af finanser fra et land til et andet, stadig højere op på den internationale dagsorden. Det er med andre ord ikke givet, at de internationale konjunkturer i nærmeste fremtid bærer et dansk opsving med sig.

Derfor har statsministeren – for det fjerde – forsømt en unik mulighed for at kommunikere sit bud på en dansk vinderstrategi i det 21. århundrede. En mulighed, der ellers kunne bruges til at markere en klar kant til oppositionen og tegne en klar profil over for vælgerne. Selskabsskat udgør blot én af en hastigt voksende række faktorer for nationers konkurrenceevne og evne til at tiltrække udenlandske investeringer.

Farvel til socialdemokratisk kongstanke

Groft sagt bestemmer skatteniveauet gevinsten ved at investere i en dansk virksomhed, men det er ikke i sig selv udslagsgivende for, om produktiviteten er høj, eller om der grundlæggende findes de virksomheder med værdiskabende aktiviteter, som investorerne er på jagt efter.

Danmarks evne til at skabe værdi beror på langt mere end lav selskabsskat. Med Vækstplan DK synes statsministeren indtil videre at have lagt sig fast på en forståelse af konkurrenceevne, som betoner virksomheders omkostningsniveau og evne til at eksportere. Hun virker mindre fokuseret på virksomhedernes evne til værdiskabelse og dermed til at frembringe højproduktive, højtlønnede job.

I den sammenhæng må man undre sig over, at statsministeren valgte at bruge ressourcer på at nedsætte en produktivitetskommission og syv vækstteams. Som i øvrigt bliver kraftigt nedprioriteret i Vækstplan DK med blot 150 millioner kr. i 2014-15.

Det er også bemærkelsesværdigt, at statsministeren med et pennestrøg synes at have opgivet den gamle socialdemokratiske kongstanke, at højere energiafgifter og stram regulering i det lange løb ikke nødvendigvis udgør en hæmsko for konkurrenceevnen, så længe energipriserne stiger og reguleringen skaber incitamenter for virksomhederne til at omstille sig til mere energieffektiv produktion.

Helle Thorning-Schmidts syn på konkurrenceevnen står i skærende kontrast til Danmarks klimakommissær, Connie Hedegaards, udlægning. I weekenden talte hun på Harvard-konferencen Europa 2.0, hvor hun plæderede for en mere ”ansvarlig kapitalisme”. Hun sagde bl.a., at vi, ”når vi konfronteres med langsigtede udfordringer, ikke kan forlade os på markedet alene. Markedet skal udvikle løsninger, men regeringer skal udvise modet til at regere, når vores økonomiers langsigtede modstandsdygtighed står på spil.”

Paradoksalt nok er det således den konservative Connie Hedegaard, og ikke socialdemokraten Helle Thorning-Schmidt, der taler sig ind i en gryende international idepolitisk debat om, hvordan verdensøkonomien bringes på ret kurs efter krisen.

Også den engelske leder af Labour, Ed Miliband, har understreget behovet for at ”bygge en ansvarlig kapitalisme”, ligesom Barack Obama har understreget, at markedets værdiskabelse altid beror på en statslig kontekst.

Så imens vi venter på statsministerens bud på, hvad Danmark i fremtiden skal leve af, kan vi nøgternt konstatere, at valgkampen er skudt i gang. Måske statsministeren har tænkt sig at gøre noget ved konkurrenceevnen efter valget? Måske der kommer en god løsning i anden valgperiode?

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Forandringsparathed og grøn vækst er vejen frem Næste artikel Klanlederen Bondo og herskeren Corydon

Lars Seier: Når far flytter, skal børnene vide, at de stadig er elsket

Lars Seier: Når far flytter, skal børnene vide, at de stadig er elsket

INTERVIEW: Allerede i 2008 smagte Lars Seier på friheden, da andre kræfter tog over i livsværket Saxo Bank. Men han måtte sammen med kompagnonen Kim Fournais træde ind i den daglige ledelse igen fire år senere, og hans exit blev udskudt. Først i 2018 havde han solgt alle ejerandele. 

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

KOMMENTAR: Omfattende undersøgelse fra UN Global Compact beskriver både en realistisk selverkendelse hos verdens førende topchefer og er samtidig et fælles opråb til at sætte ny turbo på en forsinket grøn omstilling.

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

TECHTENDENSER: Vi ville stå bedre rustet i en kompleks og omskiftelig verden, hvis vi lærte at forstå de generelle mekanismer, der præger udviklingen af alle systemer – fra biologi, økonomi og til internettet. Men mærkværdigvis er systemforståelse slet ikke på skemaet.

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

KOMMENTAR: Kinas internet domineres af Alibaba og Tencent. I begge selskaber har der netop været rokader i topledelsen, muligvis som følge af pres fra den kinesiske stat, der ønsker mere kontrol med de to giganter.

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Engang blev det anset som løssluppent, men nu er brugen af emojis essentiel for klar og tydelig kommunikation, for holdånden, og så er de med til at skabe en fælles virksomhedskultur. 

Nød lærer byer at tænke grønt

Nød lærer byer at tænke grønt

Når 94 af verdens mest klimaambitiøse byer mødes til C40 World Mayors Summit i København i denne uge, gør de det ikke kun, fordi de vil gøre kloden grønnere. De gør det, fordi de er nødt til det. De gør det for at kunne trække vejret.

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

KOMMENTAR: Mange byer er i fuld gang med at implementere klimatiltag med voksende ambitioner. Flere og flere af verdens storbyer har nu som officielt mål at gøre deres for at holde jorden under 1,5 graders temperaturstigning, men flere skal i gang – også i Danmark.

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Gassen er ved at gå af verdensøkonomien. Samtidig skal der investeres store milliardbeløb i at redde klimaet. Kan de to ting forenes? Mandag Morgen har spurgt en dansk minister, en EU-kommissær, en pensionsdirektør og to økonomiske chefanalytikere.

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Dampen er ved at gå af den globale økonomi, og centralbankerne har snart ikke mere tørt krudt at understøtte økonomien med. Spørgsmålet er, om vi er på vej mod en egentlig nedtur, eller om vi blot oplever omstillingen til et nyt lavvækstparadigme.

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

De finansielle markeder indregner ikke altid omkostningerne ved at udlede drivhusgasser, og det kan have været med til at styre den private kapital i klimaskadelig retning. Det vurderer chef for afdeling for Økonomi og Pengepolitik i Nationalbanken Signe Krogstrup. Hun mener, det i visse tilfælde kan ligge inden for nationalbankers mandat at handle for at imødegå klimakrisen.  

Centralbanker står foran klimarevolution

Centralbanker står foran klimarevolution

Markedsfejl er medskyldige i klimakrisen. Det udgør − sammen med indgribende klimapolitikker – store risici for samfundsøkonomien og for det finansielle system. Den Europæiske Centralbanks kommende chef vil gribe ind.

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Knap halvdelen af danskerne mener, at de afviste asylbørn på Sjælsmark skal have bedre vilkår. Kun hver femte dansker er imod. Selv Venstre har flere tilhængere end modstandere af at hjælpe børnene. Udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) forudser en løsning for børnefamilierne inden påske. Vælgerne er også klar til at droppe det omstridte udrejsecenter på Lindholm.

Verdens kedeligste udlændingepolitik

Verdens kedeligste udlændingepolitik

KOMMENTAR: Hvis Tesfaye lykkes med sin ambition om at afdramatisere udlændingepolitikken, kan det blive et opgør med den logik, der har defineret dansk politik i 20 år.

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

250 kroner per person om måneden. Det er – groft sagt - prisen for clickbaits, virale meningsløsheder, kunstigt skabt mobil-afhængighed, et vingeskudt demokrati og et pivåbent privatliv på de centrale tjenester i vores liv.

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

Silicon Valley er hjemsted for klodens førende tech-virksomheder, succesrige acceleratorer, enorme mængder venturekapital, og universiteter i den absolutte topklasse. Innovation Centre Denmarks kontor i Silicon Valley præsenterer et par af hovedattraktionerne i et enestående innovationsmiljø.

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Arbejdsgivere går ofte efter at ansætte folk, som de tror vil passe godt ind. Men det kan let ende med, at alle nyansatte ligner hinanden og handler og tænker ens. 

Set, læst og hørt: Nana Bule

Set, læst og hørt: Nana Bule

Nana Bule har set en larmende fotoudstilling om forbrugssamfundet på Louisiana og kommer igennem morgenlogistikken til lyden af den franske komponist Erik Satie.  

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mandag Morgen har samlet alle brikkerne i Mette Frederiksens politiske program. Kortlægningen viser, at regeringen har overraskende mange forslag i pipelinen, og at statsministeren skal levere på utroligt mange fronter, hvis hun skal undgå anklager om løftebrud.

Socialdemokratiets politiske supermarked

Socialdemokratiets politiske supermarked

Her er Mette Frederiksens politiske pipeline. Socialdemokratiet har de sidste to år fremlagt 25 politiske udspil, der tilsammen gemmer på mindst 340 forslag, som nu skal føres ud i livet.

Frederiksens røde kursskifter

Frederiksens røde kursskifter

KOMMENTAR: Statsministerens manual til den nye folketingssamling er fyldt med røde tiltag. Men der skal manøvreres dygtigt for at få resultaterne hentet hjem.

V-politikere borer i ministrenes løfter

V-politikere borer i ministrenes løfter

Venstre bombarderer lige nu S-ministrene med spørgsmål om, hvorvidt regeringen vil gennemføre de forslag, Socialdemokratiet er gået til valg på. Mandag Morgens opgørelse viser, at den flittigste spørgejørgen er Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde.

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Nye beregninger viser, at regeringen har mange flere milliarder at fordele, end økonomerne regnede med for blot få måneder siden. Det ændrer fundamentalt på regeringens muligheder for at indfri løfterne om bedre velfærd, mener cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen.

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

For at kunne samarbejde må vi vise tillid. For at komme videre må vi kunne lægge fortiden bag os. Innovation og kreativitet stivner, hvis vi ikke kan tilgive hinandens fejltagelser. Det kan være svært – men for computere er det decideret unaturligt.

Ledere lever livet farligt

Ledere lever livet farligt

KOMMENTAR: ”Du skal afklare dit mandat og ledelsesrum”, lyder en velkendt anbefaling. Det lyder besnærende at kunne gå i enerum med sin opdragsgiver og få sat rammerne på plads. Én gang for alle. Men det er langtfra en ukompliceret øvelse. Og den kan være farlig.

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Aaja Chemnitz Larsen har over sommeren læst ’Drømmen om frihed’, der med den tidligere landsstyreformand Kuupik Kleist i centrum belyser en række aktuelle emner i dagens Grønland. Og så har hun set en grønlandsk gyser, som ikke har noget med Trump at gøre.

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Landets borgmestre har svært ved at få enderne til at mødes i budgettet. I Odense har politikerne nu bedt både eksperter og borgere om at komme med ideer til, hvordan kommunen kan sikre velfærden frem mod 2030. Professor forudser en helt ny form for demokratisk samspil, hvor borgerne ikke længere er kunder i butikken, men selv bidrager til at skabe bedre livsvilkår.

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

I mere end ti år har reformer af velfærden handlet om, at danskerne skulle arbejde mere. Alligevel kæmper kommunerne med at finde pengene til velfærden i de kommende ti år. Med udgangspunkt i Odense Kommune peger førende eksperter på seks kæmpestore udfordringer for velfærden. De har også en palet af nye og kontroversielle ideer til at løse dem.

Velfærdens seks store udfordringer

Velfærdens seks store udfordringer

Kommunerne fattes penge. Og der er ingen nemme veje ud af det stadigt større velfærdspres, der tegner sig i alle landets kommuner de kommende år. Eksperter har udpeget de seks største udfordringer for Odense frem mod 2030. Udfordringer, som borgmestre i andre kommuner også har tæt inde på livet.

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

INTERVIEW: Omkring 1.800 borgere i Odense har stået i kø for at diskutere kommunens udfordringer. Samtidig har et særligt borgerråd på 100 personer fremlagt ni anbefalinger til byrådet som optakt til velfærdens 2030-plan, den første af sin art i Danmark. Borgmesteren mener, at borgerne anbefaler ting, som politikerne ikke selv har haft fokus på.

Danskerne vil have klimaafgifter på flyrejser

Danskerne vil have klimaafgifter på flyrejser

Knap halvdelen af befolkningen er klar til at betale klimaafgifter, når de rejser med fly. De mener, at der skal ske noget på klimaområdet og er klar til selv at bidrage. Skatteministeriets afvisning af en CO2-afgift på brændstof hviler på en misforståelse, lyder det fra forskere.

Ronkedorernes efterår

Ronkedorernes efterår

KOMMENTAR: Det er ikke kun i Venstre, at hanelefanterne gungrer på vej ud ad døren. Lykketoft og Sass beskylder hinanden for at være ”fejlcastede” – men mener samtidig begge to at have trukket Mette Frederiksen i den helt rigtige retning: den ene mod Radikale og den anden mod DF.