Vækstplan DK er en snuptagsløsning

Med Vækstplan DK har Helle Thorning-Schmidt glemt en socialdemokratisk kongstanke i ambitionen om at skyde hurtig genvej til genvalg. Planen er først og fremmest udtryk for kortsigtet finanspolitik og ikke langsigtet konkurrenceevnepolitik.

Den 26. februar lancerede statsministeren med brask og bram Vækstplan DK, der efter eget udsagn fremsatte hendes længe ventede ”bud på, hvordan vi kan forbedre vores konkurrenceevne, og hvordan vi kan få flere private arbejdspladser.”

Flankeret af de tre tungeste økonomiske ministre lagde statsministeren tre reformspor ud for vækst i Danmark:

  • Bedre vilkår for private virksomheder i form af skatte- og afgiftslempelser
  • Modernisering af den offentlige sektor
  • En styrkelse af uddannelsesniveauet.

De tre spor er mildt sagt ikke prioriteret lige højt. Frem mod 2020 ønsker regeringen sammenlagt at spendere 60,5 milliarder kr. på skatte- og afgiftslettelser, 25,4 milliarder kr. på offentlige investeringer og blot 1 milliard kr. på uddannelse. Se figur 1 nedenfor.

Skattelettelser og offentlige investeringer står i forholdet 3:1. Den finanspolitiske prioritering af uddannelse er kun kosmetisk.

I efteråret efterlyste jeg her på bloggen, at statsminister Helle Thorning-Schmidt meldte sig mere aktivt og offensivt ind i den politiske konkurrence om at definere Danmarks fremtidige konkurrenceevne. Som CEO for Danmark A/S er det hende magtpåliggende at formulere et sammenhængende og overbevisende bud på, hvad Danmark og danskerne skal leve af i en stadig mere turbulent og uoverskuelig tredje fase af globaliseringen.

[graph title="Investeringer ifølge Vækstplan DK" caption="Figur 1" align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/ef1bb-mkj.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/19506-mkj.png" text=""]Kilde: Vækstplan DK, regeringen, 2013.[/graph]

Sat på spidsen handler Vækstplan DK dog ikke om, hvad Danmark skal leve af i fremtiden, men om hvad regeringen skal overleve på frem til næste valg. Til trods for statsministerens formaning om, at der ikke findes nogen ”snuptagsløsninger”, er det svært at betragte planen som meget andet end lige netop det – en snuptagsløsning designet til at skyde genvej til genvalg.

Vækstplan DK udgør et desperat dunk i den nationaløkonomiske ketchupflaske med det ene formål at slå hul på nationens voluminøse opsparingsoverskud for at sætte gang i forbrug og investeringer inden 2015. Det er ikke en strategi for, hvordan Danmark forbedrer sin strukturelle evne til at producere ketchup i fremtiden.

Kort sagt: Vækstplan DK udgør først og fremmest et kortsigtet finanspolitisk fix og ikke, som indpakningen antyder, langsigtet konkurrenceevnepolitik.

Alt på ét bræt

Eftersom de fleste vælgere forbinder Helle Thorning-Schmidt med en politiker, der i valgkampen så et endog meget stærkt modsætningsforhold imellem skattelettelser og velfærd, må det undre de fleste, at en regering ledet af Socialdemokraterne lancerer skattelettelser for 60 milliarder kr.

Ganske forventeligt har udspillet da også skabt anseelig røre i andedammen.

Regeringens ræsonnement har givetvis været, at den eneste chance for genvalg er, at der kommer gang i vækst og jobskabelse inden september 2015. Den økonomiske kickstart har ikke virket efter hensigten. Samtidig har opstramningen i forbrugsvæksten i den offentlige sektor virket alt for godt og sænket efterspørgslen mere, end hvad godt er i den nuværende konjunktursituation.

Følg Martin Rasmussen

Det har formodentlig været tanken, at regeringen lige så godt selv kunne tage æren for skattelettelserne og samtidig få gelejdet så mange offentlige investeringer som muligt med i en samlet pakke. En ny VK-regering ville under alle omstændigheder gennemføre selvsamme lempelser. Derfor har statsministeren nu sat alt på ét bræt.

Afhængig af globalt opsving

Det er et risikabelt politisk vovestykke, af mindst fire grunde:

For det første, og mest oplagt, fordi et udspil af denne karakter kan flå både regeringsblokkens vælgerkorps og bagland sønder og sammen, samtidig med at der skabes betydelig afstand til det parlamentariske grundlag.

For det andet, fordi det langtfra er sikkert, at skattelettelserne vil resultere i øgede investeringer og forbrug. Med de dystre økonomiske prognoser er der en ikke ubetydelig risiko for, at den finanspolitiske stimulans blot vil blive føjet til opsparingsoverskuddet. Det vil ikke skabe mange job.

For det tredje er effekten af det finanspolitiske boost stadigvæk aldeles afhængig af, at den globale økonomi viser bedre takter. Selv om de fleste investorer efterhånden har tillid til, at ECB-chef Mario Draghi er parat til at gøre ”hvad end det kræver” for at holde sammen på den monetære union, og at euroen efter alt at dømme ikke bryder sammen, er der også en bred forventning om et mangeårigt internationalt lavvækstscenarie.

Som Benoit Coeuré, medlem af ECB’s Executive Board, i weekenden udtalte: ”ECB kan købe Europas regeringer tid til at gennemføre reformer. Men vi kan ikke købe dem en evighed til intet at foretage sig.”

Der udestår stadigvæk markante strukturelle reformer i Europa. Samtidig kommer det særdeles penible spørgsmål om, hvordan EU skal etablere en mekanisme, der tillader overførslen af finanser fra et land til et andet, stadig højere op på den internationale dagsorden. Det er med andre ord ikke givet, at de internationale konjunkturer i nærmeste fremtid bærer et dansk opsving med sig.

Derfor har statsministeren – for det fjerde – forsømt en unik mulighed for at kommunikere sit bud på en dansk vinderstrategi i det 21. århundrede. En mulighed, der ellers kunne bruges til at markere en klar kant til oppositionen og tegne en klar profil over for vælgerne. Selskabsskat udgør blot én af en hastigt voksende række faktorer for nationers konkurrenceevne og evne til at tiltrække udenlandske investeringer.

Farvel til socialdemokratisk kongstanke

Groft sagt bestemmer skatteniveauet gevinsten ved at investere i en dansk virksomhed, men det er ikke i sig selv udslagsgivende for, om produktiviteten er høj, eller om der grundlæggende findes de virksomheder med værdiskabende aktiviteter, som investorerne er på jagt efter.

Danmarks evne til at skabe værdi beror på langt mere end lav selskabsskat. Med Vækstplan DK synes statsministeren indtil videre at have lagt sig fast på en forståelse af konkurrenceevne, som betoner virksomheders omkostningsniveau og evne til at eksportere. Hun virker mindre fokuseret på virksomhedernes evne til værdiskabelse og dermed til at frembringe højproduktive, højtlønnede job.

I den sammenhæng må man undre sig over, at statsministeren valgte at bruge ressourcer på at nedsætte en produktivitetskommission og syv vækstteams. Som i øvrigt bliver kraftigt nedprioriteret i Vækstplan DK med blot 150 millioner kr. i 2014-15.

Det er også bemærkelsesværdigt, at statsministeren med et pennestrøg synes at have opgivet den gamle socialdemokratiske kongstanke, at højere energiafgifter og stram regulering i det lange løb ikke nødvendigvis udgør en hæmsko for konkurrenceevnen, så længe energipriserne stiger og reguleringen skaber incitamenter for virksomhederne til at omstille sig til mere energieffektiv produktion.

Helle Thorning-Schmidts syn på konkurrenceevnen står i skærende kontrast til Danmarks klimakommissær, Connie Hedegaards, udlægning. I weekenden talte hun på Harvard-konferencen Europa 2.0, hvor hun plæderede for en mere ”ansvarlig kapitalisme”. Hun sagde bl.a., at vi, ”når vi konfronteres med langsigtede udfordringer, ikke kan forlade os på markedet alene. Markedet skal udvikle løsninger, men regeringer skal udvise modet til at regere, når vores økonomiers langsigtede modstandsdygtighed står på spil.”

Paradoksalt nok er det således den konservative Connie Hedegaard, og ikke socialdemokraten Helle Thorning-Schmidt, der taler sig ind i en gryende international idepolitisk debat om, hvordan verdensøkonomien bringes på ret kurs efter krisen.

Også den engelske leder af Labour, Ed Miliband, har understreget behovet for at ”bygge en ansvarlig kapitalisme”, ligesom Barack Obama har understreget, at markedets værdiskabelse altid beror på en statslig kontekst.

Så imens vi venter på statsministerens bud på, hvad Danmark i fremtiden skal leve af, kan vi nøgternt konstatere, at valgkampen er skudt i gang. Måske statsministeren har tænkt sig at gøre noget ved konkurrenceevnen efter valget? Måske der kommer en god løsning i anden valgperiode?

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Forandringsparathed og grøn vækst er vejen frem Næste artikel Klanlederen Bondo og herskeren Corydon

Professorer: Stærk politisk ledelse er mere end at tryne embedsmænd

Professorer: Stærk politisk ledelse er mere end at tryne embedsmænd

LEDELSE Mette Frederiksens oprustning med flere særlige rådgivere vil givetvis styrke det politiske lederskab. Men det må ikke fortrænge den faglige ekspertise, der findes i embedsværket, og de input, man kan få hos kritiske borgere og samfundsaktører, skriver Eva Sørensen og Jacob Torfing.

Sådan fungerer den cirkulære økonomi i praksis

Sådan fungerer den cirkulære økonomi i praksis

GRØN OMSTILLING Det er ikke mange år siden, at idéen om den cirkulære økonomi var noget, kun de mere fanatiske miljøforkæmpere talte om. I dag er begrebet blevet mainstream, og store og små virksomheder har travlt med at lægge deres forretningsmodeller om. Et stort nordisk forskningsprojekt har undersøgt, hvordan man kan gøre i praksis.

ICDK: Europamester i forskningsinvesteringer

ICDK: Europamester i forskningsinvesteringer

KOMMENTAR Den sydtyske delstat Baden-Württemberg er den region i Europa, der investerer mest i forskning og innovation. Hele 5,6 procent af BNP anvendes på F&U, fortæller Innovation Centre Denmark i München.

Fra tærende til nærende ledelse

Fra tærende til nærende ledelse

LEDELSE Essensen af verdensmålene er, at vi skal være nærende i stedet for tærende på vores omgivelser. Det gælder også i ledelse. Som leder skal du arbejde for at skabe rum og processer, der både for dig selv og andre skaber mere energi, end de bruger, skriver Flemming Andersen.

Coronavirus er en ulighedsvirus

Coronavirus er en ulighedsvirus

VERDENSMÅL 10 Forskellen mellem rige og fattige stiger i Danmark. Skiftende regeringers mange velfærdsreformer har bidrager til den øgede ulighed. Alligevel er Danmark fortsat et af verdens mest lige samfund sammenlignet med andre lande. Coronakrisen har øget den globale ulighed.

Vi skal øve os på at tænke de sociale mål med

Vi skal øve os på at tænke de sociale mål med

VERDENSMÅL 1 & 2 Fattigdom og sult er ikke længere kun en ulandsdebat men en alle-debat. Og det er der mange, der skal vænne sig til, mener formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Vibe Klarup. For selv om Danmark har gode sikkerhedsnet, er der også udfordringer.

Klimaaktivist: Kulturændringer, ikke teknologi, får os i mål i 2030

Klimaaktivist: Kulturændringer, ikke teknologi, får os i mål i 2030

VERDENSMÅL 13 Formand for Klimabevægelsen Frederik Sandby har meget svært ved at sige noget positivt om politikernes klimahandling. Det kommer ikke til at gøre ondt at gennemføre den grønne omstilling, mener han. Tværtimod er det svært at se en lykkelig fremtid uden omgående forandringer.  

 Verdensmålene er den frivillige kamp  for den grønne omstilling

Verdensmålene er den frivillige kamp for den grønne omstilling

KOMMENTAR Verdensmålene er FN’s største succes nogensinde. Aldrig tidligere har verdensorganisationen været i stand til at samle så mange stater, virksomheder og borgere om den helt centrale dagsorden: At gøre verden til et bedre sted at leve. Det lyder nativt. Men det er det ikke. Det er politik, der virker. Og det er big business.

Cirkulær økonomi er stadig mest noget vi snakker om

Cirkulær økonomi er stadig mest noget vi snakker om

VERDENSMÅL 12 Trods bred erkendelse af den cirkulære omstillings potentialer, slæber Danmark sig fortsat langsomt afsted, mener en af de største fortalere for cirkulær økonomi herhjemme, Flemming Besenbacher. “Danmark skal op i gear,” lyder hans budskab.

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

VERDENSMÅL 8 Små og mellemstore virksomheder skaber mere end hvert andet af Danmarks private job. En af dem, Missionpharma, skaber også job i udlandet. Virksomheden har gjort en forretning ud af tre af FN’s verdensmål. 

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

VERDENSMÅL 4 Syddansk Universitet har netop gjort verdensmålene til sin grundlæggende fortælling. Et brud med traditionen for fri forskning, lyder kritikken. Nej, siger rektor Henrik Dam, der mener, at forskningen skal stille den viden til rådighed, som samfundet har brug for.

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

VERDENSMÅL 3 Mange års fremskridt på sundhedsområdet er bragt i fare på grund af coronakrisen. Nu skal verdens statsledere vise, at de tager verdensmålene alvorligt, mener professor i global sundhed. Gør de ikke det, kan det få katastrofale konsekvenser for millioner af mennesker.

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

VERDENSMÅL 5 Der er sket forbedringer af ligestilling mellem kønnene. Men ingen lande i verden kan prale med at have fuld ligestilling. Heller ikke Danmark. På en række områder står ligestillingen endda bomstille.

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Danmark kan lære meget af Costa Rica

VERDENSMÅL 14 & 15 Biodiversiteten i Danmarks natur er under voldsomt pres. Landbrug, fiskeri, skovbrug og befolkningen som helhed slider hårdt på planter og dyr, der trænger til fred og tid til at regenerere. Danmark skal lære af lande uden for Europa, mener både Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Fiskeriforening.

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

VERDENSMÅL 9 & 11 Store skinnende skyskrabere i dristige udformninger, megabyer med førerløse biler, hvor alt og alle er forbundet til nettet, kolonier på Månen og på Mars – nå ja, og skibakker på Amager. Når Bjarke Ingels forestiller sig en bæredygtig fremtid, er det bekvemmelighed, sjov og lyst, der præger byerne.

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

KOMMENTAR: Den indiske medicinalindustri er vokset hastigt, og på mange områder er indiske producenter i dag blandt verdens førende. Men den indiske succes overskygges i stigende grad af den knap så attraktive førsteplads som det land, der har størst problemer med resistente bakterier, skriver Innovation Centre Denmark i Bangalore.

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

VERDENSMÅL 16 Der er behov for en ny økonomisk tankegang, som sigter mod at skabe trivsel og lykke for alle mennesker – snarere end at maksimere profitten for nogle få, mens resten af planeten forfalder, mener Jeffrey Sachs. Vi kan kun nå verdensmålene ved at tilføje en etik til den økonomiske tænkning, der gør samarbejde mere attraktivt end egoisme.

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

LEDELSE Reed Hastings, Netflix’ grundlægger og topchef, fortæller i en ny bog om en virksomhedskultur, der er benhård og helt åben. Han forklarer sine tanker i dette interview, hvor han skyder fordelene ved distancearbejde ned og sammenligner sine ansatte med elitesportsudøvere.

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

KOMMENTAR De seneste uger har jeg tænkt over, hvad jeg som chef i medieverdenen selv kan gøre ved sexisme på de arbejdspladser, jeg færdes på. Her er mine ti bud til mig selv. Ligesom dem fra Bibelen bliver de ikke nemme at overholde. Men jeg vil gøre mit bedste.

Bidens svære klimabalance

Bidens svære klimabalance

GRØN OMSTILLING USA oplever historisk lave energipriser, faldende CO2-udledninger og et boom i vedvarende energi. Energi- og klimapolitikken deler de amerikanske vælgere. Joe Biden har opprioriteret jobskabelse på bekostning af klima for at imødegå Trump-angreb i energitunge svingstater. 

Global grøn omstilling overlever Trump

Global grøn omstilling overlever Trump

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling har global medvind, selv om Donald Trump har trukket USA ud af FN’s klimapolitik, mener udenrigsminister Jeppe Kofod. Eksperter påpeger, at Trumps klimapolitik er nært forbundet til hans Kina-politik, og at det vil kunne svække nationale klimaløfter i Paris-aftalen fra 2015. 

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

KOMMENTAR Det vrimler med nye partier, men under fire procent af danskere gider deltage i partiarbejde. Holder det i længden ud fra et demokratisk synspunkt, at en lille snæver kreds bestemmer, hvem der skal stilles op som kandidater til valgene? 

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

DJØF-formand Henning Thiesen læser om den barske kolonisering af Grønland og har under lockdown genopdaget Bruce Springsteens album om den kuldslåede tid efter 9/11.

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

GRØN OMSTILLING Den seneste uges begivenheder i dansk politik sætter klimakampens indbyggede sociale skævheder på spidsen: Eldrup-kommissionens forslag om højere skatter på gamle biler blev den grønne omstillings første frontale sammenstød med borgernes privatøkonomi. Og fødslen af de Frie Grønne afslører store brudflader i venstre side af Danmarks klimapolitiske landskab. Der er lagt op til grøn klassekamp.

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

KOMMENTAR Vores velfærd står og falder med, at vi finder nye innovative måder at organisere os på. Såkaldt ’gaveøkonomi’ er en af dem, og den målelige værdi baner allerede vejen til mere og bedre velfærd, skriver forfatterne til bog om emnet.

Stop cookiemonsteret

Stop cookiemonsteret

DIGITAL OMSTILLING Hver gang vi åbner et nyt website, skal vi give samtykke til, at der bliver brugt cookies. Det skal beskytte vores privatliv – men i praksis er der ingen, der har kræfter eller indsigt til at tage bevidst stilling. En tysk forsker kalder det et ”skuespil om samtykke” – consent theatre.

Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

KOMMENTAR Et samfund afhænger af gode veje for at borgerne kan få hverdagen til at fungere. Men den digitale infrastruktur er mindst lige så vigtig - ikke mindst i krisesituationer. I USA har den ulige adgang til digitale tjenester forstærket de svagestes vanskeligheder under coronakrisen, skriver Torben Orla Nielsen fra ICDK i Boston.

Gør kompleksiteten til din ven

Gør kompleksiteten til din ven

LEDELSE Forsøg på at reducere kompleksitet ender som regel med tunnelsyn, beslutningsdovne omgivelser og fyldte leder-indbakker. Vi skal lære ikke blot at navigere i kaos, men ligefrem at nyde den livgivende uforudsigelighed. Det starter på ledelsesgangen, skriver Mads Thimmer.

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

POLITIK OG VELFÆRD Da Mette Frederiksen lukkede store dele af Danmark ned i marts, fik kommuner og andre myndigheder en hidtil uset frihed til at afprøve nye løsninger – og til at begå fejl. Nu vil topledere overføre de gode erfaringer fra coronakrisen. Det er sværere, end det lyder. Vanens magt er stor.

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

POLITIK OG VELFÆRD På et enkelt punkt understreger erfaringerne fra coronakrisen et helt centralt budskab fra Ledelseskommissionen: Topledere skal sætte en retning – og begrunde den. Ekspert i offentlig ledelse vil bevare det fokus på retning og vision. Hun tror ikke på et opgør med nulfejlskulturen.

Nye løsninger hjælper udsatte

Nye løsninger hjælper udsatte

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har givet kommuner og regioner succesfulde erfaringer med at få fat i udsatte grupper, som de måske hidtil har haft svært ved at nå. Nu skal de gode løsninger ind i hverdagen.

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

POLITIK OG VELFÆRD Lene Bruun er som leder i Billund Kommune hver dag med til at sikre størst mulig tryghed for borgerne under coronakrisen. Nu opfordrer hun til at bruge de gode erfaringer fra krisen til at lave en stor folkesundhedsreform for at styrke forebyggelse og sikre danskerne et sundere liv.

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

POLITIK OG VELFÆRD Større tillid og bedre løsninger. De offentlige ledere har oplevet en stribe positive forandringer under krisen. Fagbevægelsen opfordrer nu regeringen til at bruge de gode erfaringer, når den vil gennemføre en stor nærhedsreform af den offentlige sektor.